Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om en børne- og unge-
ydelse, pensionsbeskatningsloven og selskabsskatteloven (Nedsættelse af den almindelige
elafgift i første halvår af 2023, forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023, fremrykning af
forhøjelse af aldersopsparingens lave loft, udvidelse af perioden for aldersopsparingens
høje loft og indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske stater og deres institutio-
ner).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
27. september 2022
J.nr. 2022 - 11807
Offentligt
(Omtryk - 28-09-2022 - Filen høringssvar er udskiftet) L 214 - Bilag 2
Skatteudvalget 2021-22
Side 2 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Akademikerne Akademikerne hæfter sig ved, at
der foreslås en fremrykning af den
forhøjelse af aldersopsparingens
lave indbetalingsloft, som er en del
af Aftale om en grøn fond, lige-
som det foreslås at udvide perio-
den for aldersopsparingens høje
indbetalingsloft med to år.
Akademikerne bemærker i den for-
bindelse, at det forudsættes, at der
samtidigt laves regler vedrørende
indkomstmodregning i visse soci-
ale ydelser, så indbetalinger til al-
dersopsparingen ikke længere giver
anledning til modregning i disse på
indbetalingstidspunktet. Akademi-
kerne henviser til Aftale om en
grøn fond, hvorefter regeringen
forpligtes til at gå i dialog med
pensionsbranchen og Udbetaling
Danmark med henblik på at af-
klare, om ændringerne vedr. mod-
regning kan implementeres pr. 1.
januar 2024.
I modsætning til fradragsberetti-
gede pensionsindbetalinger indgår
indbetalinger til aldersopsparing i
indbetalerens skattepligtige ind-
komst på indbetalingstidspunktet.
Det betyder, at en omlægning af
pensionsindbetalinger fra fradrags-
berettiget pensionsopsparing til al-
dersopsparing umiddelbart medfø-
rer øget modregning i visse sociale
ydelser, som bliver aftrappet som
følge af modtagerens skattepligtige
indkomst.
For at kunne sikre, at der ikke sker
uhensigtsmæssige omlægninger af
pension til aldersopsparing, mod-
tager pensionsselskaberne efter
gældende ret oplysninger fra Ud-
betaling Danmark om hvilke af de-
res kunder, der bor i en husstand,
hvor en eller flere modtager ind-
komstafhængige ydelser. Denne
adgang til information ændres der
ikke på.
Akademikerne finder derfor, at en
fremrykning forudsætter dialog
med pensionsbranchen og Udbeta-
ling Danmark. Med fremrykningen
er der ifølge Akademikerne risiko
for, at der kan opstå situationer,
hvor branchen ikke er klar til at
håndtere indbetalingerne og/eller
der sker en uhensigtsmæssig mod-
regning.
Før der for den enkelte pensions-
opsparer træffes beslutning om at
øge indbetalingen til aldersopspa-
ring, vil pensionsinstituttet derfor
kunne benytte sig af denne infor-
mationsadgang.
Det bemærkes i den forbindelse, at
det vil være op til den enkelte at
vælge, i hvilket omfang man vil
øge indbetalingerne til en alders-
opsparing.
I øvrigt bemærkes, at regeringen er
godt i gang med at udarbejde ar-
bejdsgrundlaget for den
Side 3 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
kommende dialog med pensions-
branchen og Udbetaling Danmark.
Akademikerne er i øvrigt bekym-
rede over den ultrakorte hørings-
proces.
Det medgives, at den korte hø-
ringsfrist ikke er optimal, men den
korte høringsperiode er begrundet
i, at aftalen indeholder et ønske
om hastebehandling i Folketinget
før Folketingets åbning.
ATP/Udbetaling Dan-
mark
Udbetaling Danmark beder om, at
beløbet benævnes forhøjelse i ste-
det for tillæg, idet det er en del af
den eksisterende ydelse og ikke en
ny ydelsesart. Desuden vil det på
kontoudtog og i Udbetaling Dan-
marks Selvbetjening ikke være mu-
ligt at benævne det som et tillæg -
beløbet for udbetalingen vil blot
være ekstraordinært højere.
Betegnelsen for den midlertidige
forhøjelse er blevet tilpasset.
Derudover bemærker Udbetaling
Danmark, at det fremgår af de spe-
cielle bemærkninger til § 2, nr. 1, at
det foreslås, at det i § 1, stk. 1, i
lov om en børne- og ungeydelse
indsættes som 9. pkt., at i 1. kvartal
2023 tillægges de i stk. 1 og 2
nævnte beløb derudover samlet
660 kr. Det ses ikke afspejlet i ud-
kastets § 2, nr. 1, hvor det fremgår,
at i 2023 tillægges de i stk. 1 og 2
nævnte beløb derudover 660 kr.
Uoverensstemmelsen er blevet
korrigeret.
Udbetaling Danmark foreslår, at
det præciseres i bemærkningerne,
at retten skal være erhvervet ved
indgangen til kvartalet for den 1.
januar 2023. Således vil det være i
overensstemmelse med lovens
Det fremgår af de specielle be-
mærkninger til lovforslaget, at ret-
ten til udbetaling af børne- og un-
geydelsen som hidtil vil skulle være
opfyldt den første dag i den
Side 4 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
bestemmelser § 5, stk. 3 og 4,
hvorefter ydelsen udbetales første
gang for det kvartal/den måned,
der følger efter det kvartal/den
måned, i hvilket retten til ydelsen
er erhvervet. Det vil også være i
overensstemmelse med formule-
ringen om, at børn, der er født den
1. januar 2023 eller senere ikke er-
hverver ret til forhøjelsen.
periode, som den enkelte udbeta-
ling vedrører.
