Høringssvar og invitation til teknisk gennemgang, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Orienteringsbrev til KEF

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l212/bilag/2/2628966.pdf

Side 1/1
Ministeren
Dato
26. september 2022
J nr. 2022-3384
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget
Oversendelse af høringssvar
Til udvalgets orientering oversendes høringssvar modtaget i forbindelse med
høring af Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med til-
hørende statslige lån.
Lovforslaget var i høring fra den 23. september til den 26. september kl. 12.
Green Power Denmark har anmodet om at få fristudsættelse for deres høring-
svar til i dag kl. 16. Deres høringssvar vil blive eftersendt, når det modtages.
Høringsnotat oversendes forud for fremsættelsen af lovforslaget.
I inviteres til en gennemgang af lovforslaget, herunder fremsendte høringssvar,
onsdag d. 28. september kl. 8. Gennemgangen vil blive afholdt i Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet.
Lovforslaget forventes 1. behandlet d. 28. september 2022. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Lovens
ikrafttræden vil afvente Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse. Mini-
steren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tids-
punkter.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Offentligt
L 212 - Bilag 2
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22


Ikke ministerielle høringssvar

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l212/bilag/2/2628967.pdf

Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK)
Cc: ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk), 'Dan Banja (Erhvervsflyvningens
sammenslutning ' (es@es-daa.dk)
Fra: 'Dan Banja (Erhvervsflyvningens sammenslutning ' (es@es-daa.dk)
Titel: Høring over udkast til Forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende
statslige lån J nr. 2022-3104: ES 273-22.
Sendt: 26-09-2022 10:00
ES 273-22
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i høring over udkast til Forslag til lov
om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån.
Det noteres, at lovforslaget indebærer, at husholdninger og virksomheder har mulighed for at benytte
indefrysningsordningen, såfremt el-, gas- og fjernvarmepriserne ligger over en fastsat maksimalpris, hvorved der kan
opnås henstand på den del af udgifterne, som kan henføres til, at prisen ligger over den fastlagte maksimalpris.
ES har følgende bemærkning til forslagets § 14:
I Stk. 5 anføres det, at en energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en virksomhed for energivirksomhedens
administration af indefrysningsordningen.
ES er indforstået med, at der er tale om en hastelovgivning, og at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at
forudsige størrelsen af administrative omkostninger for en energivirksomhed.
Spørgsmålet er imidlertid, hvem der kontrollerer, om det af energivirksomheden fastsatte gebyr er i
overensstemmelse med de faktiske udgifter og omkostninger til administration af indefrysningsordningen og
hvordan?
Det kunne overvejes at anmode energivirksomheden om at indberette sine omkostninger i forbindelse med at
administrere ordningen, og herunder foretage en rimelighedsvurdering.
ES anbefaler, at der udarbejdes en paragraf om, hvorledes der føres kontrol med energivirksomhedernes opgjorte
omkostninger til administration af ordningen, og at der gives virksomhederne mulighed for at anke det af
energivirksomheden anvendte gebyr til administration af ordningen.
ES har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen / Best Regards
Dan Banja
Oberstløjtnant / Lt. Colonel
Generalsekretær / Secretary-General
Vice chair ECOGAS & Member of GA.COM & CAS.COM
Blålersvej 51
DK-2990 Nivå
Mobil: +45 2480 2256
www.es-daa.dk
PPas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.
P Only print this e-mail if necessary.
Offentligt
L 212 - Bilag 2
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK)
Cc: ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk), Bent Madsen (BMA@bl.dk), Sanne Steen
Petersen (spe@bl.dk)
Fra: Mette Nørgaard Larsen (mel@bl.dk)
Titel: Høringssvar - BL - Danmarks Almene Boliger - Høring over forslag til Lov om en indefrysningsordning for
stigende energiregninger med tilhørende statslige lån
Sendt: 26-09-2022 10:03
Bilag: Høringssvar – Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån.pdf;
Vedhæftet fremsendes BL – Danmarks Almene Boligers høringssvar til Høring over forslag til Lov om en
indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån.
Mette Nørgaard Larsen​
Juridisk konsulent
+45 3376 2038
+45 5373 1559
mel@bl.dk
BL – Danmarks Almene Boliger
Mariane Thomsens Gade 2F
8000 Aarhus
+45 3376 2000
www.bl.dk
Følg os på BL.dk, LinkedIn, Facebook eller modtage et af vores nyhedsbreve og bliv opdateret på den
almene sektor, ny lovgivning, kurser og arrangementer.
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
København, den 26. september 2022
Høringssvar – Lov om en indefrysningsordning for stigende
energiregninger med tilhørende statslige lån
(indefrysningsordning)
BL – Danmarks Almene Boliger har den 23. september 2022 modtaget høring om Lov om en inde-
frysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån (indefrysningsordning)
BL takker herfor og har følgende bemærkninger til høringen:
Generelle bemærkninger
Energiprisernes himmelflugt og den generelt høje inflation presser mange familiers økonomi, og
derfor er det helt afgørende med politiske tiltag, der kan afbøde virkningerne og mindske risikoen,
at familier mister deres hjem. Det er meget tragisk for den enkelte familie og tillige samfundsøko-
nomisk dyrt.
Med Aftalen om Vinterhjælp er der taget et godt skridt, men det må fortsat nøje vurderes, om der
er behov for yderligere målrettede tiltag til særlige grupper med presset økonomi.
Det er afgørende, at hjælpen kan ydes så hurtigt som muligt, da inflation og høje energiregninger
presser på nu. Derfor bør det overvejes, om ordningen for fjernvarme kan fremrykkes i forhold til
først at træde i kraft 1. januar 2023.
Mange vil være omfattet af virksomhedsordningen i den almene sektor
Vores høringssvar vil have særlig fokus på virksomhedsordningens indefrysning af højere energi-
regninger i forhold til situationen i landets boligorganisationer, hvor der bor næsten en million men-
nesker.
Opgørelser viser, at 93 pct. af de almene boliger er opvarmet med fjernvarme, og 8 ud af 10 bebo-
ere afregner deres fjernvarme til boligselskabet via ”bimålere”, og boligorganisationen afregner til
energiselskabet via hovedmåler og har således det direkte kundeforhold til energiselskabet.
Valget af metoder til indefrysning
Lovforslagene indebærer, at boligorganisationerne har en ret til at opnå en indefrysning, der ek-
sempelvis for fjernvarmen svarer til forskellen mellem fjernvarmeprisen hos de ti dyreste fjernvar-
meselskaber i januar 2022 og den aktuelle fjernvarmepris.
Når et boligselskab har valgt at benytte indefrysning, så gælder den for alle beboere i boligselska-
bet, der afregner via bimålere til boligselskabet. Indefrysningen vil gælde for en periode på 12 må-
neder, fulgt af en afdragspause på 12 måneder, hvorefter der skal afdrages over 4 år. Indefrysnin-
gen forrentes med 4,4 pct. efter indefrysningsperioden, men boligselskabet kan efter ansøgning til
Erhvervsstyrelsen få nedbragt forrentningen til 2 pct., hvis ansøgningen imødekommes.
Administration i forhold til de enkelte beboere
Det er ifølge lovforslagene op til den enkelte boligforening, hvordan lovforslagene implementeres
lokalt.
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
Der er således ikke i lovforslaget taget stilling til om en boligorganisation eksempelvis kan:
• Lade indefrysningen alene være et forhold mellem boligorganisation og energiselskab. Det
betyder, at udgifter til forbrug som ligger over det fastsatte loft, afholdes af boligorganisati-
onens egenkapital og vil føre til generelle huslejestigninger for beboere i boligorganisatio-
nen. Det betyder fx også, at fraflyttede kan have haft fordel af indefrysningen, men de bi-
drager ikke til at betale indefrysningen tilbage.
• Opgøre indefrysningen for de enkelte beboere og betragte tilbagebetalingen af indefrysnin-
gen som en personlig forpligtelse, der skal afregnes ved fraflytning m.v. Dette kan synes
mere retfærdigt. Men det forekommer ikke realistisk, at en boligorganisation kan implemen-
tere en ordning af denne type, da lovforslagene hverken opererer med en kompensation til
boligorganisationerne for administrationsomkostninger eller en statslig garanti og admini-
stration via Gældsstyrelsen, hvis beboeren misligholder tilbagebetaling af indefrysning. Bo-
ligorganisationen og dermed de almene beboere bærer det økonomiske tab, når tilbagebeta-
lingsordningen misligholdes.
Energiselskaberne tilbydes en ordning, hvor staten yder en kompensation til den ekstra administra-
tion af ordningen, og samtidig garanteres energiselskaberne tilbagebetaling af indefrysningerne,
herunder at misligholdelse overtages af staten til inddrivelse via Gældsstyrelsen.
BL foreslår, at boligselskaberne tilbydes en lignende ordning, hvilket uden tvivl vil være en forud-
sætning for at etablere individuel indefrysning og senere tilbagebetaling af indefrossent beløb.
Alternativt kan der i implementeringen gives mulighed for en særlig ordning, hvor beboerne i bolig-
afdelinger med energiafregning til boligorganisationen individuelt spørges, om de ønsker at gøre
brug af indefrysning. Svarer de ja, så arbejdes efter følgende procedure:
• Boligorganisationen fremsender forbrugsregnskaber og opkræver evt. tillægsbetalinger op til
det fastsatte prisloft.
• Boligorganisationen fremsender forbrugsregnskaber for de beboere, som har tillægsbetalin-
ger udover prisloftet til Energiselskabet, som etablerer en individuel indefrysningsordning for
disse beboere efter helt samme principper som ved individuel indefrysning. Det vil også be-
tyde, at energiselskaberne er omfattet af den statslige garantiordning m.v.
Konsekvensændringer omkring lejelovens regler for afregning af forbrug
Uanset metoden for indefrysning skal BL henlede opmærksomheden på almenlejelovens regler om
afregning af forbrug. Ingen af de fremsatte lovforslag berører forholdet mellem boligorganisation og
lejer, og boligorganisationen skal således stadig overholde almenlejelovens regler om afregning af
forbrug.
Dette indebærer blandt andet, at:
- Boligorganisationens udgifter til varme og varmt vand skal opgøres i et forbrugsregnskab.
Udgifterne kan ikke indeholdes i lejen. (almenlejelovens § 52)
- Fraflytter lejeren, skal tillægsbetaling senest betales på fraflytningsdagen. (almenlejelovens
§ 57)
I lovforslagene bemærkes, at virksomheden vil modtage en fakturering svarende til de aktuelle
energipriser, mens der kun opkræves et beløb svarende til prisloftet. Differencen dækkes af inde-
frysningsordninger.
I den forbindelse er det væsentligt, at beboerne i forbindelse med forbrugsafregning ikke modtager
opkrævning for det fulde forbrugsregnskab men alene en opkrævning på det, der ligger under pris-
loftet. Det bør sikres, at de lejeretlige regler omkring afregning af forbrug harmonerer med dette.
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
BL har ikke yderligere bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK)
Cc: Jura (jura@kefm.dk), ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk)
Fra: Claus Bøgelund Kegel Nielsen (cbn@dsk.dk)
Titel: Ministeriets journal 2022-3104 / Høring over udkast til Forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende
energiregninger med tilhørende statslige lån
Sendt: 26-09-2022 11:17
Bilag: Høring over udkast til Forslag til lov om en indefrysningsordning 26092022.pdf;
Mange hilsener
Claus Bøgelund Nielsen
Vicedirektør
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, 2300 København S
D + 45 23 45 30 59 | T +45 39 62 16 16
cbn@dsk.dk | www.dsk.dk,
Twitter @ClausBoegelundN
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26 | DK-2300 København S |Tlf. +45 39 62 16 16 | dsk@dsk.dk | www.dsk.dk
CVR nr.15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
1
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
ens@ens.dk
Ministeriets journal 2022-3104
Kopi til:
elregulering@ens.dk og jura@kefm.dk
København, den 26. september 2022
Høring over udkast til Forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende
energiregninger med tilhørende statslige lån
De Samvirkende Købmænd, som repræsenterer købmændene i bl.a. REMA 1000,
MENY, SPAR og Min Købmænd – i alt 1500 dagligvarebutikker i Danmark - takker
for muligheden til at kommentere ministeriets udkast til ovennævnte lov.
Indledende bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at sikre forudsigelighed og tryghed i virksomheders
økonomi.
DSK vil advare imod at have for store forventninger til en indefrysningsordning som
den foreslåede.
