Lovudkast som fremsat

UDKAST
Skatteministeriet J.nr. 2022-11807
Udkast
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om en børne- og
ungeydelse, pensionsbeskatningsloven og selskabsskatteloven1)
(Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår 2023, forhøjelse af
børne- og ungeydelsen i 2023, fremrykning af forhøjelse af aldersopsparin-
gens lave loft, udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft og
indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske stater og deres institu-
tioner)
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26. august
2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, § 1 i
lov nr. 906 af 21. juni 2022 og senest ved § 1 i lov nr. 1268 af 13. september
2022, foretages følgende ændring:
1. § 6, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Af andet forbrug af elektricitet betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh fra
og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023, 65,5 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2023,
66,7 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med
den 31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1.
januar 2025 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-
niveau) fra og med den 1. januar 2030.«
§ 2
1)
Loven indeholder bestemmelser, der som udkast har været notificeret i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester
(kodifikation).
Offentligt
L 214 - Bilag 3
Skatteudvalget 2021-22
UDKAST
2
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. maj
2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, indsættes som 9. pkt.:
»I 2023 forhøjes de i stk. 1 og 2 nævnte beløb derudover samlet med 660
kr.«
2. I § 5, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Forhøjelsen, jf. § 1, stk. 3, 9. pkt., udbetales i forbindelse med udbeta-
lingen i 1. kvartal 2023.«
3. I § 5, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Forhøjelsen, jf. § 1, stk. 3, 9. pkt., udbetales i forbindelse med udbeta-
lingen i 1. kvartal 2023.«
§ 3
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september
2020, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 2197 af 29. december 2020, § 1 i
lov nr. 2610 af 28. december 2021 og senest ved § 7 i lov nr. 902 af 21. juni
2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 16, stk. 1, 1. pkt., og § 25 A, stk. 6, 1. pkt., ændres »4.600 kr.« til:
»7.150 kr.«
2. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »femte indkomstår« til: »syvende ind-
komstår«.
§ 4
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022,
som ændret ved § 1 i lov nr. 905 af 21. juni 2022, foretages følgende æn-
dring:
1. Efter § 2 D indsættes:
Ȥ 2 E. Fremmede stater og deres institutioner er skattepligtige til Dan-
mark af udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk.
UDKAST
3
1 og 2. Skattepligten efter 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringssel-
skaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med mi-
nimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c.
Stk. 2. Indkomstskatten i medfør af stk. 1 udgør 22 pct. af de samlede
udbytter. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskatte-
lovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat.«
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. oktober 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1-3 træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 3. § 4 har virkning for udbytte, der udloddes den 1. marts 2023 eller
senere.
Stk. 4. Påbegyndes en afregningsperiode for elektricitet i en periode
med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende periode
med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede afgift af en så stor del af
leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats udgør i forhold til
den samlede afregningsperiode.
Stk. 5. Foretages der måling, hvor den faktiske andel af leverancerne før
og efter en afgiftsændring opgøres, skal målingerne anvendes ved opgørel-
sen, jf. stk. 4.
Stk. 6. Ved beregning af tilbagebetalingsprocenten på 87 pct. efter § 4,
stk. 3 og 4, i lov om afgift af elektricitet benyttes fra og med den 1. januar
2023 til og med den 30. juni 2023 ikke den faktiske afgiftssatsafgift på 0,8
øre pr. kWh, men i stedet en afgiftssatssats på 65,5 øre pr. kWh (2015-ni-
veau), som reguleres efter lov om afgift af elektricitet § 6, stk. 2.
Stk. 7. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for ind-
komståret 2023 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den
opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivnings-
grundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2023, der følger af denne lovs
§ 3.
Stk. 8. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat
efter stk. 7 fastsættes af indenrigs- og boligministeren på grundlag af de op-
lysninger vedrørende indkomståret 2023, der foreligger pr. 1. maj 2025.
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår 2023
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og udvidelse af perioden for
aldersopsparingens høje loft
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske stater og deres insti-
tutioner
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår 2023
UDKAST
5
4.1.2. Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023
4.1.3. Forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og udvidelse af perioden
for aldersopsparingens høje loft
4.1.4. Indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske stater og deres in-
stitutioner
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.2.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår 2023
4.2.2. Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023
4.2.3. Forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og udvidelse af perioden
for aldersopsparingens høje loft
4.2.4. Indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske stater og deres in-
stitutioner
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
UDKAST
6
1. Indledning
På baggrund af krigen i Ukraine, forsyningssituationen og de meget høje
prisstigninger på særligt energi er regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne med Af-
tale om Vinterhjælp af den 23. september 2022 enige om, at der er behov
for at gennemføre afbødende tiltag.
Med dette lovforslag foreslås at udmønte fire af aftalens tiltag.
Der foreslås at lempe den almindelige elafgift midlertidigt ned til EU’s mi-
nimumssats på 0,8 øre pr. kWh i de første 6 måneder af 2023, hvilket svarer
til en lempelse på 68,9 øre pr. kWh.
Derudover foreslås en midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i
2023 med 660 kr. pr. barn, hvilket målrettet hjælper børnefamilierne. Belø-
bet udbetales for så vidt angår børneydelsen i januar 2023, og for så vidt
angår ungeydelsen i 1. kvartal 2023.
Endvidere foreslås en fremrykning af forhøjelse af aldersopsparingens lave
loft samt en udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft med 2 år
fra 5 til 7 år før folkepensionsalderen.
Endeligt foreslås det at indføre en skattepligt på udbytter til fremmede stater
og deres institutioner.
2. Lovforslagets baggrund
På baggrund af krigen i Ukraine, forsyningssituationen og de meget høje
prisstigninger på særligt energi er aftalepartierne enige om, at der er behov
for at gennemføre afbødende tiltag. Initiativerne mindsker de økonomiske
konsekvenser for borgere og virksomheder på kort sigt og medvirker til om-
stilling væk fra gas ved at fremrykke konvertering til grøn fjernvarme og
varmepumper.
På den baggrund er aftalepartierne enige om at gennemføre følgende tiltag:
• Indefrysningsordning for husholdninger
• Indefrysningsordning for virksomheder
• Midlertidig lempelse af den almindelige elafgift
• Bedre forsyning af træpiller
• Skrotningsordningen udvides med træpillefyr
UDKAST
7
• Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen
• Forøgelse af pulje til udrulning af fjernvarme
• Forøgelse af pulje til etableringsstøtte
• Forøgelse af tilskud til afkobling af gasnettet
• Lempelse af elafgift for varmepumper
• Sænkning af eltariffer via flaskehalsindtægter
Aftalen finansieres ved følgende tiltag:
• Udmøntning af generelle reserver, herunder reserve til håndtering af
stigende priser mv.
• Fremrykning af forhøjelse af aldersopsparingens lave loft samt udvi-
delse af perioden for aldersopsparingens høje loft
• Udskydelse af vedligehold mv. på vej- og baneområdet
• Generel rammereduktion i staten i 2023
• Skattepligt på udbytter til udenlandske stater m.v.
• Omprioritering fra Erhvervspuljen
• Omprioritering af bevilling fra UN Live Museum.
Med dette lovforslag foreslås det at udmønte fire af aftalens tiltag. Der fo-
reslås to afbødende tiltag og to finansierende tiltag.
Der foreslås en midlertidig lempelse af den almindelige elafgift. Den almin-
delige elafgift udgør 69,7 øre/kWh i 2023 (2023-priser). Det er primært hus-
holdninger, ikke-momsregistrerede erhverv, staten og kommunerne, der be-
taler den almindelige elafgift. Aftalepartierne er enige om at lempe den al-
mindelige elafgift midlertidigt ned til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr.
kWh i de første 6 måneder af 2023, hvilket svarer til en lempelse på 68,9
øre pr. kWh.
For det andet foreslås en midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen. I
2023 er satserne for børne- og ungeydelsen 18.984 kr. pr. år for de 0-2-årige,
15.024 kr. pr. år for de 3-6-årige og 11.820 kr. pr. år for de 7-17-årige. Af-
talepartierne er enige om at forhøje børne- og ungeydelsen midlertidigt i
2023. Det er således aftalt at forhøje børne- og ungeydelsen med 660 kr. pr.
barn, hvilket målrettet hjælper børnefamilierne. Beløbet udbetales for så
vidt angår børneydelsen i januar 2023, og for så vidt angår ungeydelsen i 1.
kvartal 2023.
For det tredje foreslås det at fremrykke en forhøjelse af aldersopsparingens
lave loft samt at udvide perioden for aldersopsparingens høje loft med 2 år
fra 5 til 7 år før folkepensionsalderen.
UDKAST
8
Med Aftale om etablering af en grøn fond mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og
Det Konservative Folkeparti af 24. juni 2022 er det aftalt at øge grænsen for,
hvor meget personer med mere end 5 år til folkepensionsalderen årligt kan
indbetale på en aldersopsparingsordning, fra 5.500 kr. til 8.500 kr. med virk-
ning fra den 1. januar 2024. Der kan opnås et fremrykket skatteprovenu ved
at hæve loftet for indbetaling til aldersopsparing med virkning fra 1. januar
2023, hvorfor aftalepartierne med henvisning til det aktuelle behov for at
give trængte husholdninger en håndsrækning er enige om at fremrykke den
tidligere aftalte forhøjelse af aldersopsparingens lave loft fra 2024 til 2023.
Aftalepartierne er ligeledes enige om en udvidelse af perioden for aldersop-
sparingens høje loft med to år.
For det fjerde foreslås det at indføre skattepligt på udbytter til fremmede
stater og deres institutioner. Fremmede stater og statsinstitutioner, der udgør
en integreret del af staten er i dag fritaget for dansk beskatning af udbytter
fra danske aktier. Aftalepartierne er enige om at indføre beskatning af ud-
bytter til fremmede stater og deres institutioner.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår 2023
3.1.1. Gældende ret
Den almindelige elafgift udgør 69,7 øre pr. kWh pr. den 1. januar 2023
(2023-priser). Afgiftssatsen er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i
2015-niveau. Grundbeløbet fremgår af lov om afgift af elektricitet (herefter
elafgiftsloven). I 2023 udgør grundbeløbet 65,5 øre pr. kWh i 2015-niveau.
Satsen – med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh – reguleres årligt efter udviklin-
gen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieproduk-
ter m.v. (mineralolieafgiftsloven). Afgiftssatsen stiger dermed i takt med
øvrige prisstigninger, og derved undgås det, at afgiften udhules over tid. El-
afgiften udgør 69,7 øre/kWh i 2023, 71 øre/kWh i 2024, 64,8 øre/kWh i
2025 til 2029 og 63,7 øre/kWh fra 2030 (2023-priser).
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som opfølgning på Aftale om Vinterhjælp af 23. september 2022 foreslås
det, at den almindelige elafgift nedsættes med 68,9 øre/kWh fra og med den
1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023 (2023-priser). Den almindelige
elafgift lempes dermed fra 69,7 øre/kWh til 0,8 øre/kWh fra den 1. januar
2023 til og med den 30. juni 2023 (2023-priser).
UDKAST
9
Den foreslåede nedsættelse af elafgiftssatserne vil betyde, at afgiftssatserne
vil svare til minimumafgiftssatsen for elektricitet til husholdninger fastsat i
energibeskatningsdirektivet.
Afgiftssatsen for den almindelige elafgift er baseret på et grundbeløb, der er
fastsat i 2015-niveau, og den del af satsen, der ligger ud over 4,6 øre pr.
kWh, reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolie-
afgiftslovens § 32 a. Den foreslåede sats på 0,8 øre pr. kWh vil være under
de 4,6 øre pr. kWh, og vil derfor ikke blive indekseret.
