Militær EU-træningsmission til støtte for Ukraine

Udenrigsministeriet
Folketingets Finansudvalg
Sag/ID Nr. Enhed Dato
2021 - 33302 APD 22. september 2022
L 207 – svar på spørgsmål 86 fra Kim Valentin (V) stillet den 8.
september 2022 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren rangerer de lande, der får midler under hele § 6, med de
lande, der samlet set modtager mest støtte? Endvidere bedes ministeren
selvstændigt redegøre for Tyrkiets betydelige økonomiske støtte og
herunder redegøre for, hvor meget Tyrkiet betaler til EU’s østeuropæiske
lande for at huse Ukrainske flygtninge. Endelig bedes ministeren ud fra
oplysninger fra EU eller andre tilgængelige data redegøre for, hvor mange
våben den tyrkiske våbenindustri har solgt til Rusland, Kina og Syrien i
2022, og hvad den Tyrkiske stat har gjort for at stoppe handlen.
Svar
Tabel 1 herunder viser de ti lande, der sidste år modtog mest
udviklingsbistand (herunder humanitær bistand) fra Danmark udmøntet
over § 6.3. Bistand til udviklingslande. For en fuld liste over modtagerne
af dansk udviklingsbistand henvises til openaid.um.dk eller stats.oecd.org.
Eksempelvis udbetalte Danmark 13,2 mio. kr. til indsatser i Tyrkiet i 2021.
Tabel 1
Største modtagere af dansk udviklingsbistand inkl. humanitær
bistand 2021
Udbetalinger
(mio. kr.)
Afghanistan 534,5
Mali 505,2
Syrien 362,5
Etiopien 345,2
Tanzania 296,7
Uganda 257,1
Kenya 254,1
Somalia 250,1
Burkina Faso 235,8
Ukraine 211,4
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 364
Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
2
Anm.: Tabellen viser senest tilgængelige landefordelte data fra et fuldt finansår fra
www.openaid.um.dk.
Rangeringen af lande kan ændre sig fra år til år grundet variationer i de
præcise udbetalinger på enkelte programmer og projekter.
Ifølge den tyrkiske sammenslutning af eksportører er der inden for
forsvarssektoren eksporteret for en værdi på ca. 2,6 mia. USD fra januar
til august i 2022. Det udgør 1,6% af landets samlede eksport. Der er endnu
ikke tilgængelige oplysninger om, hvor meget Tyrkiets våbeneksport har
udgjort til enkelte lande i indeværende år. Ifølge United Nations Register
of Conventional Arrms (UNROCA) eksporterede Tyrkiet i 2021 et mindre
antal håndvåben – fem revolvere/pistoler og 2868 geværer til Rusland,
mens der ikke er opført nogen våbeneksport til hverken Kina eller Syrien.
Det kan oplyses, at Tyrkiet årligt bidrager 300.000 USD til FN’s
Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), mens Tyrkiet også bidrager til
International Organisation for Migration (IOM)’s budget som
medlemsstat. Ifølge UNHCR er der registreret 145.000 ukrainske
flygtninge i Tyrkiet. Udenrigsministeriet er ikke bekendt med, hvorvidt
Tyrkiet i øvrigt betaler til EU’s østeuropæiske lande for at huse Ukrainske
flygtninge.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod


Regeringens plan
for et styrket
forsvar
Del 1 af kasseeftersyn på
Forsvarsministeriets område
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 365
Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
1
Titel på publikation / 2017
FORORD 02
EN NY VIRKELIGHED STILLER NYE KRAV
TIL DANMARKS FORSVAR 03
10 ÅRS OPHOBEDE OG UFORUDSETE
UDFORDRINGER 05
REGERINGENS PLAN FOR STYRKET
FORSVAR 06

BEHOV FOR STYRKET FUNDAMENT I
FORSVARET 07

FORELØBIGE RESULTATER 09

NEDSÆTTELSE AF EKSPERTUDVALG FOR
ET VELDREVET FORSVAR 15
Indhold
Titel på publikation / 2017
2
Verden er for altid forandret med Putins angreb på
Ukraine. Den europæiske sikkerhed er truet. Det
stiller store krav til Danmarks forsvar.
Derfor har regeringen og et bredt flertal i Folketinget
med Nationalt kompromis om dansk sikkerheds-
politik taget et historisk skridt i styrkelsen af Dan-
marks forsvar. Danmarks forsvarsforbehold i EU blev
afskaffet med folkeafstemningen den 1. juni 2022,
og vi vil de næste ti år investere massivt i Danmarks
forsvar og sikkerhed. Så Danmark efterlever NATO-
målsætningen om at anvende 2 pct. af BNP på for-
svar og sikkerhed.
Det giver store muligheder, en tiltrængt forandring
og et mærkbart løft af det danske forsvar. Men det
kræver også grundige analyser, så vi har sikkerhed
for, at de mange penge bruges rigtigt.
Ansatte i vores danske forsvar leverer hver dag en
uvurderlig indsats for Danmarks sikkerhed og leverer
i NATO, og når vores allierede har brug for det. Men
der er over flere forligsperioder skabt en række
væsentlige udfordringer på Forsvarsministeriets
område, som mærkes i hverdagen for vores soldater.