For det første skubber den erhvervsdrivende en – ukendt – gæld foran sig. For det
andet kan energisituationen blive om muligt endnu værre næste vinter. For det tredje
er ordningen administrativt tung og til en ikke helt billig rente. For det fjerde kommer
et endnu ukendt ikrafttrædelsestidspunkt, da inden udgangen af 2022 må forstås at
være med forbehold.
DSK anerkender de gode intentioner i forslaget og konstaterer, at såvel regeringen
som øvrige partier har udtrykt sympati for købmændenes samfundsmæssige betyd-
ning. Men den kommer desværre ikke til udtryk i Vinterpakken.
Politisk må man ikke tro, at lovforslaget sikrer hverken forudsigelighed eller tryghed
for købmændene den kommende vinter. Lovforslaget lever derfor ikke op til det øn-
skede formål – desværre!
Forslag: Formålet med lovforslaget korrigeres, så formålet bliver at øge forudsigelig-
hed og tryghed. Desuden bør regeringen iværksætte yderligere initiativer.
Konkrete bemærkninger
§ 14, stk. 5: En energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en virksomhed for energi-
virksomhedens administration af ordningen. Hvis det betyder, at virksomhedernes år-
lige omkostninger kan overstige renten på 4,4%, bør yderligere omkostninger klart
2
fremgå inden virksomheden indtræder i ordningen. Gebyrer til administration, udover
renten på 4,4%, gør ordningen mindre attraktiv.
§ 26: Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikraft-
træden. Det sikrer hverken forudsigelighed eller tryghed for virksomhederne, at der
er tvivl om tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget – lovforslagets baggrund
Aftalepartierne er enige om, at regeringen løbende skal observere udvikling og imple-
mentering af nye tiltag i vores nabolande.
Her kan DSK henlede opmærksomheden på Norge, hvor regeringen har fremlagt en
række forslag, der har til formål bl.a. at hjælpe bl.a. dagligvarebutikker gennem kri-
sen. Se f.eks. dette link https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/3-milliarder-til-a-trygge-
arbeidsplasser-og-forsterke-energiomstillingen/id2927769/ Den norske model ser in-
teressant ud og bør derfor indgå i det nabotjek, hvor regeringen løbende vil følge til-
tag i vores nabolande.
Bemærkninger til lovforslaget – afsnit 3.1.2.2.
I § 14, stk. 2: Her fremgår det, at ”en virksomhed, som har besluttet at afdrage over
en 4-årig periode, kan til enhver tid indfri den resterende indefrysning.”
Til gengæld fremgår det af bemærkningerne – side 21 midt - til lovforslaget, at ”Virk-
somhederne kan ikke på et senere tidspunkt beslutte at afdrage hurtigere end 4 år.”
Denne bemærkning fremstår i modstrid med § 14, stk. 2, hvor virksomhederne til en-
hver tid kan indfri den resterende indefrysning.
Afsluttende bemærkninger
DSK er vidende om, at Dansk Erhverv har en række supplerende bemærkninger i re-
lation til både nærværende lovforslag og parallelle høringer på Erhvervsstyrelsens-
og Skatteministeriets områder. Vi henviser supplerende til disse bemærkninger fra
Dansk Erhverv.
Ministeriet er velkommen til at tage kontakt, hvis der er noget, vi skal uddybe.
Med venlig hilsen
Claus Bøgelund Nielsen
Vicedirektør
Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK)
Cc: ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk)
Fra: Jan Elmstrøm Blaabjerg (jeb@softvaerket.dk)
Titel: Høringssvar til forslag til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger
Sendt: 26-09-2022 11:41
Bilag: Softværkets høringssvar - 26.09.2022.pdf;
Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Vedhæftet fremsendes Softværkets høringssvar.
Vi står gerne til rådighed for en uddybning af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Jan Elmstrøm Blaabjerg
Direktør
-
T +45 7632 1250
M +45 5156 9609
-
jeb@softvaerket.dk
www.softvaerket.dk
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmes Kanal 20
1060 København K
Høringssvar over udkast til forslag til lov om en indefrysningsordning for sti-
gende energiregninger med tilhørende statslige lån (indefrysningsordning)
Softværket har modtaget udkast til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger
med tilhørende statslige lån (indefrysningsording) og fremsender hermed høringssvar:
1) Præcisering af om det skal afgøres på virksomhedsniveau (eller forbrugerniveau) om man
som forbruger er berettiget til indefrysning af dele af sin varmeregning
2) Præcisering af om tilslutning til ordningen er gældende for fremadrettede opkrævninger
eller alle opkrævninger i indefrysningsperioden
3) Tidsperspektivet for opgørelse af henstandsbeløb og styring af cash-flow
4) Håndtering af inddrivelsen, perioden fra 1. januar 2025
5) Finansiering af IT-udviklingsopgaven
Ad 1)
I forarbejdet til lovforslaget har vi forstået, at en energivirksomheds forbrugere var berettiget til
at benytte ordningen, såfremt den pågældende energivirksomheds kWh pris udgjorde min. kr.
1,44 beregnet med udgangspunkt i et standardhus. Altså kunne man på forhånd udpege hvilke
energivirksomheder, der ville blive omfattet af ordningen og man kunne målrette sin informati-
onsindsats overfor selskabets forbrugere.
Som vi læser lovforslaget, er dette ikke længere udgangpunktet. Vi læser, at alle forbrugere, der
oplever en kWh pris højere end kr. 1,44 er omfattet – også selvom energiselskabet generelt har
en lavere pris. Hvis dette er korrekt forstået, vil formentlig alle landets fjernvarmeselskaber være
omfattet, idet fx lavenergihuse vil opleve en høj KWh pris grundet høje faste bidrag men lavt
energiforbrug. Det vil komplicere kommunikationsopgaven for selskabet og vil egentlig også
betyde, at forbrugere med lav varmeregning potentielt kan vælge at blive omfattet af ordnin-
gen, hvilket ikke var intentionen.
Vi vil opfordre til, at man vender tilbage til den oprindelige tanke som beskrevet i første afsnit.
Ad 2)
En forbruger skal kunne tilmelde sig ordningen i hele indefrysningsperioden. Håndteringsmæs-
sigt vil det blive unødigt kompliceret om en sådan tilslutning skal have tilbagevirkende kraft,
altså for tidligere opkrævninger i indefrysningsperioden.
Vi vil opfordre til, at en tilmelding til ordningen alene vil have virkning for fremadrettede op-
krævninger.
Softværket a.m.b.a.
Merkurvej 7
DK - 6000 Kolding
jeb@softvaerket.dk
Tlf.: +45 76 32 12 50
CVR: 26 22 40 20
26.09.2022
Ad 3)
Mange af fjernvarmeselskabernes eksisterende IT-løsning vil i dag ikke kunne understøtte inde-
frysningsordningen. Der forestår en stor udviklingsopgaver. Opgaven vil få topprioriteret, men i
en situation hvor der i forvejen er mangel på ressourcer, og hvor opgavens karakter betinger
inddragelse af nøglepersoner, vil vi ikke kunne forvente, at have en løsning klar pr. 1. januar 2023.
Løsningen til opgørelse af henstandsbeløb og udveksling af informationer med Erhvervsstyrel-
sen vil forventeligt først kunne være klar i 2. kvartal 2023. Dette giver nogle håndteringsmæs-
sige udfordringer i fjernvarmeselskabernes administration, og der vil være behov for at finde en
løsning på værkernes manglende likviditet i perioden.
Vi vil opfordre til, at dette tidsperspektiv tages med i betragtning, i den endelige ordning.
Ad 4)
Forbrugeren skal pr. 1. januar 2025 beslutte, om de vil indgå i afdragsordningen, som skal admi-
nistreres af fjernvarmevirksomheden. Hovedparten af fjernvarmevirksomhederne har ikke en IT-
løsning som understøtte denne inddrivelsesproces. Dertil kommer håndtering af den admini-
stration denne løsning medfører.
Vi vil gentage vores tidligere opfordring om, at denne del af ordningen flyttes væk fra energisel-
skaberne og foretages i offentligt regi. Det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store in-
vesteringer i IT-udvikling, at understøtte denne proces. En proces som har en forventet levetid
på maksimalt fire år.
Ad 5)
Det fremgår ikke af lovforslaget, hvordan vi som IT-virksomhed får finansieret den store udvik-
lingsopgave, som vi skal løse. Tidligere har været nævnt, at der formentlig vil være mulighed for
dækning. Vi har estimeret en pris på ca. kr. 9,7 mio. kr. for at kunne håndtere pkt. 1) – 3). Dertil
kommer en potentiel - og betydelig - større investering i pkt. 4) samt en investering i efterføl-
gende oprydning i - og sletning af – data i forhold til GDPR.
Vi efterlyser en finansiering som en del af lovforslaget.
Foruden ovenstående punkter, har vi en række specifikke spørgsmål til afklaring inden udvik-
lingsopgaverne kan opstartes. Vi har noteret, at afklaring af disse vil foregå i andet regi med op-
start onsdag d. 28. september. Vi afventer mødeinvitation.
Vi ser frem til en god proces omkring implementering af ordningen i fjernvarmeforsyningernes
IT-løsninger.
Med venlig hilsen
Softværket a.m.b.a.
Jan Elmstrøm Blaabjerg
Direktør
Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK)
Cc: ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk), Landbrug & Førevarer (hoering@lf.dk), Esben
Tranholm Nielsen (ETN@lf.dk), Trine Rex Christensen (trch@lf.dk), Jens Astrup Madsen (JA@lf.dk)
Fra: Simon Horsholt (simh@lf.dk)
Titel: LF høringssvar over forslag til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende
statslige lån
Sendt: 26-09-2022 11:41
Bilag: 20220926 Høring over lovforslag til indefrysningsordning.docx;
Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Hermed fremsendes Landbrug & Fødevarers høringssvar over forslag til Lov om en indefrysningsordning for stigende
energiregninger med tilhørende statslige lån.
Venlig hilsen
Simon Horsholt
Seniorkonsulent
Klima & Energi
M +45 2785 2384 | E simh@lf.dk
Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.
Axelborg, Axeltorv 3 · DK-1609 København V
www.lf.dk
Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra
landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral
fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 189.000 arbejdspladser og en årlig
eksport på 170 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens
klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.
Dato 26. september 2022
Side 1 af 1
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Høringssvaret er sendt elektronisk til ens@ens.dk med kopi til elregulering@ens.dk og
jura@kefm.dk
Høring over forslag til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med
tilhørende statslige lån
Med Aftale om vinterhjælp af d. 23. september, og indefrysningsordningen, der er genstand for
nærværende høring, er der taget vigtige skridt ift. at afbøde konsekvenserne af de meget høje
energipriser, som presser borgere og i særdeleshed virksomhederne.
Landbrug & Fødevarer har noteret sig, at virksomhederne som følge af lovforslaget kan få
indefrysning af betaling af elektricitet i henhold til forskellen mellem afregningsprisen for el og et
prisloft på 0,80 kr. pr. kWh. og for gas på forskellen mellem afregningsprisen for gas og et prisloft på
5,84 kr. pr. m3, op til en samlet beløbsgrænse på 15 mio. kr. for betaling for gas og elektricitet.
Vi noterer os videre, at det er virksomhederne selv, der er ansvarlige for at anmode gasleverandører
og el-leverandører om at ophøre med at give yderligere indefrysning inden eller senest samtidig med,
at beløbsgrænsen er nået.
Endelig forstår vi på lovforslaget, at virksomheder, der gør brug lån i henhold til lovforslag om lov om
likviditetslån til indefrysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder m.v., ikke kan
gøre brug af indefrysningsordningen.
Landbrug & Fødevarer vil gerne kvittere for, at virksomhederne fra starten er blevet en del af
indefrysningsordningen, så fødevareerhvervet, der er hårdt presset af de ekstraordinært høje
energiomkostninger, hurtigt får mulighed for at gøre brug af ordningen og derved mindske
likviditetspresset. Vi havde gerne set, at beløbsgrænsen blev hævet over de 15 mio. kr., men vi har
noteret os, at der etableres en låneordning for virksomheder med en højere energiregning. Det er
dog kritisabelt, at virksomhederne i indefrysningsordningen skal betale et risikotillæg på 2,4 pct. i
rente. Det virker ikke begrundet i EU-retten. Landbrug & Fødevarer skal derfor bede Klima-, Energi
og Forsyningsministeriet om at redegøre for, hvorfor der skal indføres et rentetillæg samt redegøre
for størrelsen herpå.
