EUU alm. del - svar på spm. 279 om oversendelse af høringssvar fra Tobaksproducenterne vedr. Kommissionens delegerede retsakt om tilbagetrækning af visse undtagelser for opvarmede tobaksvarer, fra sundhedsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SUMs besvarelse af spm. 279 ad EUU alm. del.docx

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/euu/bilag/0/2628697.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
2 2022-45 EKN 27. september 2022
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Sundhedsmi-
nisteriets besvarelse af spørgsmål 279 ad EUU alm. del af 31. august
2022 vedrørende høringssvar angående delegeret retsakt om tilbagetræk-
ning af visse undtagelser for opvarmede tobaksvarer.
Jeppe Kofod
Offentligt
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 279
Europaudvalget 2021-22


EUU alm. del - svar på spm. 279.docx

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/euu/bilag/0/2628698.pdf

Folketingets Europaudvalg har den 31. august 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 279
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 279:
”Ministeren bedes sende Europaudvalget høringssvaret fra Tobaksproducenterne
vedrørende Kommissionens delegerede retsakt om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/40/EU for så vidt angår tilbagetrækning af visse undtagelser
for opvarmede tobaksvarer.”
Svar:
Høringssvaret fra Tobaksproducenterne er vedlagt.
Følgende fremgår af artikel 5.3 i WHO’s rammekonvention for tobakskontrol:
”I forbindelse med fastlæggelse og gennemførelse af den offentlige politik på folke-
sundhedsområdet skal parterne gøre en indsats for at beskytte denne politik mod to-
baksindustriens handelsmæssige og øvrige interesser i overensstemmelse med natio-
nal lovgivning”.
På den baggrund har forslaget ikke været sendt i høring hos repræsentanter for to-
baksindustrien.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
Folketingets Europaudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 27-09-2022
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPCFMA
Sagsnr.: 2211032
Dok. nr.: 2393379
. / .
Offentligt
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 279
Europaudvalget 2021-22


Høringssvar vedr. høring til EU-specialudvalget for sundhedsspørgsmål - Delegeret retsaktdirektiv vedr. tilbagetrækning af visse undtagelser for opvarmede tobaksprodukter.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/euu/bilag/0/2628699.pdf

Tobaksproducenterne
H. C. Andersens Boulevard 18, 1553 København
+45 41 87 08 21 · tmd@tobaksproducenterne.dk · www.tobaksproducenterne.dk
1
Sundhedsministeriet 29. juli 2022
Holbergsgade 6,
1057 København K
E-mail: smnl@sum.dk, tr@sum.dk, cfma@sum.dk og nisc@sum.dk
Høringssvar vedr. høring til EU-specialudvalget for
sundhedsspørgsmål: Delegeret retsakt/direktiv vedr.
tilbagetrækning af visse undtagelser for opvarmede
tobaksprodukter
Tobaksproducenterne fremsender her sine kommentarer til EU-
Kommissionens forslag til en delegeret retsakt/direktiv vedr. tilbagetrækning
af visse undtagelser i Tobaksvaredirektivet, der gælder for opvarmede
tobaksprodukter.
Tobaksproducenterne repræsenterer British American Tobacco, Japan
Tobacco International og Imperial Brands, der tilsammen udgør ca. 85 pct. af
det danske tobaksmarked.
Eftersom forslaget direkte vedrører medlemmer af Tobaksproducenterne,
bør branchen og dennes brancheforening(er) betragtes og inddrages som
interessenter for denne høring.
Tobaksproducenterne har følgende kommentarer til udvalgte elementer ved
forslaget:
• Manglende juridisk grundlag for introduktion af ny
produktkategori i Tobaksvaredirektivet
Med forslaget til indeværende delegeret retsakt/direktiv ønsker EU-
Kommissionen at introducere en ny produktkategori – opvarmede
tobaksprodukter - i et eksisterende og gældende direktiv,
Tobaksvaredirektivet (TPD II - 2014/40/EU).
Offentligt
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 279
Europaudvalget 2021-22
Tobaksproducenterne
H. C. Andersens Boulevard 18, 1553 København
+45 41 87 08 21 · tmd@tobaksproducenterne.dk · www.tobaksproducenterne.dk
2
Det er Tobaksproducenternes vurdering, at dette ikke er juridisk
muligt, og derfor bør EU-Kommissionen i første omgang få klarlagt
det juridiske grundlag for forslaget ved at få gennemført en skriftlig,
juridisk vurdering af Rådets juridiske tjeneste.
Således bør det sikres, at der er hjemmel til at foretage så mærkbare
ændringer i et gældende direktiv, hvilket er tilfældet med dette
forslag.
• Behov for længere granskningsperiode
Tobaksproducenterne mener – også i forlængelse af overstående
punkt – at al erhvervsrettet lovgivning bør udarbejdes på et oplyst og
velfunderet grundlag med tilstrækkelig implementeringstid.
På den baggrund bør EU’s medlemsstater få længere tid til at arbejde
med indeværende forslag, så det sikres, at der ikke vedtages et
forslag, der ikke har opbakning eller anvendelse.
Konkret bør granskningsperioden for forslaget ændres fra to til fire
måneder.
Dette skal navnlig ses i lyset af forslagets meget indgribende karakter
overfor producenter af opvarmede tobaksprodukter.
• Ukorrekt definition af opvarmede tobaksprodukter
Tobaksproducenterne bemærker, at der i den tilhørende rapport til
retsakten/direktivet (Rapport fra Kommissionen om konstatering af
en væsentlig ændring af forholdene for opvarmede tobaksvarer i
henhold til direktiv 2014/40/EU) fremgår følgende definition af
opvarmede tobaksprodukter (afsnit 1, s. 1):
”Opvarmede tobaksvarer er nye kategorier af tobaksvarer, der
opvarmes for at frembringe en emission indeholdende nikotin og
andre kemikalier, som derefter inhaleres af brugeren eller brugerne,
og som afhængigt af deres karakteristika er røgfrie tobaksvarer som
defineret i artikel 2, stk. 5 i direktivet eller røgtobak som defineret i
artikel 2, stk. 9 i direktivet.”
Tobaksproducenterne
H. C. Andersens Boulevard 18, 1553 København
+45 41 87 08 21 · tmd@tobaksproducenterne.dk · www.tobaksproducenterne.dk
3
Tobaksproducenterne er nødt til at påpege den åbenlyse
selvmodsigelse i at definere et tobaksprodukt som både en røgfri
tobaksvare og som røgtobak.
Det er dog Tobaksproducenternes forståelse i henhold til et referat fra
mødet, dateret til d. 9. februar 2022, i EU-Kommissionens udvalg for
eksperter indenfor politikudvikling vedr. tobak1, at EU-
Kommissionen ønsker at lade det være op til medlemsstaterne
hvorledes, at de vil kategorisere produktet.
Det understreger både dette høringssvars første punkt vedr.
problematikken med at indføre en ny produktkategori i et
eksisterende direktiv, men understreger også et generelt behov for en
klar og korrekt definition af opvarmede tobaksprodukter.
Set i lyset af produktets karakteristika bør opvarmede
tobaksprodukter karakteriseres af medlemsstaterne som en røgfri
tobaksvare ved implementering.
Er der spørgsmål eller kommentarer til overstående, er ministeriet
velkommen til at kontakte Tobaksproducenterne.
Med venlig hilsen,
Tine Marie Daell,
Direktør, Tobaksproducenterne
1 Meeting of the group of tobacco experts on tobacco policy, 9 February 2022:
https://health.ec.europa.eu/system/files/2022-03/tobacco_20220209_sr_en_0.pdf