Det skal vi tage alvorligt.
Inden vi bygger ovenpå med et nyt tiårigt forlig og
investerer massivt i det danske forsvar, er det derfor
en central opgave først at tage hånd om eksisteren-
de udfordringer og dermed sikre, at det fundament,
som Forsvaret står på, er solidt nok til at indfri de
nye krav og til at absorbere et så stort økonomisk
løft.
Regeringen har taget første skridt og igangsat et
kritisk eftersyn af Forsvaret for at identificere de
største udfordringer på Forsvarsministeriets område,
som skal løses i det kommende forsvarsforlig. Det er
vigtigt, at der er åbenhed om de udfordringer, vi ser
ind i. At der er en fælles forståelse for, hvor Forsvaret
står, når vi skal træffe nye store beslutninger.
Det er samtidig afgørende, at vi har en organisation,
der er veldrevet og gearet til at håndtere de massive
investeringer. Derfor vil regeringen nedsætte et
ekspertudvalg, som skal understøtte et veldrevet
forsvar i en ny forligsperiode.
Vi præsenterer nu første del af kasseeftersynet. Vi
kan ikke løse alle udfordringer her og nu, men vi skal
sikre et solidt grundlag og tage de nødvendige
beslutninger, så vi kan håndtere de mest akutte
udfordringer fra starten af et nyt forlig, og det er
tænkt ind i beslutninger om nye investeringer og pri-
oriteringer.
Det er fundamentet for et fremtidigt stærkt, solidt og
robust forsvar.
Det er min forhåbning, at forligskredsen vil tage godt
imod kasseeftersynet, som en del af grundlaget for
et nyt forsvarsforlig. Vi er fælles om Danmarks
forsvar. Det er hverken rødt eller blåt. Forsvaret er
Danmarks forsvar, og vores opgave er at sikre, at
Forsvaret hele tiden udvikler sig, så Danmark kan
forsvare sig mod udefrakommende trusler.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov,
Forsvarsminister
Forord
3
Der er igen krig i Europa, og Ruslands invasion af
Ukraine indvarsler en ny og bekymrende verdens-
orden, hvor også Kina udfordrer den vestlige
forståelse af international ret og orden. En verdens-
orden, hvor USA ikke længere er altdominerende, og
hvor globale institutioner er svækkede. Samtidig
sætter blandt andet klimaforandringer vores allerede
skrøbelige samfund under pres, ligesom der er
sociale og kulturelle forhold, der bidrager til
terrorisme og ukontrolleret migration.
Det stiller forøgede krav til forsvaret om at kunne
agere hurtigt i krisesituationer, som vi også har set
Forsvaret levere i forbindelse med evakueringen af
Kabul og de hurtige bidrag til NATO’s afskrækkelse,
da Rusland invaderede Ukraine.
Danmark skal arbejde for en stabil, regelbaseret
verdensorden med stærke alliancer og partnere.
Europas sikkerhed begynder derfor i Ukraine – og
fortsætter med NATO’s fremskudte kollektive forsvar
i øst og nord.
Investeringerne i dansk forsvar skal tage
udgangspunkt i den nye virkelighed. De skal gøres
klogt, så de afspejler både Danmarks behov og vores
allieredes forventninger, og investeringerne skal
tænkes sammen med de investeringer, vores
allierede foretager, for at få størst mulig effekt. Vi er
fælles om vores kollektive sikkerhed. Derfor må vi
også forvente et fortsat behov for Forsvarets bidrag
til sikkerhed i Baltikum og Norden, herunder at
kunne reagere hurtigt i kriser. Det behov er ikke
blevet mindre med udvidelsen af NATO med Sverige
og Finland.
De alvorlige udfordringer i Europas nærområde
kræver også af dansk forsvar, at vi fortsat kan
bidrage til stabiliserings- og krisestyringsindsatser
og med kort varsel indgå i internationale operationer
i NATO, FN og EU.
Kamppladsen er ikke længere kun til lands, vands
eller i luften. Forsvaret skal også være klædt på til
cyber- og hybrid-krigsførelse.
Forsvaret er hele rigsfællesskabets forsvar, og
Danmark spiller også en særlig rolle i NATO med
henblik på at håndhæve hele rigsfællesskabets
suverænitet, herunder i det Arktiske område.
Alt dette kan kun opnås med et robust, beredt og
fremtidssikret forsvar.
Det kræver, at vi investerer rigtigt og sørger for, at
det danske forsvar står på et sikkert fundament og
med en bedre organisation. Det kræver ikke mindst,
at Forsvaret formår at fastholde og rekruttere flere
medarbejdere.
En ny virkelighed stiller nye
krav til Danmarks Forsvar
2013-
2023
Kampflyaftale
finansieret ved
effektiviseringer og
råderum på
materielkapacitets-
planen frem til
2027.
Store kapacitets-
opbygninger og nye
effektiviseringer,
der i nogle tilfælde
har vist sig svære at
realisere fuldt ud.
