Høringssvar og invitation til teknisk gennemgang, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Orienteringsbrev til KEF
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l212/bilag/2/2628966.pdf
Side 1/1 Ministeren Dato 26. september 2022 J nr. 2022-3384 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi og Forsyningsudvalget Oversendelse af høringssvar Til udvalgets orientering oversendes høringssvar modtaget i forbindelse med høring af Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med til- hørende statslige lån. Lovforslaget var i høring fra den 23. september til den 26. september kl. 12. Green Power Denmark har anmodet om at få fristudsættelse for deres høring- svar til i dag kl. 16. Deres høringssvar vil blive eftersendt, når det modtages. Høringsnotat oversendes forud for fremsættelsen af lovforslaget. I inviteres til en gennemgang af lovforslaget, herunder fremsendte høringssvar, onsdag d. 28. september kl. 8. Gennemgangen vil blive afholdt i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Lovforslaget forventes 1. behandlet d. 28. september 2022. Klima-, Energi- og Forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Lovens ikrafttræden vil afvente Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse. Mini- steren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tids- punkter. Med venlig hilsen Dan Jørgensen Offentligt L 212 - Bilag 2 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
Ikke ministerielle høringssvar
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l212/bilag/2/2628967.pdf
Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK) Cc: ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk), 'Dan Banja (Erhvervsflyvningens sammenslutning ' (es@es-daa.dk) Fra: 'Dan Banja (Erhvervsflyvningens sammenslutning ' (es@es-daa.dk) Titel: Høring over udkast til Forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån J nr. 2022-3104: ES 273-22. Sendt: 26-09-2022 10:00 ES 273-22 Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i høring over udkast til Forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån. Det noteres, at lovforslaget indebærer, at husholdninger og virksomheder har mulighed for at benytte indefrysningsordningen, såfremt el-, gas- og fjernvarmepriserne ligger over en fastsat maksimalpris, hvorved der kan opnås henstand på den del af udgifterne, som kan henføres til, at prisen ligger over den fastlagte maksimalpris. ES har følgende bemærkning til forslagets § 14: I Stk. 5 anføres det, at en energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en virksomhed for energivirksomhedens administration af indefrysningsordningen. ES er indforstået med, at der er tale om en hastelovgivning, og at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at forudsige størrelsen af administrative omkostninger for en energivirksomhed. Spørgsmålet er imidlertid, hvem der kontrollerer, om det af energivirksomheden fastsatte gebyr er i overensstemmelse med de faktiske udgifter og omkostninger til administration af indefrysningsordningen og hvordan? Det kunne overvejes at anmode energivirksomheden om at indberette sine omkostninger i forbindelse med at administrere ordningen, og herunder foretage en rimelighedsvurdering. ES anbefaler, at der udarbejdes en paragraf om, hvorledes der føres kontrol med energivirksomhedernes opgjorte omkostninger til administration af ordningen, og at der gives virksomhederne mulighed for at anke det af energivirksomheden anvendte gebyr til administration af ordningen. ES har ikke yderligere bemærkninger. Med venlig hilsen / Best Regards Dan Banja Oberstløjtnant / Lt. Colonel Generalsekretær / Secretary-General Vice chair ECOGAS & Member of GA.COM & CAS.COM Blålersvej 51 DK-2990 Nivå Mobil: +45 2480 2256 www.es-daa.dk PPas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt. P Only print this e-mail if necessary. Offentligt L 212 - Bilag 2 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22 Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK) Cc: ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk), Bent Madsen (BMA@bl.dk), Sanne Steen Petersen (spe@bl.dk) Fra: Mette Nørgaard Larsen (mel@bl.dk) Titel: Høringssvar - BL - Danmarks Almene Boliger - Høring over forslag til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån Sendt: 26-09-2022 10:03 Bilag: Høringssvar – Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån.pdf; Vedhæftet fremsendes BL – Danmarks Almene Boligers høringssvar til Høring over forslag til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån. Mette Nørgaard Larsen Juridisk konsulent +45 3376 2038 +45 5373 1559 mel@bl.dk BL – Danmarks Almene Boliger Mariane Thomsens Gade 2F 8000 Aarhus +45 3376 2000 www.bl.dk Følg os på BL.dk, LinkedIn, Facebook eller modtage et af vores nyhedsbreve og bliv opdateret på den almene sektor, ny lovgivning, kurser og arrangementer. Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk København, den 26. september 2022 Høringssvar – Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån (indefrysningsordning) BL – Danmarks Almene Boliger har den 23. september 2022 modtaget høring om Lov om en inde- frysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån (indefrysningsordning) BL takker herfor og har følgende bemærkninger til høringen: Generelle bemærkninger Energiprisernes himmelflugt og den generelt høje inflation presser mange familiers økonomi, og derfor er det helt afgørende med politiske tiltag, der kan afbøde virkningerne og mindske risikoen, at familier mister deres hjem. Det er meget tragisk for den enkelte familie og tillige samfundsøko- nomisk dyrt. Med Aftalen om Vinterhjælp er der taget et godt skridt, men det må fortsat nøje vurderes, om der er behov for yderligere målrettede tiltag til særlige grupper med presset økonomi. Det er afgørende, at hjælpen kan ydes så hurtigt som muligt, da inflation og høje energiregninger presser på nu. Derfor bør det overvejes, om ordningen for fjernvarme kan fremrykkes i forhold til først at træde i kraft 1. januar 2023. Mange vil være omfattet af virksomhedsordningen i den almene sektor Vores høringssvar vil have særlig fokus på virksomhedsordningens indefrysning af højere energi- regninger i forhold til situationen i landets boligorganisationer, hvor der bor næsten en million men- nesker. Opgørelser viser, at 93 pct. af de almene boliger er opvarmet med fjernvarme, og 8 ud af 10 bebo- ere afregner deres fjernvarme til boligselskabet via ”bimålere”, og boligorganisationen afregner til energiselskabet via hovedmåler og har således det direkte kundeforhold til energiselskabet. Valget af metoder til indefrysning Lovforslagene indebærer, at boligorganisationerne har en ret til at opnå en indefrysning, der ek- sempelvis for fjernvarmen svarer til forskellen mellem fjernvarmeprisen hos de ti dyreste fjernvar- meselskaber i januar 2022 og den aktuelle fjernvarmepris. Når et boligselskab har valgt at benytte indefrysning, så gælder den for alle beboere i boligselska- bet, der afregner via bimålere til boligselskabet. Indefrysningen vil gælde for en periode på 12 må- neder, fulgt af en afdragspause på 12 måneder, hvorefter der skal afdrages over 4 år. Indefrysnin- gen forrentes med 4,4 pct. efter indefrysningsperioden, men boligselskabet kan efter ansøgning til Erhvervsstyrelsen få nedbragt forrentningen til 2 pct., hvis ansøgningen imødekommes. Administration i forhold til de enkelte beboere Det er ifølge lovforslagene op til den enkelte boligforening, hvordan lovforslagene implementeres lokalt. Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Der er således ikke i lovforslaget taget stilling til om en boligorganisation eksempelvis kan: • Lade indefrysningen alene være et forhold mellem boligorganisation og energiselskab. Det betyder, at udgifter til forbrug som ligger over det fastsatte loft, afholdes af boligorganisati- onens egenkapital og vil føre til generelle huslejestigninger for beboere i boligorganisatio- nen. Det betyder fx også, at fraflyttede kan have haft fordel af indefrysningen, men de bi- drager ikke til at betale indefrysningen tilbage. • Opgøre indefrysningen for de enkelte beboere og betragte tilbagebetalingen af indefrysnin- gen som en personlig forpligtelse, der skal afregnes ved fraflytning m.v. Dette kan synes mere retfærdigt. Men det forekommer ikke realistisk, at en boligorganisation kan implemen- tere en ordning af denne type, da lovforslagene hverken opererer med en kompensation til boligorganisationerne for administrationsomkostninger eller en statslig garanti og admini- stration via Gældsstyrelsen, hvis beboeren misligholder tilbagebetaling af indefrysning. Bo- ligorganisationen og dermed de almene beboere bærer det økonomiske tab, når tilbagebeta- lingsordningen misligholdes. Energiselskaberne tilbydes en ordning, hvor staten yder en kompensation til den ekstra administra- tion af ordningen, og samtidig garanteres energiselskaberne tilbagebetaling af indefrysningerne, herunder at misligholdelse overtages af staten til inddrivelse via Gældsstyrelsen. BL foreslår, at boligselskaberne tilbydes en lignende ordning, hvilket uden tvivl vil være en forud- sætning for at etablere individuel indefrysning og senere tilbagebetaling af indefrossent beløb. Alternativt kan der i implementeringen gives mulighed for en særlig ordning, hvor beboerne i bolig- afdelinger med energiafregning til boligorganisationen individuelt spørges, om de ønsker at gøre brug af indefrysning. Svarer de ja, så arbejdes efter følgende procedure: • Boligorganisationen fremsender forbrugsregnskaber og opkræver evt. tillægsbetalinger op til det fastsatte prisloft. • Boligorganisationen fremsender forbrugsregnskaber for de beboere, som har tillægsbetalin- ger udover prisloftet til Energiselskabet, som etablerer en individuel indefrysningsordning for disse beboere efter helt samme principper som ved individuel indefrysning. Det vil også be- tyde, at energiselskaberne er omfattet af den statslige garantiordning m.v. Konsekvensændringer omkring lejelovens regler for afregning af forbrug Uanset metoden for indefrysning skal BL henlede opmærksomheden på almenlejelovens regler om afregning af forbrug. Ingen af de fremsatte lovforslag berører forholdet mellem boligorganisation og lejer, og boligorganisationen skal således stadig overholde almenlejelovens regler om afregning af forbrug. Dette indebærer blandt andet, at: - Boligorganisationens udgifter til varme og varmt vand skal opgøres i et forbrugsregnskab. Udgifterne kan ikke indeholdes i lejen. (almenlejelovens § 52) - Fraflytter lejeren, skal tillægsbetaling senest betales på fraflytningsdagen. (almenlejelovens § 57) I lovforslagene bemærkes, at virksomheden vil modtage en fakturering svarende til de aktuelle energipriser, mens der kun opkræves et beløb svarende til prisloftet. Differencen dækkes af inde- frysningsordninger. I den forbindelse er det væsentligt, at beboerne i forbindelse med forbrugsafregning ikke modtager opkrævning for det fulde forbrugsregnskab men alene en opkrævning på det, der ligger under pris- loftet. Det bør sikres, at de lejeretlige regler omkring afregning af forbrug harmonerer med dette. Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk BL har ikke yderligere bemærkninger til høringen. Med venlig hilsen Bent Madsen Adm. direktør Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK) Cc: Jura (jura@kefm.dk), ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk) Fra: Claus Bøgelund Kegel Nielsen (cbn@dsk.dk) Titel: Ministeriets journal 2022-3104 / Høring over udkast til Forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån Sendt: 26-09-2022 11:17 Bilag: Høring over udkast til Forslag til lov om en indefrysningsordning 26092022.pdf; Mange hilsener Claus Bøgelund Nielsen Vicedirektør De Samvirkende Købmænd Islands Brygge 26, 2300 København S D + 45 23 45 30 59 | T +45 39 62 16 16 cbn@dsk.dk | www.dsk.dk, Twitter @ClausBoegelundN De Samvirkende Købmænd Islands Brygge 26 | DK-2300 København S |Tlf. +45 39 62 16 16 | dsk@dsk.dk | www.dsk.dk CVR nr.15232013 | Danske Bank 4180-4110212313 1 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ens@ens.dk Ministeriets journal 2022-3104 Kopi til: elregulering@ens.dk og jura@kefm.dk København, den 26. september 2022 Høring over udkast til Forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån De Samvirkende Købmænd, som repræsenterer købmændene i bl.a. REMA 1000, MENY, SPAR og Min Købmænd – i alt 1500 dagligvarebutikker i Danmark - takker for muligheden til at kommentere ministeriets udkast til ovennævnte lov. Indledende bemærkninger Formålet med lovforslaget er at sikre forudsigelighed og tryghed i virksomheders økonomi. DSK vil advare imod at have for store forventninger til en indefrysningsordning som den foreslåede. For det første skubber den erhvervsdrivende en – ukendt – gæld foran sig. For det andet kan energisituationen blive om muligt endnu værre næste vinter. For det tredje er ordningen administrativt tung og til en ikke helt billig rente. For det fjerde kommer et endnu ukendt ikrafttrædelsestidspunkt, da inden udgangen af 2022 må forstås at være med forbehold. DSK anerkender de gode intentioner i forslaget og konstaterer, at såvel regeringen som øvrige partier har udtrykt sympati for købmændenes samfundsmæssige betyd- ning. Men den kommer desværre ikke til udtryk i Vinterpakken. Politisk må man ikke tro, at lovforslaget sikrer hverken forudsigelighed eller tryghed for købmændene den kommende vinter. Lovforslaget lever derfor ikke op til det øn- skede formål – desværre! Forslag: Formålet med lovforslaget korrigeres, så formålet bliver at øge forudsigelig- hed og tryghed. Desuden bør regeringen iværksætte yderligere initiativer. Konkrete bemærkninger § 14, stk. 5: En energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en virksomhed for energi- virksomhedens administration af ordningen. Hvis det betyder, at virksomhedernes år- lige omkostninger kan overstige renten på 4,4%, bør yderligere omkostninger klart 2 fremgå inden virksomheden indtræder i ordningen. Gebyrer til administration, udover renten på 4,4%, gør ordningen mindre attraktiv. § 26: Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikraft- træden. Det sikrer hverken forudsigelighed eller tryghed for virksomhederne, at der er tvivl om tidspunktet for lovens ikrafttræden. Bemærkninger til lovforslaget – lovforslagets baggrund Aftalepartierne er enige om, at regeringen løbende skal observere udvikling og imple- mentering af nye tiltag i vores nabolande. Her kan DSK henlede opmærksomheden på Norge, hvor regeringen har fremlagt en række forslag, der har til formål bl.a. at hjælpe bl.a. dagligvarebutikker gennem kri- sen. Se f.eks. dette link https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/3-milliarder-til-a-trygge- arbeidsplasser-og-forsterke-energiomstillingen/id2927769/ Den norske model ser in- teressant ud og bør derfor indgå i det nabotjek, hvor regeringen løbende vil følge til- tag i vores nabolande. Bemærkninger til lovforslaget – afsnit 3.1.2.2. I § 14, stk. 2: Her fremgår det, at ”en virksomhed, som har besluttet at afdrage over en 4-årig periode, kan til enhver tid indfri den resterende indefrysning.” Til gengæld fremgår det af bemærkningerne – side 21 midt - til lovforslaget, at ”Virk- somhederne kan ikke på et senere tidspunkt beslutte at afdrage hurtigere end 4 år.” Denne bemærkning fremstår i modstrid med § 14, stk. 2, hvor virksomhederne til en- hver tid kan indfri den resterende indefrysning. Afsluttende bemærkninger DSK er vidende om, at Dansk Erhverv har en række supplerende bemærkninger i re- lation til både nærværende lovforslag og parallelle høringer på Erhvervsstyrelsens- og Skatteministeriets områder. Vi henviser supplerende til disse bemærkninger fra Dansk Erhverv. Ministeriet er velkommen til at tage kontakt, hvis der er noget, vi skal uddybe. Med venlig hilsen Claus Bøgelund Nielsen Vicedirektør Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK) Cc: ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk) Fra: Jan Elmstrøm Blaabjerg (jeb@softvaerket.dk) Titel: Høringssvar til forslag til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger Sendt: 26-09-2022 11:41 Bilag: Softværkets høringssvar - 26.09.2022.pdf; Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Vedhæftet fremsendes Softværkets høringssvar. Vi står gerne til rådighed for en uddybning af høringssvaret. Med venlig hilsen Jan Elmstrøm Blaabjerg Direktør - T +45 7632 1250 M +45 5156 9609 - jeb@softvaerket.dk www.softvaerket.dk Merkurvej 7 DK-6000 Kolding Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmes Kanal 20 1060 København K Høringssvar over udkast til forslag til lov om en indefrysningsordning for sti- gende energiregninger med tilhørende statslige lån (indefrysningsordning) Softværket har modtaget udkast til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån (indefrysningsording) og fremsender hermed høringssvar: 1) Præcisering af om det skal afgøres på virksomhedsniveau (eller forbrugerniveau) om man som forbruger er berettiget til indefrysning af dele af sin varmeregning 2) Præcisering af om tilslutning til ordningen er gældende for fremadrettede opkrævninger eller alle opkrævninger i indefrysningsperioden 3) Tidsperspektivet for opgørelse af henstandsbeløb og styring af cash-flow 4) Håndtering af inddrivelsen, perioden fra 1. januar 2025 5) Finansiering af IT-udviklingsopgaven Ad 1) I forarbejdet til lovforslaget har vi forstået, at en energivirksomheds forbrugere var berettiget til at benytte ordningen, såfremt den pågældende energivirksomheds kWh pris udgjorde min. kr. 1,44 beregnet med udgangspunkt i et standardhus. Altså kunne man på forhånd udpege hvilke energivirksomheder, der ville blive omfattet af ordningen og man kunne målrette sin informati- onsindsats overfor selskabets forbrugere. Som vi læser lovforslaget, er dette ikke længere udgangpunktet. Vi læser, at alle forbrugere, der oplever en kWh pris højere end kr. 1,44 er omfattet – også selvom energiselskabet generelt har en lavere pris. Hvis dette er korrekt forstået, vil formentlig alle landets fjernvarmeselskaber være omfattet, idet fx lavenergihuse vil opleve en høj KWh pris grundet høje faste bidrag men lavt energiforbrug. Det vil komplicere kommunikationsopgaven for selskabet og vil egentlig også betyde, at forbrugere med lav varmeregning potentielt kan vælge at blive omfattet af ordnin- gen, hvilket ikke var intentionen. Vi vil opfordre til, at man vender tilbage til den oprindelige tanke som beskrevet i første afsnit. Ad 2) En forbruger skal kunne tilmelde sig ordningen i hele indefrysningsperioden. Håndteringsmæs- sigt vil det blive unødigt kompliceret om en sådan tilslutning skal have tilbagevirkende kraft, altså for tidligere opkrævninger i indefrysningsperioden. Vi vil opfordre til, at en tilmelding til ordningen alene vil have virkning for fremadrettede op- krævninger. Softværket a.m.b.a. Merkurvej 7 DK - 6000 Kolding jeb@softvaerket.dk Tlf.: +45 76 32 12 50 CVR: 26 22 40 20 26.09.2022 Ad 3) Mange af fjernvarmeselskabernes eksisterende IT-løsning vil i dag ikke kunne understøtte inde- frysningsordningen. Der forestår en stor udviklingsopgaver. Opgaven vil få topprioriteret, men i en situation hvor der i forvejen er mangel på ressourcer, og hvor opgavens karakter betinger inddragelse af nøglepersoner, vil vi ikke kunne forvente, at have en løsning klar pr. 1. januar 2023. Løsningen til opgørelse af henstandsbeløb og udveksling af informationer med Erhvervsstyrel- sen vil forventeligt først kunne være klar i 2. kvartal 2023. Dette giver nogle håndteringsmæs- sige udfordringer i fjernvarmeselskabernes administration, og der vil være behov for at finde en løsning på værkernes manglende likviditet i perioden. Vi vil opfordre til, at dette tidsperspektiv tages med i betragtning, i den endelige ordning. Ad 4) Forbrugeren skal pr. 1. januar 2025 beslutte, om de vil indgå i afdragsordningen, som skal admi- nistreres af fjernvarmevirksomheden. Hovedparten af fjernvarmevirksomhederne har ikke en IT- løsning som understøtte denne inddrivelsesproces. Dertil kommer håndtering af den admini- stration denne løsning medfører. Vi vil gentage vores tidligere opfordring om, at denne del af ordningen flyttes væk fra energisel- skaberne og foretages i offentligt regi. Det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store in- vesteringer i IT-udvikling, at understøtte denne proces. En proces som har en forventet levetid på maksimalt fire år. Ad 5) Det fremgår ikke af lovforslaget, hvordan vi som IT-virksomhed får finansieret den store udvik- lingsopgave, som vi skal løse. Tidligere har været nævnt, at der formentlig vil være mulighed for dækning. Vi har estimeret en pris på ca. kr. 9,7 mio. kr. for at kunne håndtere pkt. 1) – 3). Dertil kommer en potentiel - og betydelig - større investering i pkt. 4) samt en investering i efterføl- gende oprydning i - og sletning af – data i forhold til GDPR. Vi efterlyser en finansiering som en del af lovforslaget. Foruden ovenstående punkter, har vi en række specifikke spørgsmål til afklaring inden udvik- lingsopgaverne kan opstartes. Vi har noteret, at afklaring af disse vil foregå i andet regi med op- start onsdag d. 28. september. Vi afventer mødeinvitation. Vi ser frem til en god proces omkring implementering af ordningen i fjernvarmeforsyningernes IT-løsninger. Med venlig hilsen Softværket a.m.b.a. Jan Elmstrøm Blaabjerg Direktør Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK) Cc: ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk), Landbrug & Førevarer (hoering@lf.dk), Esben Tranholm Nielsen (ETN@lf.dk), Trine Rex Christensen (trch@lf.dk), Jens Astrup Madsen (JA@lf.dk) Fra: Simon Horsholt (simh@lf.dk) Titel: LF høringssvar over forslag til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån Sendt: 26-09-2022 11:41 Bilag: 20220926 Høring over lovforslag til indefrysningsordning.docx; Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Hermed fremsendes Landbrug & Fødevarers høringssvar over forslag til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån. Venlig hilsen Simon Horsholt Seniorkonsulent Klima & Energi M +45 2785 2384 | E simh@lf.dk Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Axelborg, Axeltorv 3 · DK-1609 København V www.lf.dk Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 189.000 arbejdspladser og en årlig eksport på 170 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark. Dato 