Det er vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at ordningen bliver åben for alle erhverv, og vi vil derfor
kraftigt opfordre til, at der hurtigt søges dialog med EU-Kommissionen for at sikre, at landbrug mv.
ikke rammes af de minimislofter.
Endelig vil Landbrug & Fødevarer gerne understrege vigtigheden af, at dette lovforslag ikke kommer
til at stå alene, og hurtigt bliver følget op af initiativer, der svarer til støttetiltagene i andre lande, så
fødevareerhvervet ikke efterlades med en forringet konkurrenceevne.
Med venlig hilsen
Simon Horsholt
Seniorkonsulent
Klima & Energi
E simh@lf.dk
M +45 2785 2384
Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK)
Cc: ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk), Mia Amalie Holstein
(holstein@SMVdanmark.dk), Jakob Brandt (brandt@SMVdanmark.dk)
Fra: Jacob Stendevad (stendevad@smvdanmark.dk)
Titel: SMVdanmark - Høringssvar vedr. udkast til Forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende
energiregninger med tilhørende statslige lån
Sendt: 26-09-2022 11:45
Bilag: 20220926 SMVdanmark høringssvar - Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med
tilhørende statslige lån.pdf;
Til hvem dette måtte vedrøre
Hermed fremsendes SMVdanmarks høringssvar vedrørende udkast til Forslag til lov om en indefrysningsordning for
stigende energiregninger med tilhørende statslige lån.
Med venlig hilsen
Jacob Stendevad
Politisk Konsulent
T +45 33 93 20 00
M +45 54 55 21 93
Islands Brygge 26 | 2300 Kbh. S | SMVdanmark.dk | T +45 33 93 20 00 |
Læs SMVdanmarks Privatlivspolitik
SMVdanmark repræsenterer ca. 18.000 SMV-virksomheder. Vi er den eneste danske hovederhvervsorganisation, der
udelukkende kæmper for bedre vilkår for Danmarks SMV'er
26.september 2022
Høringssvar: Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med
tilhørende statslige lån
SMVdanmark takker for høringsbrev vedr. ”Lov om en indefrysningsordning for stigende ener-
giregninger med tilhørende statslige lån”. Den korte frist tillader desværre ikke et omfangsrigt
svar.
Det første vi bemærker er forskellen på rentesatser for virksomheder og husstande, som der
fra forslagsstillerne lægges op til i lovforslagets §14, stk. 9. Det er SMVdanmarks opfordring og
forventning, at der i implementeringen af lovforslaget anvendes den lavest mulige rentesats for
virksomhederne, der kan rummes inden for rammerne af EU’s regler for statsstøtte.
Vi stiller os derudover uforstående overfor, hvorfor virksomhederne – og ikke staten – skal
bære risikotillægget på 2,4 pct. For der er de politiske satsninger på vedvarende energi og de
sikkerhedspolitiske beslutninger, der sammenlagt har udfordret forsyningssikkerheden, og dem
har SMV’erne ikke kunnet påvirke. Derfor er det ikke rimeligt, at de skal bøde for krisen med
høje rentesatser, hvor staten i stedet kunne påtage sig at løfte en større del af byrden.
Fra SMVdanmarks side er vi ligeledes betænkelige ved den fireårige afdragsperiode, der lægges
op til i lovforslagets §14 stk. 2. Vi så gerne, at afdragsperioden blev forlænget til fx ti år, så
energikrisens slag mod virksomhederne reduceres mest muligt. Det især set i lyset af, at krisens
længde og endelige omfang fortsat er ukendt.
Endeligt vil gerne understrege, at vi ikke kender sluttidspunktet for krisen og at lånetilgangen
risikerer at skubbe SMV’er ud i stor gæld. Vi så gerne, at forslaget indeholdt en forsikring om,
at der er støtte til virksomhederne frem til det tidspunkt, hvor energipriserne er normaliseret.
Med venlig hilsen
Jacob Stendevad
Politisk konsulent, SMVdanmark
Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK)
Cc: ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk)
Fra: Simon Vestergaard Pedersen (svp@ok.dk)
Titel: Vedr Høring over forslag til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger
Sendt: 26-09-2022 11:46
Bilag: Høringssvar til lovforslag.pdf;
Hej,
Vedlagt høringssvar til forslag til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger
Venlig hilsen
Simon Vestergaard Pedersen
Produkt- og markedsudviklingschef
Mobil +45 2962 1582
Mail svp@ok.dk
Høringssvar til forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende
energiregninger med tilhørende statslige lån
Generelt:
Vi takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslaget vedrørende en indefrysningsordning
fremsat af Klima, Energi og forsyningsministeriet med høringsfrist d. 26-09-2022.
Vi ser positivt på modellen og vil lægge os i selen for at imødekomme de kunder som modellen kan hjælpe med
gode løsninger som lever op til lovens forskrifter, og de tilhørende bekendtgørelser som må følge.
Vi opfordrer til at disse bekendtgørelser snarest falder på plads, da de vil rumme detaljerne som er bydende
nødvendige vi får bygget korrekt ind i vores it-systemer.
Vi kan generelt tilslutte os høringssvaret fra Green Power Denmark, men har et konkret punkt, som vi gerne vil
trække frem, og komme med løsningsforslag til.
Det drejer sig om varmepumper købt på abonnement under skrotningsordningen er ikke indeholdt i modellen,
hvilket står i modsætning til de indledende bemærkninger i lovforslaget
I forhold til varmepumper på abonnement.
Der fremgår af indledningen til lovforslaget fra KEFMs bemærkninger følgende:
” Særligt boliger, der opvarmes med gasfyr, fjernvarme baseret på høj andel af gas eller en kombination af gas og
el, samt boliger, hvor elpaneler eller individuelle varmepumper udgør den primære opvarmningsform, oplever høje
varmeprisstigninger.”
En varmepumpe købt på abonnement, under skrotningsordningen, BEK. Nr 712 af 24/05/2022, falder
direkte ind under denne formålsbeskrivelse, hvorfor ordningen bør indbefattes i indefrysningsordningen. Vi
foreslår det bliver efter samme princip og loft som indført på fjernvarme.
Særligt bliver træpiller også omfattet af ordningen fremadrettet – så ordningen bliver nødsaget til at være
lige så stærk reguleringsmæssig som fjernvarmeordningen. Der er ligeledes afsat midler af jf. Klimaaftalen
frem mod 2030
Derfor mener OK mener at det vil være af stor vigtighed at få varmepumper købt på abonnement under
Skrotningsordningen til også at blive omfattet af indefrysningsordningen.
Til at understøtte dette behov har vi undersøgt prissætningen for de samme kunder i hhv. september 2021 og
september 2022.
I september 2021 lå priserne i et spænd fra 0,9 til 1,01 kr/kWh varme inkl moms
I september 22 ligger priserne i et spænd på 2,24 til 2,40 kr/kWh varme inkl. moms.
Der er altså tale om markante prisstigninger.
I og med slutproduktet for kunden er varme baseret på ren el-drift ser vi et rationale i at sidestille priser på varme
fra varme på abonnement med fjernvarme, hvor det også er sigtet at imødekomme kunder der er tilsluttet
fjernvarmeværker med ren gas eller i kombi med el-drift. Altså at der anvendes samme prisloft på varme på
abonnement.
Det kan eksekveres forholdsvis simpelt ved at:
1. Udvide definitionen på en varmedistributionsvirksomhed i § 3.4 til også at indeholde virksomheder der leverer
varme via varmepumper med en direkte tilsluttet forbruger.
2. Udvide definitionen i § 3.9 til også at indeholde levering af varme fra en varmepumpe der driftes under varme på
abonnementsordningen
3. Udvide definitionen i § 3. 13.c og §3.14.c til at indeholde et direkte kundeforhold med en udbyder af varme på
abonnement
4. Udvide beskrivelsen i § 11 til at inkludere prisen for variable del af regningen for varme på abonnement.
Vi bistår gerne med yderligere informationer.
Viby d. 26-09-2022
Kontakt:
Simon Vestergaard Pedersen
Produkt- og markedsudviklingschef
Mobil +45 2962 1582
Mail svp@ok.dk
Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK)
Cc: ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk)
Fra: Dorte Bøgelund Olsen (do@biofos.dk)
Titel: Høringssvar til Høring over forslag til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med
tilhøreinde statslige lån 3.0.pdf
Sendt: 26-09-2022 11:49
Bilag: Høringssvar til Høring over forslag til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med
tilhøreinde statslige lån 3.0.pdf;
Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
Vedlagt fremsendes BIOFOS’ høringssvar til Høring over forslag til Lov om indefrysningsordning for stigende
energiregninger med tilhørende statslige lån.
Med venlig hilsen/Kind Regards
Dorte Bøgelund Olsen
Økonomichef
Renseanlæg Avedøre, Kanalholmen 28, 2650 Hvidovre
M: +4521511331 D: +4532685619 do@biofos.dk
Få mere viden på www.biofos.dk
BIOFOS A/S Refshalevej 250 1432 København K T: +45 32 57 32 32 post@biofos.dk
BIOFOS A/S Refshalevej 250
DK-1432 København K
post@biofos.dk
www.biofos.dk
Tlf: +45 32 57 32 32
CVR nr. 25 60 19 20
26-09-2022
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
J.nr.: S22-8762
Høringssvar til Høring over forslag til Lov om en indefrysningsordning for stigende
energiregninger med tilhørende statslige lån jf. J. nr. 2022-3104
BIOFOS vil gerne afgive høringssvar til ovenstående lovforslag på trods af den meget korte
svarfrist. Selskabet anerkender at behovet for hurtig behandling er nødvendigt i den aktuelle
situation med stigende energipriser.
BIOFOS repræsentere i dette høringssvar BIOFOS Lynettefællesskabet A/S og BIOFOS
Spildevandscenter Avedøre A/S som er to spildevandsselskaber. Disse selskaber er begge
omfattet af vandsektorloven.
I lovforslagets pkt. 3.1.2.2 fremgår følgende:
Virksomheder har – i modsætning til husholdninger – mulighed for helt eller delvist at håndtere de
stigende energipriser ved at overvælte de øgede udgifter i de priser, de tager, hos forbrugerne. De
stigende energipriser kan dog medføre likviditetsudfordringer i et omfang, der betyder, at
virksomheder samt kultur- og foreningsliv midlertidigt eller permanent bliver lukningstruede.
Dertil vil BIOFOS gerne rette opmærksomheden på, at spildevandsselskaberne er underlagt
vandsektorloven og derfor IKKE har mulighed for at overvælte de øgede udgifter i priserne til
forbrugeren. Det skyldes, at selskaberne er underlagt såkaldte økonomiske rammer som sætter
et loft for opkrævningen hos forbrugeren. Særligt for spildevandsselskaberne er de stigende
priser, uden samtidig en opkrævningsmulighed, en endnu større udfordring fordi de økonomiske
rammer ikke bliver pristalsreguleret i 2023. Nok skaber lovforslaget mulighed for at
spildevandsselskaberne kan udskyde betalingen for den andel som overstiger en
indefrysningsprisloftet men en stor andel af stigningerne i energipriserne har selskaberne slet
ikke mulighed for at opkræve sådan som pristalskorrektion ser ud p.t. Derfor vil en indefrysning
være en stakket frist fordi spildevandsselskaberne fortsat ikke har likviditeten til at tilbagebetale
når perioden ophører.
Den økonomiske regulering skaber ydermere en anden udfordring idet selskabernes samlede
indtægter skal holdes indenfor den økonomiske ramme. Når BIOFOS udvinder energien fra
spildevandet ved at producere henholdsvis el, gas og fjernvarme skal der gives rabat til kunderne
ved at nedsætte taksten men når omkostningerne samtidig ikke kan dækkes som følge af
manglende indregning af pristalskorrektion rammes selskabet dobbelt hårdt på likviditeten.
Document key: be3e448d-18f4-4bd7-9e50-c96ba5d18c3b
ote
Derfor vil BIOFOS opfordre til, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet også ser på hvordan
lovforslaget kan rumme en mulighed for at afbøde de økonomiske konsekvenser
sektorlovgivningen på vandområdet skaber som følge af de stigende energipriser.