De foreslåede satser for den almindelige elafgift fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Foreslåede satser i den almindelige elafgift
Øre pr. kWh
Grundbeløb
2015-niveau 2023-priser
Gældende 1. januar 2023 65,5 69,7
Efter foreslåede ændringer:
1. januar 2023 - 30. juni 2023 - 0,8
1. juli 2023 - 31. december 2023 65,5 69,7
Fra den 1. januar 2023 foreslås den almindelige elafgift på 69,7 øre/kWh
ændret til 0,8 øre/kWh (2023-priser). Fra den 1. juli 2023 følger den almin-
delige elafgift de gældende grundbeløb og reguleres årligt efter udviklingen
i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.
3.2. Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023
3.2.1. Gældende ret
Børne- og ungeydelsen er en skattefri ydelse, der for de 0-14-årige udbetales
kvartalsvis og for de 15-17-årige udbetales månedsvis, jf. § 5, stk. 3 og 4, i
lov om en børne- og ungeydelse.
Børneydelsen udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvar-
tal, i hvilket retten til ydelsen er erhvervet. For det kvartal, hvor barnet fylder
15 år, udbetales en forholdsmæssig andel af et kvartals ydelse, der svarer til
antallet af måneder fra kvartalets begyndelse til og med den måned, hvor
barnet fylder 15 år. Beløbet afrundes til hele kroner, jf. § 5, stk. 3, i lov om
en børne- og ungeydelse.
Ungeydelsen udbetales månedsvis den seneste hverdag, dog undtaget lør-
dag, forud for den 21. i måneden. Ungeydelsen udbetales første gang for den
måned, der følger efter den måned, hvor barnet fylder 15 år, og sidste gang
for den måned, i hvilket retten til ydelsen ophører. For den måned, hvor
barnet fylder 18 år, udbetales en forholdsmæssig andel af en måneds ydelse,
UDKAST
10
der svarer til antallet af dage fra månedens begyndelse til og med fødsels-
dagen i forhold til antallet af dage i hele måneden. Beløbet afrundes til hele
kroner, jf. § 5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse.
I 2023 er satserne 18.984 kr. pr. år for de 0-2-årige, 15.024 kr. pr. år for de
3-6-årige og 11.820 kr. pr. år for de 7-17-årige, jf. § 1, stk. 1 og 2. Beløbene
reguleres årligt efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte
forbrugerprisindeks, jf. § 1, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse.
Ydelsen udbetales til forældremyndighedsindehaverne og er som udgangs-
punkt ligedelt mellem forældremyndighedsindehaverne med halvdelen til
hver. Er forældremyndighedsindehaverne ikke samboende, afhænger det af
en række omstændigheder, om der skal ske ligedeling, jf. § 4 i lov om en
børne- og ungeydelse.
Ydelsen indkomstaftrappes med 2 pct. af den del af indkomsten (topskatte-
grundlaget), der overstiger 852.600 kr. (2023-niveau), jf. § 1a i lov om en
børne- og ungeydelse. Derudover gælder der et optjeningsprincip, som in-
debærer, at personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, og som
ikke har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 6 år inden for de
seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører, optjener retten
til den fulde børne- og ungeydelse gradvist, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, og stk. 2, i
lov om en børne- og ungeydelse.
3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som led i Aftale om Vinterhjælp af 23. september 2022 foreslås det, at
børne- og ungeydelsen midlertidigt forhøjes i 2023 med 660 kr. pr barn. Det
foreslås endvidere, at forhøjelsen på 660 kr. pr. barn i sin helhed udbetales
for så vidt angår børneydelsen med den første udbetaling i 2023, dvs. januar
2023, og for så vidt angår ungeydelsen med udbetalingerne i 1. kvartal 2023.
Baggrunden for forskellen imellem udbetalingstidspunkterne skyldes admi-
nistrative hensyn og sikrer, at der for så vidt angår de børn, der fylder 15 år
i januar og februar 2023, udbetales den samme ydelse som for andre børn,
uanset at de i perioden overgår fra børne- til ungeydelse.
I 2023 vil satserne således efter forslaget udgøre 19.644 kr. pr. år for de 0-
2-årige, 15.684 kr. pr. år for de 3-6-årige og 12.480 kr. pr. år for de 7-17-
årige, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov om en børne- og ungeydelse.
Da forhøjelsen alene udbetales i 2023, vil der ikke ske regulering i henhold
til den gældende regel i § 1, stk. 3. Dog vil der ske regulering efter det gæl-
dende § 5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse, i de tilfælde, hvor et
UDKAST
11
barn fylder 18 år i løbet af januar 2023, og der dermed sker en forholdsmæs-
sig reduktion af ydelsen. Den forholdsmæssige reduktion vil tillige gælde
for den foreslåede forhøjelse.
Udbetaling, administration m.v. af forhøjelsen foreslås derudover at følge
de gældende regler i lov om en børne- og ungeydelse. Det foreslås således
bl.a., at forhøjelsen udbetales til forældremyndighedsindehaverne og som
udgangspunkt ligedeles mellem forældremyndighedsindehaverne med halv-
delen til hver. Forhøjelsen foreslås derudover bl.a. at følge reglerne for ind-
komstaftrapning, dvs. at børne- og ungeydelsen og den foreslåede forhøjelse
af børne- og ungeydelse samlet set indkomstaftrappes med 2 pct. af den del
af indkomsten, der overstiger 852.600 kr. i 2023. Den foreslåede forhøjelse
skal tillige være omfattet af reglerne for gradvis optjening af børne- og un-
geydelsen for personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, og som
ikke har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 6 år inden for de
seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører.
At udbetalingen af den foreslåede forhøjelse af børneydelsen foreslås at ske
i 1. kvartal 2023 medfører, at der skal være erhvervet ret til udbetaling af
børneydelsen i 1. kvartal 2023, før der kan opnås ret til udbetaling af forhø-
jelsen af børneydelse. Konkret betyder det, at forældremyndighedsindeha-
vere til børn, der er født den 1. januar 2023 eller senere, eller i øvrigt ikke
opfylder betingelserne for børneydelsen, jf. § 2, stk. 1, i lov om en børne-
og ungeydelse, ikke erhverver ret til udbetaling af forhøjelsen, da der ikke
er erhvervet ret til udbetaling af børneydelse i 1. kvartal 2023. Ligeledes
skal der for udbetaling af forhøjelsen til ungeydelsen være erhvervet ret til
udbetaling af ungeydelsen i henholdsvis januar, februar og marts 2023.
3.3. Forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og udvidelse af perioden
for aldersopsparingens høje loft
3.3.1. Gældende ret
Efter gældende ret kan personer, der har mere end 5 år til folkepensionsal-
deren, årligt indbetale 5.700 kr. på aldersopsparing (2023-niveau). Fra og
med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når
folkepensionsalderen, kan der årligt indbetales op til 56.900 kr. (2023-ni-
veau). Det følger af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Hvis en person påbegynder udbetalinger fra en ratepension, en pensionsord-
ning med løbende udbetalinger eller en indeksordning, betales der af indbe-
talinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft på
56.900 kr. (2023-niveau), som sker i efterfølgende indkomstår, en afgift på
UDKAST
12
40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger den lave indbeta-
lingsgrænse på 5.700 kr. (2023-niveau). Det følger af pensionsbeskatnings-
lovens § 25 A, stk. 6, 1. pkt. Sådanne udbetalinger benævnes ofte diskvali-
ficerende pensionsudbetalinger. Der er tale om en værnsregel, som forhin-
drer, at eksisterende pensionsopsparing i form af ratepensioner og livrenter
m.v. flyttes til aldersopsparing. Hvis det uden konsekvenser for mulighe-
derne for indskud på aldersopsparing var muligt at påbegynde udbetaling af
en ratepension eller livrente m.v., ville det være muligt at nedbringe eksi-
sterende pensionsopsparing, som til sin tid kan føre til aftrapning af offent-
lige ydelser, og lade udbetalingerne finansiere indskuddene på aldersopspa-
ring, der ikke medfører aftrapning.
Det nævnte grænser reguleres hvert år efter reglerne i personskattelovens §
20.
3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med Aftale om etablering af en grøn fond mellem regeringen, Venstre, So-
cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative
Folkeparti om af 24. juni 2022 er det aftalt at øge grænsen for, hvor meget
personer med mere end 5 år til folkepensionsalderen årligt kan indbetale på
en aldersopsparingsordning med 3.000 kr. til 8.500 kr. med virkning fra 1.
januar 2024. Det anførte indbetalingsloft er i Aftale om etablering af en grøn
fond angivet i 2022-niveau.
Som en del af finansieringen af Aftale om Vinterhjælp af den 23. september
2022 foreslås det at fremrykke denne forhøjelse af aldersopsparingens lave
loft fra 2024 til 2023. Det er ligeledes aftalt at udvide perioden for alders-
opsparingens høje loft fra 5 til 7 år før folkepensionsalderen med 2 år. Mer-
provenuet er en følge af fremrykning af provenu som følge af øgede indbe-
talinger til aldersopsparing og tilsvarende lavere fradragsberettigede pensi-
onsindbetalinger (livrente og ratepension).
Det foreslås på denne baggrund at forhøje det lave loft for indbetaling til
aldersopsparing med 3.000 kr. til 8.500 kr. i 2022-niveau. I 2023-niveau
svarer det til en forhøjelse af grænsen på 5.700 kr. med 3.100 kr. til 8.800
kr. Dermed vil personer, der er omfattet af det lave loft for indbetalinger til
aldersopsparing i indkomståret 2023 kunne indbetale op til 8.800 kr. til al-
dersopsparing.
Personer, der er omfattet af det høje loft for indbetalinger til aldersopspa-
ring, men som har modtaget diskvalificerende pensionsudbetalinger, vil der-
med ligeledes kunne indbetale op til 8.800 kr. i 2023-niveau til aldersopspa-
ring. Efter gældende ret vil de alene kunne indbetale 5.700 kr.
UDKAST
13
Det foreslås desuden at udvide perioden for aldersopsparingens høje loft
med 2 år. Det betyder, at personer, der i 2023 højst har 7 år til folkepensi-
onsalderen, i indkomståret 2023 vil kunne indbetale op til 56.900 kr. på al-
dersopsparing. Konkret vil den foreslåede udvidelse i indkomståret 2023
gælde personer, der i kalenderåret 2023 fylder 61 år, idet deres folkepensi-
onsalder er 67 år, hvorfor der i indkomståret 2023 vil være 6 år til denne.
Har de pågældende personer modtaget diskvalificerende pensionsudbetalin-
ger, vil de dog alene kunne indbetale op til 8.800 kr. til aldersopsparing.
Personer, der i kalenderåret 2023 fylder 62 år, vil allerede efter gældende
ret i indkomståret 2023 kunne indbetale op til 56.900 kr. på aldersopsparing,
idet der i indkomståret 2023 er fem år til deres folkepensionsalder på 67 år.
Personer, der i kalenderåret 2023 fylder 60 år, vil i indkomståret 2023 ikke
kunne indbetale det høje beløb, idet der i dette år er otte år til deres folke-
pensionsalder på 68 år. I indkomståret 2024 vil de nævnte personer kunne
indbetale det høje beløb, fordi de i dette år vil have 7 år til deres folkepen-
sionsalder.
3.4. Indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske stater og deres
institutioner
3.4.1. Gældende ret
Selskaber og foreninger m.v. med hjemsted i udlandet er efter reglerne i
selskabsskattelovens § 2 skattepligtige til Danmark af visse nærmere opreg-
nede indkomsttyper. Der foreligger i disse tilfælde begrænset skattepligt til
Danmark.