10 ÅRS OPHOBEDE OG
UFORUDSETE UDFORDRINGER
Ved forsvarsforlig
2013-2017 blev den
økonomiske ramme
på forsvarsområdet
reduceret varigt med
2,7 mia. kr. som
bidrag til at sikre
sammenhængen i
den offentlige
økonomi.
Nyt ambitiøst
forsvarsforlig med et
substantielt løft af
Forsvaret på 4,8 mia.
kr. Udfordringer med
implementering af
flere forligsprojekter.
10 år med stor
internationalt
engagement,
udstationeringer og
mange opgaver fx
indsatsen i
Afghanistan.
2013
2016
2018
2018-
2023
Ruslands angreb på
Ukraine har blandt
andet betydet flere
indsatser, øgede
beredskaber og dyrere
ammunition.
2022
5
Det danske forsvar har det seneste årti blandt
andet været præget af ambitiøse forlig med store
kapacitetsopbygninger og krav om effektiviseringer.
Planerne har i nogle tilfælde vist sig svære at reali-
sere fuldt ud.
Forligskredsen besluttede med nuværende forsvars-
forlig (2018-2023) at gennemføre en markant
udbygning af Forsvarets operative kapaciteter, da
Danmark stod i en ny og forværret sikkerhedspolitisk
situation. Med et allerede dengang mere udfordrende
og selvhævdende Rusland, ustabilitet og terror-
trussel i Mellemøsten og Nordafrika, klimaforandrin-
ger i Arktis og en øget cybertrussel.
Der har vist sig en række udfordringer i implemente-
ringen af forliget. Flere forligsinitiativer er forsinket
og vil først kunne færdiggøres i den nye forligs-
periode. Det skyldes blandt andet for ambitiøse tids-
planer, og at operative behov har ændret sig, så
fx materiellet anvendes langt mere end forudsat.
Herudover har indfasningen givet vanskeligheder i
implementeringen af større forligsprojekter.
Samtidig har forudsætningerne bag tidligere poli-
tiske aftaler ændret sig. Udviklingen i den sikker-
hedspolitiske situation har betydet yderligere krav til
Forsvaret. Danmark har skulle stille med et højere
beredskab, deltage i flere internationale indsatser
og følge med den teknologiske udvikling, som stil-
ler store krav til forsvarsmateriel. En øget efter-
spørgsel på forsvarsmateriel og COVID-19 pande-
mien har medført ændringer i markedsvilkårene
på verdensplan med begrænsninger i forsyninger,
længere leveringstider og stigende priser.
Det har betydet, at Forsvarets kapaciteter og opgaver
ikke som forudsat kan opretholdes inden for en
økonomisk ramme, hvor store dele af råderummet til
materielanskaffelser og drift i Aftalen om kampfly fra
2016 blev disponeret til anskaffelse af nye kampfly
frem mod 2027. Dertil har der været store kapacitets-
opbygninger og krav om effektiviseringer. Samlet har
planerne i nogle tilfælde vist sig svære at realisere
fuldt ud.
Kombinationen af de ændrede omstændigheder
og beslutninger taget over flere forligsperioder har
betydet, at Forsvarsministeriet i december 2021 præ-
senterede forligskredsen for en økonomisk ubalance
på 500 mio. kr. årligt i 2022 og 2023 i Forsvarets
planlægningsgrundlag. Ubalancen blev håndteret
som en del af udmøntningen af den afsatte reserve
i Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik.
Det står i det indledende eftersyn nu klart, at udfor-
dringerne også vil få betydning for det kommende
forsvarsforlig.
10 års ophobede og
uforudsete udfordringer
Titel på publikation / 2017
6
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har taget
første skridt mod et styrket forsvar med aftalen
Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik.
Det betyder, at det de næste ti år vil være en bunden
opgave at investere massivt i Danmarks forsvar og
sikkerhed.
Herudover er der iværksat en række initiativer frem
mod det nye forsvarsforlig. I den nuværende
forligsperiode (2018-2023) er der i lyset af Ruslands
invasion af Ukraine afsat en generel reserve på 3,5
mia. kr. årligt i 2022 og 2023. Det er blandt andet til
at håndtere den ubalance i Forsvarsministeriets
langsigtede planlægningsgrundlag, som blev kendt i
december 2021, støtte til Ukraine, og til håndtering
af den nye sikkerhedspolitiske situation.
Som led i forberedelserne til det nye forsvarsforlig
har forligspartierne siden foråret 2022 løbende
drøftet de temaer, som forventes at indgå i det
kommende forlig, fx cybersikkerhed, Arktis og
værnepligt.
I februar 2021 nedsatte regeringen en analysegruppe
ledet af Ambassadør Michael Zilmer-Johns, der skal
analysere de kommende udenrigs- og sikkerheds-
politiske udfordringer, som et nyt forsvarsforlig skal
tage hånd om. Zilmer-rapporten ventes afsluttet i
efteråret 2022 med henblik på at kunne indgå i
forberedelsen af det nye forsvarsforlig.
Derudover har regeringen igangsat et kasseeftersyn
af udfordringerne på Forsvarsministeriets område.