Det er tilføjet i de specielle be-
mærkninger til lovforslaget, at be-
tingelserne for retten til den fore-
slåede forhøjelse vil skulle følge de
gældende betingelser for retten til
børne- og ungeydelsen, og dermed
også tidspunktet for, hvornår be-
tingelserne for udbetaling skal
være opfyldt. Det betyder, at be-
tingelserne for udbetaling af den
foreslåede forhøjelse vil skulle
være opfyldt den første dag i den
periode, som den enkelte udbeta-
ling vedrører, jf. § 3 i lov om en
børne- og ungeydelse.
Udbetaling Danmark oplyser, at
man fx skal opfylde betingelserne
for udbetaling i februar for at være
berettiget til udbetalingen i marts.
Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at
betingelserne for retten til unge-
ydelsen alene er opfyldt forud for
januar 2023. Bortfalder ungeydel-
sen undervejs i 1. kvartal, bortfal-
der forhøjelsen af satsen også.
Med den nuværende formulering
vil man have ret til forhøjelsen,
også selvom man ikke har ret til
ungeydelsen. Dette kan Udbetaling
Danmark ikke administrere, da de
ligger udenfor de almindelige reg-
ler, som systemet understøtter.
Det fremgår af de specielle be-
mærkninger til lovforslaget, at det
vil have indflydelse på den midler-
tidige forhøjelse, hvis et barn fx
først flytter til Danmark i januar.
Det er i lovforslaget yderligere
præciseret, at betingelserne for er-
hvervelse af ydelsen som hidtil vil
skulle være opfyldt den første dag i
den periode, som den enkelte ud-
betaling vedrører. Dette er i over-
ensstemmelse med § 3 i lov om en
børne- og ungeydelse. Administra-
tionen af forhøjelsen skal således i
denne sammenhæng følge admini-
strationen af den gældende børne-
og ungeydelse.
Udbetaling Danmark foreslår også,
at det supplerende fremgår, at de
øvrige betingelser skal være op-
fyldt i kvartalet/måneden forud
Det er præciseret, at betingelserne
for retten til børne- og ungeydel-
sen, jf. § 2 i lov om en børne- og
ungeydelse, også gælder for den
Side 5 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
for den 1. januar 2023 for at opnå
ret til ydelsen.
midlertidige forhøjelse af børne-
og ungeydelsen.
BL – Danmarks Al-
mene Boliger
BL bemærker, at det med de høje
energi-priser og den høje inflation,
der presser mange familiers øko-
nomi, er helt afgørende med politi-
ske tiltag, der kan afbøde virknin-
gerne heraf og mindske risikoen
for, at familier mister deres hjem.
Med Aftalen om vinterhjælp er der
taget et godt skridt i den rigtige
retning, men det må fortsat nøje
vurderes, om der er behov for
yderligere målrettede tiltag til sær-
lige grupper med presset økonomi.
BL fremhæver, at for at hjælpen
kan ydes hurtigst muligt, bør det
overvejes, om lempelsen af den al-
mindelige elafgift kan fremrykkes i
forhold til at træde i kraft 1. januar
2023.
En fremrykning af nedsættelsen af
elafgiften til 0,8 øre pr. kWh vil
kræve yderligere finansiering.
En ikrafttræden før den 1. januar
2023 vurderes desuden at skabe
uforholdsmæssige udfordringer for
de virksomheder, der afregner
moms kvartalsvist (elafgift afreg-
nes månedsvist), idet godtgørelse
af betalt elafgift ned til minimums-
afgiften derved vil skulle opgøres
og angives imellem to momsafreg-
ningstidspunkter.
Dansk Erhverv Dansk Erhverv har afgivet samlet
høringssvar til forslag til lov om
likviditetslån til indefrysning af hø-
jere energiregninger for hushold-
ninger, virksomheder mv., forslag
til lov om en indefrysningsordning
for stigende energiregninger med
tilhørende statslige lån (indefrys-
ningsordning) og forslag til lov om
Side 6 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ændring af lov om afgift af elektri-
citet, pensionsbeskatningsloven og
selskabsskatteloven. Dansk Er-
hverv har forståelse for den ha-
stende karakter af lovforslagene,
men har i den forbindelse haft kort
tid til at forberede høringssvar og
konsultere medlemmer.
Dansk Erhverv er henset til de
høje energipriser, der presser
mange danske virksomheder, posi-
tiv overfor de tiltag, der kan hjælpe
virksomhederne med at over-
komme likviditetsproblemer.
Dansk Erhverv fremhæver, at
mange virksomheder dog fortsat
vil være ekstremt presserede på
grund af de høje energipriser, og at
det derfor ikke kan udelukkes, at
der er behov for yderligere tiltag,
bl.a. set i lyset af tiltag i Danmarks
nabolande.
Dansk Erhverv bakker op om den
midlertidige lempelse af elafgiften.
Dansk Erhverv bemærker, at ikke-
momspligtige virksomheder i dag
er stillet ringere end momspligtige
virksomheder, som kan refunderet
elafgiften ned til EU's minimums-
sats, hvilket ikke er tilfældet for
ikke-momspligtige virksomheder.
Lempelsen af den almindelige elaf-
gift er dermed en markant og
mærkbar håndsrækning til ikke-
momspligtige virksomheder som
f.eks. Den Blå Planet og andre kul-
tur- og oplevelsesvirksomheder.