Med venlig hilsen
BIOFOS
Dorte Bøgelund Olsen
Økonomichef
Tlf.nr. 21 51 13 31
Document key: be3e448d-18f4-4bd7-9e50-c96ba5d18c3b
Med min underskrift bekræfter jeg indhold og datoer i dette dokument
Dorte Bøgelund Olsen
På vegne af: BIOFOS A/S
ID: 83a6ceca-6b57-3c34-b0ed-7c1e9ea4b9ba
Dato: 2022-09-26 09:46 (UTC)
Underskrifterne i dette dokument er juridisk bindende. Dokumentet er blevet underskrevet ved hjælp af IntraNote Signing.
Underskrivernes identitet er blevet registreret, og underskriverne står opført nedenfor.
Dette dokument er blevet underskrevet ved hjælp af IntraNote Signing. Underskrifterne beviser, at dokumentet er blevet sikret og valideret
ved hjælp af den matematiske firkantværdi fra det oprindelige dokument. Dokumentet er blokeret for ændringer og tidsstemplet med et
certifikat fra en godkendt tredjepart. Alle kryptografiske underskriftsbeviser er vedhæftet denne PDF-fil i tilfælde af, at den skal valideres
på et senere tidspunkt.
Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK)
Cc: ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk)
Fra: Morten Jarlbæk Pedersen (mjp@ejd.dk)
Titel: J.nr. 2022-3104 - Forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige
lån - Høringssvar - EjendomDanmark
Sendt: 26-09-2022 11:53
Bilag: EjendomDanmark - Høringssvar - Indefrysningsordning for varmeudgifter.pdf;
Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Vedlagt er EjendomDanmarks kommentarer til forslaget om en statslige låneordning til afbødning af presset fra
stigende energipriser.
Hvis vores bemærkninger giver anledning til spørgsmål eller kommentarer, står vi naturligvis til rådighed.
Venlig hilsen
Morten Jarlbæk Pedersen
Seniorrådgiver, Ph.D.
23 80 90 33
Vester Farimagsgade 41
1606 København V
    
Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK)
Cc: ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk)
Fra: Silas Berthou (sber@danskgartneri.dk)
Titel: Høringssvar fra Dansk Gartneri vedr. forslag til Lov om likviditetslån til indefrysning af højere energiregninger for
husholdninger, virksomheder mv. (J nr. 2022-3104)
Sendt: 26-09-2022 11:53
Bilag: Høringssvar fra Dansk Gartneri vedr. lov om likviditetslån til indefrysning.pdf;
Kære Erhvervsstyrelsen
Jeg fremsender hermed Dansk Gartneris høringssvar vedr. høring over forslag til Lov om likviditetslån til indefrysning af
højere energiregninger for husholdninger, virksomheder mv. (J nr. 2022-3104).
Venlig hilsen/Best regards
Silas Berthou
Chefkonsulent
Dansk Gartneri
Axelborg, Axeltorv 3
DK-1609 København V
M +45 2056 8007 | E sber@danskgartneri.dk
danskgartneri.dk
Axeltorv 3 • 1609 København V • Telefon: 3339 4545 • E-mail: danskgartneri@danskgartneri.dk • www.danskgartneri.dk
ERHVERVSSTYRELSEN
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Høring over forslag til Lov om likviditetslån til indefrysning af højere energiregninger
for husholdninger, virksomheder mv. (J nr. 2022-3104)
Dansk Gartneri takker for muligheden for at kommentere på forslag til Lov om likviditetslån til
indefrysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder mv.
Hos Dansk Gartneri er vi positive overfor at indefrysningsordningen også inkluderer energiin-
tensive virksomheder. Denne hjælp til at udskyde toppen af omkostninger til el og gas, tror vi
vil gavne de virksomheder som er ramt af energikrisen.
Dansk Gartneri har med tilfredshed orienteret sig, at regeringen løbende vil observere udvik-
ling og implementering af nye tiltag i vores nabolande og resten af EU på især erhvervsom-
rådet samt orientere aftalepartierne om væsentlige tiltag på energiområdet. Dette har været
et ønske fra Dansk Gartneri, da det er vigtigt erhvervet ikke mister konkurrenceevne pga. na-
tionale støtteordninger i andre lande.
Ønske om mere fleksibel dækning af ekstraudgifter
Det fremgår af lovforslaget, at de energiintensive virksomheder får ret til et lån, som dækker
op til halvdelen af deres ekstraudgifter til el og gas, når prisen overstiger det dobbelte af den
gennemsnitlige rå el- og gaspris i 2021.
Dansk Gartneri så gerne at lånesatsen blev mere fleksibel. Således de virksomheder der
måtte have brug for at låne 100 pct. af deres ekstraudgifter, kunne det, og de virksomheder
der kun måtte have brug for at 25 pct. af deres ekstraudgifter kunne det. Det svarer til en
gaspris på over 8,37 kr. pr. m3 og en elpris på over 1,42 kr. pr. kWh. Vi foreslår en ordning
med fire lånesatser på hhv. 25 pct, 50 pct. 75 pct. og 100 pct.
Med denne fleksibilitet vil indefrysningsordningen imødekomme virksomhedernes forskellige
på for hjælp.
Med venlig hilsen
Silas Berthou, Chefkonsulent
Telefon: 20 56 80 07
Mail: sber@danskgartneri.dk
Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK), ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura
(jura@kefm.dk)
Fra: Birthe Boisen (BFB@danskfjernvarme.dk)
Titel: Dansk Fjernvarmes høringssvar vedr. forslag til lov om indefrysningsordning for stigende energiregninger
Sendt: 26-09-2022 11:54
Bilag: Høringssvar Forslag til lov om en indefrysning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån sendt
den 26.9.22 til ENS og KEFM x.docx;
Til rette vedkommende,
Find venligst Dansk Fjernvarmes høringssvar vedhæftet.
Med venlig hilsen
Birthe Boisen - Juridisk konsulent
Direktenr.: +4576308875
Dansk Fjernvarme · Danish District Heating Association · Merkurvej 7 · DK-6000 Kolding & Vester Farimagsgade 1,
5.sal · DK-1606 København K · Tlf. +45 7630 8000 · www.danskfjernvarme.dk
Side 1/8
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
mail@danskfjernvarme.dk
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk55 83 10 17
26. september 2022
Dansk Fjernvarmes høringssvar vedr. forslag til lov om in-
defrysningsordning for stigende energiregninger med tilhø-
rende statslige lån
Dansk Fjernvarme ønsker hermed at afgive høringssvar vedr. ovennævnte lov-
forslag.
Indledende bemærkninger
Dansk Fjernvarme ønsker som det første at beklage en høringsfrist, der strækker sig
over en weekend og en halv hverdag. Det er ikke en acceptabel høringsfrist for en
lov, hvis ikrafttræden andetsteds er udmeldt til at være henholdsvis 1. november
2022 og 1. januar 2023. Der bør som minimum være 2 hverdage til at forberede et
høringssvar også selvom aftaleparterne er af den opfattelse, at det drejer sig om ha-
stelovgivning. Det er ikke muligt at svare fyldestgørende endsige forudsige alle de
udfordringer, der vil opstå, nå en så kompliceret lov hastes igennem.
For det andet ønsker Dansk Fjernvarme at beklage, at der i høringen gives bemyndi-
gelse til ministeren i forhold til varslingsregler og under/overdækning. Det er områder,
der intet har med reglerne om indefrysning at gøre. Der er allerede praksis på områ-
derne delvist udarbejdet i samarbejde med Forsyningstilsynet og Dansk Fjernvarme.
Dansk Fjernvarme tager derfor afstand fra, at disse to emner ”puttes ind” i en haste-
lovgivning, der vedrører en ”indefrysningsordning for stigende energiregninger”.
Dansk Fjernvarme henviser til at Forsyningstilsynet i samarbejde med Dansk Fjern-
varme i en revideret udgave af varslingsvejledningen fra marts 2022 tager hensyn til
varsling af prisstigninger i et volatilt energimarked som det nuværende. Der er ikke i
bemærkningerne til lovforslaget henvist til den reviderede varslingsvejledning fra
marts 2022.
Klima-, Energi- og forsyningsministeriet
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs gade 43
1577 København V
Mail: ens@ens.dk, elregulering@ens.dk, jura@kefm.dk
Side 2/8
Dansk Fjernvarme vil meget gerne drøfte såvel varslingsregler som regler for afreg-
ning af under- og overdækning, men emnerne bør som nævnt ikke være en del af
”indefrysningsordningen”.
For det tredje skal Dansk Fjernvarme bemærke, at fjernvarmeselskabernes IT-syste-
mer på nuværende tidspunkt ikke understøtter en række af de lovkrav som denne lov
fastsætter og det er vores forventning, at det vil tage betydelig tid og indebære et be-
tydeligt udviklingsarbejde, før systemerne vil kunne understøtte disse krav. Dansk
Fjernvarme bemærker, at vi udtrykkeligt har gjort opmærksom på disse og en række an-
dre forhold i dialogen med myndigheder op til fremsættelsen af lovforslaget.
For det fjerde bemærkes, at udformningen af ordningen for fjernvarmeselskaberne
kan betyde at selskaber, der ligger et stykke under en årlig pris på 26.000 kr. for et
såkaldt standardhus kan have nogle meget få forbrugere tilknyttet, der vil være beret-
tigede til at søge om henstand. Det vil i al væsentlighed være for meget små beløb.
Dansk Fjernvarme skal opfordre til at der trækkes en klar linje, der sikrer at selskaber
med forventede priser under 1,44 kr. /kWh målt på et standardhus, ikke kan blive på-
lagt at udvikle tunge administrative systemer for at håndtere en henstandsordning for
meget få forbrugere. Konkret forslår vi grænsen på 1,44 kr./kWh beregnes på et
standardhus, svarende til at grænsen jo er opstået ved at regne på standardhuse for
de 10 dyreste selskaber i januar 2022.
Det kan formuleres således i lovgivningens §11 og §20: ”…på 1,44 kr/kWh inkl.
moms målt på et standardhus som defineret af Forsyningstilsynet”
Vi skal påpege, at der med det fremsatte lovforslag bliver tale om et tungt administra-
tivt system for selv mindre beløb. Vi vil opfordre til at dette anerkendes og at der ind-
sættes en bagatelgrænse for hvor små beløb der kan søges indefrysning for.
Yderligere bemærkninger til de enkelte dele af lovforslaget
Problemstillinger
Ved gennemførelse af loven får Fjernvarmeselskabernes kunder mulighed for indivi-
duelt at tilmelde sig en ordning om henstand af en del af opkrævningen.
På tidspunkt for opkrævningen ved selskabet ikke om kunden ønsker at være omfat-
tet af henstandsordningen. Langt hovedparten af fjernvarmeselskaber har indrettet
deres opkrævning på grundlag af et budget beregnet ud fra tidligere års forbrug gan-
get med den nye pris. Hertil kommer et fast bidrag beregnet på grundlag af de tilslut-
tede antal m2 samt et fast måler bidrag pr. kunde. Det forventede forbrug fordeles
Side 3/8
på 4 til 12 aconto opkrævninger. Når varmeåret er afsluttet og det endelige forbrug
kendes, opkræves der i efterfølgende år en årsafregning med fradrag af aconto beta-
lingerne.
For at bedømme om en kunde kan tilmelde sig ordningen bør det være på selskabs
niveau. Således at en husstand ydes indefrysning for forskellen mellem den samlet
pris på opvarmet vand og prisloftet på 1,44 kr. /kWh inkl. moms. for et standardhus
som defineret af Forsyningstilsynet.
Her er et beregningseksempel på grundlag af et standardhus.
Variabelt forbrug pr KWh 18,1 * 1,5 kr. = 27.150
Fast bidrag 130 m2 * 50 Kr. = 6.500
Administrations/målerbidrag = 1.000
I alt = 34.650
Prisloft 18,1 * 1,44 = -26.064
Mulig henstand = 8.586
Her er selskabets gennemsnitlige pris på 1,91 som er over prisloftet hvilket giver kun-
derne ret til at tilmelde sig ordningen.
Vi savner også mere detaljeret beskrivelse af hvordan gældforholdet overdrages,
hvis kunden fraflytter forsyningsselskabet, hvis kunden (virksomhed) går konkurs el-
ler foretager en rekonstruktion.
Konklusion
Dansk Fjernvarme vurderer at mange af de selskaber, der bliver omfattet af prisloftet,
vil være mindre selskaber, der ikke råder over mange administrative ressourcer lige-
som mange selskaber drives af frivillige bestyrelser eller har eksterne til at varetage
administration og regnskab.