Kredsen af skattepligtige er efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, 1. pkt.,
afgrænset til kun at omfatte de selskaber og foreninger m.v., der svarer til
de former for selskaber og foreninger m.v., der er undergivet fuld skattepligt
til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Reglerne om begrænset
skattepligt til Danmark omfatter dermed ikke fremmede stater som sådan,
herunder statsinstitutioner, der udgør en integreret del af staten. Derimod
omfatter skattepligten udenlandske statslige enheder, der er selvstændige
enheder svarende til de typer af juridiske enheder, som er omfattet af sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1.
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er udenlandske selskaber og
foreninger m.v. som udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytte,
der modtages af danske aktier. Der gælder dog en række undtagelser fra
denne skattepligt.
UDKAST
14
Den begrænsede skattepligt omfatter ikke udbytte fra danske investerings-
selskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra danske
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 5 c. Endvidere omfatter skattepligten ikke udbytte af datter-
selskabsaktier, hvis beskatningen skal nedsættes eller frafaldes efter EU’s
moder-/datterselskabsdirektiv (direktiv 2011/96/EU om en fælles beskat-
ningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater)
eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Ved datterselskabsaktier
forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen
i datterselskabet. Yderligere omfatter skattepligten ikke koncernselskabsak-
tier, der ikke er datterselskabsaktier, hvis det udbyttemodtagende koncern-
selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og beskat-
ningen skulle være nedsat eller frafaldet efter EU’s moder-/datterselskabs-
direktiv eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis der havde væ-
ret tale om datterselskabsaktier. Ved koncernselskabsaktier forstås aktier,
hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter reg-
lerne om national sambeskatning eller kan sambeskattes efter reglerne om
international sambeskatning.
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 8, beskattes udbytter som udgangspunkt
med 22 pct. Hvor der er tale om af datterselskabsaktier eller koncernsel-
skabsaktier, og den retmæssige ejer af udbyttet er skattemæssigt hjemmehø-
rende i et af de i ligningslovens § 5 H, stk. 2, oplistede lande, beskattes ud-
bytter dog med 44 pct. De lande, der opregnes i ligningslovens § 5 H, stk.
2, indgår på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner
(EU’s sortliste over skattely). Endelig beskattes udbytte med 15 pct., hvor
det udbyttemodtagende selskab ejer mindre end 10 pct. i det udbyttegivende
selskab og er hjemmehørende i en stat, hvis kompetente myndighed skal
udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention
eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark
og den stat, hvor det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende, hvori
der er aftalt en lavere beskatning end den, der følger af dansk lovgivning,
nedsættes beskatningen i overensstemmelse hermed.
Ved udlodning af udbytte skal der indeholdes en udbyttekildeskat på 27 pct.,
jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1. Ved udlodning af udbytte af datterselskabs-
aktier og koncernselskabsaktier, hvor udbyttemodtageren er hjemmehø-
rende i et af de i ligningslovens § 5 H, stk. 2, anførte lande, skal der inde-
holdes en udbyttekildeskat på 44 pct.
UDKAST
15
Der skal ikke indeholdes udbyttekildeskat, når udbyttet modtages af et uden-
landsk selskab, som efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, kan mod-
tage udbyttet skattefrit, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 4. Derudover inde-
holder kildeskattelovens § 65, stk. 3, en bestemmelse om, at skatteministe-
ren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i ud-
bytte, der ikke skal medregnes ved modtagerens indkomstopgørelse. Be-
myndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021
om kildeskat, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1084 af 23. juni 2022. Ef-
ter bekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 1, kan indeholdelse af udbytte bl.a.
undlades, når der forevises et frikort. Frikort kan efter bekendtgørelsens §
30, stk. 2, nr. 3, bl.a. udstedes til fremmede stater.
Hvor der efter reglerne i kildeskattelovens § 65 er indeholdt en udbyttekil-
deskat, som overstiger den endelige udbytteskat, der skal betales efter sel-
skabsskattelovens § 2, stk. 8, eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan
udbyttemodtager anmode Skatteforvaltningen om refusion af den del af den
indeholdte udbytteskat, der overstiger den endelige skat.
3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er vurderingen, at det ikke vil stride mod Danmarks folkeretlige forplig-
telser at indføre begrænset skattepligt på udbytter med kilde her i landet, når
udbytterne oppebæres af fremmede stater og deres institutioner.
Der er stater, som har indrettet sig på en sådan måde, at enheder, der er en
integreret del af staten, står for en placering af statslige midler i aktier og
andre værdipapirer med det formål at opnå et afkast. En sådan aktivitet i
form af formueplacering vurderes ikke at adskille sig i en sådan grad fra
selskabers og foreningers erhvervelse af aktier, at det kan berettige til, at
staterne og deres institutioner ikke bør være skattepligtige af aktieudbytter.
Som en del af finansieringen af Aftale om Vinterhjælp af den 23. september
2022 foreslås det således, at der indføres en hjemmel til at beskatte frem-
mede stater og deres institutioner af udbytter af danske aktier.
Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse som § 2 E i selskabsskatte-
loven om skattepligt for fremmede stater og deres institutioner af udbytte af
danske aktier.
Skattepligten vil efter forslaget skulle omfatte alle aktieudbytter undtagen
udbytter fra danske investeringsselskaber og udbytter fra danske investe-
ringsinstitutter med minimumsbeskatning. Begrundelsen for de to foreslå-
ede undtagelser er, at udbytter fra danske investeringsselskaber og investe-
UDKAST
16
ringsinstitutter generelt er undtaget fra den begrænsede skattepligt af udbyt-
ter, idet de pågældende investeringsselskaber og investeringsinstitutter, uan-
set deres status som skattefrie, er pålagt en skat på 15 pct. af udbytter af
danske aktier.
Efter forslaget vil fremmede stater og deres institutioner skulle beskattes af
udbytter uanset statens eller dens institutions ejerandel i det danske selskab.
Det foreslås endvidere, at fremmede stater og deres institutioner vil skulle
betale en skat på 22 pct. Dette svarer til den skattesats, som er udgangspunk-
tet for beskatningen af udbytter, hvor modtageren er et udenlandsk selskab
eller en udenlandsk forening.
Hvor der i gældende regler om den begrænsede skattepligt for selskaber m.v.
sondres på grundlag af størrelsen af ejerandelen, har dette sammenhæng
med det forhold, at der i selskabsforhold er tale om en kædebeskatning, hvor
det udloddede beløb endnu ikke er tilgået den ultimative aktionær i ejerkæ-
den. Dette gør sig ikke gældende, hvor udbyttemodtager er en stat eller en
institution, der udgør en integreret del af staten.
Der vurderes derfor ikke at være grundlag for at indføre en regel, hvor der
differentieres ud fra ejerandelens størrelse.
Reglen om beskatning af udbytter med 44 pct., hvor modtageren er hjem-
mehørende i et af de i ligningslovens § 5 H, stk. 2, anførte lande, skal ses i
sammenhæng med, at selskaber og fysiske personer ved at vælge netop et af
disse lande som hjemsted, kan opnås en lempelig beskatning. Dette gør sig
imidlertid ikke gældende i forhold til selve den pågældende stat og dens
institutioner, hvorfor der ikke er grundlag for at pålægge de pågældende sta-
ter en beskatning på 44 pct., af udbytter, som staten måtte modtage i egen-
skab af aktionær.
Den foreslåede beskatning på 22 pct. af det udloddede beløb vil dog skulle
nedsættes eller helt bortfalde, hvis der er indgået en dobbeltbeskatnings-
overenskomst mellem Danmark og den udbyttemodtagende fremmede stat
eller statsinstitution, og der heri er aftalt en lavere, eller slet ingen, beskat-
ning. Beskatningen vil typisk være på 15 pct.
UDKAST
17
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår 2023
Den del af forslaget, der vedrører en nedsættelse af den almindelige elafgift,
reducerer den almindelige elafgift med 69,7 øre/kWh fra og med den 1. ja-
nuar 2023 til og med den 30. juni 2023 (2023-priser). Mindreprovenuet efter
tilbageløb og adfærd udgør ca. 3,5 mia. kr. i 2023 (2023-priser).
Det skønnes, at den varige virkning af lempelsen udgør ca. 30 mio. kr.
Der er tale om en meget stor lempelse, men i en begrænset periode, hvor
priserne på el er høje og har store udsving. Isoleret set forventes lempelsen
at medføre et øget forbrug af el, men da lempelsen er midlertidig og sker på
et tidspunkt, hvor priserne på el er høje, er de adfærdsmæssige konsekvenser
meget usikre. Der skønnes ikke at være væsentlige varige adfærdsmæssige
konsekvenser, herunder påvirkning af CO2.
Det er primært husholdningerne, der vil få gavn af en lavere almindelig el-
afgift. De ikkemomsregistrerede erhverv m.v. er dog også omfattet af den
almindelige elafgift. For en almindelig husholdning med et forbrug på ca.
4.000 kWh skønnes lempelsen at udgøre ca. 1.700 kr. (inkl. moms) i 2023.
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af nedsættelse af den almindelige elafgift
Mio. kr. (2023-niveau)
2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2023
Umiddelbar virkning -4.300 0 0 0 -4.300
Virkning efter tilbageløb -3.500 0 0 0 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd -3.500 0 0 0 -
Anm: Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.
4.1.2. Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023
Den del af lovforslaget, der vedrører en midlertidig forhøjelse af børne- og
ungeydelsen, skønnes i 2023 at medføre merudgifter på ca. 740 mio. kr. i
umiddelbar virkning og ca. 600 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Målt i
varig virkning skønnes merudgifter på ca. 5 mio. kr. årligt efter tilbageløb
og adfærd. I finansåret 2023 skønnes merudgifter på 700 mio. kr.
Forslaget skønnes at medføre en højere børne- og ungeydelse for ca. 1,15
mio. børn. De samlede udgifter til børne- og ungeydelse skønnes i 2023 at
blive ca. 15,3 mia. kr. ekskl. den midlertidige forhøjelse.
UDKAST
18
Skattefritagelsen for børne- og ungeydelse er en skatteudgift, der med for-
højelsen forøges med ca. 300 mio. kr. i 2023.
Forslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regi-
oner.
Tabel 3. Merudgifter ved midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen
Mio. kr. (2023-niveau) 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2023
Umiddelbar virkning 740 - - 10 740
Virkning efter tilbageløb 570 - - 5 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd 600 - - 5 -
4.1.3. Forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og udvidelse af perioden
for aldersopsparingens høje loft
Den del af lovforslaget, der vedrører en forhøjelse af aldersopsparingens
lave loft, fra 5.700 kr. til 8.800 kr. (2023-niveau), skønnes i 2023 at medføre
et merprovenu på ca. 1.100 mio. kr. i umiddelbar virkning og 1.100 mio. kr.
efter tilbageløb og adfærd. I 2024 og 2025 skønnes forslaget at medføre et
merprovenu på hhv. ca. 1.700 mio. kr. og 2.400 mio. kr. i umiddelbar virk-
ning. I virkningen for 2023 er der taget udgangspunkt i indbetalingsmønste-
ret for aldersopsparing i 2021.
I provenuvirkningerne for 2024 og 2025 er der indregnet en yderlige effekt
af øget brug af aldersopsparing. Den øgede brug af aldersopsparing i 2024
og 2025 kan bl.a. henføres til, at der med Lov nr. 875 af 21. juni 2022 er
vedtaget, at en betydelig del af de barrierer for brugen af aldersopsparing,
der relaterer sig til modregning, er fjernet, hvorved incitamentet til brug af
aldersopsparing øges. Effekten fra dette er fuldt indregnet i 2025 og indreg-
net med halv virkning i 2024.
Beregningsteknisk forudsættes det, at tilbageløbet indfinder sig i takt med,
at folk går på pension. Adfærd fra omlægning fra fradragsberettigede ind-
betalinger til aldersopsparing forudsættes at være omtrent neutral. Det dæk-
ker dels over lavere forbrugsmuligheder på kort sigt, da færre indbetalinger
til fradragsberettigede pensionsordninger medfører lavere pensionsfradrag,
mens forbrugsmuligheder set over hele livet stiger som følge af, at udbeta-
linger fra aldersopsparing ikke modregnes i offentlige ydelser. Der er ikke
et umiddelbart grundlag for at skønne over nettoeffekten heraf.