Dansk Erhverv opfordrer til en
Den danske elafgift sondrer
grundlæggende mellem momsregi-
strerede virksomheder, der har ad-
gang til lavere satser, og ikke-
momsregistrerede virksomheder
(fx lønsumspligtige virksomheder
og kulturelle aktiviteter), der ikke
har adgang til lavere satser. Ikke-
momsregistrerede virksomheder
betaler almindelig elafgift for hele
deres elforbrug. Den almindelige
elafgift lempes med lovforslaget
ned til EU's minimumsafgift.
Side 7 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
permanent ligestilling af danske
virksomheder, så alle virksomhe-
der betaler EU's minimumsafgift.
Momskriteriet er historisk betinget
og blev indført som en praktisk
metode til at gennemføre lavere
satser for erhverv, da elafgiften
blev indført i 1977. Denne syste-
matik gælder for elafgiften, men
også for energiafgifterne på fossile
brændsler. En udvidelse af de ned-
satte satser af elafgiften til også at
omfatte kulturelle aktiviteter og
lønsumspligtige virksomheder, vil
derfor bryde med et grundlæg-
gende princip bag den nuværende
systematik. Skal systematikken op-
retholdes, vil afgiften på fossile
brændsler til proces derfor ligele-
des skulle reduceres for kulturelle
aktiviteter og lønsumspligtige virk-
somheder.
En udvidelse af den lempede elaf-
gift til at omfatte ikke-momsplig-
tige virksomheder vil endvidere in-
debære et behov for et nyt admini-
strationssystem, da lempelsen i dag
netop sker igennem refusioner ba-
seret på momssystemet.
Dansk Fjernvarme Dansk Fjernvarme anerkender ge-
nerelt formålet med at sænke for-
brugernes energipriser, som er
sammenfaldne med Dansk Fjern-
varmes egne målsætninger på
fjernvarmeområdet.
Dansk Fjernvarme bemærker dog,
at de tiltag, der indføres med hen-
blik på at sænke forbrugernes
energipriser, ikke risikerer at bi-
drage til en udhuling af grundlaget
for udrulningen af fjernvarme, og
som både er samfundsøkonomisk
Med lovforslaget lempes afgiften
på elektricitet anvendt til alminde-
ligt forbrug. Afgiften på elvarme
følger allerede de minimumssatser,
der følger af EU's energibeskat-
ningsdirektiv, og disse satser lem-
pes derfor ikke yderligere.
Side 8 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
hensigtsmæssig og bliver efter-
spurgt af forbrugerne. Det er der-
for væsentligt for Dansk Fjern-
varme, at der med lovforslaget
ikke lægges op til en yderligere re-
duktion af det afgiftsniveau, som
pålægges forbrugere, som har el-
varme (varmepumpe mv.) som pri-
mær varmekilde.
Dansk Fjernvarme bemærker, at
det er væsentligt, at grænsen på
4.000 kWh til elopvarmede boliger
fastholdes, for ikke at stimulere ef-
terspørgslen på el yderligere, hvil-
ket vil presse elnettet unødigt, bi-
drage til import af el eller fastholde
el produceret på russisk gas.
Der er med lovforslaget ikke fore-
taget ændringer i grænsen for,
hvornår husholdninger mv. kan
anvende den reducerede afgiftssats
for elvarme.
Dansk Fjernvarme lægger samtidig
til grund, at Skatteministeriet har
evalueret en eventuel investering i
en luft-til-luft-varmepumpe til sup-
plerende opvarmning ikke i praksis
kommer til at stå i vejen for, at de
pågældende forbrugere på et se-
nere tidspunkt vil være villige til at
koble sig til fjernvarmenettet.
Med Klimaaftale for grøn strøm
og varme af 25. juni 2022, blev der
iværksat en række initiativer, der
skulle understøtte udrulningen af
fjernvarme. Aftalepartierne bag
Aftale om vinterhjælp af 23. sep-
tember 2022 er enige om, at det er
nødvendigt at fremrykke og styrke
udrulningen af fjernvarme yderli-
gere. Derfor indebærer aftalen en
forøgelse af puljen til udrulning af
fjernvarme.
Dansk Industri DI bemærker, at forslaget sammen
med tidligere aftale justeringer af
elafgiften, vil indebære, at den al-
mindelige elafgift pr. 1. juli 2023
vil stige fra 0,8 øre pr. kWh til 69,7
øre pr. kWh, herefter til 71,0 øre
pr kWh pr. 1. januar 2024, for her-
efter at falde til 64,8 øre pr. kWh
pr. 1. januar 2025. DI finder det
De ændringer, der foreslås gen-
nemført med lovforslaget, udgør
en yderligere lempelse i forhold til
det, der blev aftalt i forbindelse
med Energiaftalen af den 18. juni
2018, Aftale om ny reformpakke
for dansk økonomi af 21. januar
2022 og Aftale om kompensation
af borgere for stigende energipriser
Side 9 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
uhensigtsmæssigt og opfordrer til,
at finde den nødvendige finansie-
ring til at fremrykke den aftalte
2025-lempelse med 1,5 år, så elaf-
giften fra og med den 1. juli 2023
udgør 64,7 øre pr. kWh.
af 24. juni 2022. En fremrykning
af nedsættelserne vil øge finansie-
ringsbehovet.