Eftersynet skal give et overblik over bundne opgaver
og væsentlige udfordringer i den nuværende
opgavevaretagelse, der skal løses i en ny
forligsperiode fra 2024 og frem. Det forsvar, vi har i
dag, skal stå sikkert, inden der kan investeres i nye
opgaver og kapaciteter. Det vil kræve milliardstore
investeringer i en ny forligsperiode.
Eftersynet kommer i to dele. Del 1 identificerer en
række udfordringer på Forsvarsministeriets område.
Disse udfordringer vil blive analyseret nærmere frem
mod del 2, som vil indgå som en del af det faglige
grundlag for de kommende politiske forhandlinger
om et nyt forsvarsforlig.
Regeringen vil samtidig nedsætte et ekspertudvalg,
der skal understøtte et veldrevet forsvar i en ny
forligsperiode. Det skal tilsammen sikre, at den
udvikling og opbygning af Forsvaret, som skal
gennemføres i en ny forligsperiode, står på et solidt
fundament.
Regeringens plan for
styrket forsvar
7
Behov for styrket
fundament i Forsvaret
Første del af eftersynet af Forsvarsministeriets
område viser, at der i en ny forligsperiode vil
være behov for at styrke det grundlæggende
fundament under Forsvaret. Forsvaret skal
stå på et stærkt økonomisk og organisatorisk
fundament, inden der kan bygges oven på.
Eftersynet er ikke endeligt, og der er behov
for yderligere analyser af de foreløbigt identi-
ficerede udfordringer, herunder de økonomiske
konsekvenser i en ny forligsperiode. Men der vil
være tale om et betydeligt investeringsbehov
på et samlet milliardbeløb set over en kom-
mende forligsperiode for at bringe driften af
det nuværende forsvar i balance. Det vil skulle
håndteres, som det første i det kommende
forsvarsforlig.
Det står samtidig klart, at der i indeværen-
de forligsperiode har været udfordringer med
rekruttering og fastholdelse på Forsvarsmini-
steriets område, finansiel kontrol og forligs-
implementering. Flere forligsprojekter har ikke
kunne implementeres til tiden, der er teknisk
gæld på it-området, og kontrollen med indkøb
har ikke været god nok.
Kombinationen af de konstaterede udfordringer
og den kommende historiske styrkelse af
Forsvaret betyder, at der også er behov for
udvikling og en væsentlig styrkelse af organi-
sationen i Forsvarsministeriets koncern, her-
under særligt den tværgående styring, plan-
lægning og implementering.
Derfor nedsætter regeringen et ekspertudvalg,
der frem mod 2024 skal komme med anbefa-
linger til et veldrevet forsvar i en ny 10-årig
forligsperiode. Ekspertudvalget skal - sammen
med nødvendige investeringer i grunddriften
af det nuværende forsvar - sikre, at Forsvars-
ministeriets koncern udvikles, drives effektivt
og styrkes i et nyt forlig. Så Forsvarsministeriet
står på et solidt og veldrevet organisatorisk
fundament.
EFTERSYN AF UDFORDRINGER PÅ
FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDE
Milliardinvesteringer for at drive
nuværende forsvar fremover
Forligsprojekter må
rykkes i tid
Udvikling af Forsvarsministeriets
koncern med styrket
implementeringsevne
Styrket rekruttering og
fastholdelse
De foreløbige resultater viser, at der er udfordringer med Forsvarets drift,
som gør, at fundamentet skal på plads, inden vi bygger oven på.
Der er behov for:
NEDSÆTTELSE AF EKSPERTUDVALG FOR
ET VELDREVET FORSVAR
9
EKSEMPLER
Infanterikampkøretøjer
Infanterikampkøretøjerne i
Hæren har været anvendt og
udsendt mere intensivt end
påregnet, hvilket har medført
en forøgelse af udgifterne til
vedligehold af køretøjerne.
Køretøjerne har kørt flere ki-
lometer end forventet, hvor-
for der er behov for en tidli-
gere opdatering af infanteri-
kampkøretøjerne.
Ammunition
Prisen på ammunition er ste-
get markant siden Ruslands
angreb på Ukraine. På enkel-
te ammunitionstyper er pri-
sen fordoblet.
Eftersynet viser, at det er væsentligt dyrere at
drive den grundlæggende drift og vedligeholdelse af
Forsvarets nuværende kapaciteter end hidtidigt
antaget. Priserne på visse dele af militært materiel
er steget markant. Den teknologiske udvikling har
medvirker til, at en del af Forsvarets kapaciteter har
behov for at blive opdateret tidligere end forudsat
for at kunne leve op til gældende sikkerhedsmæssige
krav.
Derudover er der identificeret øgede vedligehol-
delsesudgifter blandt andet som følge af operative
behov og Forsvarets mangeårige aktive internationale
indsats flere steder i verden. På udvalgte kapacite-
ter har det været nødvendigt at anvende materiellet
mere end forudsat, hvilket har medført hurtigere ned-
slidning end forventet. På den baggrund er der også
identificeret behov for hyppigere genanskaffelser af
materiel.
Drift og vedligehold af Forsvarets materiel
Foreløbige resultater
Eftersynet af Forsvarsministeriets område del 1 vi-
ser, at der er opbygget en række væsentlige økono-
miske udfordringer relateret til Forsvarsministeriets
grundlæggende drift på materiel-, it-, og ejendoms-
området, som påvirker Forsvarets økonomiske fun-
dament.