Derfor stiller denne lovgivning ekstraordinære store krav til de fjernvarmeselskaber
der omfattes af lovgivningen. Også udfordringer der ikke kan løses af det enkelte sel-
skab alene, men som branchen i fællesskab skal forsøge at finde løsninger på, ek-
sempelvis udvikling af IT system der kan håndtere opgaven. Selskabernes størrelse
gør, at denne omkostning ikke kan finansieres af det pågældende selskabs reste-
rende forbrugere, gennem den i forvejen høje varmeregning.
Dansk Fjernvarme forventer, at fjernvarmeselskaberne vil blive kompenseret for de
omkostninger de vil blive påført ved at udvikle de nødvendige IT-systemer og an-
Side 4/8
sætte nye medarbejder til at administrere indfrysningsordningen frem til den forven-
tes at udløbe ved udgangen af 2028. Vi bemærker, at det forekommer urimeligt, at
der lægges op til at ”administrative omkostninger, der ikke dækkes af tilsvarende til-
skud fra staten eller renteindtægter som udgangspunkt vil kunne indregnes som nød-
vendige omkostninger og dermed hæve varmeprisen for alle varmedistributionsvirk-
somhedens direkte kunder.” Hermed lægges der op til at der ikke vil ske fuld kom-
pensation og ydermere, at selskaber som man netop mener har høje priser, skal
hæve sine priser yderligere for at dække for at staten ikke kompenserer dem for den
opgave der er blevet dem pålagt. Dette forekommer ekstra urimeligt for mindre sel-
skaber med få kunder, hvor højere administrationsomkostninger vil slå hårdere igen-
nem på kundernes slutregning.
Lovgivningen skal derfor give mulighed for, at samtlige omkostninger forbundet med
indefrysningsordningen henføres og betales af de kunder, der vælger ordningen, al-
ternativt at staten dækker omkostningerne.
Kommentarer til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 3, nr. 4 Varmedistributionsvirksomhed i nærværende lovforslag er efter Dansk
Fjernvarmes opfattelse væsentlig udvidet end det som er defineret i VFL § 2. Dansk
Fjernvarme er opmærksom på definitionen i VFL § 28 a).
For både el og gas, defineres en el-handelsvirksomhed, en gasleverandør, en el-
kunde og en gaskunde med henvisning til elforsyningsloven og lov om gasforsyning.
Denne henvisning sker ikke på fjernvarmeområdet.
Dansk Fjernvarme er usikker på i hvor vid udstrækning begrebet ”enhver fysisk eller
juridisk person, der fører opvarmet vand frem til en direkte tilsluttet forbruger”.
Spørgsmålet er om bondemand Jensen, der leverer varmt vand til aftægtsboligen
også skal omfattes og håndtere indefrysningsordningen? Hvilke fysiske personer
tænker ENS på, der leverer varme til slutkunder. Hvordan definerer ENS ”forbruge-
ren”?
Modsat står der i definitionen, at der skal være tilsluttet en forbruger. Hvordan skal
forbruger i den forbindelse forstås?
Til § 3, nr. 12 Fjernvarmeselskaberne sender mellem 4 og 12 aconto opkrævninger
der defineres som en faktura, hertil skal der tillægges en årsafregning der ofte bliver
Side 5/8
faktureret i efterfølgende år, hvilket sandsynligvis vil ligger ud over de 12 måneder
som indefrysningsloven omfatter.
Til § 3, nr. 13 og 14 I vores kundeoplysninger, kan vi ikke se om vi handler med en
fysisk eller juridisk person. Dette VIL give problemer.
Problemet var lille, hvis de to ordninger i praksis var ens, og virksomhederne selv
skulle holde øje med om et loft blev overskredet.
Men det bliver nu igen et problem, når der indføres differentieret rente til private og til
virksomheder.
Til §5, stk. 2 Oplysningskravet om akkumuleret indefrysningsbeløb vil være en sær-
lig udfordring IT-mæssigt.
Til § 6, stk. 4 Det bør præciseres at afdrag skal ske i lige store ydelser hen over året.
Det vil gøre det muligt fx at opkræve afdragsbeløbet i 10 rater, sammen med vores
varmeregning. Med teksten månedlige eller kvartalsvise ydelser, ser det ud til at der
kun er disse to muligheder.
Hvis man kun kan vælge mellem 4 eller 12 ydelser, stiller det yderligere unødige IT-
krav.
For at selskaberne kan opkræve afdragsordningen bør det ske i samme antal rater
som selskabet i dag opkræver deres aconto rater.
Til § 6, stk. 5 Da der med stor sandsynlighed vil være mange manuelle rutiner for-
bundet med ordningen, vil det derfor være forholdsvis høje gebyr, der skal pålægges
en kunde for at administrere ordningen. Samtidigt vil der skulle opkræves et rykker-
gebyr, hvis der skal rykkes forskelligt som følge af at ordningen har et afdragsforløb
og den normale opkrævning et andet. Rykkergebyr fastsat jfr. renteloven er maks. 3
rykkere i et ”restanceforløb”, rykkergebyret er ikke pristalsreguleret og vil derfor i en
manuel rykkerprocedure ikke afspejle de faktiske omkostninger.
For de fleste af de berørte selskaber vil det ikke være muligt at få tilpasset it-syste-
merne, så opgaven kan løses gennem selskabets it-leverandør. Fjernvarmeselska-
berne skal derfor løse opgaven manuelt udenfor deres forbrugs- og regnskabssy-
stem.
Side 6/8
Dansk Fjernvarme har fået et estimat på 10 til 14 mio. kr. fra udbyder til at tilpasse
det it-system som de fleste fjernvarmeselskaber anvender til ordningen. Hertil vil der
komme udvikling af afdragsdelen af på det indefrosne beløb.
Det er også en udfordring, at der gælder et forskelligt regelsæt henholdsvis for pri-
vate kunder og for virksomheder. De fleste selskaber har ikke oplysninger om hvilke
kunder der er registreret som virksomhed og hvilke der er private, ligesom de ikke
har registreret cpr nr. og cvr nr.
Hvis fjernvarmeselskaberne skal administrere denne ordning, skønner vi, det vil ko-
ste mellem 2.000 og 3.000 kr. pr henstandsordning i det første år og måske lidt min-
dre de efterfølgende år.
Derfor bør selskaberne have tilladelse til at indregne alle omkostninger de har ud
over det rykkergebyr, de iflg. Renteloven har tilladelse til at opkræve overfor kunden.
Til § 11 Forslag til ny formulering med tilføjelse af standardhus
”En husstand ydes indefrysning jf. §4-6 for den del af den samlede pris på opvarmet
vand, der overstiger et prisloft på 1,44 kr./kWh inkl. moms målt på et standardhus
som defineret af Forsyningstilsynet”
Til § 11 Der er ikke hjemmel i VFL vedr. sikkerhedsstillelse
Varmeforsyningsloven har ikke som elforsynings- og gasforsyningsloven-loven en
bestemmelse om sikkerhedsstillelse, men sikkerhedsstillelse på op til 5 måneders
budgetteret forbrug for fremtidigt forbrug foregår på baggrund af praksis. Dansk
Fjernvarme går ud fra, at der ikke er krav om at der skal tilbydes sikkerhedsstillelse i
forbindelse med evt. rykkerprocedure, der gennemføres for beløb, der er ”indefros-
set” i forhold til denne lov. Dansk Fjernvarme går ud fra at fjernvarmeselskabet efter
rykker nr. 2, (praksis på fjernvarmeområdet er 2 rykkere) der ikke er betalt indenfor
fristen, kan fremsende restgælden til afvikling gennem Erhvervsstyrelsen/Gældssty-
relsen.
Dansk Fjernvarme går ud fra at i forhold til fraflytning fra fjernvarmeselskabets om-
råde, konkurs, rekonstruktion el. lign så forfalder evt. indefrosne beløb til betaling og
restgæld, der ikke betales efter fremsendelse af 2 rykkere fremsendes til afvikling
gennem Erhvervsstyrelsen/Gældsstyrelsen.
Side 7/8
Til § 13 Fjernvarmeselskaberne Energiselskaberne har et faktureringsproblem IT-
problem (og et faktureringsproblem IT-problem), hvis en kunde kan ringe og bede om
henstand, efter der er udstedt en faktura/opkrævning, og så få henstand for præcis
den faktura. I IT-systemet. Det er jo er det for sent at dele fakturaen op i den del der
er over og under prisloftet, når fakturaen først er fremsendt. (Hvis det i forvejen over-
hovedet er muligt at dele den op i selskabernes IT-system).
Særligt, når der samtidig kigges på stk. 2, hvor der på regningen skal oplyse om be-
løbet, der er indefrosset. Men det kender selskaberne ikke, hvis kunden ikke har an-
modet om indefrysning endnu.
(Eksempel: Selskabet sender en opkrævning den 20. januar til forfald den 1. februar.
Den 26. januar ringer kunder og anmoder om indefrysning – så kan selskabet ikke
leve op til på regningen at oplyse om indefrysningsbeløbet.)
Generelt til kap 3: Problemstillinger for husstande i kapitel 2, går typisk igen i kapitel
3.
Til § 20.: Forslag til ny formulering, hvor standardhus og moms indgår: ”En virksom-
hed kan få indefrysning for forskellen mellem den samlede pris på opvarmet vand og
prisloftet jfr. § 11, på 1,44 kr./kWh inkl. moms for et standardhus som defineret af
Forsyningstilsynet. Dog maksimal indefrysning op til 3,75 mio. kr.”
Til § 20, stk. 2.: Det er absolut afgørende at der holdes fast i at det er virksomhe-
dens egen forpligtelse at holde sig under bagatelgrænsen. En virksomhed kan være
kunder hos flere fjernvarmeselskaber – blot med forskellige adresse i forskellige byer
(P-numre). Fx butikskæder med butikker i flere byer. Hvis de samlet ikke må over-
stige grænsen, er det umuligt at holde øje med for fjernvarmeselskaberne, da kun en
del af koncernen er kunde hos et enkelt selskab.
Skulle en virksomhed ikke selv sørge for at meddele at henstandsordningen skal
stoppe, skal det ligeledes ikke være fjernvarmeselskabets opkrævningsproblem, at
virksomheden har handlet imod lovgivningen. I det tilfælde bør gælden straks overta-
ges af Erhvervsstyrelsen, så fjernvarmeselskabet hverken oplever en likviditetsudfor-
dring eller oplever et tab.
Side 8/8
Til § 22.: Det bør bemærkes at selskaberne ikke ligger inde med de relevante stam-
data – fx CPR-nr. Fjernvarmeselskaberne bør derfor have lovhjemmel til at kræve
kundernes CPR-numre, hvilket også vil gøre det væsentligt billigere for selskaberne,
da selskaberne f.eks. i forbindelse med kommunikation via E-Boks har brug for kun-
dens CPR-nummer.
At fjernvarmeselskaberne ikke har CPR-nr, gør desuden fx en digital tilmeldingspro-
ces til ordningen besværlig, ligesom det vil være tilfældigt om fjernvarmeselskaberne
modtager fx ét eller to CPR-numre på ejendomme, hvor begge ægtefæller ejer ejen-
dommen. Hvilken forbruger forpligtes juridisk i indefrysningsordningen, hvis der fx
kun modtages ét CPR-nummer fra en forbruger, hvor der er to ejere af ejendommen
og to kundeforhold til varmeselskabet?
Til § 27. Dansk Fjernvarme står uforstående overfor at myndighederne åbenbart fin-
der anledning til at varslingsregler og spørgsmål om afvikling af under- og overdæk-
ning skal behandles i denne lov om indefrysning. Dansk Fjernvarme er af den opfat-
telse, at såfremt at der skal ske ændringer på dette område, så skal det ske i forbin-
delse med en evt. kommende revision af VFL. Dansk Fjernvarme vil derfor anmode
om at alt om varsling og over-underdækning tages ud af lovforslaget. Alt andet vil
være meget forkert.
Dansk Fjernvarme er opmærksom på et behov for at hjælpe kunderne i indeværende
situation og ønsker derfor en konstruktiv dialog. Dansk Fjernvarme står til rådighed
for evt. spørgsmål og/eller uddybning af vores bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Birthe Boisen og Klaus Lunddal Brose
Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK)
Cc: ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk), Dansk Erhverv (høring
(hoeringssager@danskerhverv.dk), Ulrich Bang (uba@danskerhverv.dk)
Fra: Kristian Lund Kofoed (krlk@danskerhverv.dk)
Titel: SV: Høringssvar Journalnummer 2022-3104
Sendt: 26-09-2022 11:57
Bilag: Dansk Erhverv høringssvar vedr. indefrysningsordningen.pdf;
Kære KEFM/ENS,
Vedhæftet fremsendes opdateret høringssvar. Der er alene tale om tilføjelse af 2 linjer til sidst i afsnittet om ”Loft over
virksomhedernes indefrysningsmuligheder” (om udgangspunktet for loftet).