DI opfordrer til, at ikke-moms-
pligtige virksomheder omfattes af
EU's minimumssats for virksom-
heder (0,4 øre pr. kWh) i stedet for
den almindelige elafgift. DI frem-
hæver, at det giver store udfordrin-
ger for bl.a. kulturelle institutioner
(f.eks. Den Blå Planet) og at det
synes uforståeligt, hvorfor disse
virksomheder ikke har krav på at
være omfattet af den lavere afgift,
ligesom f.eks. liberale erhverv, der
fra 1. januar 2023 omfattes heraf.
Der henvises til kommentar til be-
mærkninger fra Dansk erhverv.
DI opfordrer regeringen til at
igangsætte et analysearbejde for at
belyse perspektiverne i at bruge
merprovenuet fra skattepligten på
udbytter til fremmede stater til
som anbefalet af Produktivitets-
kommissionen at afskaffe udbytte-
kildebeskatningen af (danske og
udenlandske) institutionelle porte-
føljeinvestorer.
Nærværende lovforslag omhandler
en udvidelse af reglerne om be-
grænset skattepligt af udbytter,
som tillige vil have den virkning, at
der vil blive en mere ensartet be-
handling af (danske og udenland-
ske) juridiske enheder.
Det er opfattelsen, at der ikke er
grundlag for at afskaffe udbyttekil-
deskatten for institutionelle inve-
storer, og dermed at det er opfat-
telsen, at der ikke er grundlag for
at igangsætte en analyse af pro-
blemstillingen.
Ejendom Danmark EjendomDanmark oplever en ge-
nerel og stærkt problematisk ten-
dens til brug af hastelovgivning og
skal i almindelighed advare
Side 10 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
herimod, da det besværliggør en
reel kvalitetssikring af lovforslaget.
EjendomDanmark vurderer, at det
næppe ville have gjort nogen for-
skel for opnåelsen af det med lov-
forslagets ønskede politiske mål,
hvis man havde udskudt vedtagel-
sen af forslaget med en uge og på
den måde sikret en grundigere for-
beredelsesproces.
Der henvises til kommentar til be-
mærkninger fra Akademikerne.
Foreningen rejsearbej-
dere.dk
Foreningen rejsearbejdere.dk har
ikke bemærkninger til lovforslaget,
men bemærker, at høringsperioden
er alt for kort til et så omfattende
lovforslag.
Der henvises til kommentar be-
mærkninger fra Akademikerne.
Foreningen rejsearbejdere.dk vil
følge lovforslagets videre behand-
ling i Folketinget og eventuelt
sende bemærkninger.
Forsikring & Pension F&P finder, at forhøjelsen af al-
dersopsparingens lave indbeta-
lingsloft og udvidelsen af perioden
med det høje loft fra fem til syv år
før folkepensionsalderen, er vig-
tige og gode forbedringer af mulig-
hederne for at spare op til pension,
og vil gavne rigtig mange pensi-
onsopsparere.
F&P bemærker dog, at en hurtig
udrulning af aldersopsparingen
kræver, at udestående knaster med
modregning i offentlige ydelser
hurtigst muligt løses. F&P noterer
sig, at tidsplanen fra Aftalen om
Regeringen vil gå i dialog med
pensionsbranchen og Udbetaling
Danmark, når arbejdsgrundlaget
for denne dialog er færdiggjort.
Side 11 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
etablering af grøn fond fastholdes,
dvs. at modregningen på indbeta-
lingstidspunktet er fjernet 1. januar
2024. F&P ønsker dialog med
myndighederne om denne vigtige
forudsætning for udrulning af al-
dersopsparing.
Der vil være forskelle mellem pen-
sionsselskaberne på, hvor langt de
er med at brede aldersopsparing
ud til deres kunder, og det er ikke
alle selskaber, der vil være klar 1.
januar 2023, men branchen vil
som altid gøre, hvad den kan. Det
er selvfølgelig også en beslutning,
som er op til de enkelte selskaber
og deres medlemmer.
Det vil ikke være nødvendigt for
de enkelte pensionsinstitutter at
være klar til at modtage forøgede
indbetalinger den 1. januar 2023.
Indbetalinger til aldersopsparing
med virkning for 2023 kan således
foretages på et hvilket som helst
tidspunkt i 2023.
F&P finder det vigtigt, at der sik-
res en god balance mellem fra-
dragsbaserede pensionsordninger
og aldersopsparing. Fradragsbase-
rede pensionsordninger er det helt
centrale element i det danske pen-
sionssystem, og derfor bør parti-
erne, som et naturligt næste skridt,
tage fat på Kommissionen for ned-
slidning og tilbagetræknings anbe-
falinger om at hæve skattefradra-
gene for fradragsbaserede ordnin-
ger.
Både forhøjelsen af det lave alders-
opsparingsloft og udvidelsen af
perioden for det høje loft er en del
af anbefalingerne fra Kommission
for nedslidning og tilbagetrækning.
Det samme gælder tiltaget om at
justere reglerne for beregning af
indkomstafhængige offentlige
ydelser, jf. Aftalen om en grøn
fond. Regeringen er opmærksom
på de andre forslag fra Kommissi-
onen for nedslidning og tilbage-
trækning, herunder forslaget om at
forhøje værdien af det ekstra pen-
sionsfradrag.
F&P er i øvrigt bekymret over den
ultrakorte høringsproces.
Der henvises til kommentar til be-
mærkninger fra Akademikerne.
Sikkerhedsstyrelsen Ingen bemærkninger.