Erfaringerne fra indeværende forlig viser samtidig,
at der er behov for at styrke Forsvarsministeriets
koncern, for at kunne eksekvere på den kommen-
de opbygning af Forsvaret i en ny forligsperiode. Det
gælder særligt den tværgående styring, planlægning
og implementering, rekruttering og fastholdelse samt
den finansielle kontrol.
Titel på publikation / 2017
10
EKSEMPLER
Teknisk IT-gæld
Der er over en årrække op-
bygget teknisk gæld i koncer-
nens IT-systemer og IT-
udstyr. Det betyder blandt
andet, at servere, netværks-
udstyr og software ikke er
blevet vedligeholdt og mo-
derniseret tilstrækkeligt til,
på sigt, at opretholde en sta-
bil og sikker drift, og leve op
til krav om data-, cyber- og
informationssikkerhed.
Konsolidering af IT-områ-
det
Det blev i nuværende for-
svarsforlig (2018-2023) be-
sluttet af konsolidere IT-om-
rådet i Forsvarsministeriets
koncern, med henblik på at
øge den operationelle perfor-
mance, IT-sikkerheden og for
at opnå effektiviseringer. Pro-
venuet forventes på nuvæ-
rende tidspunkt ikke at kun-
ne tilvejebringes i inde-
værende forlig.
Eftersynet viser, at der fremover vil være øgede
udgifter til at gennemføre den nødvendige drift og
vedligeholdelse af IT-infrastrukturen i Forsvarsmini-
steriets koncern. Det skyldes blandt andet skærpede
krav til cyber- og informationssikkerhed samt gene-
relt stigende udgifter til drift og vedligehold af IT-
understøttelsen af Forsvarsministeriets samlede
opgavevaretagelse i form af licenser, hardware og
anden understøttende it-service.
Samtidig er der over en årrække opbygget en tek-
nisk IT-gæld i Forsvarsministeriets IT-systemer og IT-
infrastruktur. Omfanget er ikke holdbart i længden.
Den tekniske IT-gæld vil derfor skulle nedbringes i
den kommende forligsperiode, for at kunne sikre en
robust og stabil understøttelse af Forsvarsministeri-
ets samlede opgaveløsning.
De identificerede udfordringer på IT-området giver
anledning til nærmere analyse af, hvordan Forsvars-
ministeriets IT i fremtiden styres og planlægges bedst
muligt. Det er en kompleks opgave, fordi IT-området i
Forsvarsministeriets koncern omfatter en lang række
IT-services, som er nødvendige for at understøtte et
moderne forsvar med mere end 20.000 ansatte, her-
under også sikrede kommunikationskanaler og an-
den operativ IT. Derfor vil det være en del af et nyt
forsvarsforlig, at der særskilt tages stilling til, hvor-
dan IT- og digitaliseringsområdet bedst muligt kan
styrkes fra 2024 og frem.
IT-området i Forsvaret
11
EKSEMPLER
3. Opklaringseskadron
Det har været nødvendigt at
udskyde opbygningen af 3.
Opklaringseskadron på Born-
holm, fordi det ikke har
været muligt rettidigt at op-
føre de nødvendige bygning-
er, der skal huse eskadronen.
Kloaksystemer og
ledningsnet
En stor del af Forsvarsmini-
steriets ejendomme er byg-
get i 1950’erne. Mange klo-
akker og øvrige ledningsnet
er derfor nedslidte. Der er
derfor et behov for øgede
midler til vedligehold på
disse områder. Manglende
udbedring og vedligehold af
aldrende kloaksystemer re-
sulterer i flere vandskader og
øgede driftsudgifter.
Eftersynet viser, at der er et betydeligt efterslæb på
vedligehold af Forsvarets bygninger. Efterslæbet er
opbygget over en længere periode og skyldes blandt
andet, at produktionskapaciteten i Forsvarsministe-
riets Ejendomsstyrelse ikke har været høj nok til at
vedligeholde og udbygge Forsvarets ejendomme til-
strækkeligt.
Det betyder, at Forsvaret i dag ikke til fulde råder
over den bygningsmasse, der skal til for at understøt-
te Forsvarets kapaciteter. Visse steder har bygnings-
massen heller ikke den kvalitet, man kan forvente af
et moderne Forsvar ift. bygningsfaciliteter til mand-
skab og materiel.
Der vil i en ny forligsperiode også kunne være øgede
udgifter som følge af højere krav til blandt andet
sikkerhed og arbejdsmiljø.
Drift og vedligehold af Forsvarets bygninger
Titel på publikation / 2017
12
Forsvaret skal være en attraktiv arbejdsplads for alle.
Forsvarsministeriet står med en betydelig rekrutte-
ringsopgave i den kommende forligsperiode. Der vil
være behov for flere soldater, og medarbejdere bredt
i Forsvarets støttende styrelser, så de sammen kan
understøtte udviklingen i Forsvaret frem mod 2033.
Det vil være en forudsætning for at kunne løse de nye
opgaver, som Forsvaret skal løfte.