UDKAST
19
Merprovenuet er en følge af fremrykning af provenu som følge af øgede
indbetalinger til aldersopsparing og tilsvarende lavere fradragsberettigede
pensionsindbetalinger (livrente og ratepension). Opgjort i varig virkning
skønnes et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. -700 mio. kr.
årligt. Den negative varige virkning dækker over at den gennemsnitlige sam-
mensatte marginalskat på indbetalingstidspunktet forudsættes at være lavere
end den gennemsnitlige sammensatte marginalskat på udbetalingstidspunk-
tet.
I finansåret 2023 skønnes et merprovenu på ca. 900 mio. kr., hvor det be-
regningsteknisk er lagt til grund, at pensionsselskaberne indbetaler en
aconto skat på 40 pct. for de arbejdsgiveradministreret indbetalinger til al-
dersopsparing. For de privatadministreret indbetalinger er det forudsat, at
halvdelen af de personer, der øger deres indbetalinger til aldersopsparing i
2023, ændrer deres forskudsopgørelse i løbet af 2023. Den resterende del af
merprovenuet for 2023 vil blive udmøntet som reduceret overskydende skat
eller øget restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2023 i foråret 2024.
Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu for kommunerne
på ca. 700 mio. kr. i 2023. Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske
konsekvenser for indkomståret 2023, da det ikke indgår i det statsgarante-
rede udskrivningsgrundlag for 2023. I den forbindelse vil der, for så vidt
angår indkomstskatterne for de kommuner, der vælger at selvbudgettere de-
res udskrivningsgrundlag i 2023, ske en neutralisering af lovens virkning
med afregning af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2023 i
2026.
Tabel 4. Merprovenu ved forhøjelse af aldersopsparingens lave indbetalingsloft
Mio. kr. (2023-niveau) 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2023
Umiddelbar virkning 1.100 1.700 2.400 -1.000 900
Virkning efter tilbageløb 1.100 1.700 2.400 -700 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd 1.100 1.700 2.400 -700 -
Umiddelbar virkning for kommune-
skatten
700 1.100 1.500 - -
Den del af lovforslaget, der vedrører en udvidelse af perioden for aldersop-
sparingens høje indbetalingsloft, fra fem til syv år før folkepensionsalderen,
skønnes i 2023 at medføre et merprovenu på ca. 200 mio. kr. i umiddelbar
virkning og 200 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Merprovenuet er en
UDKAST
20
følge af fremrykning af provenu som følge af øgede indbetalinger til alders-
opsparing og tilsvarende lavere indbetalinger til fradragsberettigede pensi-
oner (livrente og ratepension).
I finansåret 2023 skønnes et merprovenu for 200 mio. kr., hvor det bereg-
ningsteknisk er lagt til grund, at pensionsselskaberne indbetaler en aconto
skat på 40 pct. for de arbejdsgiveradministreret indbetalinger til aldersop-
sparing. For de privatadministreret indbetalinger er det forudsat, at halvde-
len af de personer, der øger deres indbetalinger til aldersopsparing i 2023,
ændrer deres forskudsopgørelse i løbet af 2023.
Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu for kommunerne
på ca. 150 mio. kr. i 2023. Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske
konsekvenser for indkomståret 2023, da det ikke indgår i det statsgarante-
rede udskrivningsgrundlag for 2023. I den forbindelse vil der, for så vidt
angår indkomstskatterne for de kommuner, der vælger at selvbudgettere de-
res udskrivningsgrundlag i 2023, ske en neutralisering af lovens virkning
med afregning af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2023 i
2026.
Tabel 5. Merprovenu ved udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje indbetalingsloft
Mio. kr. (2023-niveau) 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2023
Umiddelbar virkning 200 300 600 -150 200
Virkning efter tilbageløb 200 300 600 -100 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd 200 300 600 -100 -
Umiddelbar virkning for kommune-
skatten
150 - - - -
4.1.4. Indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske stater og deres
institutioner
Den del af forslaget, der vedrører indførelse af skattepligt på udbytter til
fremmede stater og statsinstitutioner, som udgør en integreret del af staten,
indebærer, at der fremover vil blive indeholdt kildeskat på 27 pct. ved ud-
lodninger til de pågældende investorer. Den danske beskatningsret vil dog
typisk være begrænset af de konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomster,
som Danmark har indgået med andre stater. Det betyder, at fremmede stater
og statsinstitutioner, som udgør en integreret del af staten, ofte vil være be-
rettiget til at anmode om refusion af indeholdt udbyttekildeskat, som over-
stiger den endelige udbytteskat, som typisk vil udgøre 15 pct.
UDKAST
21
Det vurderes med betydelig usikkerhed, at denne del af forslaget vil medføre
et årligt merprovenu på ca. 350 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Tabel 6. Økonomiske konsekvenser af skattepligt på udbytter til fremmede stater m.v.
Mio. kr. (2023-niveau) 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2023
Umiddelbar virkning
350
350 350 350 350
Virkning efter tilbageløb 350 350 350 350 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd 350 350 350 350 -
Umiddelbar virkning for kommune-
skatten
- - - - -
Anm.: Provenuvirkningen af forslaget om indførelse af skattepligt på udbytter til fremmede stater og deres insti-
tutioner er angivet som helårsvirkning, uagtet at denne del af forslaget opnår virkning pr. 1. marts 2023. Det
vurderes dog ikke at have betydelig indflydelse på provenuets størrelse i 2023, idet danske (noterede) selskaber,
baseret på historiske udlodninger, ikke forventes at udlodde betydelige udbytter i januar og februar. Virknings-
tidspunktet vil dog trække i retning af at reducere merprovenuets størrelse i 2023. Provenuvirkningen er afrundet
til nærmeste 50 mio. kr.
Det er lagt til grund, at fremmede stater ikke vil ændre adfærd, hvis der ind-
føres beskatning af danske udbytter, og virkningen er opgjort som helårs-
virkning.
Udbytteskatten opkræves som en kildeskat ved selve udbytteudlodningen,
hvorfor forslaget i finansåret 2023 vil svare til virkningen i indkomståret,
hvis det forudsættes, at en evt. refusion af indeholdt kildeskat, som oversti-
ger den endelige udbytteskat, udbetales i samme år. Hvis udbetaling af re-
fusion finder sted på et senere tidspunkt, kan virkningen i finansåret princi-
pielt overstige virkningen i indkomståret.
Hele provenuet fra beskatning af udbytte tilfalder staten, hvorfor denne del
af forslaget ikke har provenumæssige konsekvenser for kommunerne og re-
gionerne.
4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
Det vurderes, at lovforslaget i relevant omfang er udformet i overensstem-
melse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Navnlig er
lovforslaget udformet i overensstemmelse med princip #3 om at muliggøre
hel eller delvis automatisk sagsbehandling ved brug af objektive kriterier og
princip #6 om anvendelse af offentlig infrastruktur.
Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række store, komplekse it-
udviklingsprojekter, som særligt frem mod udgangen af 2024 lægger beslag
UDKAST
22
på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal der-
for prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i
Skatteforvaltningen. De eventuelle administrative udgifter til it-understøt-
telse vil skulle prioriteres inden for Skatteministeriets rammer og it-udvik-
lingskapacitet. Disse rammer forventes fastsat i forbindelse med en forven-
tet kommende flerårsaftale for Skatteforvaltningen. Dertil kommer, at det
kan gøre implementeringen af ordningerne mere risikofyldt, hvis der viser
sig behov for at gennemføre væsentlige ændringer i skatteforvaltningens le-
gacy-systemer.
4.2.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår 2023
Den foreslåede nedsættelse af den almindelige elafgift vurderes isoleret set
ikke at medføre implementeringsmæssige konsekvenser for Skatteforvalt-
ningen.
4.2.2. Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023
Lovforslagets del vedrørende forhøjelse af børne- og ungeydelsen vurderes
at medføre administrative udgifter for Udbetaling Danmark på op til 2 mio.
kr. i 2023. Udgifterne vedrører tilpasninger i eksisterende breve og syste-
mer, intern og ekstern kommunikation, samt test og involvering af leveran-
dører.
4.2.3. Forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og udvidelse af perioden
for aldersopsparingens høje loft
Lovforslagets del vedrørende aldersopsparing vurderes isoleret set at med-
føre implementeringsmæssige konsekvenser for Skatteforvaltningen på 0,3
mio. kr. i 2023 og 0,2 mio. kr. årligt i 2025-2029. Heraf udgør opgaver i
Skattestyrelsen vedrørende vejledning og kommunikation 0,2 mio. kr. i
2023. De resterende 0,1 mio. kr. i 2023 og 0,2 mio. kr. årligt i 2025-2029
vedrører systemudvikling i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
4.2.4. Indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske stater og deres
institutioner
Lovforslagets del vedrørende skattepligt på udbytte til udenlandske stater
og deres institutioner vurderes isoleret set at medføre implementeringsmæs-
sige konsekvenser for Skatteforvaltningen på 0,6 mio. kr. i 2023 og 0,5 mio.
kr. årligt fra og med 2024. Udgifterne vedrører samlet set opgaver i Skatte-
styrelsen forbundet med tilbagekaldelse af frikort, udstedelse og efterkon-
trol af færre frikort samt håndtering af et øget antal refusionsanmodninger.
UDKAST
23
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Den foreslåede nedsættelse af den almindelige elafgift har begrænset effekt
for erhvervslivet. Det skyldes, at det primært er husholdninger, der betaler
den almindelige elafgift i dag. Dog betaler også ikkemomsregistrerede er-
hverv den almindelige elafgift, hvorved der kan være en positiv effekt.
Lovforslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet.
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Den foreslåede forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og udvidelse af
perioden for aldersopsparingens høje loft vurderes at indebære administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet. Grundet den hastende karakter af lov-
forslaget opgøres de erhvervsøkonomiske konsekvenser ikke inden høring
og fremsættelse, men hurtigst muligt herefter.
Lovforslaget medfører i øvrigt ikke administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
En midlertidig nedsættelse af den almindelige elafgift forventes at øge det
samlede elforbrug i 2023. Lempelsen af elafgiften kan på kort sigt øge den
danske CO2-udledning, da den marginale elproduktion ikke vurderes at være
fossilfri i 2023. En nedsættelse af den almindelige elafgift kan dog også i
vist omfang trække i retning af en reduktion af CO2-udledninger fra dansk
grund. Husholdninger, der anvender el som sekundær opvarmningskilde, vil
modtage en afgiftslempelse, og dermed kan det medføre et øget elforbrug til
opvarmning, som i et vist omfang kan erstatte opvarmning fra fossile kilder.
Samlet set forventes der ikke at være en væsentlig stigning i CO2-udlednin-
gerne ved den foreslåede lempelse af den almindelig elafgift.
Lovforslaget medfører i øvrigt ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget notificeres for så vidt angår ændringen af elafgiften i overens-
stemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535
UDKAST
24
(informationsproceduredirektivet). Der er tale om en skattemæssig foran-
staltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.
Den danske stat og dens institutioner er fritaget for skattepligt, jf. selskabs-
skattelovens § 3, stk. 1, nr. 1. Med forslaget om en udbyttebeskatning af
fremmede stater og deres institutioner vil der indtræde en forskel i forhold
til behandlingen af udbytter, som udbetales til den danske stat og dens insti-
tutioner. Det er imidlertid vurderingen, at denne forskellige behandling vil
være forenelig med EU-retten.