Side 12 af 12


Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Arkiveret: 28. september 2022 13:03:03
Fra: Jesper David Jensen
Tidspunkt for mail-modtagelse: Mon, 26 Sep 2022 10:04:13
Sendt: 26. september 2022 12:04:13
Til: Lovgivning og Økonomi
Cc: Ida Waagepetersen Emma Sommer Degn Mareike Høgh Larsen Anders Nielsen Margrete Kiil Marianne Bech
Emne: Journalnummer 2022-11807. Høringssvar fra Akademikerne
Vigtigt: High
Følsomhed: None
Vedhæftede filer:
Høringsbrev.docx; Resumé.docx; Lovforslag.docx; Høringsliste.docx;
Til Skatteministeriet
Vedr. Deres journalnummer: 2022-11807.
Akademikerne skal hermed afgive bemærkninger t il f o
rsl ag ti l l ov om æ
nd
r i ng af l ov om æ
nd
r i ng af l ov omafgi f t
elektricitet, lov om en børne- og ungeydelse, pensionsbeskatningsloven og selskabsskat t e
l oven ( Neds æt tel se af d
almindelige elafgif t i f ø
rst e ha
l vår af 2023
, f or hø
j e
l se af bør ne- og ungeyde
l sen i 2023
, fr e m
rykn
i ng af f or hø
j e
l se a
aldersopsparingens lave lof t, udvi de
l se af peri odenf or a
l dersopspari ngens hø
j el oft o
g i n
dførel saf skat t ep
li gt på udby t t
til udenlandske stater og deres institutioner
Akademikerne hæfter sig ved, at der foreslås en fremrykning af den forhøjelse af aldersopsparingens lave indbetalingsloft,
som er en del af Aftale af 24. juni 2022 om etablering af en grøn fond mellem regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti, fra 2024 til 2023, ligesom det foreslås at udvide perioden for
aldersopsparingens høje indbetalingsloft med to år.
Akademikerne skal i den forbindelse bemærke, at det forudsættes, at der samtidigt sikres lovgrundlag der ændrer regler
vedrørende indkomstmodregning i visse sociale ydelser, så indbetalinger til aldersopsparingen ikke længere giver anledning
til modregning i disse på indbetalingstidspunktet. Der skal i øvrigt henvises til, at regeringen ifølge aftalegrundlaget af 24.
juni 2022, er forpligtet til at gå i dialog med pensionsbranchen og udbetaling DK med henblik på at afklare, om ændringerne
vedr. aldersopsparingen kan implementeres pr. 1. januar 2024. En fremrykning forudsætter således dialog med
pensionsbranchen og udbetaling dk om at dette vil kunne håndteres.
Med fremrykningen er der risiko for, at der kan opstå situationer, hvor branchen ikke er klar til at håndtere indbetalingerne
og/eller der sker en uhensigtsmæssig modregning.
Akademikerne skal afslutningsvis ytre bekymring over den ultrakorte høringsproces, hvilket gør det vanskeligt at gennemføre
tilfredsstillende høring blandt vores medlemsorganisationer. Akademikerne tager derfor forbehold for at kunne fremkomme
med yderligere bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Jesper David Jensen
Chefjurist
T +45 2249 5862
E jdj@ac.dk
Offentligt
(Omtryk - 28-09-2022 - Filen høringssvar er udskiftet) L 214 - Bilag 2
Skatteudvalget 2021-22
Akademikerne | akademikerne.dk | | twitter.com/ACakademikerne | T: +45 3369 4040
Akademikerne er talerør for 464.800 offentligt og privat ansatte og udgør den akademiske fagbevægelse
Fra: Emma Sommer Degn <ESD@skm.dk>
Sendt: 23. september 2022 19:13
Til: samfund@advokatsamfundet.dk; affaldplus@affaldplus.dk; AC <ac@ac.dk>; jimh@di.dk; mail@amcham.dk; abf@abf-
rep.dk; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <ae@ae.dk>; Niels Bukholt <NBUK@DI.DK>; pote@atp.dk;
kontakt@biobraendselsforeningen.dk; forbundet@blikroer.dk; Boligselskabernes Landsforening <bl@bl.dk>; Retssikkerhed
<Retssikkerhed@skatteforvaltningen.dk>; mail@brancheforeningenkraftvarme.dk; info@bffg.dk;
mail@husstandsvindmolle.org; per@danskmaskinhandel.dk; info@brintbranchen.dk; Bryggeriforeningen
<info@bryggeriforeningen.dk>; info@businessdanmark.dk; info@cepos.dk; cevea@cevea.dk; DAKOFA <dakofa@dakofa.dk>;
eva@eva.dk; 'mail@dkfisk.dk' <mail@dkfisk.dk>; info@dfac.dk; dif@dif.dk; dca@agrsci.au.dk; 'dn@dn.dk' <dn@dn.dk>;
danmarks@skibskredit.dk; info@dkvind.dk; mail@danskaffaldsforening.dk; daf@shareholders.dk; DA <da@da.dk>; kl@d-a-
b.dk; dibyggeri@di.dk; de@de.dk; Dansk Erhverv <hoeringssager@danskerhverv.dk>; Dansk Fjernvarme
<mail@danskfjernvarme.dk>; danskgartneri@danskgartneri.dk; dgc@dgc.dk; dit@dit.dk; info@d-i-f.dk; DJ-AC