Det er en rekrutteringsopgave, som kan blive vanske-
liggjort af den store kamp om arbejdskraften, der er
på arbejdsmarkedet.
De udfordringer ses allerede i dag på Forsvarsmini-
steriets område, hvor der er udfordringer med rekrut-
tering og fastholdelse af nogle medarbejdergrupper.
Det gælder fx yngre officerer og konstabler. Forsvars-
ministeriet oplever også - på linje med andre offent-
lige og private virksomheder - udfordringer med at
rekruttere specialistkompetencer, fx ingeniører, fag-
lærte og IT-specialister.
Samtidig er der behov for at sikre mere mangfoldig-
hed i Forsvarets medarbejdergruppe, hvor for eksem-
pel kun hver 12. ansatte er kvinde.
Det er forhold, som samlet set giver vanskelige vilkår
for den kommende opbygning af Forsvaret, og som
derfor stiller store krav til en forbedret rekrutterings-
og fastholdelsesindsats i den kommende forligsperi-
ode.
Det skal håndteres, hvis den fortsatte opbygning af
Forsvarsministeriets område skal lykkes.
Rekruttering og fastholdelse
13
Forsinkede forligsprojekter
• Områdeluftforsvar
• Anti-ubådskrigførelse
• Fem forsinkede initiativer fra november 2021:
• Opbygning af kampvognseskadron
• Opbygning af opklaringseskadron
• Luftværnskapaciteter til brigaden
• Opbygning af et let infanterikompagni
• Øget rådighed over C-130 Hercules
transportfly
• Initiativer vedrørende Hærens 1. Brigade,
herunder:
• Etablering af føringsstøttekompagni og
kommunikationsinformationssystemer
(CIS)
• Opbygning af efterretnings-og opklarings-
kapaciteter (ISR)
• Styrkelse og udrustning af ildstøttekapaci-
teter
• Styrkelse af ingeniørkapaciteter
• Styrkelse af logistikkapaciteter
• Etablering af et permanent helikopter-
beredskab
• Udvikling af reserven (flere reservister)
• Opbygning af Totalforsvarsstyrken
Planerne for opbygningen af Forsvaret i gældende
forlig (2018-2023) har på nogle områder vist sig
ikke at holde. Implementeringen af en række forligs-
projekter er blevet forsinket. Det gælder initiativer
angående områdeluftforsvar og anti-ubådskrig-
førelse, samt fem initiativer, blandt andet relateret til
Hærens 1. Brigade, som Forsvarsministeriet oriente-
rede forligskreds om i november 2021.
Som led i arbejdet med at identificere udfordringer
på Forsvarsministeriets område, er der identificeret
yderligere forligsinitiativer, som forventes at blive
forsinkede, og som derfor har været drøftet i forligs-
kredsen.DetdrejersigominitiativerrelaterettilHærens
1. Brigade, helikopter beredskab, Totalforsvarsstyr-
ken og udvikling af reserven.
Det præcise omfang af udskudte forligsprojekter
afdækkes nærmere i del 2 af eftersynet og vil blive
drøftet med forligskredsen.
Forsinkede forligsprojekter
Titel på publikation / 2017
14
Der er fortsat behov for at forbedre Forsvarsministeri-
ets kontrol med finansielle transaktioner som indkøb,
betaling og løn. Det er blandet andet blevet klart i
forbindelse med sagen om svindel med indkøb i Ejen-
domsstyrelsen og Rigsrevisionens beretning fra 2019.
Forsvarsministeriet har derfor siden 2020 arbejdet på
at styrke kontrollen med indkøb herunder ved øget
systemunderstøttelse. Det indebærer blandt andet,
at det systemmæssigt sikres, at samme person ikke
både kan disponere over og godkende en transaktion.
Arbejdet med at styrke kontrollen med indkøb har
medført en række væsentlige fremskridt, men der er
fortsat behov for at styrke kontrolmiljøet på indkøbs-
området, ligesom kontrollen med øvrige finansielle
transaktioner eksempelvis løn, også fremover skal
styrkes. Der er blandt andet behov for en højere grad
af systemunderstøttelse og automatisering af kon-
trolmiljøet. Dette skal ses i sammenhæng med gene-
relt stigende krav til den finansielle kontrol i staten.
Der er derfor stadig behov for, at Forsvarsministeriet
i en ny forligsperiode arbejder videre med at styrke
den finansielle kontrol med indkøb, betalinger og løn.
Styrket kontrol med indkøb, betalinger og løn
15
Implementeringen af et forlig på Forsvarsministeri-
ets område er forbundet med betydelig kompleksi-
tet. Opbygning af nye kapaciteter tager tid, og nye
initiativer skal hænge sammen med den øvrige drift
af Forsvaret. Derfor er der et behov for at udvikle
og styrke den tværgående styring, planlægning og
implementeringsevne i Forsvarsministeriets koncern.
Så organisationen er bedre gearet til at eksekvere på
det kommende forsvarsforlig og den store opbygning
af Forsvaret.
Derfor nedsætter regeringen et ekspertudvalg på
forsvarsområdet, der har til formål at understøtte et
veldrevet forsvar i den kommende 10-årige forligs-
periode.