En dansk beskatning af en fremmed stat vil indebære en forøgelse af det
danske skatteprovenu og vil dermed udgøre et ekstra bidrag til finansiering
af den danske stats udgifter. Omvendt vil en dansk beskatning af den danske
stat ikke tilføre statskassen øgede midler til finansiering af de offentlige ud-
gifter, idet der vil blot være tale om en overførsel af midler inden for staten.
Som følge af denne forskel i virkningen af at indføre en beskatning af hen-
holdsvis den danske stat og en fremmed stat er det vurderingen, at der ikke
foreligger sammenlignelige situationer, og at det derfor må anses for at være
foreneligt med EU’s regler om kapitalens fri bevægelighed at indføre en be-
grænset skattepligt af udbytter for fremmede stater.
Lovforslaget medfører i øvrigt ikke EU-retlige konsekvenser.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra og med den 23. september 2022 til
og med den 26. september 2022 kl. 11.00 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark,
AmCham Denmark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ar-
bejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, ATP, Biobrændselsforeningen,
Blik- og Rørarbejderforbundet, Boligselskabernes Landsforening, Borger-
og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for De-
central Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Branchefor-
eningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og
Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Denmark,
CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks
Idrætsforbund, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere,
Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Dan-
marks Skibskredit, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening,
Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat
Brancheforening, DI Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Green Po-
wer Danmark, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk
UDKAST
25
Gasteknisk Center, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journa-
listforbund, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandler-forening,
Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Mobilitet, Dansk Musiker
Forbund, Dansk PersonTransport, Dansk Planteværn, Dansk Retursystem
A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told og Skatte-
forbund, Danske Advokater, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske
Erhvervsskoler, Danske Familieadvokater, Danske Halmleverandører,
Danske Handicaporganisationer, Danske Produktionsskolers Lærerfor-
ening, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Universiteter,
DANVA, Den Danske Bilbranche, Den Danske Dommerforening, Den
Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Landinspektørforening, Det
Centrale Handicapråd, Det økologiske Råd, DGI, DI, DI Transport, Digita-
liseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Drivkraft Danmark, DTL, EjendomDanmark, Eksportrådet, EmballageIn-
dustrien, Energi Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet,
Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering (OBR), FH – Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssek-
torens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Forbrugerrådet Tænk,
Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Lystbådehavne i
Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Biogasbran-
chen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Reviso-
rer, Forsikring og Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionæ-
rer, FSE, FSR – danske revisorer, Fællesrådet for Foreninger for Uddan-
nelses- og Erhvervsvejledningen, GAFSAM, GRAKOM, Greenpeace
Danmark, Grønlands Selvstyre, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HO-
RESTA, Oxfam IBIS, Investering Danmark, Justitia, Kapitalmarked Dan-
mark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kulturhusene i
Danmark, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforenin-
gen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulyk-
kesskadede, Landsskatteretten, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisa-
tion, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Løn-
modtagernes Dyrtidsfond, Metalemballagegruppen, Miljøstyrelsen, Mine-
ralolie Brancheforeningen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalban-
ken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk
Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkens Landsforening, Dansk
Offshore, Parcelhusejernes Landsorganisation, Plastindustrien, Procesin-
dustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Restaurations-
branchen.dk, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsombuddet på Færøerne,
Rigsrevisionen, RockwoolFonden, Sammenslutning af Karosseribyggere
og Autooprettere i Danmark, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen,
SKAD – Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, SEGES,
UDKAST
26
Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Sundheds-
kartellet, Søfartsstyrelsen, Vedvarende Energi, Tekniq, VELTEK, Vin og
Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark,
WWF, Ældre Sagen, økologisk Landsforening og Økonomistyrelsen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser
for stat, kom-
muner og regi-
oner
Den del af lovforslaget, der vedrører
en forhøjelse af aldersopsparingens
lave loft, skønnes at medføre et mer-
provenu efter tilbageløb og adfærd
på ca. 1.100 mio. kr. i 2023.
Den del af lovforslaget, der vedrører
en udvidelse af perioden for alders-
opsparingens høje indbetalingsloft,
skønnes at medføre et merprovenu
efter tilbageløb og adfærd på ca. 200
mio. kr. i 2023.
Den del af lovforslaget, som vedrø-
rer indførelse af skattepligt på udbyt-
ter til fremmede stater m.v., skønnes
at medføre et årligt merprovenu efter
tilbageløb og adfærd på ca. 350 mio.
kr. fra og med 2023.
Nedsættelsen af elafgiften vil med-
føre et mindreprovenu, der efter til-
bageløb og adfærd udgør ca. 3,5
mia. i 2023.
Den midlertidige forhøjelse af
børne- og ungeydelsen skønnes at
medføre merudgifter efter tilbage-
løb og adfærd på ca. 600 mio. kr. i
2023.
Implemente-
ringskonse-
kvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen. Den del af lovforslaget, der vedrø-
rer forhøjelse af børne- og unge-
ydelsen vurderes at medføre admi-
nistrative udgifter for Udbetaling
Danmark på op til 2 mio. kr. i 2023.
Lovforslagets del vedrørende al-
dersopsparing vurderes isoleret set
at medføre implementeringsmæs-
UDKAST
27
sige konsekvenser for Skattefor-
valtningen på 0,3 mio. kr. i 2023 og
0,2 mio. kr. årligt i 2025-2029.
Lovforslagets del vedrørende skat-
tepligt på udbytte til udenlandske
stater og deres institutioner vurde-
res isoleret set at medføre imple-
menteringsmæssige konsekvenser
for Skatteforvaltningen på 0,6 mio.
kr. i 2023 og 0,5 mio. kr. årligt fra
og med 2024.
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervsli-
vet
Lovforslaget har begrænset effekt
for erhvervslivet.
Ingen.
Administrative
konsekvenser
for erhvervsli-
vet
Ingen. Den foreslåede forhøjelse af alders-
opsparingens lave loft og udvidelse
af perioden for aldersopsparingens
høje loft vurderes at indebære ad-
ministrative konsekvenser for er-
hvervslivet. Grundet den hastende
karakter af lovforslaget opgøres de
erhvervsøkonomiske konsekvenser
efterfølgende.
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen. En nedsættelse af den almindelige
elafgift forventes at øge det sam-
lede elforbrug. Lempelsen af elaf-
giften kan på kort sigt øge den dan-
ske CO2-udledning, da den margi-
nale elproduktion ikke vurderes at
være fossilfri i 2023. En nedsæt-
telse af den almindelige elafgift kan
dog også i vist omfang trække i ret-
UDKAST
28
ning af en reduktion af CO2-udled-
ninger fra dansk grund. El anvendt
som sekundær opvarmningskilde i
husholdninger vil modtage en af-
giftslempelse, og dermed kan det
medføre et øget elforbrug til op-
varmning, som i et vist omfang kan
erstatte opvarmning fra fossile kil-
der. Samlet set forventes der ikke at
være en væsentlig stigning i CO2-
udledningerne ved den foreslåede
lempelse af den almindelig elafgift.
Miljø- og na-
turmæssige
konsekvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredi-
rektivet). Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke
gælder nogen stand still-periode.
Det anses for foreneligt med EU’s regler om kapitalens fri bevægelighed
at indføre en begrænset skattepligt af udbytter for fremmede stater, selv
om den danske stat er skattefri, da der ikke kan anses for at foreligge en
sammenlignelig situation.
Er i strid med
de fem princip-
per for imple-
mentering af
erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav
i EU-regule-
ring (sæt X)
Ja Nej
X
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det bestemmes i elafgiftslovens § 1, at der efter lovens bestemmelser skal
svares afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet. Efter
elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 1, påhviler afgiftspligten den, der leverer elek-
tricitet til forbrug her i landet.
Efter elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 2, påhviler afgiftspligten også den, der
til eget forbrug fremstiller elektricitet. Afgiftspligten påhviler netvirksom-
heder og transmissionsvirksomheder, der er omfattet af § 19 i lov om elfor-
syning.
Det fremgår af elafgiftslovens § 4, stk. 2, at registreringspligten desuden
omfatter den, der uden at været omfattet af § 19 i lov om elforsyning leverer
elektricitet til forbrug her i landet. Disse virksomheder opkræver afgift af
køberne af elektricitet, dvs. af elhandelsvirksomhederne, som fakturerer el-
afgiften videre til forbrugerne. Der gælder dog visse regler om fritagelse,
satsdifferentiering og tilbagebetaling af almindelig elafgift.
Den almindelige elafgift er fastsat på grundlag af elafgiftslovens § 6, stk. 1,
2. pkt. Afgiftssatsen er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau.
Grundbeløbet fremgår af elafgiftsloven og udgør i 2023 65,5 øre pr. kWh i
2015-niveau.
Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., at af andet forbrug af elek-
tricitet betales en afgift på 72,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den
1. juli 2022 til og med den 31. december 2022, 69,6 øre pr. kWh (2015-
niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023,
66,7 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med
den 31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1.
januar 2025 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-
niveau) fra og med den 1. januar 2030.
Der er med lov nr. 1268 af 13. september 2022 vedtaget nye lempelser af
den almindelige elafgift, der træder i kraft den 1. oktober 2022. Elafgiften
UDKAST
30
vil herefter udgøre 68,8 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. okto-
ber 2022 til og med den 31. december 2022, 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau)
fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023.
Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 2, at satsen med undtagelse af 4,6
øre pr. kWh reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mine-
ralolieafgiftslovens § 32 a. Afgiftssatsen for den almindelige elafgift stiger
derfor i takt med øvrige prisstigninger. De fremtidige afgiftssatser pr. år er
endnu ikke fastsat.
Den almindelige elafgift udgør 69,7 øre pr. kWh pr. 1. januar 2023 (2023-
priser).
Det foreslås at affatte elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., således at der af
andet forbrug af elektricitet betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh fra og med
den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023, 65,5 øre pr. kWh (2015-
niveau) fra og med den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2023, 66,7
øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31.
december 2024, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2025 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau)
fra og med den 1. januar 2030.
Den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at afgiftssatsen
for almindelig afgiftspligtig elektricitet lempes med 68,9 øre/kWh fra og
med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023 (2023-priser). Den
almindelige elafgift vil dermed blive lempet fra 69,7 øre/kWh til 0,8
øre/kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023 (2023-
priser).
Den foreslåede ændring svarer til at lempe den almindelige elafgift ned til
minimumssatsen på elektricitet for ikke-erhvervsmæssigt forbrug, der er
fastsat i energibeskatningsdirektivet. Minimumsafgiften for anvendelse af
elektricitet for ikke-erhvervsmæssigt forbrug er fastsat i direktivets artikel
10 og bilag 1, tabel c. Minimumssatsen er ikke indekseret i energibeskat-
ningsdirektivet. Den foreslåede afgiftssats på 0,8 øre pr. kWh vil ligeledes
ikke skulle indekseres, da satsen er under 4,6 øre pr. kWh, jf. elafgiftslovens
§ 6, stk. 2.
Elafgiften vil dermed udgøre 0,8 øre/kWh fra og med den 1. januar 2023 til
og med den 30. juni 2023. Elafgiften vil udgøre 65,5 øre pr. kWh (2015-
niveau) fra og med den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2023. El-
afgiften vil udgøre 66,7 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2024 til og med den 31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra
UDKAST
31
og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre
pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030.
For fjerde kvartal 2022, dvs. fra og med den 1. oktober 2022 til og med den
31. december 2022, gælder lov nr. 1268 af 13. september 2022, der træder i
kraft den 1. oktober 2022.
Dette lovforslag vil få den betydning, at efter den 30. juni 2023 vil de ned-
sættelser af elafgiften, der er vedtaget med af lov nr. 906 af 21. juni 2022 og
lov nr. 1268 af 13. september 2022, videreføres.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse, at for børn under
15 år udbetales en skattefri børneydelse. Børneydelsen udgør 16.992 kr. år-
ligt (2011-niveau) for børn indtil det fyldte 3. år, 13.452 kr. årligt (2011-
niveau) for børn fra og med det fyldte 3. år og indtil det fyldte 7. år og 10.584
kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det
fyldte 15. år.