<dj@journalistforbundet.dk>; info@dlbr.dk; per@danskmaskinhandel.dk; metal@danskmetal.dk;
methanolassociation@gmail.com; info@danskmobilitet.dk; dmf@dmf.dk; info@danskoffshore.dk; info@dpt-dk.org; Dansk
Planteværn <info@plantevaern.dk>; info@dansk-retursystem.dk; info@skovforeningen.dk; sekretariat@solcelleforening.dk;
dts@dts.dk; mail@danskeadvokater.dk; info@denfo.org; lederne@danskeerhvervsskoler.dk;
mail@danskefamilieadvokater.dk; thl@lf.dk; Danske Handicaporganisationer <dh@handicap.dk>; psf@psf.nu;
info@danishshipping.dk; regioner@regioner.dk; dkuni@dkuni.dk; danva@danva.dk; bil@di.dk;
MikaelSjoberg@OestreLandsret.dk; dommerforeningen@gmail.com; info@fondsmaeglerforeningen.dk; DdL og
Landinspektøren <ddl@ddl.org>; dch@dch.dk; info@ecocouncil.dk; dfim@dfim.dk; info@dgi.dk; hoering@di.dk; DI –
Transport <transport@di.dk>; klarlovgivning@digst.dk; jura@dommerfm.dk; Domstolsstyrelsen
<post@domstolsstyrelsen.dk>; info@drivkraftdanmark.dk; dtl@dtl.eu; info@ejd.dk; eksportraadet@um.dk; stkl@di.dk;
jura@di.dk; ed@energidanmark.dk; info@energinet.dk; Energistyrelsens officielle postkasse <ENS@ENS.DK>;
post@energitilsynet.dk; letbyrder@erst.dk; fh@fho.dk; mail@finansdanmark.dk; post@finansforbundet.dk; fa@fanet.dk;
Finanstilsynet <Finanstilsynet@ftnet.dk>; foa@foa.dk; Forbrugerrådet <hoeringer@fbr.dk>; fds@skat.dk; 'info@flidhavne.dk'
<info@flidhavne.dk>; Foreningen af rådgivende ingeniører <fri@frinet.dk>; bsn@lf.dk; Foreningen Danske Kraftvarmeværker
<mail@fdkv.dk>; fdr@fdr.dk; Formand@fdr.dk; fp@forsikringogpension.dk; fmf@fmf.dk; fifu@f-f.dk; fse@fse.dk; fsr@fsr.dk;
iu@iu.dk; per@danskmaskinhandel.dk; grakom@grakom.dk; 'info.dk@greenpeace.org' <info.dk@greenpeace.org>;
info@greenpowerdenmark.dk; info@nanoq.gl; 01jbs@hk.dk; 44MSJ@hk.dk; hofor@hofor.dk; hoering@horesta.dk;
mail@fida.dk; info@justitia-int.org; kmda@fida.dk; kl@kl.dk; kfst@kfst.dk; kontakt@kraka.org; info@cancer.dk;
kulturhusene@kulturhusene.dk; skat@lf.dk; info@baeredygtigtlandbrug.dk; ptu@ptu.dk; sanst@sanst.dk;
mail@ledernesoefart.dk; lederne@lederne.dk; llo@llo.dk; Sekretariatet@lopi.dk; info@ld.dk; ms@ms.dk; MST
Miljøstyrelsens hovedpostkasse <MST@MST.DK>; mb-miljoepuljen@live.dk; copenhagen@nasdaqomx.com;
nationalbanken@nationalbanken.dk; dce@au.dk; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <nst@nst.dk>; Inger Schroll-
Fleischer <isf@nikotinbranchen.dk>; noah@noah.dk; info@folkecenter.dk; info@nbl-landsforening.dk;
Policy@oxfamibis.dk; formand@parcelhus.dk; pd@plast.dk; pi@di.dk; h.e.meyer@post.tele.dk; info@rejsearrangorer.dk;
kontakt@restaurationsbranchen.dk; Retssikkerhed <Retssikkerhed@skatteforvaltningen.dk>; Rigsombuddet
<ro@fo.stm.dk>; info@rigsrevisionen.dk; kontakt@rff.dk; info@seges.dk; service@forbundet.dk; sik@sik.dk; skad@skad.dk;
sanst@sanst.dk; SMV@SMVdanmark.dk; jesper.Kiholm@skat.dk; shk@sundhedskartellet.dk; sfs@dma.dk; UDK-
høring@atp.dk <UDK-horing@atp.dk>; br@ve.dk; Veltek <veltek@veltek.dk>; vsod@vsod.dk; Vindmølleindustrien
<danish@windpower.org>; contact@visitdenmark.com; 'wwf@wwf.dk' <wwf@wwf.dk>; aeldresagen@aeldresagen.dk;
hoering@okologi.dk; oes@oes.dk
Emne: Høring af lovforslag om Nedsættelse af den alm. elafgift, forhøjelse af børne- og ungeydelse i 2023, fremrykning af
aldersopsparingspensionens love mv. og indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske stater (SKM: 863974)
Til høringsparter
Der vedlægges forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om en børne- og
ungeydelse, pensionsbeskatningsloven og selskabsskatteloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår
af 2023, forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023, fremrykning af forhøjelse af aldersopsparingens lave loft,
udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft og indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske stater og
deres institutioner).
Vedlagt er også høringsbrev, resumé, udkast til lovforslag og høringsliste.
Lovforslaget sendes i kort ekstern høring i perioden fra fredag den 23. september til kl. 11.00 mandag den 26.
september 2022. Skatteministeriet skal derfor anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest kl. 11.00
mandag den 26. september 2022.