26. september 2022 Side 1 af 1 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Høringssvaret er sendt elektronisk til ens@ens.dk med kopi til elregulering@ens.dk og jura@kefm.dk Høring over forslag til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån Med Aftale om vinterhjælp af d. 23. september, og indefrysningsordningen, der er genstand for nærværende høring, er der taget vigtige skridt ift. at afbøde konsekvenserne af de meget høje energipriser, som presser borgere og i særdeleshed virksomhederne. Landbrug & Fødevarer har noteret sig, at virksomhederne som følge af lovforslaget kan få indefrysning af betaling af elektricitet i henhold til forskellen mellem afregningsprisen for el og et prisloft på 0,80 kr. pr. kWh. og for gas på forskellen mellem afregningsprisen for gas og et prisloft på 5,84 kr. pr. m3, op til en samlet beløbsgrænse på 15 mio. kr. for betaling for gas og elektricitet. Vi noterer os videre, at det er virksomhederne selv, der er ansvarlige for at anmode gasleverandører og el-leverandører om at ophøre med at give yderligere indefrysning inden eller senest samtidig med, at beløbsgrænsen er nået. Endelig forstår vi på lovforslaget, at virksomheder, der gør brug lån i henhold til lovforslag om lov om likviditetslån til indefrysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder m.v., ikke kan gøre brug af indefrysningsordningen. Landbrug & Fødevarer vil gerne kvittere for, at virksomhederne fra starten er blevet en del af indefrysningsordningen, så fødevareerhvervet, der er hårdt presset af de ekstraordinært høje energiomkostninger, hurtigt får mulighed for at gøre brug af ordningen og derved mindske likviditetspresset. Vi havde gerne set, at beløbsgrænsen blev hævet over de 15 mio. kr., men vi har noteret os, at der etableres en låneordning for virksomheder med en højere energiregning. Det er dog kritisabelt, at virksomhederne i indefrysningsordningen skal betale et risikotillæg på 2,4 pct. i rente. Det virker ikke begrundet i EU-retten. Landbrug & Fødevarer skal derfor bede Klima-, Energi og Forsyningsministeriet om at redegøre for, hvorfor der skal indføres et rentetillæg samt redegøre for størrelsen herpå. Det er vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at ordningen bliver åben for alle erhverv, og vi vil derfor kraftigt opfordre til, at der hurtigt søges dialog med EU-Kommissionen for at sikre, at landbrug mv. ikke rammes af de minimislofter. Endelig vil Landbrug & Fødevarer gerne understrege vigtigheden af, at dette lovforslag ikke kommer til at stå alene, og hurtigt bliver følget op af initiativer, der svarer til støttetiltagene i andre lande, så fødevareerhvervet ikke efterlades med en forringet konkurrenceevne. Med venlig hilsen Simon Horsholt Seniorkonsulent Klima & Energi E simh@lf.dk M +45 2785 2384 Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK) Cc: ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk), Mia Amalie Holstein (holstein@SMVdanmark.dk), Jakob Brandt (brandt@SMVdanmark.dk) Fra: Jacob Stendevad (stendevad@smvdanmark.dk) Titel: SMVdanmark - Høringssvar vedr. udkast til Forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån Sendt: 26-09-2022 11:45 Bilag: 20220926 SMVdanmark høringssvar - Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån.pdf; Til hvem dette måtte vedrøre Hermed fremsendes SMVdanmarks høringssvar vedrørende udkast til Forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån. Med venlig hilsen Jacob Stendevad Politisk Konsulent T +45 33 93 20 00 M +45 54 55 21 93 Islands Brygge 26 | 2300 Kbh. S | SMVdanmark.dk | T +45 33 93 20 00 | Læs SMVdanmarks Privatlivspolitik SMVdanmark repræsenterer ca. 18.000 SMV-virksomheder. Vi er den eneste danske hovederhvervsorganisation, der udelukkende kæmper for bedre vilkår for Danmarks SMV'er 26.september 2022 Høringssvar: Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån SMVdanmark takker for høringsbrev vedr. ”Lov om en indefrysningsordning for stigende ener- giregninger med tilhørende statslige lån”. Den korte frist tillader desværre ikke et omfangsrigt svar. Det første vi bemærker er forskellen på rentesatser for virksomheder og husstande, som der fra forslagsstillerne lægges op til i lovforslagets §14, stk. 9. Det er SMVdanmarks opfordring og forventning, at der i implementeringen af lovforslaget anvendes den lavest mulige rentesats for virksomhederne, der kan rummes inden for rammerne af EU’s regler for statsstøtte. Vi stiller os derudover uforstående overfor, hvorfor virksomhederne – og ikke staten – skal bære risikotillægget på 2,4 pct. For der er de politiske satsninger på vedvarende energi og de sikkerhedspolitiske beslutninger, der sammenlagt har udfordret forsyningssikkerheden, og dem har SMV’erne ikke kunnet påvirke. Derfor er det ikke rimeligt, at de skal bøde for krisen med høje rentesatser, hvor staten i stedet kunne påtage sig at løfte en større del af byrden. Fra SMVdanmarks side er vi ligeledes betænkelige ved den fireårige afdragsperiode, der lægges op til i lovforslagets §14 stk. 2. Vi så gerne, at afdragsperioden blev forlænget til fx ti år, så energikrisens slag mod virksomhederne reduceres mest muligt. Det især set i lyset af, at krisens længde og endelige omfang fortsat er ukendt. Endeligt vil gerne understrege, at vi ikke kender sluttidspunktet for krisen og at lånetilgangen risikerer at skubbe SMV’er ud i stor gæld. Vi så gerne, at forslaget indeholdt en forsikring om, at der er støtte til virksomhederne frem til det tidspunkt, hvor energipriserne er normaliseret. Med venlig hilsen Jacob Stendevad Politisk konsulent, SMVdanmark Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK) Cc: ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk) Fra: Simon Vestergaard Pedersen (svp@ok.dk) Titel: Vedr Høring over forslag til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger Sendt: 26-09-2022 11:46 Bilag: Høringssvar til lovforslag.pdf; Hej, Vedlagt høringssvar til forslag til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger Venlig hilsen Simon Vestergaard Pedersen Produkt- og markedsudviklingschef Mobil +45 2962 1582 Mail svp@ok.dk Høringssvar til forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån Generelt: Vi takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslaget vedrørende en indefrysningsordning fremsat af Klima, Energi og forsyningsministeriet med høringsfrist d. 26-09-2022. Vi ser positivt på modellen og vil lægge os i selen for at imødekomme de kunder som modellen kan hjælpe med gode løsninger som lever op til lovens forskrifter, og de tilhørende bekendtgørelser som må følge. Vi opfordrer til at disse bekendtgørelser snarest falder på plads, da de vil rumme detaljerne som er bydende nødvendige vi får bygget korrekt ind i vores it-systemer. Vi kan generelt tilslutte os høringssvaret fra Green Power Denmark, men har et konkret punkt, som vi gerne vil trække frem, og komme med løsningsforslag til. Det drejer sig om varmepumper købt på abonnement under skrotningsordningen er ikke indeholdt i modellen, hvilket står i modsætning til de indledende bemærkninger i lovforslaget I forhold til varmepumper på abonnement. Der fremgår af indledningen til lovforslaget fra KEFMs bemærkninger følgende: ” Særligt boliger, der opvarmes med gasfyr, fjernvarme baseret på høj andel af gas eller en kombination af gas og el, samt boliger, hvor elpaneler eller individuelle varmepumper udgør den primære opvarmningsform, oplever høje varmeprisstigninger.” En varmepumpe købt på abonnement, under skrotningsordningen, BEK. Nr 712 af 24/05/2022, falder direkte ind under denne formålsbeskrivelse, hvorfor ordningen bør indbefattes i indefrysningsordningen. Vi foreslår det bliver efter samme princip og loft som indført på fjernvarme. Særligt bliver træpiller også omfattet af ordningen fremadrettet – så ordningen bliver nødsaget til at være lige så stærk reguleringsmæssig som fjernvarmeordningen. Der er ligeledes afsat midler af jf. Klimaaftalen frem mod 2030 Derfor mener OK mener at det vil være af stor vigtighed at få varmepumper købt på abonnement under Skrotningsordningen til også at blive omfattet af indefrysningsordningen. Til at understøtte dette behov har vi undersøgt prissætningen for de samme kunder i hhv. september 2021 og september 2022. I september 2021 lå priserne i et spænd fra 0,9 til 1,01 kr/kWh varme inkl moms I september 22 ligger priserne i et spænd på 2,24 til 2,40 kr/kWh varme inkl. moms. Der er altså tale om markante prisstigninger. I og med slutproduktet for kunden er varme baseret på ren el-drift ser vi et rationale i at sidestille priser på varme fra varme på abonnement med fjernvarme, hvor det også er sigtet at imødekomme kunder der er tilsluttet fjernvarmeværker med ren gas eller i kombi med el-drift. Altså at der anvendes samme prisloft på varme på abonnement. Det kan eksekveres forholdsvis simpelt ved at: 1. Udvide definitionen på en varmedistributionsvirksomhed i § 3.4 til også at indeholde virksomheder der leverer varme via varmepumper med en direkte tilsluttet forbruger. 2. Udvide definitionen i § 3.9 til også at indeholde levering af varme fra en varmepumpe der driftes under varme på abonnementsordningen 3. Udvide definitionen i § 3. 13.c og §3.14.c til at indeholde et direkte kundeforhold med en udbyder af varme på abonnement 4. Udvide beskrivelsen i § 11 til at inkludere prisen for variable del af regningen for varme på abonnement. Vi bistår gerne med yderligere informationer. Viby d. 26-09-2022 Kontakt: Simon Vestergaard Pedersen Produkt- og markedsudviklingschef Mobil +45 2962 1582 Mail svp@ok.dk Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK) Cc: ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk) Fra: Dorte Bøgelund Olsen (do@biofos.dk) Titel: Høringssvar til Høring over forslag til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhøreinde statslige lån 3.0.pdf Sendt: 26-09-2022 11:49 Bilag: Høringssvar til Høring over forslag til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhøreinde statslige lån 3.0.pdf; Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Vedlagt fremsendes BIOFOS’ høringssvar til Høring over forslag til Lov om indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån. Med venlig hilsen/Kind Regards Dorte Bøgelund Olsen Økonomichef Renseanlæg Avedøre, Kanalholmen 28, 2650 Hvidovre M: +4521511331 D: +4532685619 do@biofos.dk Få mere viden på www.biofos.dk BIOFOS A/S Refshalevej 250 1432 København K T: +45 32 57 32 32 post@biofos.dk BIOFOS A/S Refshalevej 250 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 19 20 26-09-2022 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet J.nr.: S22-8762 Høringssvar til Høring over forslag til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån jf. J. nr. 2022-3104 BIOFOS vil gerne afgive høringssvar til ovenstående lovforslag på trods af den meget korte svarfrist. Selskabet anerkender at behovet for hurtig behandling er nødvendigt i den aktuelle situation med stigende energipriser. BIOFOS repræsentere i dette høringssvar BIOFOS Lynettefællesskabet A/S og BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S som er to spildevandsselskaber. Disse selskaber er begge omfattet af vandsektorloven. I lovforslagets pkt. 3.1.2.2 fremgår følgende: Virksomheder har – i modsætning til husholdninger – mulighed for helt eller delvist at håndtere de stigende energipriser ved at overvælte de øgede udgifter i de priser, de tager, hos forbrugerne. De stigende energipriser kan dog medføre likviditetsudfordringer i et omfang, der betyder, at virksomheder samt kultur- og foreningsliv midlertidigt eller permanent bliver lukningstruede. Dertil vil BIOFOS gerne rette opmærksomheden på, at spildevandsselskaberne er underlagt vandsektorloven og derfor IKKE har mulighed for at overvælte de øgede udgifter i priserne til forbrugeren. Det skyldes, at selskaberne er underlagt såkaldte økonomiske rammer som sætter et loft for opkrævningen hos forbrugeren. Særligt for spildevandsselskaberne er de stigende priser, uden samtidig en opkrævningsmulighed, en endnu større udfordring fordi de økonomiske rammer ikke bliver pristalsreguleret i 2023. Nok skaber lovforslaget mulighed for at spildevandsselskaberne kan udskyde betalingen for den andel som overstiger en indefrysningsprisloftet men en stor andel af stigningerne i energipriserne har selskaberne slet ikke mulighed for at opkræve sådan som pristalskorrektion ser ud p.t. Derfor vil en indefrysning være en stakket frist fordi spildevandsselskaberne fortsat ikke har likviditeten til at tilbagebetale når perioden ophører. Den økonomiske regulering skaber ydermere en anden udfordring idet selskabernes samlede indtægter skal holdes indenfor den økonomiske ramme. Når BIOFOS udvinder energien fra spildevandet ved at producere henholdsvis el, gas og fjernvarme skal der gives rabat til kunderne ved at nedsætte taksten men når omkostningerne samtidig ikke kan dækkes som følge af manglende indregning af pristalskorrektion rammes selskabet dobbelt hårdt på likviditeten. Document key: be3e448d-18f4-4bd7-9e50-c96ba5d18c3b ote Derfor vil BIOFOS opfordre til, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet også ser på hvordan lovforslaget kan rumme en mulighed for at afbøde de økonomiske konsekvenser sektorlovgivningen på vandområdet skaber som følge af de stigende energipriser. Med venlig hilsen BIOFOS Dorte Bøgelund Olsen Økonomichef Tlf.nr. 21 51 13 31 Document key: be3e448d-18f4-4bd7-9e50-c96ba5d18c3b Med min underskrift bekræfter jeg indhold og datoer i dette dokument Dorte Bøgelund Olsen På vegne af: BIOFOS A/S ID: 83a6ceca-6b57-3c34-b0ed-7c1e9ea4b9ba Dato: 2022-09-26 09:46 (UTC) Underskrifterne i dette dokument er juridisk bindende. Dokumentet er blevet underskrevet ved hjælp af IntraNote Signing. Underskrivernes identitet er blevet registreret, og underskriverne står opført nedenfor. Dette dokument er blevet underskrevet ved hjælp af IntraNote Signing. Underskrifterne beviser, at dokumentet er blevet sikret og valideret ved hjælp af den matematiske firkantværdi fra det oprindelige dokument. Dokumentet er blokeret for ændringer og tidsstemplet med et certifikat fra en godkendt tredjepart. Alle kryptografiske underskriftsbeviser er vedhæftet denne PDF-fil i tilfælde af, at den skal valideres på et senere tidspunkt. Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK) Cc: ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk) Fra: Morten Jarlbæk Pedersen (mjp@ejd.dk) Titel: J.nr. 2022-3104 - Forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån - Høringssvar - EjendomDanmark Sendt: 26-09-2022 11:53 Bilag: EjendomDanmark - Høringssvar - Indefrysningsordning for varmeudgifter.pdf; Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Vedlagt er EjendomDanmarks kommentarer til forslaget om en statslige låneordning til afbødning af presset fra stigende energipriser. Hvis vores bemærkninger giver anledning til spørgsmål eller kommentarer, står vi naturligvis til rådighed. Venlig hilsen Morten Jarlbæk Pedersen Seniorrådgiver, Ph.D. 23 80 90 33 Vester Farimagsgade 41 1606 København V Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK) Cc: ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk) Fra: Silas Berthou (sber@danskgartneri.dk) Titel: Høringssvar fra Dansk Gartneri vedr. forslag til Lov om likviditetslån til indefrysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder mv. (J nr. 2022-3104) Sendt: 26-09-2022 11:53 Bilag: Høringssvar fra Dansk Gartneri vedr. lov om likviditetslån til indefrysning.pdf; Kære Erhvervsstyrelsen Jeg fremsender hermed Dansk Gartneris høringssvar vedr. høring over forslag til Lov om likviditetslån til indefrysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder mv. (J nr. 2022-3104). Venlig hilsen/Best regards Silas Berthou Chefkonsulent Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 DK-1609 København V M +45 2056 8007 | E sber@danskgartneri.dk danskgartneri.dk Axeltorv 3 • 1609 København V • Telefon: 3339 4545 • E-mail: danskgartneri@danskgartneri.dk • www.danskgartneri.dk ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Høring over forslag til Lov om likviditetslån til indefrysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder mv. (J nr. 2022-3104) Dansk Gartneri takker for muligheden for at kommentere på forslag til Lov om likviditetslån til indefrysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder mv. Hos Dansk Gartneri er vi positive overfor at indefrysningsordningen også inkluderer energiin- tensive virksomheder. Denne hjælp til at udskyde toppen af omkostninger til el og gas, tror vi vil gavne de virksomheder som er ramt af energikrisen. Dansk Gartneri har med tilfredshed orienteret sig, at regeringen løbende vil observere udvik- ling og implementering af nye tiltag i vores nabolande og resten af EU på især erhvervsom- rådet samt orientere aftalepartierne om væsentlige tiltag på energiområdet. Dette har været et ønske fra Dansk Gartneri, da det er vigtigt erhvervet ikke mister konkurrenceevne pga. na- tionale støtteordninger i andre lande. Ønske om mere fleksibel dækning af ekstraudgifter Det fremgår af lovforslaget, at de energiintensive virksomheder får ret til et lån, som dækker op til halvdelen af deres ekstraudgifter til el og gas, når prisen overstiger det dobbelte af den gennemsnitlige rå el- og gaspris i 2021. Dansk Gartneri så gerne at lånesatsen blev mere fleksibel. Således de virksomheder der måtte have brug for at låne 100 pct. af deres ekstraudgifter, kunne det, og de virksomheder der kun måtte have brug for at 25 pct. af deres ekstraudgifter kunne det. Det svarer til en gaspris på over 8,37 kr. pr. m3 og en elpris på over 1,42 kr. pr. kWh. Vi foreslår en ordning med fire lånesatser på hhv. 25 pct, 50 pct. 75 pct. og 100 pct. Med denne fleksibilitet vil indefrysningsordningen imødekomme virksomhedernes forskellige på for hjælp. Med venlig hilsen Silas Berthou, Chefkonsulent Telefon: 20 56 80 07 Mail: sber@danskgartneri.dk Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK), ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk) Fra: Birthe Boisen (BFB@danskfjernvarme.dk) Titel: Dansk Fjernvarmes høringssvar vedr. forslag til lov om indefrysningsordning for stigende energiregninger Sendt: 26-09-2022 11:54 Bilag: Høringssvar Forslag til lov om en indefrysning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån sendt den 26.9.22 til ENS og KEFM x.docx; Til rette vedkommende, Find venligst Dansk Fjernvarmes høringssvar vedhæftet. Med venlig hilsen Birthe Boisen - Juridisk konsulent Direktenr.: +4576308875 Dansk Fjernvarme · Danish District Heating Association · Merkurvej 7 · DK-6000 Kolding & Vester Farimagsgade 1, 5.sal · DK-1606 København K · Tlf. +45 7630 8000 · www.danskfjernvarme.dk Side 1/8 Fjernvarmens Hus Merkurvej 7 DK-6000 Kolding Tlf. +45 7630 8000 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk cvr dk55 83 10 17 26. september 2022 Dansk Fjernvarmes høringssvar vedr. forslag til lov om in- defrysningsordning for stigende energiregninger med tilhø- rende statslige lån Dansk Fjernvarme ønsker hermed at afgive høringssvar vedr. ovennævnte lov- forslag. Indledende bemærkninger Dansk Fjernvarme ønsker som det første at beklage en høringsfrist, der strækker sig over en weekend og en halv hverdag. Det er ikke en acceptabel høringsfrist for en lov, hvis ikrafttræden andetsteds er udmeldt til at være henholdsvis 1. november 2022 og 1. januar 2023. Der bør som minimum være 2 hverdage til at forberede et høringssvar også selvom aftaleparterne er af den opfattelse, at det drejer sig om ha- stelovgivning. Det er ikke muligt at svare fyldestgørende endsige forudsige alle de udfordringer, der vil opstå, nå en så kompliceret lov hastes igennem. For det andet ønsker Dansk Fjernvarme at beklage, at der i høringen gives bemyndi- gelse til ministeren i forhold til varslingsregler og under/overdækning. Det er områder, der intet har med reglerne om indefrysning at gøre. Der er allerede praksis på områ- derne delvist udarbejdet i samarbejde med Forsyningstilsynet og Dansk Fjernvarme. Dansk Fjernvarme tager derfor afstand fra, at disse to emner ”puttes ind” i en haste- lovgivning, der vedrører en ”indefrysningsordning for stigende energiregninger”. Dansk Fjernvarme henviser til at Forsyningstilsynet i samarbejde med Dansk Fjern- varme i en revideret udgave af varslingsvejledningen fra marts 2022 tager hensyn til varsling af prisstigninger i et volatilt energimarked som det nuværende. Der er ikke i bemærkningerne til lovforslaget henvist til den reviderede varslingsvejledning fra marts 2022. Klima-, Energi- og forsyningsministeriet Energistyrelsen Carsten Niebuhrs gade 43 1577 København V Mail: ens@ens.dk, elregulering@ens.dk, jura@kefm.dk Side 2/8 Dansk Fjernvarme vil meget gerne drøfte såvel varslingsregler som regler for afreg- ning af under- og overdækning, men emnerne bør som nævnt ikke være en del af ”indefrysningsordningen”. For det tredje skal Dansk Fjernvarme bemærke, at fjernvarmeselskabernes IT-syste- mer på nuværende tidspunkt ikke understøtter en række af de lovkrav som denne lov fastsætter og det er vores forventning, at det vil tage betydelig tid og indebære et be- tydeligt udviklingsarbejde, før systemerne vil kunne understøtte disse krav. Dansk Fjernvarme bemærker, at vi udtrykkeligt har gjort opmærksom på disse og en række an- dre forhold i dialogen med myndigheder op til fremsættelsen af lovforslaget. For det fjerde bemærkes, at udformningen af ordningen for fjernvarmeselskaberne kan betyde at selskaber, der ligger et stykke under en årlig pris på 26.000 kr. for et såkaldt standardhus kan have nogle meget få forbrugere tilknyttet, der vil være beret- tigede til at søge om henstand. Det vil i al væsentlighed være for meget små beløb. Dansk Fjernvarme skal opfordre til at der trækkes en klar linje, der sikrer at selskaber med forventede priser under 1,44 kr. /kWh målt på et standardhus, ikke kan blive på- lagt at udvikle tunge administrative systemer for at håndtere en henstandsordning for meget få forbrugere. Konkret forslår vi grænsen på 1,44 kr./kWh beregnes på et standardhus, svarende til at grænsen jo er opstået ved at regne på standardhuse for de 10 dyreste selskaber i januar 2022. Det kan formuleres således i lovgivningens §11 og §20: ”…på 1,44 kr/kWh inkl. moms målt på et standardhus som defineret af Forsyningstilsynet” Vi skal påpege, at der med det fremsatte lovforslag bliver tale om et tungt administra- tivt system for selv mindre beløb. Vi