Det følger af stk. 2, at for børn mellem 15 og 17 år udbetales en skattefri
ungeydelse. Ungeydelsen udgør 10.584 kr. årligt (2011-niveau).
Det følger af stk. 3, at de i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres årligt efter
udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks
i forhold til indekset for 2009. Reguleringen foretages på grundlag af for-
brugerprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvil-
ket ydelsen udbetales. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme pro-
cent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold til niveauet
i 2009. Ved reguleringen for kalenderåret 2012 nedsættes den beregnede
ændringsprocent efter 3. pkt. med 1,9 procentenheder. I 2013 og efterføl-
gende kalenderår nedsættes den beregnede ændringsprocent efter 3. pkt.
med 3,9 procentenheder. Den procentvise ændring beregnes med en deci-
mal. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes til nær-
meste kronebeløb, der kan deles med 12. Reguleringen sker første gang for
kalenderåret 2012.
Det foreslås, at det i § 1, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse indsættes
som 9. pkt., at i 2023 forhøjes de i stk. 1 og 2 nævnte beløb derudover samlet
med 660 kr.
UDKAST
32
Forslaget vil medføre, at der i 1. kvartal 2023 vil blive udbetalt i alt 660 kr.
pr. barn i tillæg til den børne- og ungeydelse, som erhverves i henhold til §
1, stk. 1 og 2. Da der vil være tale om en forhøjelse, som alene vil blive
udbetalt i 1. kvartal 2023, vil forhøjelsen ikke være omfattet af den årlige
regulering af børne- og ungeydelsen efter § 1, stk. 3.
Betingelserne for retten til den foreslåede forhøjelse vil skulle følge de gæl-
dende betingelser for retten til børne- og ungeydelsen, og dermed også tids-
punktet for, hvornår betingelserne for udbetaling vil skulle være opfyldt. Det
vil betyde, at betingelserne for udbetaling af den foreslåede forhøjelse vil
skulle være opfyldt den første dag i den periode, som den enkelte udbetaling
vedrører, jf. § 3 i lov om en børne- og ungeydelse.
Til nr. 2
Det det følger af § 5, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse, at børneydel-
sen udbetales kvartalsvis den seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud
for den 21. i kvartalets første måned. Børneydelsen udbetales første gang
for det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket retten til ydelsen er er-
hvervet. For det kvartal, hvor barnet fylder 15 år, udbetales en forholdsmæs-
sig andel af et kvartals ydelse, der svarer til antallet af måneder fra kvartalets
begyndelse til og med den måned, hvor barnet fylder 15 år. Beløbet afrundes
til hele kroner.
Det foreslås, at det i § 5, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse indsættes
som 2. pkt., at forhøjelsen, jf. § 1, stk. 3, 9. pkt., udbetales i forbindelse med
udbetalingen i 1. kvartal 2023.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med § 2, nr. 1. Det foreslås således,
at forhøjelsen på 660 kr. vil skulle udbetales på én gang med udbetalingen i
1. kvartal 2023, dvs. den 20. januar 2023.
Forslaget vil medføre, at forhøjelsen alene vil blive udbetalt til forældre-
myndighedsindehavere, der har erhvervet ret til udbetaling af børneydelsen
i 1. kvartal 2023. Betingelserne for erhvervelse af børneydelsen vil som hid-
til skulle være opfyldt den første dag i den periode, som den enkelte udbe-
taling vedrører. Det vil betyde, at forældremyndighedsindehavere til børn,
der er født den 1. januar 2023 eller senere, ikke vil erhverve ret til udbetaling
af forhøjelsen, da der ikke vil være erhvervet ret til udbetaling af børne-
ydelse i 1. kvartal 2023.
Til nr. 3
UDKAST
33
Det følger af § 5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse, at ungeydelsen
udbetales månedsvis den seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud for
den 21. i måneden. Ungeydelsen udbetales første gang for den måned, der
følger efter den måned, hvor barnet fylder 15 år, og sidste gang for den må-
ned, i hvilket retten til ydelsen ophører. For den måned, hvor barnet fylder
18 år, udbetales en forholdsmæssig andel af en måneds ydelse, der svarer til
antallet af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold
til antallet af dage i hele måneden. Beløbet afrundes til hele kroner
Det foreslås, at det i § 5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse indsættes
at forhøjelsen, jf. § 1, stk. 3, 9. pkt., udbetales i forbindelse med udbetalin-
gen i 1. kvartal 2023.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med § 2, nr. 1. Det foreslås således,
at forhøjelsen på 660 kr. vil skulle udbetales forholdsmæssigt med udbeta-
lingerne i januar, februar og marts, dvs. som udgangspunkt med 220 kr. i
hver måned.
Baggrunden for forskellen imellem udbetalingstidspunkterne skyldes admi-
nistrative hensyn og sikrer, at der for så vidt angår de børn, der fylder 15 år
i januar og februar 2023, udbetales den samme ydelse som for andre børn,
uanset at de i perioden overgår fra børne- til ungeydelse. Forslaget vil med-
føre, at forhøjelsen alene vil blive udbetalt til forældremyndighedsindeha-
vere, der har erhvervet ret til udbetaling af ungeydelsen i 1. kvartal 2023,
dvs. at retten skal være erhvervet for udbetalingerne i henholdsvis januar,
februar og marts. Det betyder at hvis et barn f.eks. flytter til Danmark i ja-
nuar og derved erhverver ret til udbetaling af ungeydelse, vil ydelsesmodta-
geren alene få udbetalt samlet 440 kr. i forhøjelse for henholdsvis februar
og marts. Betingelserne for erhvervelse af ungeydelsen vil som hidtil skulle
være opfyldt den første dag i den periode, som den enkelte udbetaling ved-
rører.
Forslaget vil ydermere medføre, at i det tilfælde, hvor et barn fylder 18 år i
løbet af 1. kvartal 2023, vil der skulle ske regulering efter det gældende § 5,
stk. 4. Forhøjelsen foreslås dermed på samme måde som ungeydelsen for-
holdsmæssigt reduceret med udgangspunkt i antallet af dage fra månedens
begyndelse til og med fødselsdagen.
Til § 3
Til nr. 1
UDKAST
34
Efter gældende ret kan personer, der har mere end 5 år til folkepensionsal-
deren, årligt indbetale 5.700 kr. på aldersopsparing (2023-niveau). Fra og
med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når
folkepensionsalderen, kan der årligt indbetales op til 56.900 kr. (2023-ni-
veau). Det følger af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Hvis en person påbegynder udbetalinger fra en ratepension, en pensionsord-
ning med løbende udbetalinger eller en indeksordning, betales der af indbe-
talinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft på
56.900 kr. (2023-niveau), som sker i efterfølgende indkomstår, en afgift på
40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger den lave indbeta-
lingsgrænse på 5.700 kr. (2023-niveau). Det følger af pensionsbeskatnings-
lovens § 25 A, stk. 6. Sådanne udbetalinger benævnes ofte diskvalificerende
pensionsudbetalinger.
Det nævnte grænser reguleres hvert år efter reglerne i personskattelovens §
20. Det lave loft er angivet med en beløbsgrænse på 4.600 kr. i 2010-niveau
i de nævnte paragraffer i pensionsbeskatningsloven.
Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., og § 25 A, stk.
6, 1. pkt., at ændre 4.600 kr. til 7.150 kr.
En beløbsgrænse på 7.150 kr. i 2010-niveau svarer til 8.800 kr. i 2023-ni-
veau.
De foreslåede ændringer vil umiddelbart betyde, at personer, der har mere
end 5 år til folkepensionsalderen, i 2023 og fremover vil kunne indbetale op
til 8.800 kr. i 2023-niveau på aldersopsparing, ligesom personer med fem år
eller mindre til folkepensionsalderen, som har modtaget diskvalificerende
pensionsudbetalinger, i 2023 og fremover vil kunne indbetale op til 8.800
kr. i 2023-niveau til aldersopsparing.
Det bemærkes dog, at det med lovforslaget § 3, nr. 2, foreslås at udvide
perioden for aldersopsparingens høje loft med to år, således at der fra og
med det syvende indkomstår før folkepensionsalderen kan foretages indbe-
talinger til aldersopsparing omfattet af det høje loft. Personer, der fylder 61
år i 2023, og som dermed umiddelbart er omfattet af det gældende lave al-
dersopsparingsloft, vil dermed i 2023 kunne indbetale op til 56.900 kr. til
aldersopsparing, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, medmindre de tidligere har
modtaget diskvalificerende pensionsudbetalinger, i hvilket tilfælde de alene
vil kunne indbetale 8.800 kr. efter den foreslåede forhøjelse af det lave al-
dersopsparingsloft.
UDKAST
35
Til nr. 2
Efter gældende ret kan personer, der har mere end 5 år til folkepensionsal-
deren, årligt indbetale 5.700 kr. på aldersopsparing (2023-niveau). Fra og
med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når
folkepensionsalderen, kan der årligt indbetales op til 56.900 kr. (2023-ni-
veau). Det følger af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Det foreslås at ændre pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 2. pkt., således
at der fra og med det syvende indkomstår før det indkomstår, hvor pensi-
onsopspareren når folkepensionsalderen, årligt vil kunne indbetales op til
56.900 kr. (2023-niveau)
Det betyder, at personer, der i 2023 har højst 7 år til deres folkepensionsal-
der, vil kunne indbetale op til 56.900 kr. (2023-niveau) i indkomståret 2023.
Det bemærkes, at der i 2023 ikke er personer, der har 7 år til folkepensions-
alderen, jf. indekseringsmekanismen for fastsættelse af folkepensionsalde-
ren, så den foreslåede udvidelse vil i indkomståret 2023 alene komme til at
omfatte personer, der fylder 61 år i kalenderåret 2023, dvs. personer, der er
født i 1962. Disse personers folkepensionsalder er 67 år, hvorfor der i ind-
komståret 2023 vil være 6 år til denne. Har de pågældende personer modta-
get diskvalificerende pensionsudbetalinger, vil de dog alene kunne indbetale
op til 8.800 kr. til aldersopsparing i indkomståret 2023.
Personer, der i kalenderåret 2023 fylder 60 år, vil i indkomståret 2023 ikke
kunne indbetale det høje beløb, idet der i dette år er 8 år til deres folkepen-
sionsalder på 68 år. I indkomståret 2024 vil de kunne indbetale det høje be-
løb, fordi de i dette år vil have 7 år til deres folkepensionsalder.
Personer, der i kalenderåret 2023 fylder 62 år, vil allerede efter gældende
ret i indkomståret 2023 kunne indbetale op til 56.900 kr. på aldersopsparing,
idet der i dette år vil være fem år til deres folkepensionsalder på 67 år.
Til § 4
Til nr. 1
De gældende regler om begrænset skattepligt for juridiske enheder, der ikke
er hjemmehørende i Danmark, omfatter selskaber og foreninger m.v., der
svarer til de former for selskaber og foreninger m.v., der er undergivet fuld
skattepligt til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Udenlandske
statslige enheder, der udgør selvstændige enheder svarende til de typer af
juridiske enheder, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, er der-
med undergivet begrænset skattepligt til Danmark.
UDKAST
36
Fremmede stater og statsinstitutioner, der udgør en integreret del af staten,
er derimod skattefrie. Skattefriheden betyder bl.a., at Fremmede stater ikke
er omfattet af reglerne om begrænset skattepligt af udbytter af danske aktier.