Høringssvar bedes sendt til lovgivningogoekonomi@skm.dk med henvisning til journalnummer 2022-11807. Der bedes
samtidig sendes en kopi til iw@skm.dk, esd@skm.dk, mhl@skm.dk, an@skm.dk, mak@skm.dk.
Med venlig hilsen
Emma Sommer Degn
Miljø, energi og motor [MEM]
Mobil72371092
MailESD@skm.dk
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mailskm@skm.dk
Webwww.skm.dk
ATP
www.atp.dk
CVR-nr.: 43405810
Telefontid:
Mandag-Torsdag: 8.00-16.00
Fredag: 8.00-15.30
1
Skatteministeriet
lovgivningogoekonomi@skm.dk
Deres journalnr. 2022-11807
26. september 2022
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om afgift af
elektricitet, lov om en børne- og ungeydelse, pensionsbeskatningsloven og
selskabsskatteloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår af
2023, forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023, fremrykning af forhøjelse af
aldersopsparingens lave loft, udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje
loft og indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske stater og deres
institutioner).
Udbetaling Danmark har modtaget ovenstående lovforslag i høring, og har følgende
bemærkninger til forslaget:
Generelle bemærkninger
Udbetaling Danmark beder om, at beløbet benævnes forhøjelse i stedet for tillæg, idet
det er en del af den eksisterende ydelse og ikke en ny ydelsesart. Desuden vil det på
kontoudtog og i Udbetaling Danmarks selvbetjening ikke være muligt at benævne det
som et tillæg – beløbet for udbetalingen vil blot være ekstraordinært højere.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1, at det foreslås, at det i § 1, stk.
3 i BUY-loven indsættes som 9. pkt., at i 1. kvartal 2023 tillægges de i stk. 1 og 2 nævnte
beløb derudover samlet 660 kr. Det ses ikke afspejlet i udkastets § 2, nr. 1, hvor det
fremgår, at i 2023 tillægges de i stk. 1 og 2 nævnte beløb derudover 660 kr.
Udbetaling Danmark foreslår derudover, at det præciseres i bemærkningerne, at retten
skal være erhvervet ved indgangen til kvartalet forud for den 1. januar 2023. Således vil
det være i overensstemmelse med lovens bestemmelser § 5, stk. 3 og 4, hvorefter
ydelsen udbetales første gang for det kvartal/den måned, der følger efter det kvartal/den
måned, i hvilket retten til ydelsen er erhvervet. Det vil også være i overensstemmelse
med formuleringen om, at børn, der er født den 1. januar 2023 eller senere ikke
erhverver ret til forhøjelsen. Man kan ikke erhverve ret i løbet af den 1. dag i perioden,
den skal allerede være opnået ved indgangen til kvartalet/måneden.
2
For så vidt angår udbetalingen af forhøjelsen med ungeydelsen: Idet udbetalingen sker
over tre gange med udbetalingen af ungeydelsen i januar, februar og marts, bør det
fremgå, at betingelserne for udbetaling af ydelsen, herunder forhøjelsen, skal være
opfyldt ved indgangen af hver udbetalingsperiode, forud for udbetalingen, dvs. at
betingelserne skal være opfyldt i henholdsvis december, januar og februar for at give
ret til ydelsen, inkl. forhøjelsen i januar, februar og marts.
Man skal således eksempelvis opfylde betingelserne for udbetaling i februar for at være
berettiget til udbetalingen i marts. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at betingelserne for
retten til ungeydelsen alene er opfyldt forud for januar 2023. Bortfalder retten til
ungeydelsen undervejs i 1. kvartal, bortfalder forhøjelsen af satsen også. Med den
nuværende formulering vil man have ret til forhøjelsen, også selvom man ikke har ret til
ungeydelsen. Dette kan Udbetaling Danmark ikke administrere, da det ligger udenfor
de almindelige regler, som systemet understøtter.
Ligeledes vil Udbetaling Danmark foreslå, at det supplerende fremgår, at de øvrige
betingelser for retten til børne- og ungeydelsen jf. § 2, stk. 1, ligeledes skal være opfyldt
i kvartalet/måneden forud for den 1. januar 2023 for at opnå ret til ydelsen.
Eksempelvis:
”Konkret betyder det, at forældre til børn, der er født den 1. januar 2023 eller senere,
eller som i øvrigt ikke opfylder betingelserne for retten til børneydelsen jf. lovens § 2,
stk. 1, ikke erhverver ret til forhøjelsen, da der ikke er erhvervet ret til udbetaling af
børneydelsen i 1. kvartal 2023. Ligeledes skal betingelserne for retten til ungeydelsen
være opfyldt i måneden forud for den måned, hvor ydelsen udbetales, for at der kan
opnås ret til udbetaling af forhøjelsen. ”
Estimat på omkostninger i forbindelse med lovændring
Udbetaling Danmark bemærker, at der er et behov for ekstra kommunikation i
forbindelse med udbetalingen af den forhøjede sats i januar 2023 samt kvartalet efter,
hvor satsen igen vil være reduceret. Dertil ser vi ind i justeringer i logikken i nogle af de
eksisterende breve ved tilkendelse af børne- og ungeydelse i januar 2023. Der er behov
for interne arbejdstimer i forbindelse med varetagelse af ekstern kommunikation på flere
kanaler.
I kundeservice vil der være behov for ressourcer til at håndtere henvendelser om
rådgivning af de borgere, der ringer eller skriver til Udbetaling Danmark.
I forbindelse med flere henvendelser fra borgerne, forventer Udbetaling Danmark en
stigning på telefonopkald og skriftlige henvendelser og evt. klager til Udbetaling
Danmark.