vil opfordre til at dette anerkendes og at der ind- sættes en bagatelgrænse for hvor små beløb der kan søges indefrysning for. Yderligere bemærkninger til de enkelte dele af lovforslaget Problemstillinger Ved gennemførelse af loven får Fjernvarmeselskabernes kunder mulighed for indivi- duelt at tilmelde sig en ordning om henstand af en del af opkrævningen. På tidspunkt for opkrævningen ved selskabet ikke om kunden ønsker at være omfat- tet af henstandsordningen. Langt hovedparten af fjernvarmeselskaber har indrettet deres opkrævning på grundlag af et budget beregnet ud fra tidligere års forbrug gan- get med den nye pris. Hertil kommer et fast bidrag beregnet på grundlag af de tilslut- tede antal m2 samt et fast måler bidrag pr. kunde. Det forventede forbrug fordeles Side 3/8 på 4 til 12 aconto opkrævninger. Når varmeåret er afsluttet og det endelige forbrug kendes, opkræves der i efterfølgende år en årsafregning med fradrag af aconto beta- lingerne. For at bedømme om en kunde kan tilmelde sig ordningen bør det være på selskabs niveau. Således at en husstand ydes indefrysning for forskellen mellem den samlet pris på opvarmet vand og prisloftet på 1,44 kr. /kWh inkl. moms. for et standardhus som defineret af Forsyningstilsynet. Her er et beregningseksempel på grundlag af et standardhus. Variabelt forbrug pr KWh 18,1 * 1,5 kr. = 27.150 Fast bidrag 130 m2 * 50 Kr. = 6.500 Administrations/målerbidrag = 1.000 I alt = 34.650 Prisloft 18,1 * 1,44 = -26.064 Mulig henstand = 8.586 Her er selskabets gennemsnitlige pris på 1,91 som er over prisloftet hvilket giver kun- derne ret til at tilmelde sig ordningen. Vi savner også mere detaljeret beskrivelse af hvordan gældforholdet overdrages, hvis kunden fraflytter forsyningsselskabet, hvis kunden (virksomhed) går konkurs el- ler foretager en rekonstruktion. Konklusion Dansk Fjernvarme vurderer at mange af de selskaber, der bliver omfattet af prisloftet, vil være mindre selskaber, der ikke råder over mange administrative ressourcer lige- som mange selskaber drives af frivillige bestyrelser eller har eksterne til at varetage administration og regnskab. Derfor stiller denne lovgivning ekstraordinære store krav til de fjernvarmeselskaber der omfattes af lovgivningen. Også udfordringer der ikke kan løses af det enkelte sel- skab alene, men som branchen i fællesskab skal forsøge at finde løsninger på, ek- sempelvis udvikling af IT system der kan håndtere opgaven. Selskabernes størrelse gør, at denne omkostning ikke kan finansieres af det pågældende selskabs reste- rende forbrugere, gennem den i forvejen høje varmeregning. Dansk Fjernvarme forventer, at fjernvarmeselskaberne vil blive kompenseret for de omkostninger de vil blive påført ved at udvikle de nødvendige IT-systemer og an- Side 4/8 sætte nye medarbejder til at administrere indfrysningsordningen frem til den forven- tes at udløbe ved udgangen af 2028. Vi bemærker, at det forekommer urimeligt, at der lægges op til at ”administrative omkostninger, der ikke dækkes af tilsvarende til- skud fra staten eller renteindtægter som udgangspunkt vil kunne indregnes som nød- vendige omkostninger og dermed hæve varmeprisen for alle varmedistributionsvirk- somhedens direkte kunder.” Hermed lægges der op til at der ikke vil ske fuld kom- pensation og ydermere, at selskaber som man netop mener har høje priser, skal hæve sine priser yderligere for at dække for at staten ikke kompenserer dem for den opgave der er blevet dem pålagt. Dette forekommer ekstra urimeligt for mindre sel- skaber med få kunder, hvor højere administrationsomkostninger vil slå hårdere igen- nem på kundernes slutregning. Lovgivningen skal derfor give mulighed for, at samtlige omkostninger forbundet med indefrysningsordningen henføres og betales af de kunder, der vælger ordningen, al- ternativt at staten dækker omkostningerne. Kommentarer til forslagets enkelte bestemmelser Til § 3, nr. 4 Varmedistributionsvirksomhed i nærværende lovforslag er efter Dansk Fjernvarmes opfattelse væsentlig udvidet end det som er defineret i VFL § 2. Dansk Fjernvarme er opmærksom på definitionen i VFL § 28 a). For både el og gas, defineres en el-handelsvirksomhed, en gasleverandør, en el- kunde og en gaskunde med henvisning til elforsyningsloven og lov om gasforsyning. Denne henvisning sker ikke på fjernvarmeområdet. Dansk Fjernvarme er usikker på i hvor vid udstrækning begrebet ”enhver fysisk eller juridisk person, der fører opvarmet vand frem til en direkte tilsluttet forbruger”. Spørgsmålet er om bondemand Jensen, der leverer varmt vand til aftægtsboligen også skal omfattes og håndtere indefrysningsordningen? Hvilke fysiske personer tænker ENS på, der leverer varme til slutkunder. Hvordan definerer ENS ”forbruge- ren”? Modsat står der i definitionen, at der skal være tilsluttet en forbruger. Hvordan skal forbruger i den forbindelse forstås? Til § 3, nr. 12 Fjernvarmeselskaberne sender mellem 4 og 12 aconto opkrævninger der defineres som en faktura, hertil skal der tillægges en årsafregning der ofte bliver Side 5/8 faktureret i efterfølgende år, hvilket sandsynligvis vil ligger ud over de 12 måneder som indefrysningsloven omfatter. Til § 3, nr. 13 og 14 I vores kundeoplysninger, kan vi ikke se om vi handler med en fysisk eller juridisk person. Dette VIL give problemer. Problemet var lille, hvis de to ordninger i praksis var ens, og virksomhederne selv skulle holde øje med om et loft blev overskredet. Men det bliver nu igen et problem, når der indføres differentieret rente til private og til virksomheder. Til §5, stk. 2 Oplysningskravet om akkumuleret indefrysningsbeløb vil være en sær- lig udfordring IT-mæssigt. Til § 6, stk. 4 Det bør præciseres at afdrag skal ske i lige store ydelser hen over året. Det vil gøre det muligt fx at opkræve afdragsbeløbet i 10 rater, sammen med vores varmeregning. Med teksten månedlige eller kvartalsvise ydelser, ser det ud til at der kun er disse to muligheder. Hvis man kun kan vælge mellem 4 eller 12 ydelser, stiller det yderligere unødige IT- krav. For at selskaberne kan opkræve afdragsordningen bør det ske i samme antal rater som selskabet i dag opkræver deres aconto rater. Til § 6, stk. 5 Da der med stor sandsynlighed vil være mange manuelle rutiner for- bundet med ordningen, vil det derfor være forholdsvis høje gebyr, der skal pålægges en kunde for at administrere ordningen. Samtidigt vil der skulle opkræves et rykker- gebyr, hvis der skal rykkes forskelligt som følge af at ordningen har et afdragsforløb og den normale opkrævning et andet. Rykkergebyr fastsat jfr. renteloven er maks. 3 rykkere i et ”restanceforløb”, rykkergebyret er ikke pristalsreguleret og vil derfor i en manuel rykkerprocedure ikke afspejle de faktiske omkostninger. For de fleste af de berørte selskaber vil det ikke være muligt at få tilpasset it-syste- merne, så opgaven kan løses gennem selskabets it-leverandør. Fjernvarmeselska- berne skal derfor løse opgaven manuelt udenfor deres forbrugs- og regnskabssy- stem. Side 6/8 Dansk Fjernvarme har fået et estimat på 10 til 14 mio. kr. fra udbyder til at tilpasse det it-system som de fleste fjernvarmeselskaber anvender til ordningen. Hertil vil der komme udvikling af afdragsdelen af på det indefrosne beløb. Det er også en udfordring, at der gælder et forskelligt regelsæt henholdsvis for pri- vate kunder og for virksomheder. De fleste selskaber har ikke oplysninger om hvilke kunder der er registreret som virksomhed og hvilke der er private, ligesom de ikke har registreret cpr nr. og cvr nr. Hvis fjernvarmeselskaberne skal administrere denne ordning, skønner vi, det vil ko- ste mellem 2.000 og 3.000 kr. pr henstandsordning i det første år og måske lidt min- dre de efterfølgende år. Derfor bør selskaberne have tilladelse til at indregne alle omkostninger de har ud over det rykkergebyr, de iflg. Renteloven har tilladelse til at opkræve overfor kunden. Til § 11 Forslag til ny formulering med tilføjelse af standardhus ”En husstand ydes indefrysning jf. §4-6 for den del af den samlede pris på opvarmet vand, der overstiger et prisloft på 1,44 kr./kWh inkl. moms målt på et standardhus som defineret af Forsyningstilsynet” Til § 11 Der er ikke hjemmel i VFL vedr. sikkerhedsstillelse Varmeforsyningsloven har ikke som elforsynings- og gasforsyningsloven-loven en bestemmelse om sikkerhedsstillelse, men sikkerhedsstillelse på op til 5 måneders budgetteret forbrug for fremtidigt forbrug foregår på baggrund af praksis. Dansk Fjernvarme går ud fra, at der ikke er krav om at der skal tilbydes sikkerhedsstillelse i forbindelse med evt. rykkerprocedure, der gennemføres for beløb, der er ”indefros- set” i forhold til denne lov. Dansk Fjernvarme går ud fra at fjernvarmeselskabet efter rykker nr. 2, (praksis på fjernvarmeområdet er 2 rykkere) der ikke er betalt indenfor fristen, kan fremsende restgælden til afvikling gennem Erhvervsstyrelsen/Gældssty- relsen. Dansk Fjernvarme går ud fra at i forhold til fraflytning fra fjernvarmeselskabets om- råde, konkurs, rekonstruktion el. lign så forfalder evt. indefrosne beløb til betaling og restgæld, der ikke betales efter fremsendelse af 2 rykkere fremsendes til afvikling gennem Erhvervsstyrelsen/Gældsstyrelsen. Side 7/8 Til § 13 Fjernvarmeselskaberne Energiselskaberne har et faktureringsproblem IT- problem (og et faktureringsproblem IT-problem), hvis en kunde kan ringe og bede om henstand, efter der er udstedt en faktura/opkrævning, og så få henstand for præcis den faktura. I IT-systemet. Det er jo er det for sent at dele fakturaen op i den del der er over og under prisloftet, når fakturaen først er fremsendt. (Hvis det i forvejen over- hovedet er muligt at dele den op i selskabernes IT-system). Særligt, når der samtidig kigges på stk. 2, hvor der på regningen skal oplyse om be- løbet, der er indefrosset. Men det kender selskaberne ikke, hvis kunden ikke har an- modet om indefrysning endnu. (Eksempel: Selskabet sender en opkrævning den 20. januar til forfald den 1. februar. Den 26. januar ringer kunder og anmoder om indefrysning – så kan selskabet ikke leve op til på regningen at oplyse om indefrysningsbeløbet.) Generelt til kap 3: Problemstillinger for husstande i kapitel 2, går typisk igen i kapitel 3. Til § 20.: Forslag til ny formulering, hvor standardhus og moms indgår: ”En virksom- hed kan få indefrysning for forskellen mellem den samlede pris på opvarmet vand og prisloftet jfr. § 11, på 1,44 kr./kWh inkl. moms for et standardhus som defineret af Forsyningstilsynet. Dog maksimal indefrysning op til 3,75 mio. kr.” Til § 20, stk. 2.: Det er absolut afgørende at der holdes fast i at det er virksomhe- dens egen forpligtelse at holde sig under bagatelgrænsen. En virksomhed kan være kunder hos flere fjernvarmeselskaber – blot med forskellige adresse i forskellige byer (P-numre). Fx butikskæder med butikker i flere byer. Hvis de samlet ikke må over- stige grænsen, er det umuligt at holde øje med for fjernvarmeselskaberne, da kun en del af koncernen er kunde hos et enkelt selskab. Skulle en virksomhed ikke selv sørge for at meddele at henstandsordningen skal stoppe, skal det ligeledes ikke være fjernvarmeselskabets opkrævningsproblem, at virksomheden har handlet imod lovgivningen. I det tilfælde bør gælden straks overta- ges af