Med venlig hilsen
Kristian Lund Kofoed
Fagchef for energi
M. +4593947735
T. +4533746115
KRLK@DANSKERHVERV.DK
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.
Vi handler på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger.
Det er vores vision, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det starter med erhvervslivets rammevilkår.
DANSK ERHVERV CVR nr. 43232010 www.danskerhverv.dk
Børsen info@danskerhverv.dk
DK-1217 København K T. +45 3374 6000
Læs vores persondatapolitik online
Fra: Kristian Lund Kofoed
Sendt: 26. september 2022 11:12
Til: ens@ens.dk
Cc: elregulering@ens.dk; jura@kefm.dk; Høringssager <hoeringssager@danskerhverv.dk>; Ulrich Bang
<uba@danskerhverv.dk>
Emne: Høringssvar Journalnummer 2022-3104
Kære KEFM og ENS,
Hermed fremsendes Dansk Erhvervs høringssvar vedr. udkast til forslag til Lov om en indefrysningsordning for
stigende energiregninger med tilhørende statslige lån, journalnummer 2022-3104.
Bemærk venligst, at der er tale om et samlet høringssvar på de tre lovforslag fra Klima-, Energi- og
Forsyningsministerie, Erhvervsstyrelsen og Skatteministeriet om udmøntning af den politiske aftale om vinterhjælp 23.
september 2022.
Med venlig hilsen
Kristian Lund Kofoed
Fagchef for energi
M. +4593947735
T. +4533746115
KRLK@DANSKERHVERV.DK
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.
Vi handler på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger.
Det er vores vision, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det starter med erhvervslivets rammevilkår.
DANSK ERHVERV CVR nr. 43232010 www.danskerhverv.dk
Børsen info@danskerhverv.dk
DK-1217 København K T. +45 3374 6000
Læs vores persondatapolitik online
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Side 1/5
Erhvervsstyrelsen (Journalnummer: 2022-15039)
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (Journal-
nummer: 2022-3104)
Skatteministeriet (Journalnummer: 2022-11807)
Den 26. september 2022
Dansk Erhvervs høringssvar vedrørende forslag til lov om likviditetslån til in-
defrysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder mv.,
forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med
tilhørende statslige lån (indefrysningsordning) og forslag til lov om ændring
af lov om afgift af elektricitet, pensionsbeskatningsloven og selskabsskattelo-
ven.
Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende de tre lovforslag om
indefrysningsordningen og de øvrige elementer i den politiske aftale om vinterhjælp fra 23. sep-
tember 2022.
Dansk Erhverv har forståelse for den hastende karakter af lovforslagene til udmøntning af den po-
litiske aftale om vinterhjælp fra 23. september, men har i den forbindelse haft meget kort tid til at
forberede høringssvaret og få konsulteret vores medlemmer. Dette høringssvar baserer sig derfor
på Dansk Erhvervs umiddelbare kommentarer. Såfremt der kommer flere detaljer frem i de kom-
mende dage, vil Dansk Erhverv naturligvis fremsende disse.
Generelle bemærkninger
De høje energipriser presser rigtig mange danske virksomheder. Energiprisstigningerne kommer
oven i de voldsomme stigninger i råvarepriserne og alvorlig mangel på arbejdskraft. Samlet set er
det en meget stor udfordring for dansk erhvervsliv.
Derfor er Dansk Erhverv positiv over for tiltag, der kan hjælpe virksomhederne med at overkomme
likviditetsproblemer, men mange virksomheder vil fortsat være ekstremt pressede på grund af de
høje energipriser. Det kan derfor ikke udelukkes, at der er behov for yderligere tiltag, bl.a. set i lyset
af tiltag i vores nabolande.
Dansk Erhverv ser den brede politiske aftale 23. september 2022, der giver virksomheder mulighed
for at indefryse en del af deres energiregning, som et første skridt, der højst sandsynligt skal sup-
pleres af tiltag målrettet bestemte sektorer.
I relation til likviditetsordningen er det afgørende, at den kommer til at virke i praksis, og ikke kun
på papir. Dansk Erhverv anbefaler, at der ses på midlertidige ordninger, indtil den nye ordning med
DANSK ERHVERV
Side 2/5
energiselskaberne er klar til implementering i praksis. Det vil være oplagt at se på mulighed for
udskydelse af skatter, afgifter og moms, hvor der er erfaringer fra corona-håndteringen.
Dansk Erhverv er positiv over for den midlertidige lempelse af elafgiften, som vil være en mærkbar
håndsrækning til ikke-momspligtige virksomheder. Det samme er gældende for nedsættelsen af
Energinets tariffer, der vil komme alle virksomheder til gode.
Specifikke bemærkninger
Ordningens bredde
Det fremgår af lovbemærkningerne til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregnin-
ger med tilhørende statslige lån (side 21), at ”Virksomheder med et direkte kundeforhold til el-, gas
eller fjernvarmeselskaberne vil have et retskrav på at tilmelde sig ordningen. Aftagere med indi-
rekte kundeforhold til energivirksomheden vil således ikke blive omfattet af retten til indefrysning
efter denne lov.”
Dansk Erhverv har efterspurgt en ordning, som er enkel, hurtig at implementere, som bygger på de
gode erfaringer fra corona-håndteringen, og som kan benyttes af alle landets virksomheder for at
sikre lige konkurrencevilkår for alle typer virksomheder. Det er derfor positivt, at det med aftalen
er besluttet at etablere en indefrysningsordning, som kan anvendes af alle landets virksomheder.
Ligeledes er det positivt, at også selvejende og fondsejede virksomheder er omfattet af ordningen.
CVR-numre
Det fremgår af lovbemærkninger til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger
med tilhørende statslige lån (side 16), at ”Hensigten med lovforslaget er herudover at indføre en
midlertidig og frivillig indefrysningsordning for virksomheder samt kultur- og foreningsliv, der
generelt i forhold til energiselskaberne er registreret ved CVR-nummer.”
Det fremgår af § 9 i Lov om likviditetslån mv., at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
for administration af låne- og tilskudsordningerne, herunder 2) hvilke virksomheder mv. ordnin-
gerne finder anvendelse for.
Mange virksomheder er organiseret med et CVR-nummer og flere afdelinger/butikker med hver
deres P-nummer. Under corona-håndteringen fik nogle virksomheder ikke fik adgang til forskellige
ordninger pga. problematikken med CVR/P-numre, hvilket førte til konkurser.
Dansk Erhverv opfordrer til, at erhvervsministeren sikrer, at det ikke er virksomhedernes organi-
sering i hhv. CVR- eller P-numre, der afgør, hvorvidt en virksomhed kan få adgang til ordningen,
da det vil skævvride konkurrencen på baggrund af en tilfældig organisationsmodel. Alle afdelin-
ger/butikker i en given virksomhed bør kunne få adgang til ordningen. Derfor kunne opgørelsen
finde sted per aftagenummer eller gasmåler.
DANSK ERHVERV
Side 3/5
Loft over virksomhedernes indefrysningsmuligheder
Det fremgår af lovbemærkningerne til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregnin-
ger med tilhørende statslige lån (side 22), at ”En energiintensiv virksomhed defineres som virk-
somheder, hvor mindst 3 pct. af omsætningen gik til energiforbrug i 2021, og som oplever et
driftstab, hvor mindst 50 pct. af dette tab er forårsaget af den stigning i enhedspriserne for el og
gas, som overstiger det dobbelte af den enhedspris, som blev betalt i gennemsnit i perioden 1.
januar 2021 til 31. december 2021. Energiintensive virksomheder kan under ordningen opnå lån
svarende til indefrysning for op til 50 pct. af virksomhedens ekstraudgifter til el og gas, når prisen
på hhv. el og gas overstiger det dobbelte af den gennemsnitlige pris i 2021, dog maksimalt 190
mio. kr.”
Den foreslåede låneadgang indtræder, når priserne på henholdsvis el og gas overstiger det dob-
belte af den gennemsnitlige pris i 2021. Det er alene den energiintensive virksomheds merudgifter
til el og gas, der kan ydes lån til. Det fremgår ikke tydeligt af Lov om likviditetslån mv. til indefrys-
ning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder mv. (§ 6), hvorvidt likviditetsord-
ningen for energieffektive virksomheder er mere lukrativ for virksomhederne end for ikke-energi-
intensive virksomheder. Dansk Erhverv opfordrer til, at virksomhederne stilles lige i forhold til de
forskellige ordninger.
Det er uklart, hvordan man som virksomhed kan indstille yderligere indefrysning af energiregnin-
gen, når virksomheden først er tilmeldt ordningen, jf. Lov om en indefrysningsordning for stigende
energiregninger med tilhørende statslige lån (§ 13): ”Anmodningen er bindende fra tidspunktet for
anmodningen, og virksomheden kan ikke udtræde af ordningen, før indefrysningsperioden er
udløbet, jf. § 14, stk. 1.”
Med den nuværende formulering er det uklart, hvordan en virksomhed kan indstille sin indefrys-
ningsordningen, når virksomheder rammer loftet for, hvor stor en regning der må indefryses. Så-
fremt dette loft nås inden for de 12 måneder, indefrysningsperioden varer, skal virksomheden na-
turligvis kunne indstille yderligere indefrysning. Dansk Erhverv ordfordrer til, at dette præciseres
i lovteksten.
Endelig foreslås det, at udgangspunktet for loftet ændres fra Q4 2021 til Q3 2021, da det vil give en
mere reel afspejling af prisstigningerne frem til lovens fremsættelse i Q3 2022.
Energiselskabernes gebyropkrævning
Det fremgår af lovbemærkningerne i Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger
med tilhørende statslige lån (side 32), ”at energiselskaber vil kunne opkræve gebyrer for admini-
stration af ordningen.” Af §14, stk. 5 fremgår det, at ”en energivirksomhed kan opkræve et gebyr
af en virksomhed for energivirksomhedens administration af indefrysningsordningen.”
Dansk Erhverv bakker op om, at energiselskaberne kan gebyrfinansiere meromkostningen for den
arbejdsbyrde, de påtager sig med indefrysningsordningen, og at gebyret isoleres til de virksomhe-
der eller borgere, som gør brug af ordningen. Det er afgørende for Dansk Erhverv, at ordningen
ikke finansieres kollektivt af alle virksomheder.
DANSK ERHVERV
Side 4/5
Det er uklart i lovforslaget, om virksomheder via gebyr kan pålægges at betale for administrationen
af ordningen for husholdningskunder. Det er afgørende for Dansk Erhverv, at de administrative
omkostninger for husholdningernes brug af ordningen ikke overvæltes på virksomhederne.
Det fremgår i bemærkningerne til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger
med tilhørende statslige lån (side 15-16), at ”… administrative omkostninger, der ikke dækkes af
tilsvarende tilskud fra staten eller renteindtægter, som udgangspunkt kunne indregnes som nød-
vendige omkostninger og dermed hæve varmeprisen for alle varmedistributionsvirksomhedens
direkte kunder. Indefrysningsordningen vil derfor også kunne påvirke forbrugere, der ikke selv
har bedt om indefrysning, negativt.”
Dansk Erhverv forstår dette som en krydssubsidiering, hvor nogle virksomheder via deres omkost-
ninger skal betale for andre virksomheders brug af indefrysningsordningen for varmeudgifter.
Dansk Erhverv bakker ikke op om en sådan krydssubsidiering. Dansk Erhverv opfordrer i stedet til
et synligt og transparant gebyr på regningen for de husholdninger og virksomheder, som ønsker at
benytte ordningen. Kun de kunder, som benytter ordningen, bør betale for dens administration.
Konkursrisiko ved langsom implementering
Dansk Erhverv opfordrer til, at ordningen implementeres hurtigst muligt, og at administrationen
for både ansøgende virksomheder og de energiselskaber, der skal administrere ordningen minime-
res.
Det fremgår af lovbemærkninger til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger
med tilhørende statslige lån (side 10), at ”Energivirksomhederne skal spille en stor rolle i udmønt-
ning af indfrysningsordningen. Energivirksomhederne har ikke tidligere administreret en ord-
ning af denne type og kan se frem til at skulle håndtere markant flere henvendelser fra kunder.