Skatteministeren kan efter reglerne i kildeskattelovens § 65, stk. 3, fastsætte
regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytte, der ikke skal
medregnes ved modtagerens indkomstopgørelse. Bemyndigelsen er udnyt-
tet ved bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat, som
ændret ved bekendtgørelse nr. 1084 af 23. juni 2022. Efter bekendtgørelsens
§ 30, stk. 1, nr. 1, kan indeholdelse af udbytte bl.a. undlades, når der forevi-
ses et frikort. Frikort kan efter bekendtgørelsens § 30, stk. 2, nr. 3, bl.a. ud-
stedes til fremmede stater.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 2 E i selskabsskat-
teloven. Med den foreslåede bestemmelse indføres der en begrænset skatte-
pligt af udbytter, der tilfalder en udenlandsk stat eller en institution, der ud-
gør en integreret del af en udenlandsk stat.
Efter det foreslåede § 2 E, stk. 1, vil fremmede stater og deres institutioner
være skattepligtige til Danmark af udbytte fra kilder her i landet omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, idet skattepligten efter 1. pkt. dog ikke
vil omfatte udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte
fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at fremmede stater og statsinstituti-
oner, som udgør en integreret del af staten, vil blive skattepligtige til Dan-
mark af udbytter, som den pågældende stat måtte modtage ved investering i
danske aktier.
Efter forslaget skal der ved udbytter forestås udbytter omfattet af lignings-
lovens § 16 A, stk. 1 og 2. Dette svarer til definitionen i selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c, om udenlandske selskabers og foreningers begrænsede
skattepligt af udbytter af danske aktier.
Ligningslovens § 16 A, stk. 1, omhandler udbytte af aktier, andelsbeviser
og lignende værdipapirer, idet ligningslovens § 16 A, stk. 2, fastslår, at der
til udbytte bl.a. henregnes alt, hvad selskabet udlodder til aktuelle aktionæ-
rer eller andelshavere, og afståelsessummer ved tilbagesalg af aktier til det
udstedende selskab.
Den foreslåede begrænsede skattepligt vil ikke omfatte udbytter fra danske
investeringsselskaber og udbytter fra danske investeringsinstitutter med mi-
UDKAST
37
nimumsbeskatning. Der foreslås dermed den samme undtagelse fra udbyt-
tebeskatningen som den, der gælder for udenlandske selskaber og foreninger
efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Efter det foreslåede § 2 E, stk. 2, vil indkomstskatten i medfør af stk. 1 ud-
gøre 22 pct. af de samlede udbytter, og skattepligten vil være endeligt op-
fyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af
udbytteskat.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at fremmede stater og statsinstituti-
oner, som udgør en integreret del af staten, vil skulle betale en udbytteskat
på 22 pct. af modtaget udbytte. Beskatningen på 22 pct. vil dog blive nedsat
eller helt bortfalde, hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem Danmark og den udbyttemodtagende fremmede stat, og der heri er
aftalt en lavere, eller slet ingen, beskatning.
Betaling af udbytteskatten vil efter forslaget skulle ske ved indeholdelse af
en udbyttekildeskat på 27 pct. efter hovedreglen i kildeskattelovens § 65,
stk. 1. Der vil via Skatteforvaltningen kunne anmodes om refusion af den
del af den indeholdte udbytteskat, der overstiger den endelige udbytteskat.
Bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat, vil som følge
af den foreslåede skattepligt af udbytter skulle revideres, således at der ikke
bliver adgang til udstedelse af udbyttefrikort til fremmede stater. Allerede
udstedte udbyttefrikort vil skulle tilbagekaldes.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 15. oktober 2022, jf. dog
stk. 2. Det vil medføre, at § 4 om indførelse af skattepligt på udbytter til
fremmede stater træder i kraft den 15. oktober 2022. Det vil give Skattefor-
valtningen mulighed for i god tid at iværksætte den påkrævede tilbagekal-
delse af eksisterende udbyttefrikort til fremmede stater. Derved sikres også,
at de indeholdelsespligtige får tid til at indrette sig på, at der for udbytter til
fremmede stater, der udloddes efter at reglerne får virkning, jf. stk. 3, skal
indeholdes udbyttekildeskat.
Det foreslås i stk. 2, at §§ 1-3 skal træde i kraft den 1. januar 2023.
Det foreslåede vil medføre, at nedsættelse af den almindelige elafgift i første
halvår af 2023, forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023 og fremrykning
af alderspensionens lave loft for personer født i 1961 træder i kraft den 1.
januar 2023.
UDKAST
38
Det forslås i stk. 3, at lovens § 4 om indførelse af skattepligt på udbytter til
udenlandske stater tillægges virkning for udbytter, der udloddes den 1. marts
2023 eller senere.
Det foreslås i stk. 4, at når en afregningsperiode for elforbrug påbegyndes i
én periode med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende
periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede afgift af så stor en
del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats udgør i forhold
til den samlede afregningsperiode.
Det betyder, at den ændrede afgift for elleverancer, for hvilke afregningspe-
rioden påbegyndes inden ændringen af en afgiftssats og afsluttes efter æn-
dringen af afgiftssatsen, opgøres af så stor en del af leverancen, som perio-
den med den ændrede afgiftssats indtil afregningsperiodens afslutning udgør
i forhold til den samlede afregningsperiode. Såfremt der eksempelvis træder
en ændret afgiftssats i kraft fra og med den 1. januar 2023 og der i afreg-
ningsperioden, som eksempelvis udgør både december 2022 (31 dage) og
januar 2023 (31 dage), er leveret 2.000 kWh i hele afregningsperioden, vil
der skulle betales den ændrede afgift for 2023 af 1.000 kWh.
Bestemmelsen vil finde anvendelse for afgiftsændringerne, der følger af §
1, fra og med lovens ikrafttræden den 1. januar 2023.
Det foreslås i stk. 5, at når der foretages måling, hvor den faktiske andel af
leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal målingerne anven-
des ved opgørelsen, jf. stk. 4.
Det vil betyde, at virksomheder, som undtagelse til det foreslåede stk. 4, skal
beregne afgift af den faktiske andel af afgiftspligtige leverancer før og efter
en afgiftsændring, når der foretages måling af leverancerne. Virksomheden
skal således via måling have oplysning om mængden af afgiftspligtige leve-
rancer før og efter en afgiftsændring for at kunne anvende denne undtagelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiften skal beregnes af den
mængde, der faktisk er forbrugt på tidspunktet for afgiftsændringen, når for-
bruget er målt og kan opgøres for perioden før og efter en afgiftsændring.
Det foreslås i stk. 6, at ved opgørelsen af tilbagebetalingsprocenten på 87
pct. efter elafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4, benyttes fra og med den 1. januar
2023 og til og med den 30. juni 2023 ikke den faktiske afgiftssats på 0,8 øre
pr. kWh, men i stedet en sats på 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau), som regu-
leres efter lov om afgift af elektricitet § 6, stk. 2.
UDKAST
39
Det fremgår af elafgiftslovens § 4, stk. 3, at virksomheder med et årligt el-
forbrug på over 100.000 kWh inden for samme lokalitet direkte leveret fra
en virksomhed registreret efter elafgiftslovens § 4, stk. 1, hvor tilbagebeta-
ling af afgift efter elafgiftslovens § 11 udgør mindst 87 pct. af afgiften efter
elafgiftslovens § 11, kan registreres hos Skatteforvaltningen. Det fremgår
desuden af elafgiftslovens § 4, stk. 4, at virksomheder med et årligt forbrug
på over 4.000 GJ varme inden for samme lokalitet direkte leveret fra et re-
gistreret kraftvarmeværk omfattet af bilag 1 til mineralolieafgiftsloven eller
en mellemhandler registreret efter elafgiftslovens § 4, stk. 5, hvor tilbage-
betaling af afgift efter § 11 udgør mindst 87 pct. af afgiften efter denne lov,
kan registreres hos Skatteforvaltningen. Sådanne forbrugsregistrerede virk-
somheder efter elafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4, kan få adgang til at modtage
elektricitet og varme afgiftsfrit fra en anden registreret virksomhed.
Den foreslåede ændring vil medføre, at de krav, der gælder efter elafgiftslo-
vens § 4, stk. 3 og 4, for forbrugsregistrering af forbrugsregistrerede virk-
somheder, videreføres i uændret form i perioden med den midlertidige ned-
sættelse fra og med den 1. januar 2023 og til og med den 30. juni 2023. Der
skal således ved opgørelsen af en virksomheds tilbagebetalingsprocent an-
vendes en sats på 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau), hvilket svarer til den sats,
der ville have været gældende i perioden fra og med den 1. januar 2023 og
til og med den 30. juni 2023 uden nedsættelsen til minimumssatsen på 0,8
øre pr. kWh. Satsen på 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) indekseres efter el-
afgiftslovens § 6, stk. 2. I perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med
den 30. juni 2023 anvendes derfor en sats på 69,7 øre pr. kWh (2023-priser)
ved beregning af en virksomheds tilbagebetalingsprocent efter elafgiftslo-
vens § 4, stk. 3 og 4.
Bestemmelsen gælder for virksomheder, der allerede er registrerede efter
elafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4, og for virksomheder, som anmoder om at
blive registrerede efter elafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4. Dermed behandles
virksomhederne ens i afgiftsmæssig henseende.
Det foreslås i stk. 7, at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirke-
skat for indkomståret 2023 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat kor-
rigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i
udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2023, der følger
af denne lovs § 3.
Bestemmelsen vil indebære, at de økonomiske virkninger for den personlige
indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af lovforslaget
neutraliseres for indkomståret 2023, for så vidt angår de kommuner, der for
UDKAST
40
2023 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget
for den personlige indkomstskat. Neutraliseringen sker med baggrund i akt-
stykke 318, 2021/22, tiltrådt af Finansudvalget den 23. juni 2022, hvoraf det
fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2023 hviler på en forud-
sætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved ef-
terfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2023 neutraliseres virk-
ningerne for de selvbudgetterende kommuner.
Det foreslås i stk. 8, at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat
og kirkeskat for indkomståret 2023 efter stk. 7 fastsættes af indenrigs- og
boligministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret
2023, der foreligger pr. 1. maj 2025.
Efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner
for 2023 efter stk. 7, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2025. Efterregu-
leringen afregnes i 2026.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der fore-
slås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en
hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.
UDKAST
41
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26.
august 2020, som ændret bl.a. ved
§ 1 i lov nr. 2225 af 29. december
2020, § 1 i lov nr. 906 af 21. juni
2022 og senest ved § 1 i lov nr.
1268 af 13. september 2022, fore-
tages følgende ændring:
§ 6. Af forbrug af elektricitet i fe-
rielejligheder til eget brug, som-
merhuse og helårsboliger, der op-
varmes ved elektricitet, betales en
afgift på 25,3 øre pr. kWh (2015-ni-
veau) fra og med den 1. maj 2018
til og med den 31. december 2019,
på 20,4 øre pr. kWh (2015-niveau)
fra og med den 1. januar 2020 til og
med den 31. december 2020 og på
15,3 øre pr. kWh (2015-niveau) fra
og med den 1. januar 2021 af den
del af forbruget, der overstiger
4.000 kWh årligt. Af andet forbrug
af elektricitet betales en afgift på
72,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra
og med den 1. juli 2022 til og med
den 31. december 2022, 69,6 øre pr.
kWh (2015-niveau) fra og med den
1. januar 2023 til og med den 31.
december 2023, 66,7 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. ja-
nuar 2024 til og med den 31. de-
cember 2024, 60,9 øre pr. kWh
1. § 6, stk. 1, 2. pkt., affattes såle-
des:
»Af andet forbrug af elektricitet
betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh
fra og med den 1. januar 2023 til og
med den 30. juni 2023, 65,5 øre pr.
kWh (2015-niveau) fra og med den
1. juli 2023 til og med den 31. de-
cember 2023, 66,7 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. ja-
nuar 2024 til og med den 31. de-
cember 2024, 60,9 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. ja-
UDKAST
42
(2015-niveau) fra og med den 1. ja-
nuar 2025 til og med den 31. de-
cember 2029 og 59,9 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. ja-
nuar 2030.Stk. 2.-4. - - -
nuar 2025 til og med den 31. de-
cember 2029 og 59,9 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. ja-
nuar 2030.«
§ 2
I lov om en børne- og ungeydelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25.
maj 2022, foretages følgende æn-
dringer:
§ 1. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb
reguleres årligt efter udviklingen i
det af Danmarks Statistik offentlig-
gjorte forbrugerprisindeks i forhold
til indekset for 2009. Reguleringen
foretages på grundlag af forbruger-
prisindeksets årsgennemsnit i året 2
år forud for det kalenderår, i hvilket
ydelsen udbetales. Beløbene forhø-
jes eller nedsættes med samme pro-
cent som den, hvormed forbruger-
prisindekset er ændret i forhold til
niveauet i 2009. Ved reguleringen
for kalenderåret 2012 nedsættes
den beregnede ændringsprocent ef-
ter 3. pkt. med 1,9 procentenheder.