Ekspertudvalget skal sammen med Forsvarsmini-
steriet understøtte, at Forsvaret får de bedst mulige
forudsætninger for at gennemføre den forestående
opbygning på en rettidig og hensigtsmæssig måde.
Forsvaret skal nå i mål med de store politiske beslut-
ninger, der skal træffes i et nyt forlig.
Forsvarsministeren vil orientere forligskredsen om ar-
bejdet med ekspertudvalget.
Nedsættelse af ekspert-
udvalg for veldrevet forsvar
Ekspertudvalget vil i 2023 og 2024 blandt andet komme
med anbefalinger til:
• En stærk implementeringsorganisation, så opbygningen af Forsvaret løses som planlagt på
tværs af Forsvarsministeriets koncern, og risici identificeres og håndteres rettidigt og
struktureret.
• En styrket og mere transparent tværgående styring og planlægning, for at sikre bedre
sammenhæng mellem økonomi og planlægning og muliggøre tværgående prioriteringer.
• Hurtigere, mere fleksible og effektive anskaffelsesprocesser, gennem bland andet forbedrede
udbudsprocesser, så kommende investeringer kan gennemføres rettidigt og understøtte en
hensigtsmæssig implementering.
• Et veldrevet Forsvar, der i en kommende 10-årig forligsperiode løbende gennemfører ompriori-
teringer mv., der kan frigøre ressourcer til at kunne prioritere nye tiltag eller udfordringer.
2% til
forsvar og
sikkerhed
~ 56 mia. kr.
(2023-priser)
Del 1: Milliardinvestering
Løft af udgifterne til forsvar og
sikkerhed til 2 pct. af BNP inden
udgangen af 2033.
En generel reserve på 3,5 mia. kr.
årligt i 2022 og 2023 til forhøjet
beredskab, aktuelle økonomiske
ubalancer i forsvaret, støtte til Ukraine,
militære bidrag til NATO, styrket
diplomati og humanitær indsats mv.
Del 2: Fundamentet på plads
Eftersyn af udfordringer på
Forsvarsministeriets område, så fundamentet
er sikret, inden der kan bygges ovenpå med
henblik på at sikre robusthed og varetagelse
af nye opgaver.
Nedsættelse af ekspertudvalg for et veldrevet
forsvar.
Del 3: Styrkelse af Forsvaret
Forligsforberedende møder med
Folketingets partier.
Folketingets partier indgår nyt 10-årigt
forsvarsforlig i 2023.
Investeringsbehov
til styrket fundament
Øget robusthed og
nye opgaver
2013 2022 2023 2033
Generel
reserve
Indfasning
af 2 pct.
skal aftales
i forsvars-
forlig
Holmens Kanal 9
1060 København K
DK - Denmark
Telefon + 45 7281 0000
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2022-31413 SP 27. september 2022
SAMLENOTAT
Forslag om etablering af en militær EU-træningsmission til støtte
for Ukraine (EUMAM Ukraine)
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 30. september
2022 – vedlægges Udenrigsministeriets samlenotat vedr. forslag om etab-
lering af en militær EU-træningsmission til støtte for Ukraine (EUMAM
Ukraine).
Jeppe Kofod
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 364
Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22


Forslag om etablering af en militær EU-træningsmission til støtte for Ukraine (EUMAM
Ukraine)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
EU’s Fælles Udenrigstjeneste (FUT) har foreslået at etablere en militær EU-træningsmission (EUMAM) til
støtte for Ukraine. Missionen har til formål at understøtte de ukrainske træningsbehov – akutte såvel som
langsigtede - samt koordinere og udvide eksisterende træningsindsatser af ukrainske militære styrker.
Træningsmissionen forventes i første omgang at have et 2-årigt mandat og gennemføres midlertidigt på EU’s eget
territorium. Missionen etablerer direkte kontakt med Ukraine fx med forbindelsesofficerer. Først når
omstændighederne tillader det, vil missionens træningsaktiviteter kunne flyttes til Ukraine. Det er ikke
forventningen, at det vil kunne ske i den nærmeste fremtid.
Missionen forventes vedtaget på et kommende rådsmøde (udenrigsanliggender) og iværksat hurtigst muligt derefter.
Regeringen støtter overordnet en mulig militær EU-træningsmission for Ukraine, men det er vigtigt, at der sikres
komplementaritet til andre eksisterende træningsindsatser relateret til Ukraine.
Efter afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet har Danmark mulighed for at bidrage aktivt til drøftelserne om
etableringen af en militær EU-træningsmission.
2. Baggrund
Ruslands aggression mod Ukraine har store geopolitiske, humanitære og økonomiske
konsekvenser, og det er Danmarks og EU’s strategiske mål hurtigst muligt at genoprette fred og
stabilitet i Europa. Derfor er EU’s fortsatte støtte til Ukraine afgørende. Eksisterende
internationale støtteforanstaltninger vurderes ikke at være tilstrækkelige, og Ukraines behov
overstiger de eksisterende aktiviteter. De ukrainske styrkers mulighed for at generere, udskifte og
træne soldater vurderes afgørende for krigens udvikling.