Det betyder, at energivirksomhedernes drift- og it-systemer ikke nødvendigvis er på plads ved
lovens vedtagelse. Det indebærer en betydelig risiko for fejl og lange sagsbehandlingstider.”
Det er alarmerende i en situation med voldsomt pressede virksomheder pga. de høje energipriser.
Der er en kendt og nu offentlig kommunikeret betydelig risiko for fejl og lange sagsbehandlingsti-
der, hvilket kan lede til, at virksomheder ikke får adgang til den nødvendige likviditet i tide. Den
konkrete udarbejdelse af ordningen bør læne sig op ad energiselskabernes eksisterende IT-syste-
mer og øvrige operationsmåde for at sikre hurtig implementering af ordningen.
Dansk Erhverv er grundliggende bekymret for, om den valgte model med at pålægge energiselska-
berne administrationen af likviditetsordningen, er den rette til at sikre en enkel og hurtig model,
hvilket energiselskaberne også har udtrykt bekymring for i pressen. Det er afgørende, at virksom-
heder ikke i praksis forskelsbehandles pga. kompetencer og kapacitet i deres givne energiselskab.
I det ulykkelige tilfælde, at en virksomhed går konkurs som følge af manglende likviditet, fordi
virksomhedens energiselskab ikke er klar til at administrere indefrysningsordningen 1. november,
er det Dansk Erhvervs opfattelse, at staten skal være forpligtet til at stille likviditeten til rådighed i
stedet.
DANSK ERHVERV
Side 5/5
Derudover opfordrer Dansk Erhverv på det kraftigste til, at der indføres en mulighed for udskydelse
af moms, skatter og afgifter for de virksomheder, som er pressede på likviditeten, så virksomhe-
derne ikke ofres til fordel for det politiske ønske om at opfinde en ny likviditetsmodel til erstatning
for de modeller, man anvendte under corona-pandemien.
Skift af energiselskab
Det europæiske el- og gasmarked giver virksomhederne mulighed for frit at skifte leverandør. Der er
behov for afklaring af, hvordan virksomheder, som har skiftet energiselskab siden Q3 2021, og hvor
energiselskabet derfor ikke nødvendigvis har data på pris og forbrug fra 2021, omfattes af ordningen.
Derudover er der behov for afklaring af, om gebyrpålæggelse fra virksomhedens energiselskab kontrakt-
retligt kan begrunde opsigelse af virksomhedens aftale med energiselskabet.
Forrentning
Dansk Erhverv bakker op om en markedsbaseret forretning, og at renten fastsættes til markeds-
rente, så ordningen ikke anvendes til spekulation.
Midlertidig lempelse af elafgift og nedsættelse af tariffer
Dansk Erhverv bakker op om den midlertidige lempelse af elafgiften. Ikke-momspligtige virksom-
heder er i dag stillet ringere end momspligtige virksomheder, idet sidstnævnte kan få refunderet
elafgiften ned til EU’s minimumssats, mens det ikke er tilfældet for de ikke-momspligtige virksom-
heder. Lempelse af den generelle elafgift er dermed en markant og mærkbar håndsrækning til ikke-
momspligtige virksomheder, som f.eks. Den Blå Planet og andre kultur- og oplevelsesvirksomhe-
der. Dansk Erhverv opfordrer til en permanent ligestilling af danske virksomheder, så alle virksom-
heder betaler EU's minimumsafgift.
Dansk Erhverv bakker op om nedsættelsen af Energinets tariffer med 3,1 øre/kWh, da det vil med-
føre en positiv effekt på virksomhedernes langsigtede konkurrenceevne.
Administrative omkostninger
Det fremgår af den politiske aftale om vinterhjælp (side 5), at de administrative omkostninger for
staten er 330 mio. kr. i perioden 2022-2024.
Det bør belyses, hvor store de samlede administrative omkostninger (for både staten og energisel-
skaberne) er ved at oprette en helt ny ordning frem for at have benyttet en af likviditetsordningerne
fra corona-håndteringen (udskydelse af moms, skatter og afgifter).
Med venlig hilsen,
Ulrich Bang
Markedschef for Klima, Energi og Miljø
Dansk Erhverv
Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK)
Cc: ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk), Niels Arne Dam (nad@fida.dk), Ulrik Nødgaard
(ULN@fida.dk)
Fra: Ida Bruun (ibr@fida.dk)
Titel: SV: Høring over udkast til Forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende
statslige lån
Sendt: 26-09-2022 12:01
Bilag: Høringssvar - indefrysning af energiregninger.pdf;
Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Se venligst vedhæftede høringssvar til udkast til forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende
energiregninger med tilhørende statslige lån.
Venlig hilsen​​
Ida Bruun
Seniorkonsulent
Direkte nr: +45 3016 1023
ibr@fida.dk
__
Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K
Danmark
Tlf.: 33 70 10 00
finansdanmark.dk
__
Gå ikke glip af nyheder fra Finans Danmark. Tilmeld dig her.
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit,
kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.
Læs mere her.
Læs her, hvordan Finans Danmark behandler dine personoplysninger.
Fra: Andreas Oscar Arenfeldt <Aoare@kefm.dk>
Sendt: 23. september 2022 22:45
Til: Advoksamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; ac@ac.dk; mail@arkitektforeningen.dk; Akademisk
Arkitektforening <hoeringssvar@arkitektforeningen.dk>; affaldplus@affaldplus.dk; kontakt@affaldvarme.dk;
jimh@di.dk; 1 - KFST Energianke (KFST) <post@energianke.dk>; hoering@andel.dk; antenne@vejen-net.dk;
ae@ae.dk; Arbejdstilsynet <arbejdstilsynet@at.dk>; nbuk@di.dk; abf@abf-rep.dk; jh@abf-rep.dk;
info@asfaltindustrien.dk; charlotte.aaen@batkartellet.dk; Bager- og Konditormestre i Danmark <info@bkd.dk>;
azs@betterenergy.dk; pbj@betterenergy.dk; jar@betterenergy.dk; eko@betterenergy.dk; post@billundvand.dk;
kontakt@biobraendselsforeningen.dk; post@biofos.dk; info@bindslev-fjernvarme.dk; forbund@blikroer.dk;
pfbach@mail.dk; info@dansk-luftfart.dk; mail@brancheforeningenkraftvarme.dk; mail@husstandsvindmolle.org;
helle@danskmaskinhandel.dk; mail@bsmv.dk; info@brintbranchen.dk; kundeservice@brunata.dk;
kl@bryggeriforeningen.dk; Danske Læskedrik Fabrikanter (info) <info@bryggeriforeningen.dk>;
kundeservice@beof.dk; ct@bopa-law.com; bat@batkartellet.dk; info@byggecentrum.dk; post@bfbe.dk; jens-
erik@baerebo.dk; post@bfbe.dk; mnis@carbonclustercph.dk; fredericia-reception-refine-r@frecop.com; ELEK-
CEE@elektro.dtu.dk; info@cepos.dk; regulering@cerius.dk; cevea@cevea.dk; ELEK-CEE@elektro.dtu.dk; ctr@ctr.dk;
co@co-industri.dk; info@concito.dk; cowi@cowi.com; kup@cip.dk; copenhagen@copmer.com;
thh@cmbiomass.com; dakofa@dakofa.dk; general.info@dana-petroleum.com; danak@danak.dk; halm@LF.dk;
bl@bl.dk; spe@bl.dk; Danmarks Fiskeriforening (mail) <mail@dkfisk.dk>; js@dfac.dk; DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug <dca@au.dk>; post@jaegerne.dk; Danmarks Naturfredningsforening <dn@dn.dk>; Færge
Rederierne <info@shipowners.dk>; * Danmarks Skibskredit | Danmarks Skibskredit <danmarks@skibskredit.dk>;
info@winddenmark.dk; Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <dtu@dtu.dk>; slc@danoil.dk;
mail@danskaffaldsforening.dk; da@da.dk; office@danskbiotek.dk; dibyggeri@di.dk;
info@danskebygningskonsulenter.dk; information@centerforlys.dk; ev@de.dk; info@danskenergi.dk; Dansk Erhverv
(høring) <hoeringssager@danskerhverv.dk>; dfm@dfm-net.dk; mail@danskfjernvarme.dk;
danskgartneri@danskgartneri.dk; dgf@dgc.dk; dgc@dgc.dk; di@di.dk; SEGES <info@seges.dk>;
dmh@danskmaskinhandel.dk; metal@danskmetal.dk; agro@danskbiomethanol.dk;
INFO@DANSKMILJOTEKNOLOGI.DK; dof@dof.dk; info@dpa-system.dk; teknisk-service@danskretursystem.dk;
fredericia-reception-refine-r@frecop.com; info@skovforeningen.dk; sekretariat@solcelleforening.dk;
taj@dansksolkraft.dk; dansk.standard@ds.dk; dts@dts.dk; Dansk Transport og Logistik (DTL) <dtl@dtl.eu>; Ove Holm
| DTL - Danske Vognmænd <oho@dtl.eu>; Dansk Varefakta Nævn <varefakta@varefakta.dk>; Danske Advokater
<mail@danskeadvokater.dk>; michael@daom.dk; info@danskeark.dk; info@danskecommodities.com;
info@denfo.org; Danske Havne og Foreningen for Danske Privathavne <danskehavne@danskehavne.dk>;
info@danskemaritime.dk; dmd@danskemediedistributoerer.dk; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>;
kontakt@dansketegl.dk; kontakt@danskeudlejere.dk; danva@danva.dk; info@danvak.dk; Datatilsynet
<dt@datatilsynet.dk>; naturgasteam@dccenergi.dk; kontakt@defrieenergiselskaber.dk; delta@delta.dk;
info@denfo.org; info@rgo.dk; Emballageindustrien <hoering@di.dk>; sekretaer@dkcpc.dk;
ReneBergfort@Hoejesteret.dk; info@drivkraftdanmark.dk; Communication@windenergy.dtu.dk; info@env.dtu.dk;
info@eaea.dk; kundecenter@eon.dk; info@ejd.dk; info@ellehavegaard.dk; di@di.dk; pba@energidanmark.dk;
energifyn@energifyn.dk; info@energiforumdanmark.dk; EM NH JURA <Jura@naevneneshus.dk>; info@energinet.dk;
m@vindstoed.dk; info@ebas.dk; info@energycluster.dk; bs@energisystemer.dk; br@energitjenesten.dk;
hanjah@norlys.dk; ct@enyday.com; dsot@equinor.com; anehol@equinor.com; es@es-daa.dk; sck@greencities.eu;
info@europeanenergy.dk; info@ewe.dk; energiplaner@evida.dk; sayhy@everfuel.com; info@ewe.de; sck@ebo.dk;
eml@energycluster.dk; Faglig Fælles Forbund 3F <3f@3f.dk>; fdo@fdo.dk; fh@fho.dk; post@finansogleasing.dk;
post@finansforbundet.dk; Central Postkasse <f@fida.dk>; kwi@fjernvarmefyn.dk; kontakt@fjernvarmefyn.dk;
clt@fjernvarmefyn.dk; Flauenskjoldvarme@mail.dk; kas@kraka.org; Forbrugerrådet <hoeringer@fbr.dk>;
bestyrelsen@fdel.dk; FDS@sanst.dk; kbt@faba.dk; biogas@biogas.dk; fri@frinet.dk; mail@decentralenergi.dk;
fpd@danskeplatforme.dk; fdr@fdr.dk; fse@fse.dk; fors@fors.dk; fmf@fmf.dk; 1 - FSTS Forsyningstilsynet
<post@forsyningstilsynet.dk>; shk@frse.dk; service@frb-forsyning.dk; raadhuset@frederiksberg.dk;
kontakt@frie.dk; frifelt-roager-varme@outlook.dk; UFM FP UFS-FVI-DFF - Danmarks Frie Forskningsfond
<dff@ufm.dk>; fsr@fsr.dk; ole_back@hotmail.com; fp@forsikringogpension.dk; FE@fdo.dk; info@gafsam.dk;
adam.marzecki@gaz-system.pl; marta.batory@gaz-system.pl; jakub.sasin@gaz-system.pl; dawid.siudek@gaz-
system.pl; grakom@grakom.dk; info.dk@greenpeace.org; info@greentechadvisor.dk; aa@greentechadvisor.dk;
info@ggfjernvarme.dk; rpr@greenpowerdenmark.dk; info@gts-net.dk; rsoerensen@grundfos.com;