I 2013 og efterfølgende kalenderår
nedsættes den beregnede ændrings-
procent efter 3. pkt. med 3,9 pro-
centenheder. Den procentvise æn-
dring beregnes med en decimal. De
beløb, der fremkommer efter pro-
centreguleringen, afrundes til nær-
meste kronebeløb, der kan deles
med 12. Reguleringen sker første
gang for kalenderåret 2012.
1. I § 1, stk. 3, indsættes som 9. pkt.:
»I 2023 forhøjes de i stk. 1 og 2
nævnte beløb derudover samlet
med 660 kr.«
UDKAST
43
§ 5. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Børneydelsen udbetales
kvartalsvis den seneste hverdag,
dog undtaget lørdag, forud for den
21. i kvartalets første måned. Bør-
neydelsen udbetales første gang for
det kvartal, der følger efter det
kvartal, i hvilket retten til ydelsen
er erhvervet. For det kvartal, hvor
barnet fylder 15 år, udbetales en
forholdsmæssig andel af et kvartals
ydelse, der svarer til antallet af må-
neder fra kvartalets begyndelse til
og med den måned, hvor barnet fyl-
der 15 år. Beløbet afrundes til hele
kroner.
Stk. 4. Ungeydelsen udbetales må-
nedsvis den seneste hverdag, dog
undtaget lørdag, forud for den 21. i
måneden. Ungeydelsen udbetales
første gang for den måned, der føl-
ger efter den måned, hvor barnet
fylder 15 år, og sidste gang for den
måned, i hvilket retten til ydelsen
ophører. For den måned, hvor bar-
net fylder 18 år, udbetales en for-
holdsmæssig andel af en måneds
ydelse, der svarer til antallet af dage
fra månedens begyndelse til og med
fødselsdagen i forhold til antallet af
dage i hele måneden. Beløbet af-
rundes til hele kroner.
Stk. 5. - - -
2. I § 5, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.
som nyt punktum:
»Forhøjes, jf. § 1, stk. 3, 9. pkt.,
udbetales i forbindelse med udbeta-
lingen i 1. kvartal 2023.«
3. I § 5, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.
som nyt punktum:
»Forhøjes, jf. § 1, stk. 3, 9. pkt.,
udbetales i forbindelse med udbeta-
lingen i 1. kvartal 2023.«
§ 3
I pensionsbeskatningsloven, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1327 af 10. sep-
tember 2020, som ændret bl.a. ved
§ 2 i lov nr. 2197 af 29. december
UDKAST
44
2020, § 1 i lov nr. 2610 af 28. de-
cember 2021 og senest ved § 7 i lov
nr. 902 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
§ 16. Til opsparing i pensionsøje-
med uden fradrags- og bortseelses-
ret (aldersopsparing), kapitalforsik-
ring i pensionsøjemed uden fra-
drags- og bortseelsesret (aldersfor-
sikring) og supplerende engangs-
sum kan for et indkomstår i alt an-
vendes et grundbeløb på højst 4.600
kr. (2010-niveau), jf. dog 2. pkt. Fra
og med det femte indkomstår før
det indkomstår, hvor pensionsop-
spareren når folkepensionsalderen,
jf. § 1 a i lov om social pension, kan
der anvendes et grundbeløb på
46.700 kr. (2010-niveau), jf. dog
stk. 4. Livsforsikringsselskabet,
pensionskassen eller pengeinstitut-
tet skal påse, at der i det pågæl-
dende livsforsikringsselskab m.v.
ikke anvendes et større beløb end
grundbeløbene i 1. og 2. pkt. Til ka-
pitalforsikring i pensionsøjemed,
opsparing i pensionsøjemed og til
supplerende engangsydelse kan for
indkomståret til og med 2012 i alt
anvendes et grundbeløb på højst
46.000 kr. (2010-niveau) og for ef-
terfølgende indkomstår på 0 kr.
Grundbeløbene reguleres efter per-
sonskattelovens § 20. Er der af en
arbejdsgiver m.v. foretaget indbeta-
ling til en ordning som nævnt i 1.
eller 2. pkt. for ejeren, nedsættes de
årlige grundbeløb i 1. og 2. pkt.
med disse indbetalinger. Bidrag og
præmier til aldersforsikring og sup-
1. I § 16, stk. 1, 1. pkt., og § 25 A,
stk. 6, 1. pkt., ændres »4.600 kr.«
til: »7.150 kr.«
2. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres
»femte indkomstår« til: »syvende
indkomstår«.
UDKAST
45
plerende engangssum har skatte-
mæssig virkning på forfaldstids-
punktet, i det omfang de indbetales
senest den 1. april i det efterføl-
gende kalenderår. Forfaldne bidrag
eller præmier som nævnt i 7. pkt.,
der bliver betalt senere end den 1.
april i kalenderåret efter det kalen-
derår, hvor præmien eller bidraget
er forfaldet, har skattemæssig virk-
ning på indbetalingstidspunktet.
Hvis den 1. april falder på en bank-
lukkedag, forlænges fristen til den
førstkommende bankdag. Indbeta-
linger til aldersopsparing har skat-
temæssig virkning på indbetalings-
tidspunktet. Indbetales et bidrag el-
ler en præmie som nævnt i 7. pkt.,
der hidrører fra en tilbagebetaling
efter § 22 E, inden fristen for tilba-
gebetalingen efter § 22 E, jf. dog 7.
pkt., eller foretages der en indbeta-
ling som nævnt i 9. pkt., der hidrø-
rer fra en tilbagebetaling efter § 22
E, inden fristen for tilbagebetalin-
gen efter § 22 E, har bidraget, præ-
mien eller indbetalingen skatte-
mæssig virkning på tidspunktet for
indbetalingen på den pensionsord-
ning, som tilbagebetalingen hidrø-
rer fra. Bidrag eller præmier til for-
udlønnede arbejdstageres alders-
forsikringer og supplerende en-
gangssummer, der er forfaldne til
betaling i løbet af måneden, men
som vedrører den følgende måned,
anses ved anvendelsen af 7. pkt. for
forfaldne i sidstnævnte måned
Stk. 2.-4. - - -
§ 25 A. - - -
Stk. 2.-5. - - -
UDKAST
46
Stk. 6. Sker der udbetaling af eller
foretages der afgiftspligtige dispo-
sitioner over en af kapitel 1 omfat-
tet rateforsikring, rateopsparing,
pensionsordning med løbende ud-
betalinger eller indeksordning fra
og med det tiende indkomstår før
det indkomstår, hvor pensionsop-
spareren når folkepensionsalderen,
betales i tilfælde omfattet af § 16,
stk. 1, 2. pkt., en afgift på 40 pct. af
indkomstårets indbetalinger til al-
dersforsikring, aldersopsparing og
supplerende engangssum, der over-
stiger et grundbeløb på 4.600 kr.
(2010-niveau), jf. dog stk. 8. Stk. 5
finder i dette tilfælde ikke anven-
delse. Grundbeløbet reguleres efter
personskattelovens § 20. 1. pkt. fin-
der anvendelse for indbetalinger,
der sker i de indkomstår, der følger
efter indkomståret, hvori de nævnte
pensionsordninger er påbegyndt
udbetalt, eller hvor de afgiftsplig-
tige dispositioner er sket. § 38 fin-
der ikke anvendelse på afgiften som
nævnt i 1. pkt.
Stk. 7.-9. - - -
§ 4
I selskabsskatteloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1241 af 22. august
2022, som ændret ved § 1 i lov nr.
905 af 21. juni 2022, foretages føl-
gende ændring:
1. Efter § 2 D indsættes:
Ȥ 2 E. Fremmede stater og de-
res institutioner er skattepligtige til
Danmark af udbytte fra kilder her i
landet omfattet af ligningslovens §
16 A, stk. 1 og 2. Skattepligten efter
UDKAST
47
1. pkt. omfatter ikke udbytte fra in-
vesteringsselskaber, jf. § 3, stk. 1,
nr. 19, og udbytte fra investerings-
institutter med minimumsbeskat-
ning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c.
Stk. 2. Indkomstskatten i medfør
af stk. 1 udgør 22 pct. af de samlede
udbytter. Skattepligten er endeligt
opfyldt ved den i henhold til kilde-
skattelovens § 65 foretagne inde-
holdelse af udbytteskat.«


Resumé af forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om
en børne- og ungeydelse, pensionsbeskatningsloven og selskabsskattelo-
ven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår 2023, forhø-
jelse af børne- og ungeydelsen i 2023, fremrykning af forhøjelse af alders-
opsparingens lave loft, udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje
loft og indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske stater og deres
institutioner)
På baggrund af krigen i Ukraine, forsyningssituationen og de meget høje prisstigninger på
særligt energi har regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternati-
vet og Moderaterne den 23. september 2022 indgået Aftale om Vinterhjælp med henblik på
at gennemføre afbødende tiltag. En række af de aftalte tiltag foreslås gennemført med
dette lovforslag.
Der foreslås således en lempelse af den almindelige elafgift midlertidigt til EU’s mini-
mumssats på 0,8 øre pr. kWh i de første seks måneder af 2023. Det svarer til en lempelse
på 68,9 øre pr. kWh i 1. halvår af 2023.
Desuden indeholder lovforslaget forslag om en midlertidig forhøjelse af børne- og unge-
ydelsen i 2023 med 660 kr. pr. barn, hvilket målrettet hjælper børnefamilierne. Beløbet
udbetales for så vidt angår børneydelsen i januar 2023, og for så vidt angår ungeydelsen i
1. kvartal 2023.
Herudover foreslås det at fremrykke forhøjelsen af aldersopsparingens lave indbetalings-
loft fra 2024 til 2023. Forhøjelsen er en del af Aftale om etablering af en grøn fond fra den 24.
juni 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radi-
kale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Det foreslås ligeledes at ud-
vide perioden for aldersopsparingens høje indbetalingsloft med to år.
Endelig foreslås det at indføre en skattepligt på udbytter af danske aktier, der tilfalder
fremmede stater og statsinstitutioner, der udgør en integreret del af staten. Udbytterne fo-
reslås pålagt en skat på 22 pct., idet beskatningen dog vil skulle nedsættes eller helt bort-
falde, hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat,
hvori der er aftalt en lavere eller ingen beskatning. Beskatningen vil typisk være på 15 pct.
Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesregler og foreslås at træde i kraft den
1. januar 2023. Forslaget om at indføre skattepligt på udbytter af danske aktier til uden-
landske stater m.v. foreslås dog at træde i kraft den 15. oktober 2022 og at skulle have
virkning for udbytter, der udloddes den 1. marts 2023 eller senere.
27. september 2022
J.nr. 2022 - 11807
Offentligt
L 214 - Bilag 3
Skatteudvalget 2021-22