Erhvervsstyrelsen, så fjernvarmeselskabet hverken oplever en likviditetsudfor- dring eller oplever et tab. Side 8/8 Til § 22.: Det bør bemærkes at selskaberne ikke ligger inde med de relevante stam- data – fx CPR-nr. Fjernvarmeselskaberne bør derfor have lovhjemmel til at kræve kundernes CPR-numre, hvilket også vil gøre det væsentligt billigere for selskaberne, da selskaberne f.eks. i forbindelse med kommunikation via E-Boks har brug for kun- dens CPR-nummer. At fjernvarmeselskaberne ikke har CPR-nr, gør desuden fx en digital tilmeldingspro- ces til ordningen besværlig, ligesom det vil være tilfældigt om fjernvarmeselskaberne modtager fx ét eller to CPR-numre på ejendomme, hvor begge ægtefæller ejer ejen- dommen. Hvilken forbruger forpligtes juridisk i indefrysningsordningen, hvis der fx kun modtages ét CPR-nummer fra en forbruger, hvor der er to ejere af ejendommen og to kundeforhold til varmeselskabet? Til § 27. Dansk Fjernvarme står uforstående overfor at myndighederne åbenbart fin- der anledning til at varslingsregler og spørgsmål om afvikling af under- og overdæk- ning skal behandles i denne lov om indefrysning. Dansk Fjernvarme er af den opfat- telse, at såfremt at der skal ske ændringer på dette område, så skal det ske i forbin- delse med en evt. kommende revision af VFL. Dansk Fjernvarme vil derfor anmode om at alt om varsling og over-underdækning tages ud af lovforslaget. Alt andet vil være meget forkert. Dansk Fjernvarme er opmærksom på et behov for at hjælpe kunderne i indeværende situation og ønsker derfor en konstruktiv dialog. Dansk Fjernvarme står til rådighed for evt. spørgsmål og/eller uddybning af vores bemærkninger til lovforslaget. Med venlig hilsen Birthe Boisen og Klaus Lunddal Brose Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK) Cc: ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk), Dansk Erhverv (høring (hoeringssager@danskerhverv.dk), Ulrich Bang (uba@danskerhverv.dk) Fra: Kristian Lund Kofoed (krlk@danskerhverv.dk) Titel: SV: Høringssvar Journalnummer 2022-3104 Sendt: 26-09-2022 11:57 Bilag: Dansk Erhverv høringssvar vedr. indefrysningsordningen.pdf; Kære KEFM/ENS, Vedhæftet fremsendes opdateret høringssvar. Der er alene tale om tilføjelse af 2 linjer til sidst i afsnittet om ”Loft over virksomhedernes indefrysningsmuligheder” (om udgangspunktet for loftet). Med venlig hilsen Kristian Lund Kofoed Fagchef for energi M. +4593947735 T. +4533746115 KRLK@DANSKERHVERV.DK Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv. Vi handler på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger. Det er vores vision, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det starter med erhvervslivets rammevilkår. DANSK ERHVERV CVR nr. 43232010 www.danskerhverv.dk Børsen info@danskerhverv.dk DK-1217 København K T. +45 3374 6000 Læs vores persondatapolitik online Fra: Kristian Lund Kofoed Sendt: 26. september 2022 11:12 Til: ens@ens.dk Cc: elregulering@ens.dk; jura@kefm.dk; Høringssager <hoeringssager@danskerhverv.dk>; Ulrich Bang <uba@danskerhverv.dk> Emne: Høringssvar Journalnummer 2022-3104 Kære KEFM og ENS, Hermed fremsendes Dansk Erhvervs høringssvar vedr. udkast til forslag til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån, journalnummer 2022-3104. Bemærk venligst, at der er tale om et samlet høringssvar på de tre lovforslag fra Klima-, Energi- og Forsyningsministerie, Erhvervsstyrelsen og Skatteministeriet om udmøntning af den politiske aftale om vinterhjælp 23. september 2022. Med venlig hilsen Kristian Lund Kofoed Fagchef for energi M. +4593947735 T. +4533746115 KRLK@DANSKERHVERV.DK Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv. Vi handler på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger. Det er vores vision, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det starter med erhvervslivets rammevilkår. DANSK ERHVERV CVR nr. 43232010 www.danskerhverv.dk Børsen info@danskerhverv.dk DK-1217 København K T. +45 3374 6000 Læs vores persondatapolitik online DANSK ERHVERV Børsen 1217 København K www.danskerhverv.dk info@danskerhverv.dk T. + 45 3374 6000 Side 1/5 Erhvervsstyrelsen (Journalnummer: 2022-15039) Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (Journal- nummer: 2022-3104) Skatteministeriet (Journalnummer: 2022-11807) Den 26. september 2022 Dansk Erhvervs høringssvar vedrørende forslag til lov om likviditetslån til in- defrysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder mv., forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån (indefrysningsordning) og forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, pensionsbeskatningsloven og selskabsskattelo- ven. Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende de tre lovforslag om indefrysningsordningen og de øvrige elementer i den politiske aftale om vinterhjælp fra 23. sep- tember 2022. Dansk Erhverv har forståelse for den hastende karakter af lovforslagene til udmøntning af den po- litiske aftale om vinterhjælp fra 23. september, men har i den forbindelse haft meget kort tid til at forberede høringssvaret og få konsulteret vores medlemmer. Dette høringssvar baserer sig derfor på Dansk Erhvervs umiddelbare kommentarer. Såfremt der kommer flere detaljer frem i de kom- mende dage, vil Dansk Erhverv naturligvis fremsende disse. Generelle bemærkninger De høje energipriser presser rigtig mange danske virksomheder. Energiprisstigningerne kommer oven i de voldsomme stigninger i råvarepriserne og alvorlig mangel på arbejdskraft. Samlet set er det en meget stor udfordring for dansk erhvervsliv. Derfor er Dansk Erhverv positiv over for tiltag, der kan hjælpe virksomhederne med at overkomme likviditetsproblemer, men mange virksomheder vil fortsat være ekstremt pressede på grund af de høje energipriser. Det kan derfor ikke udelukkes, at der er behov for yderligere tiltag, bl.a. set i lyset af tiltag i vores nabolande. Dansk Erhverv ser den brede politiske aftale 23. september 2022, der giver virksomheder mulighed for at indefryse en del af deres energiregning, som et første skridt, der højst sandsynligt skal sup- pleres af tiltag målrettet bestemte sektorer. I relation til likviditetsordningen er det afgørende, at den kommer til at virke i praksis, og ikke kun på papir. Dansk Erhverv anbefaler, at der ses på midlertidige ordninger, indtil den nye ordning med DANSK ERHVERV Side 2/5 energiselskaberne er klar til implementering i praksis. Det vil være oplagt at se på mulighed for udskydelse af skatter, afgifter og moms, hvor der er erfaringer fra corona-håndteringen. Dansk Erhverv er positiv over for den midlertidige lempelse af elafgiften, som vil være en mærkbar håndsrækning til ikke-momspligtige virksomheder. Det samme er gældende for nedsættelsen af Energinets tariffer, der vil komme alle virksomheder til gode. Specifikke bemærkninger Ordningens bredde Det fremgår af lovbemærkningerne til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregnin- ger med tilhørende statslige lån (side 21), at ”Virksomheder med et direkte kundeforhold til el-, gas eller fjernvarmeselskaberne vil have et retskrav på at tilmelde sig ordningen. Aftagere med indi- rekte kundeforhold til energivirksomheden vil således ikke blive omfattet af retten til indefrysning efter denne lov.” Dansk Erhverv har efterspurgt en ordning, som er enkel, hurtig at implementere, som bygger på de gode erfaringer fra corona-håndteringen, og som kan benyttes af alle landets virksomheder for at sikre lige konkurrencevilkår for alle typer virksomheder. Det er derfor positivt, at det med aftalen er besluttet at etablere en indefrysningsordning, som kan anvendes af alle landets virksomheder. Ligeledes er det positivt, at også selvejende og fondsejede virksomheder er omfattet af ordningen. CVR-numre Det fremgår af lovbemærkninger til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån (side 16), at ”Hensigten med lovforslaget er herudover at indføre en midlertidig og frivillig indefrysningsordning for virksomheder samt kultur- og foreningsliv, der generelt i forhold til energiselskaberne er registreret ved CVR-nummer.” Det fremgår af § 9 i Lov om likviditetslån mv., at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for administration af låne- og tilskudsordningerne, herunder 2) hvilke virksomheder mv. ordnin- gerne finder anvendelse for. Mange virksomheder er organiseret med et CVR-nummer og flere afdelinger/butikker med hver deres P-nummer. Under corona-håndteringen fik nogle virksomheder ikke fik adgang til forskellige ordninger pga. problematikken med CVR/P-numre, hvilket førte til konkurser. Dansk Erhverv opfordrer til, at erhvervsministeren sikrer, at det ikke er virksomhedernes organi- sering i hhv. CVR- eller P-numre, der afgør, hvorvidt en virksomhed kan få adgang til ordningen, da det vil skævvride konkurrencen på baggrund af en tilfældig organisationsmodel. Alle afdelin- ger/butikker i en given virksomhed bør kunne få adgang til ordningen. Derfor kunne opgørelsen finde sted per aftagenummer eller gasmåler. DANSK ERHVERV Side 3/5 Loft over virksomhedernes indefrysningsmuligheder Det fremgår af lovbemærkningerne til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregnin- ger med tilhørende statslige lån (side 22), at ”En energiintensiv virksomhed defineres som virk- somheder, hvor mindst 3 pct. af omsætningen gik til energiforbrug i 2021, og som oplever et driftstab, hvor mindst 50 pct. af dette tab er forårsaget af den stigning i enhedspriserne for el og gas, som overstiger det dobbelte af den enhedspris, som blev betalt i gennemsnit i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021. Energiintensive virksomheder kan under ordningen opnå lån svarende til indefrysning for op til 50 pct. af virksomhedens ekstraudgifter til el og gas, når prisen på hhv. el og gas overstiger det dobbelte af den gennemsnitlige pris i 2021, dog maksimalt 190 mio. kr.” Den foreslåede låneadgang indtræder, når priserne på henholdsvis el og gas overstiger det dob- belte af den gennemsnitlige pris i 2021. Det er alene den energiintensive virksomheds merudgifter til el og gas, der kan ydes lån til. Det fremgår ikke tydeligt af Lov om likviditetslån mv. til indefrys- ning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder mv. (§ 6), hvorvidt likviditetsord- ningen for energieffektive virksomheder er mere lukrativ for virksomhederne end for ikke-energi- intensive virksomheder. Dansk Erhverv opfordrer til, at virksomhederne stilles lige i forhold til de forskellige ordninger. Det er uklart, hvordan man som virksomhed kan indstille yderligere indefrysning af energiregnin- gen, når virksomheden først er tilmeldt ordningen, jf. Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån (§ 13): ”Anmodningen er bindende fra tidspunktet for anmodningen, og virksomheden kan ikke udtræde af ordningen, før indefrysningsperioden er udløbet, jf. § 14, stk. 1.” Med den nuværende formulering er det uklart, hvordan en virksomhed kan indstille sin indefrys- ningsordningen, når virksomheder rammer loftet for, hvor stor en regning der må indefryses. Så- fremt dette loft nås inden for de 12 måneder, indefrysningsperioden varer, skal virksomheden na- turligvis kunne indstille yderligere indefrysning. Dansk Erhverv ordfordrer til, at dette præciseres i lovteksten. Endelig foreslås det, at udgangspunktet for loftet ændres fra Q4 2021 til Q3 2021, da det vil give en mere reel afspejling af prisstigningerne frem til lovens fremsættelse i Q3 2022. Energiselskabernes gebyropkrævning Det fremgår af lovbemærkningerne i Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån (side 32), ”at energiselskaber vil kunne opkræve gebyrer for admini- stration af ordningen.” Af §14, stk. 5 fremgår det, at ”en energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en virksomhed for energivirksomhedens administration af indefrysningsordningen.” Dansk Erhverv bakker op om, at energiselskaberne kan gebyrfinansiere meromkostningen for den arbejdsbyrde, de påtager sig med indefrysningsordningen, og at gebyret isoleres til de virksomhe- der eller borgere, som gør brug af ordningen. Det er afgørende for Dansk Erhverv, at ordningen ikke finansieres kollektivt af alle virksomheder. DANSK ERHVERV Side 4/5 Det er uklart i lovforslaget, om virksomheder via gebyr kan pålægges at betale for administrationen af ordningen for husholdningskunder. Det er afgørende for Dansk Erhverv, at de administrative omkostninger for husholdningernes brug af ordningen ikke overvæltes på virksomhederne. Det fremgår i bemærkningerne til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån (side 15-16), at ”… administrative omkostninger, der ikke dækkes af tilsvarende tilskud fra staten eller renteindtægter, som udgangspunkt kunne indregnes som nød- vendige omkostninger og dermed hæve varmeprisen for alle varmedistributionsvirksomhedens direkte kunder. Indefrysningsordningen vil derfor også kunne påvirke forbrugere, der ikke selv har bedt om indefrysning, negativt.” Dansk Erhverv forstår dette som en krydssubsidiering, hvor nogle virksomheder via deres omkost- ninger skal betale for andre virksomheders brug af indefrysningsordningen for varmeudgifter. Dansk Erhverv bakker ikke op om en sådan krydssubsidiering. Dansk Erhverv opfordrer i stedet til et synligt og transparant gebyr på regningen for de husholdninger og virksomheder, som ønsker at benytte ordningen. Kun de kunder, som benytter ordningen, bør betale for dens administration. Konkursrisiko ved langsom implementering Dansk Erhverv opfordrer til, at ordningen implementeres hurtigst muligt, og at administrationen for både ansøgende virksomheder og de energiselskaber, der skal administrere ordningen minime- res. Det fremgår af lovbemærkninger til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån (side 10), at ”Energivirksomhederne skal spille en stor rolle i udmønt- ning af indfrysningsordningen. Energivirksomhederne har ikke tidligere administreret en ord- ning af denne type og kan se frem til at skulle håndtere markant flere henvendelser fra kunder. Det betyder, at energivirksomhedernes drift- og it-systemer ikke nødvendigvis er på plads ved lovens vedtagelse. Det indebærer en betydelig risiko for fejl og lange sagsbehandlingstider.” Det er alarmerende i en situation med voldsomt pressede virksomheder pga. de høje energipriser. Der er en kendt og nu offentlig kommunikeret betydelig risiko for fejl og lange sagsbehandlingsti- der, hvilket kan lede til, at virksomheder ikke får adgang til den nødvendige likviditet i tide. Den konkrete udarbejdelse af ordningen bør læne sig op ad energiselskabernes eksisterende IT-syste- mer og øvrige operationsmåde for at sikre hurtig implementering af ordningen. Dansk Erhverv er grundliggende bekymret for, om den valgte model med at pålægge energiselska- berne administrationen af likviditetsordningen, er den rette til at sikre en enkel og hurtig model, hvilket energiselskaberne også har udtrykt bekymring for i pressen. Det er afgørende, at virksom- heder ikke i praksis forskelsbehandles pga. kompetencer og kapacitet i deres givne energiselskab. I det ulykkelige tilfælde, at en virksomhed går konkurs som følge af manglende likviditet, fordi virksomhedens energiselskab ikke er klar til at administrere indefrysningsordningen 1. november, er det Dansk Erhvervs opfattelse, at staten skal være forpligtet til at stille likviditeten til rådighed i stedet. DANSK ERHVERV Side 5/5 Derudover opfordrer Dansk Erhverv på det kraftigste til, at der indføres en mulighed for udskydelse af moms, skatter og afgifter for de virksomheder, som er pressede på likviditeten, så virksomhe- derne ikke ofres til fordel for det politiske ønske om at opfinde en ny likviditetsmodel til erstatning for de modeller, man anvendte under corona-pandemien. Skift af energiselskab Det europæiske el- og gasmarked giver virksomhederne mulighed for frit at skifte leverandør. Der er behov for afklaring af, hvordan virksomheder, som har skiftet energiselskab siden Q3 2021, og hvor energiselskabet derfor ikke nødvendigvis har data på pris og forbrug fra 2021, omfattes af ordningen. Derudover er der behov for afklaring af, om gebyrpålæggelse fra virksomhedens energiselskab kontrakt- retligt kan begrunde opsigelse af virksomhedens aftale med energiselskabet. Forrentning Dansk Erhverv bakker op om en markedsbaseret forretning, og at renten fastsættes til markeds- rente, så ordningen ikke anvendes til spekulation. Midlertidig lempelse af elafgift og nedsættelse af tariffer Dansk Erhverv bakker op om den midlertidige lempelse af elafgiften. Ikke-momspligtige virksom- heder er i dag stillet ringere end momspligtige virksomheder, idet sidstnævnte kan få refunderet elafgiften ned til EU’s minimumssats, mens det ikke er tilfældet for de ikke-momspligtige virksom- heder. Lempelse af den generelle elafgift er dermed en markant og mærkbar håndsrækning til ikke- momspligtige virksomheder, som f.eks. Den Blå Planet og andre kultur- og oplevelsesvirksomhe- der. Dansk Erhverv opfordrer til en permanent ligestilling af danske virksomheder, så alle virksom- heder betaler EU's minimumsafgift. Dansk Erhverv bakker op om nedsættelsen af Energinets tariffer med 3,1 øre/kWh, da det vil med- føre en positiv effekt på virksomhedernes langsigtede konkurrenceevne. Administrative omkostninger Det fremgår af den politiske aftale om vinterhjælp (side 5), at de administrative omkostninger for staten er 330 mio. kr. i perioden 2022-2024. Det bør belyses, hvor store de samlede administrative omkostninger (for både staten og energisel- skaberne) er ved at oprette en helt ny ordning frem for at have benyttet en af likviditetsordningerne fra corona-håndteringen (udskydelse af moms, skatter og afgifter). Med venlig hilsen, Ulrich Bang Markedschef for Klima, Energi og Miljø Dansk Erhverv Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK) Cc: ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk), Niels Arne Dam (nad@fida.dk), Ulrik Nødgaard (ULN@fida.dk) Fra: Ida Bruun (ibr@fida.dk) Titel: SV: Høring over udkast til Forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån Sendt: 26-09-2022 12:01 Bilag: Høringssvar - indefrysning af energiregninger.pdf; Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Se venligst vedhæftede høringssvar til udkast til forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån. Venlig hilsen Ida Bruun Seniorkonsulent Direkte nr: +45 3016 1023 ibr@fida.dk __ Finans Danmark Amaliegade 7 1256 København K Danmark Tlf.: 33 70 10 00 finansdanmark.dk __ Gå ikke glip af nyheder fra Finans Danmark. Tilmeld dig her. Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Læs mere her. Læs her, hvordan Finans Danmark behandler dine personoplysninger. Fra: Andreas Oscar Arenfeldt <Aoare@kefm.dk> Sendt: 23. september 2022 22:45 Til: Advoksamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; ac@ac.dk; mail@arkitektforeningen.dk; Akademisk Arkitektforening <hoeringssvar@arkitektforeningen.dk>; affaldplus@affaldplus.dk; kontakt@affaldvarme.dk; jimh@di.dk; 1 - KFST Energianke (KFST) <post@energianke.dk>; hoering@andel.dk; antenne@vejen-net.dk; ae@ae.dk; Arbejdstilsynet <arbejdstilsynet@at.dk>; nbuk@di.dk; abf@abf-rep.dk; jh@abf-rep.dk; info@asfaltindustrien.dk; charlotte.aaen@batkartellet.dk; Bager- og Konditormestre i Danmark <info@bkd.dk>; azs@betterenergy.dk; pbj@betterenergy.dk; jar@betterenergy.dk; eko@betterenergy.dk; post@billundvand.dk; kontakt@biobraendselsforeningen.dk; post@biofos.dk; info@bindslev-fjernvarme.dk; forbund@blikroer.dk; pfbach@mail.dk; info@dansk-luftfart.dk; mail@brancheforeningenkraftvarme.dk; mail@husstandsvindmolle.org; helle@danskmaskinhandel.dk; mail@bsmv.dk; info@brintbranchen.dk; kundeservice@brunata.dk; kl@bryggeriforeningen.dk; Danske Læskedrik Fabrikanter (info) <info@bryggeriforeningen.dk>; kundeservice@beof.dk; ct@bopa-law.com; bat@batkartellet.dk; info@byggecentrum.dk; post@bfbe.dk; jens- erik@baerebo.dk; post@bfbe.dk; mnis@carbonclustercph.dk; fredericia-reception-refine-r@frecop.com; ELEK- CEE@elektro.dtu.dk; info@cepos.dk; regulering@cerius.dk; cevea@cevea.dk; ELEK-CEE@elektro.dtu.dk; ctr@ctr.dk; co@co-industri.dk; info@concito.dk; cowi@cowi.com; kup@cip.dk; copenhagen@copmer.com; thh@cmbiomass.com; dakofa@dakofa.dk; general.info@dana-petroleum.com; danak@danak.dk; halm@LF.dk; bl@bl.dk; spe@bl.dk; Danmarks Fiskeriforening (mail) <mail@dkfisk.dk>; js@dfac.dk; DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug <dca@au.dk>; post@jaegerne.dk; Danmarks Naturfredningsforening <dn@dn.dk>; Færge Rederierne <info@shipowners.dk>; * Danmarks Skibskredit | Danmarks Skibskredit <danmarks@skibskredit.dk>; info@winddenmark.dk; Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <dtu@dtu.dk>; slc@danoil.dk; mail@danskaffaldsforening.dk; da@da.dk; office@danskbiotek.dk; dibyggeri@di.dk; info@danskebygningskonsulenter.dk; information@centerforlys.dk; ev@de.dk; info@danskenergi.dk; Dansk Erhverv (høring) <hoeringssager@danskerhverv.dk>; dfm@dfm-net.dk; mail@danskfjernvarme.dk; danskgartneri@danskgartneri.dk; dgf@dgc.dk; dgc@dgc.dk; di@di.dk; SEGES <info@seges.dk>; dmh@danskmaskinhandel.dk; metal@danskmetal.dk; agro@danskbiomethanol.dk; INFO@DANSKMILJOTEKNOLOGI.DK; dof@dof.dk; info@dpa-system.dk; teknisk-service@danskretursystem.dk; fredericia-reception-refine-r@frecop.com; info@skovforeningen.dk; sekretariat@solcelleforening.dk; taj@dansksolkraft.dk; dansk.standard@ds.dk; dts@dts.dk; Dansk Transport og Logistik (DTL) <dtl@dtl.eu>; Ove Holm | DTL - Danske Vognmænd <oho@dtl.eu>; Dansk Varefakta Nævn <varefakta@varefakta.dk>; Danske Advokater <mail@danskeadvokater.dk>; michael@daom.dk; info@danskeark.dk; info@danskecommodities.com; info@denfo.org; Danske Havne og Foreningen for Danske Privathavne <danskehavne@danskehavne.dk>; info@danskemaritime.dk; dmd@danskemediedistributoerer.dk; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; kontakt@dansketegl.dk; kontakt@danskeudlejere.dk; danva@danva.dk; info@danvak.dk; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; naturgasteam@dccenergi.dk; kontakt@defrieenergiselskaber.dk; delta@delta.dk; info@denfo.org; info@rgo.dk; Emballageindustrien <hoering@di.dk>; sekretaer@dkcpc.dk; ReneBergfort@Hoejesteret.dk; info@drivkraftdanmark.dk; Communication@windenergy.dtu.dk; info@env.dtu.dk; info@eaea.dk; kundecenter@eon.dk; info@ejd.dk; info@ellehavegaard.dk; di@di.dk; pba@energidanmark.dk; energifyn@energifyn.dk; info@energiforumdanmark.dk; EM NH JURA <Jura@naevneneshus.dk>; info@energinet.dk; m@vindstoed.dk; info@ebas.dk; info@energycluster.dk; bs@energisystemer.dk; br@energitjenesten.dk; hanjah@norlys.dk; ct@enyday.com; dsot@equinor.com; anehol@equinor.com; es@es-daa.dk; sck@greencities.eu; info@europeanenergy.dk; info@ewe.dk; energiplaner@evida.dk; sayhy@everfuel.com; info@ewe.de; sck@ebo.dk; eml@energycluster.dk; Faglig Fælles Forbund 3F <3f@3f.dk>; fdo@fdo.dk; fh@fho.dk; post@finansogleasing.dk; post@finansforbundet.dk; Central Postkasse <f@fida.dk>; kwi@fjernvarmefyn.dk; kontakt@fjernvarmefyn.dk; clt@fjernvarmefyn.dk; Flauenskjoldvarme@mail.dk; kas@kraka.org; Forbrugerrådet <hoeringer@fbr.dk>; bestyrelsen@fdel.dk; FDS@sanst.dk; kbt@faba.dk; biogas@biogas.dk; fri@frinet.dk; mail@decentralenergi.dk; fpd@danskeplatforme.dk; fdr@fdr.dk; fse@fse.dk; fors@fors.dk; fmf@fmf.dk; 1 - FSTS Forsyningstilsynet <post@forsyningstilsynet.dk>; shk@frse.dk; service@frb-forsyning.dk; raadhuset@frederiksberg.dk; kontakt@frie.dk; frifelt-roager-varme@outlook.dk; UFM FP UFS-FVI-DFF - Danmarks Frie Forskningsfond <dff@ufm.dk>; fsr@fsr.dk; ole_back@hotmail.com; fp@forsikringogpension.dk; FE@fdo.dk; info@gafsam.dk; adam.marzecki@gaz-system.pl; marta.batory@gaz-system.pl; jakub.sasin@gaz-system.pl; dawid.siudek@gaz- system.pl; grakom@grakom.dk; info.dk@greenpeace.org; info@greentechadvisor.dk; aa@greentechadvisor.dk; info@ggfjernvarme.dk; rpr@greenpowerdenmark.dk; info@gts-net.dk; rsoerensen@grundfos.com; hallundjej@bbnpost.dk; Arbejdstilsynet <arbejdstilsynet@at.dk>; aib@havarikommissionen.dk; adm@hirtshals- fjernvarme.dk; stat.hovedstaden@hk.dk; stat.hovedstaden@hk.dk; hofor@hofor.dk; info@fjernkoel.dk; ke@hofor.dk; hofor@hofor.dk; horesta@horesta.dk; smv@smvdanmark.dk; christian.harpoeth@mindshareworld.com; vestforsyning@vestforsyning.dk; oxfamibis@oxfamibis.dk; ida@ida.dk; ipuadm@ipu.dk; NHA@greenpowerdenmark.dk; hjv@danskenergi.dk; info@danskenergi.dk; peter.hindsberger@ineos.com; Central Postkasse <f@fida.dk>; itb@itb.dk; info@justitia-int.org; info@kia.dk; info@klejtrupvarme.dk; ap@klimaenergi.dk; post@klimaenergi.dk; KL <kl@kl.dk>; anw@kl.dk; kontakt@kooperationen.dk; kontakt@kraka.dk; Kræftens Bekæmpelse <info@cancer.dk>; tmf@tmf.kk.dk; okf@okf.kk.dk; booking@kulturcenter.dk; ku@ku.dk; Landbrug & Førevarer <hoering@lf.dk>; Christian Høgsbro | Landsbyggefonden <lbf@lbf.dk>; info@lfase.dk; Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug <info@baeredygtigtlandbrug.dk>; info@lntk.dk; kontakt@ulykkespatient.dk; info@lca-center.dk; Søfartens Ledere <mail@ledernesoefart.dk>; sik@lederne.dk; pouldige@mail.tele.dk; Lokale Pengeinstitutter <sekretariatet@lopi.dk>; info@lundsbybiogas.dk; GR@lundsbybiogas.dk; post@lvkv.dk; info@moe.dk; ms@ms.dk; lauget@middelgrunden.dk; vestforsyning@vestforsyning.dk; moedrehjaelpen@moedrehjaelpen.dk; nationalbanken@nationalbanken.dk; dce@au.dk; legal@neasenergy.com; msh@natureenergy.dk; jentan@N1.dk; ebo@ebo.dk; niras@niras.dk; NOAHs Sekretariat (noah) <noah@noah.dk>; info@folkecenter.dk; preben@maegaard.net; kontakt@nordiskenergiraadgivning.dk; post@noreco.com; hanjah@norlys.dk; jannra@norlys.dk; pefr@nrgi.dk; info@nbl-lanssforening.dk; EM NH JURA <Jura@naevneneshus.dk>; jl@nbl- landsforening.dk; info@oilgasdenmark.dk; opkjaer@post.tele.dk; policy@oxfamibis.dk; kin@ramboll.com; crestwing@crestwing.dk; planenergi@planenergi.dk; kontoret@planprojekt.dk; agsj@plesner.com; Plastindustrien i Danmark <pd@plast.dk>; pi@di.dk; radius@radiuselnet.dk; kin@ramboll.com; rejsbykraftvarmevaerk@firma.tele.dk; h.e.meyer@post.tele.dk; info@rejsearrangorer.dk; info@reo.dk; Regstrupnaturforening@gmail.com; info@baeredygtigtrafik.dk; hoering@seas-nve.dk; John Wagner | De Samvirkende Købmænd <jw@dsk.dk>; cbn@dsk.dk; SEGES <info@seges.dk>; service@forbundet.dk; louise.staal@siemensgamesa.com; alex.andersen@siemensgamesa.com; kathrine.mortensen@siemensgamesa.com; skad@skad.dk; smv@SMVdanmark.dk; info@softvaerket.dk; md@solarlightning.dk; info@sunfactor.dk; Stavanger.authority@spirit-energy.com; willem@spyker-energy.com; jesper.kiholm@skat.dk; sbi@sbi.aau.dk; info@synergiorg.dk; mlh@sustain.dk; hb@sustain.dk; cn@sustain.dk; Tekniq Arbejdsgiverne <tekniq@tekniq.dk>; asp@teknologisk.dk; Christian.kargaard@total.com; yves.blondeel@t-regs.com; jgul@trefor.dk; chan@trefor.dk; jgul@trefor.dk; joj@ewii.dk; olsp@ewii.dk; trefor@trefor.dk; lars.abel@europeanadvisers.com; vpf@varmepumpefabrikanterne.dk; mads.krogh@vattenfall.com; br@ve.dk; gbo@ve.dk; miksc@vejlespildevand.dk; veltek@veltek.dk; info@verdensskove.org; veks@veks.dk; veltek@veltek.dk; info@verdo.com; vestfor@vestfor.dk; modyr@vestas.com; vestas@vestas.com; info@vindenergi.dk; vsod@vsod.dk; info@winddenmark.dk; contact@visitdenmark.com; info@winddenmark.dk; mail@windestate.com; suzan.de-haan@wintershalldea.com; info@wintershalldea.com; wwf@wwf.dk; t.doan@wwf.dk; aeldresagen@aeldresagen.dk; Sybille Kyed <sk@okologi.dk>; info@okologi.dk; consultations@orsted.dk; mail@ostbirk-varme.dk; cement@aalborgportland.com; energicenter@aalborg.dk; aau@aau.dk; tech@au.dk; nat@au.dk; 92grp@92grp.dk; albertslund@albertslund.dk; kommunen@alleroed.dk; assens@assens.dk; balkom@balk.dk; kommunen@billund.dk; post@brk.dk; brondby@brondby.dk; post@brk.dk; dragoer@dragoer.dk; kommune@egekom.dk; raadhuset@esbjergkommune.dk; raadhuset@fanoe.dk; favrskov@favrskov.dk; kommunen@faxekommune.dk; fredensborg@fredensborg.dk; kommunen@fredericia.dk; raadhuset@frederiksberg.dk; post@frederikshavn.dk; epost@frederikssund.dk; furesoe@furesoe.dk; fmk@faaborgmidtfyn.dk; gentofte@gentofte.dk; kommunen@gladsaxe.dk; glostrup.kommune@glostrup.dk; raadhus@greve.dk; gribskov@gribskov.dk; kommunen@guldborgsund.dk; post@haderslev.dk; mail@halsnaes.dk; raadhus@hedensted.dk; mail@helsingor.dk; herlev@herlev.dk; kommunen@herning.dk; hillerod@hillerod.dk; hjoerring@hjoerring.dk; post@holb.dk; kommunen@holstebro.dk; horsens.kommune@horsens.dk; hvidovre@hvidovre.dk; kommune@htk.dk; kommunen@horsholm.dk; post@ikast-brande.dk; ishojkommune@ishoj.dk; raadhus@jammerbugt.dk; kalundborg@kalundborg.dk; kommune@kerteminde.dk; kommunen@kolding.dk; virkmiljoe@tmf.kk.dk; raadhus@koege.dk; post@langelandkommune.dk; post@lejre.dk; lemvig.kommune@lemvig.dk; lolland@lolland.dk; lyngby@ltk.dk; kommunen@laesoe.dk; raadhus@mariagerfjord.dk; middelfart@middelfart.dk; kommunen@morsoe.dk; norddjurs@norddjurs.dk; post@nordfynskommune.dk; kommune@nyborg.dk; naestved@naestved.dk; odder.kommune@odder.dk; odense@odense.dk; kommune@odsherred.dk; randerskommune@randers.dk; raadhus@rebild.dk; post@rksk.dk; ringsted@ringsted.dk; kommunen@roskilde.dk; rudersdal@rudersdal.dk; rk@rk.dk; kommune@samsoe.dk; kommunen@silkeborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk; sk@skivekommune.dk; slagelse@slagelse.dk; kommune@solrod.dk; soroekom@soroe.dk; stevns@stevns.dk; struer@struer.dk; svendborg@svendborg.dk; syddjurs@syddjurs.dk; raadhus@sonderborg.dk; thistedkommune@thisted.dk; toender@toender.dk; kommunen@taarnby.dk; kommune@vallensbaek.dk; vardekommune@varde.dk; post@vejenkom.dk; post@vejle.dk; post@vesthimmerland.dk; viborg@viborg.dk; post@vordingborg.dk; post@aeroekommune.dk; post@aabenraa.dk; aalborg@aalborg.dk; aarhus.kommune@aarhus.dk Emne: Høring over udkast til Forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån Til rette vedkommende Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed udkast til Forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån i høring, jf. vedlagte dokumenter. Høringssvar bedes sendes per e-mail til ens@ens.dk med kopi til elregulering@ens.dk og jura@kefm.dk, senest mandag den 26. september 2022 kl. 12.00. Se venligst vedhæftede dokumenter for yderligere oplysninger. Høringen findes også på høringsportalen: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66835. Med venlig hilsen Andreas Oscar Arenfeldt Fuldmægtig Team Jura Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 DK-1060 København K. www.kefm.dk Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk Høringssvar 26. september 2022 Dok: FIDA-1826564804-692592-v1 Kontakt Niels Arne Dam Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Sendt per mail til: ens@ens.dk med kopi til elregulering@ens.dk og jura@kefm.dk Høringssvar – indefrysningsordning for sti- gende energiregninger Resumé Finans Danmark takker for muligheden for at kommentere det fremsendte udkast til forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med til- hørende statslige lån. Finans Danmark anerkender fuldt ud, at de store stigninger i energipriserne med- fører store økonomiske udfordringer for mange danske familier og virksomheder. Dermed er det også naturligt, at man fra politisk hold gennemfører tiltag, der un- derstøtter de familier og virksomheder, som uforvarende er kommet i en meget svær situation. Det er Finans Danmarks grundlæggende synspunkt, at politiske tiltag så vidt mu- ligt skal målrettes dem, der ikke kan finde løsninger på almindelige markedsvilkår. Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2 Høringssvar 26. september 2022 Dok. nr.: FIDA-1826564804-692592-v1 Forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhø- rende statslige lån Finans Danmark anerkender fuldt ud, at de store stigninger i energipriserne med- fører store økonomiske udfordringer for mange danske familier og virksomheder. Dermed er det også naturligt, at man fra politisk hold gennemfører tiltag, der un- derstøtter de familier og virksomheder, som uforvarende er kommet i en meget svær situation. Det er Finans Danmarks grundlæggende synspunkt, at politiske tiltag så vidt mu- ligt skal målrettes dem, der ikke kan finde løsninger på almindelige markedsvilkår. Mange familier og virksomheder går heldigvis ind i den truende energikrise med en sund økonomi, og de vil kunne få lån og likviditet på det private bankmarked. Bankerne står klar til at tage deres ansvar i den kommende tid. Det vil samtidig være bedst for samfundsøkonomien, at så meget som muligt af det lånebehov, den kommende tid vil byde på, løses på det private marked - det sikrer også, at vi får mest mulig effekt af de offentlige midler. Med det udgangspunkt er det Finans Danmarks opfattelse, at statens låneordnin- ger bør ske til renter, der giver husholdninger og virksomheder en tilskyndelse til at finde private løsninger. Dermed kan bankerne træde til for de mange, der har en sund økonomi i udgangspunktet, og statens midler kan fokuseres på dem, der i særlig grad er ramt af de høje priser på energi. Med venlig hilsen Niels Arne Dam Direkte: 30 16 10 00 Mail: nad@fida.dk Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK), ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura (jura@kefm.dk) Cc: Andreas Oscar Arenfeldt (Aoare@kefm.dk) Fra: Torben Juhl Andersen (toan@frb-forsyning.dk) Titel: Udkast til Forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån Sendt: 26-09-2022 12:05 I lovforslaget er der ikke taget højde for bygaskunder (kogegas), hvilket betyder, at bygaskunder (hvor enkelte anvender bygas som opvarmning) ikke er omfattet af lovforslaget. Venlig hilsen Torben Juhl Andersen Jurist Frederiksberg Forsyning A/S Stæhr Johansens Vej 38-40 2000 Frederiksberg Direkte +45 38 18 51 29 Mobil +45 30 76 61 29 Hovednummer +45 38 18 50 00 Web www.frb-forsyning.dk CVR-nr. 28500769 Vi passer godt på dine personoplysninger