hallundjej@bbnpost.dk; Arbejdstilsynet <arbejdstilsynet@at.dk>; aib@havarikommissionen.dk; adm@hirtshals-
fjernvarme.dk; stat.hovedstaden@hk.dk; stat.hovedstaden@hk.dk; hofor@hofor.dk; info@fjernkoel.dk;
ke@hofor.dk; hofor@hofor.dk; horesta@horesta.dk; smv@smvdanmark.dk;
christian.harpoeth@mindshareworld.com; vestforsyning@vestforsyning.dk; oxfamibis@oxfamibis.dk; ida@ida.dk;
ipuadm@ipu.dk; NHA@greenpowerdenmark.dk; hjv@danskenergi.dk; info@danskenergi.dk;
peter.hindsberger@ineos.com; Central Postkasse <f@fida.dk>; itb@itb.dk; info@justitia-int.org; info@kia.dk;
info@klejtrupvarme.dk; ap@klimaenergi.dk; post@klimaenergi.dk; KL <kl@kl.dk>; anw@kl.dk;
kontakt@kooperationen.dk; kontakt@kraka.dk; Kræftens Bekæmpelse <info@cancer.dk>; tmf@tmf.kk.dk;
okf@okf.kk.dk; booking@kulturcenter.dk; ku@ku.dk; Landbrug & Førevarer <hoering@lf.dk>; Christian Høgsbro |
Landsbyggefonden <lbf@lbf.dk>; info@lfase.dk; Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug
<info@baeredygtigtlandbrug.dk>; info@lntk.dk; kontakt@ulykkespatient.dk; info@lca-center.dk; Søfartens Ledere
<mail@ledernesoefart.dk>; sik@lederne.dk; pouldige@mail.tele.dk; Lokale Pengeinstitutter
<sekretariatet@lopi.dk>; info@lundsbybiogas.dk; GR@lundsbybiogas.dk; post@lvkv.dk; info@moe.dk; ms@ms.dk;
lauget@middelgrunden.dk; vestforsyning@vestforsyning.dk; moedrehjaelpen@moedrehjaelpen.dk;
nationalbanken@nationalbanken.dk; dce@au.dk; legal@neasenergy.com; msh@natureenergy.dk; jentan@N1.dk;
ebo@ebo.dk; niras@niras.dk; NOAHs Sekretariat (noah) <noah@noah.dk>; info@folkecenter.dk;
preben@maegaard.net; kontakt@nordiskenergiraadgivning.dk; post@noreco.com; hanjah@norlys.dk;
jannra@norlys.dk; pefr@nrgi.dk; info@nbl-lanssforening.dk; EM NH JURA <Jura@naevneneshus.dk>; jl@nbl-
landsforening.dk; info@oilgasdenmark.dk; opkjaer@post.tele.dk; policy@oxfamibis.dk; kin@ramboll.com;
crestwing@crestwing.dk; planenergi@planenergi.dk; kontoret@planprojekt.dk; agsj@plesner.com; Plastindustrien i
Danmark <pd@plast.dk>; pi@di.dk; radius@radiuselnet.dk; kin@ramboll.com;
rejsbykraftvarmevaerk@firma.tele.dk; h.e.meyer@post.tele.dk; info@rejsearrangorer.dk; info@reo.dk;
Regstrupnaturforening@gmail.com; info@baeredygtigtrafik.dk; hoering@seas-nve.dk; John Wagner | De
Samvirkende Købmænd <jw@dsk.dk>; cbn@dsk.dk; SEGES <info@seges.dk>; service@forbundet.dk;
louise.staal@siemensgamesa.com; alex.andersen@siemensgamesa.com; kathrine.mortensen@siemensgamesa.com;
skad@skad.dk; smv@SMVdanmark.dk; info@softvaerket.dk; md@solarlightning.dk; info@sunfactor.dk;
Stavanger.authority@spirit-energy.com; willem@spyker-energy.com; jesper.kiholm@skat.dk; sbi@sbi.aau.dk;
info@synergiorg.dk; mlh@sustain.dk; hb@sustain.dk; cn@sustain.dk; Tekniq Arbejdsgiverne <tekniq@tekniq.dk>;
asp@teknologisk.dk; Christian.kargaard@total.com; yves.blondeel@t-regs.com; jgul@trefor.dk; chan@trefor.dk;
jgul@trefor.dk; joj@ewii.dk; olsp@ewii.dk; trefor@trefor.dk; lars.abel@europeanadvisers.com;
vpf@varmepumpefabrikanterne.dk; mads.krogh@vattenfall.com; br@ve.dk; gbo@ve.dk; miksc@vejlespildevand.dk;
veltek@veltek.dk; info@verdensskove.org; veks@veks.dk; veltek@veltek.dk; info@verdo.com; vestfor@vestfor.dk;
modyr@vestas.com; vestas@vestas.com; info@vindenergi.dk; vsod@vsod.dk; info@winddenmark.dk;
contact@visitdenmark.com; info@winddenmark.dk; mail@windestate.com; suzan.de-haan@wintershalldea.com;
info@wintershalldea.com; wwf@wwf.dk; t.doan@wwf.dk; aeldresagen@aeldresagen.dk; Sybille Kyed
<sk@okologi.dk>; info@okologi.dk; consultations@orsted.dk; mail@ostbirk-varme.dk;
cement@aalborgportland.com; energicenter@aalborg.dk; aau@aau.dk; tech@au.dk; nat@au.dk; 92grp@92grp.dk;
albertslund@albertslund.dk; kommunen@alleroed.dk; assens@assens.dk; balkom@balk.dk; kommunen@billund.dk;
post@brk.dk; brondby@brondby.dk; post@brk.dk; dragoer@dragoer.dk; kommune@egekom.dk;
raadhuset@esbjergkommune.dk; raadhuset@fanoe.dk; favrskov@favrskov.dk; kommunen@faxekommune.dk;
fredensborg@fredensborg.dk; kommunen@fredericia.dk; raadhuset@frederiksberg.dk; post@frederikshavn.dk;
epost@frederikssund.dk; furesoe@furesoe.dk; fmk@faaborgmidtfyn.dk; gentofte@gentofte.dk;
kommunen@gladsaxe.dk; glostrup.kommune@glostrup.dk; raadhus@greve.dk; gribskov@gribskov.dk;
kommunen@guldborgsund.dk; post@haderslev.dk; mail@halsnaes.dk; raadhus@hedensted.dk; mail@helsingor.dk;
herlev@herlev.dk; kommunen@herning.dk; hillerod@hillerod.dk; hjoerring@hjoerring.dk; post@holb.dk;
kommunen@holstebro.dk; horsens.kommune@horsens.dk; hvidovre@hvidovre.dk; kommune@htk.dk;
kommunen@horsholm.dk; post@ikast-brande.dk; ishojkommune@ishoj.dk; raadhus@jammerbugt.dk;
kalundborg@kalundborg.dk; kommune@kerteminde.dk; kommunen@kolding.dk; virkmiljoe@tmf.kk.dk;
raadhus@koege.dk; post@langelandkommune.dk; post@lejre.dk; lemvig.kommune@lemvig.dk; lolland@lolland.dk;
lyngby@ltk.dk; kommunen@laesoe.dk; raadhus@mariagerfjord.dk; middelfart@middelfart.dk;
kommunen@morsoe.dk; norddjurs@norddjurs.dk; post@nordfynskommune.dk; kommune@nyborg.dk;
naestved@naestved.dk; odder.kommune@odder.dk; odense@odense.dk; kommune@odsherred.dk;
randerskommune@randers.dk; raadhus@rebild.dk; post@rksk.dk; ringsted@ringsted.dk; kommunen@roskilde.dk;
rudersdal@rudersdal.dk; rk@rk.dk; kommune@samsoe.dk; kommunen@silkeborg.dk;
skanderborg.kommune@skanderborg.dk; sk@skivekommune.dk; slagelse@slagelse.dk; kommune@solrod.dk;
soroekom@soroe.dk; stevns@stevns.dk; struer@struer.dk; svendborg@svendborg.dk; syddjurs@syddjurs.dk;
raadhus@sonderborg.dk; thistedkommune@thisted.dk; toender@toender.dk; kommunen@taarnby.dk;
kommune@vallensbaek.dk; vardekommune@varde.dk; post@vejenkom.dk; post@vejle.dk;
post@vesthimmerland.dk; viborg@viborg.dk; post@vordingborg.dk; post@aeroekommune.dk; post@aabenraa.dk;
aalborg@aalborg.dk; aarhus.kommune@aarhus.dk
Emne: Høring over udkast til Forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende
statslige lån
Til rette vedkommende
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed udkast til Forslag til lov om en indefrysningsordning for
stigende energiregninger med tilhørende statslige lån i høring, jf. vedlagte dokumenter.
Høringssvar bedes sendes per e-mail til ens@ens.dk med kopi til elregulering@ens.dk og jura@kefm.dk, senest
mandag den 26. september 2022 kl. 12.00.
Se venligst vedhæftede dokumenter for yderligere oplysninger. Høringen findes også på høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66835.
Med venlig hilsen
Andreas Oscar Arenfeldt
Fuldmægtig
Team Jura
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
DK-1060 København K.
www.kefm.dk
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk
Høringssvar
26. september 2022
Dok: FIDA-1826564804-692592-v1
Kontakt Niels Arne Dam
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Sendt per mail til: ens@ens.dk med kopi til elregulering@ens.dk og jura@kefm.dk
Høringssvar – indefrysningsordning for sti-
gende energiregninger
Resumé
Finans Danmark takker for muligheden for at kommentere det fremsendte udkast
til forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med til-
hørende statslige lån.
Finans Danmark anerkender fuldt ud, at de store stigninger i energipriserne med-
fører store økonomiske udfordringer for mange danske familier og virksomheder.
Dermed er det også naturligt, at man fra politisk hold gennemfører tiltag, der un-
derstøtter de familier og virksomheder, som uforvarende er kommet i en meget
svær situation.
Det er Finans Danmarks grundlæggende synspunkt, at politiske tiltag så vidt mu-
ligt skal målrettes dem, der ikke kan finde løsninger på almindelige markedsvilkår.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2
Høringssvar
26. september 2022
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-692592-v1
Forslag til lov om en indefrysningsordning
for stigende energiregninger med tilhø-
rende statslige lån
Finans Danmark anerkender fuldt ud, at de store stigninger i energipriserne med-
fører store økonomiske udfordringer for mange danske familier og virksomheder.
Dermed er det også naturligt, at man fra politisk hold gennemfører tiltag, der un-
derstøtter de familier og virksomheder, som uforvarende er kommet i en meget
svær situation.
Det er Finans Danmarks grundlæggende synspunkt, at politiske tiltag så vidt mu-
ligt skal målrettes dem, der ikke kan finde løsninger på almindelige markedsvilkår.
Mange familier og virksomheder går heldigvis ind i den truende energikrise med
en sund økonomi, og de vil kunne få lån og likviditet på det private bankmarked.
Bankerne står klar til at tage deres ansvar i den kommende tid. Det vil samtidig
være bedst for samfundsøkonomien, at så meget som muligt af det lånebehov,
den kommende tid vil byde på, løses på det private marked - det sikrer også, at
vi får mest mulig effekt af de offentlige midler.
Med det udgangspunkt er det Finans Danmarks opfattelse, at statens låneordnin-
ger bør ske til renter, der giver husholdninger og virksomheder en tilskyndelse til at
finde private løsninger. Dermed kan bankerne træde til for de mange, der har en
sund økonomi i udgangspunktet, og statens midler kan fokuseres på dem, der i
særlig grad er ramt af de høje priser på energi.
Med venlig hilsen
Niels Arne Dam
Direkte: 30 16 10 00
Mail: nad@fida.dk
Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK), ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura
(jura@kefm.dk)
Cc: Andreas Oscar Arenfeldt (Aoare@kefm.dk)
Fra: Torben Juhl Andersen (toan@frb-forsyning.dk)
Titel: Udkast til Forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån
Sendt: 26-09-2022 12:05
I lovforslaget er der ikke taget højde for bygaskunder (kogegas), hvilket betyder, at bygaskunder (hvor enkelte
anvender bygas som opvarmning) ikke er omfattet af lovforslaget.
Venlig hilsen
Torben Juhl Andersen
Jurist
Frederiksberg Forsyning A/S
Stæhr Johansens Vej 38-40
2000 Frederiksberg
Direkte +45 38 18 51 29
Mobil +45 30 76 61 29
Hovednummer +45 38 18 50 00
Web www.frb-forsyning.dk
CVR-nr. 28500769
Vi passer godt på dine personoplysninger