På den baggrund foreslog EU’s Fælles Udenrigstjeneste (FUT) i august at etablere en mulig
militær EU-træningsmission til støtte for Ukraine uden mandat til magtanvendelse. På de
uformelle EU-udenrigs- og forsvarsministermøder i slutningen af august var der bred opbakning
til, at EU’s udenrigsrepræsentant Josep Borrell undersøgte mulighederne for en sådan mission
nærmere. Siden da er det nærmere indhold og mandat blevet defineret i et krisestyringskoncept i
samarbejde med ukrainske myndigheder og med fokus på at sikre komplementaritet og
hensyntagen til allerede eksisterende træningsindsatser.
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 364
Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
3. Formål og indhold
Træningsmissionen forventes i første omgang at have et 2-årigt mandat og gennemføres
midlertidigt på EU’s eget territorium. Missionen etablerer direkte kontakt med Ukraine fx med
forbindelsesofficerer. Først når omstændighederne tillader det, vil missionens aktiviteter kunne
flyttes til Ukraine. Det er ikke forventningen, at det vil kunne ske i den nærmeste fremtid. En evt.
flytning af missionen til Ukraine vil kræve en ny selvstændig politisk beslutning og kræve
enstemmighed.
I sin nuværende form har forslaget potentiale til at blive en af de største militære indsatser, som
EU har igangsat. Træningsmission for Ukraine vil kunne styrke de ukrainske styrkers
modstandsdygtighed og militære kapabiliteter ved at understøtte ukrainske behov for både basis-
og specialtræning. Derudover vil missionen kunne bidrag til at koordinere og udvide eksisterende
træningsindsatser samt sikre en langsigtet og stabil ramme for træning.
Da missionen gennemføres midlertidigt på EU’s territorium, og dens fokus er træning af
ukrainske styrker med henblik på deployering uden for EU’s grænser, vurderer Rådets Juridiske
Tjeneste, at etableringen af en sådan mission at være i overensstemmelse med EU-traktatens
artikel 42(1), der foreskriver, at EU’s operationelle kapacitet kan anvendes i forbindelse med
opgaver uden for Unionens område.
Ifølge FUT’en er der behov for træning af de ukrainske styrker på mange forskellige områder,
hvilket kan nødvendiggøre decentrale træningsindsatser i øvrige medlemslande i tillæg til en
central træningsplatform. En modulopbygget og skalerbar tilgang vil muliggøre et bredt
engagement fra EU medlemslande. Missionen vil således inkludere medlemsstaternes
eksisterende og planlagte træningsinitiativer og kan bidrage til at opretholde og koordinere disse.
Fællesudgifterne til missionen skal finansieres gennem Den Europæiske Fredsfacilitet. Normalt
vil udgifterne forbundet med træningsfaciliteter i forbindelse med EU’s missioner og operationer
finansieres af værtslandet, som tredjeland. Eftersom denne mission ikke afvikles i et tredjeland,
men i første omgang iværksættes inden for EU’s territorium, vurderes det, at fællesfinansieringen
fra EU-medlemslandene vil være større end under normale omstændigheder.
Træningsmissionen vil være åben for tredjelande, der allerede har en rammeaftale med EU for
deltagelse i EU’s militære operationer og missioner, efter godkendelse af Rådet. Der arbejdes
derudover på at sikre komplementaritet til andre træningsindsatser relateret til Ukraine som
eksempelvis International Donors Coordination Centre (IDCC).
Missionen forventes vedtaget på et kommende rådsmøde (udenrigsanliggender) og vil efter
planen blive iværksat hurtigst muligt derefter.
Det kan generelt oplyses, at bidrag til krigsindsatser - såsom finansiel støtte, våben- eller
ammunitionsforsyninger – som udgangspunkt vil have karakter af indirekte støtte, der falder
under tærsklen for, hvad der ifølge den humanitære folkeret skal til for at gøre en stat til part i en
international væbnet konflikt. Det vil også være tilfældet ved en EU-træningsmission uden for
Ukraine.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
Sagen forventes at have statsfinansielle konsekvenser, idet fællesudgifterne til missionen
finansieres gennem Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF). Danmark finansierer ca. 2,4 pct. af det
samlede EPF-budget på 5,7 mia. euro (løbende priser) fra 2021-2027.
8. Høring
Forslaget har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget til en militær EU-træningsmission er generelt blevet mødt af bred opbakning fra
medlemslandene, men med understregning af behovet for at undgå duplikation af eksisterende
træningsindsatser. En mindre gruppe lande er grundlæggende støttende, men har samtidig spurgt
kritisk ind til merværdien af en militær EU-træningsmission.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er positivet stemt over for etablering af en militær EU-træningsmission til støtte for
Ukraine og lægger vægt på, at støtte ukrainerne i deres kamp mod den russiske invasionsmagt.
En militær EU-træningsmission vil kunne bidrage med at skabe en stabil og robust ramme
omkring nye træningsindsatser. Samtidig er det vigtigt, at der sikres komplementaritet til andre
eksisterende træningsindsatser, ligesom at EPF-rådsbeslutningen af 22. marts 2021 overholdes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om sagen under ”siden sidst” den 16. september
2022.