Med i nedenstående estimat er således tilpasninger i eksisterende breve og systemer,
intern og ekstern kommunikation samt test og leverandør-involvering.
3
Samlet estimat på op til 2 mio. kr.
Udbetaling Danmark bemærker afslutningsvist, at implementeringen ikke indebærer
drifts- eller udviklingsmæssige udgifter i de kommende år.
Venlig hilsen
Lotte Bjergaard Jensen - LBJE
Specialkonsulent
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
København, den 26. september 2022
Høringssvar – Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet,
lov om en børne- og ungeydelse, pensionsbeskatningsloven og
selskabsskatteloven.
BL – Danmarks Almene Boliger har den 23. september 2022 modtaget høring om Lov om ændring
af lov om afgift af elektricitet, lov om en børne- og ungeydelse, pensionsbeskatningsloven og
selskabsskatteloven.
BL takker herfor og har følgende bemærkninger til høringen:
Energiprisernes himmelflugt og den generelt høje inflation presser mange familiers økonomi, og
derfor er det helt afgørende med politiske tiltag, der kan afbøde virkningerne og mindske risikoen,
at familier mister deres hjem. Det er meget tragisk for den enkelte familie og tillige
samfundsøkonomisk dyrt.
Med Aftalen om Vinterhjælp er der taget et godt skridt, men det må fortsat nøje vurderes, om der
er behov for yderligere målrettede tiltag til særlige grupper med presset økonomi.
Det er afgørende, at hjælpen kan ydes så hurtigt som muligt, da inflation og høje energiregninger
presser på nu. Derfor bør det overvejes, om lempelse af den almindelige elafgift kan fremrykkes i
forhold til først at træde i kraft 1. januar 2023.
BL har ikke tekniske bemærkninger til dette lovforslag og henviser i øvrigt til høringssvar på ” Lov
om likviditetslån mv. til indefrysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder
mv.” og ”Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Side 1/5
Erhvervsstyrelsen (Journalnummer: 2022-15039)
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (Journal-
nummer: 2022-3104)
Skatteministeriet (Journalnummer: 2022-11807)
Den 26. september 2022
Dansk Erhvervs høringssvar vedrørende forslag til lov om likviditetslån til in-
defrysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder mv.,
forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med
tilhørende statslige lån (indefrysningsordning) og forslag til lov om ændring
af lov om afgift af elektricitet, pensionsbeskatningsloven og selskabsskattelo-
ven.
Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende de tre lovforslag om
indefrysningsordningen og de øvrige elementer i den politiske aftale om vinterhjælp fra 23. sep-
tember 2022.
Dansk Erhverv har forståelse for den hastende karakter af lovforslagene til udmøntning af den po-
litiske aftale om vinterhjælp fra 23. september, men har i den forbindelse haft meget kort tid til at
forberede høringssvaret og få konsulteret vores medlemmer. Dette høringssvar baserer sig derfor
på Dansk Erhvervs umiddelbare kommentarer. Såfremt der kommer flere detaljer frem i de kom-
mende dage, vil Dansk Erhverv naturligvis fremsende disse.
Generelle bemærkninger
De høje energipriser presser rigtig mange danske virksomheder. Energiprisstigningerne kommer
oven i de voldsomme stigninger i råvarepriserne og alvorlig mangel på arbejdskraft. Samlet set er
det en meget stor udfordring for dansk erhvervsliv.
Derfor er Dansk Erhverv positiv over for tiltag, der kan hjælpe virksomhederne med at overkomme
likviditetsproblemer, men mange virksomheder vil fortsat være ekstremt pressede på grund af de
høje energipriser. Det kan derfor ikke udelukkes, at der er behov for yderligere tiltag, bl.a. set i lyset
af tiltag i vores nabolande.
Dansk Erhverv ser den brede politiske aftale 23. september 2022, der giver virksomheder mulighed
for at indefryse en del af deres energiregning, som et første skridt, der højst sandsynligt skal sup-
pleres af tiltag målrettet bestemte sektorer.
I relation til likviditetsordningen er det afgørende, at den kommer til at virke i praksis, og ikke kun
på papir. Dansk Erhverv anbefaler, at der ses på midlertidige ordninger, indtil den nye ordning med
DANSK ERHVERV
Side 2/5
energiselskaberne er klar til implementering i praksis. Det vil være oplagt at se på mulighed for
udskydelse af skatter, afgifter og moms, hvor der er erfaringer fra corona-håndteringen.
Dansk Erhverv er positiv over for den midlertidige lempelse af elafgiften, som vil være en mærkbar
håndsrækning til ikke-momspligtige virksomheder. Det samme er gældende for nedsættelsen af
Energinets tariffer, der vil komme alle virksomheder til gode.
Specifikke bemærkninger
Ordningens bredde
Det fremgår af lovbemærkningerne til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregnin-
ger med tilhørende statslige lån (side 21), at ”Virksomheder med et direkte kundeforhold til el-, gas
eller fjernvarmeselskaberne vil have et retskrav på at tilmelde sig ordningen. Aftagere med indi-
rekte kundeforhold til energivirksomheden vil således ikke blive omfattet af retten til indefrysning
efter denne lov.”
Dansk Erhverv har efterspurgt en ordning, som er enkel, hurtig at implementere, som bygger på de
gode erfaringer fra corona-håndteringen, og som kan benyttes af alle landets virksomheder for at
sikre lige konkurrencevilkår for alle typer virksomheder. Det er derfor positivt, at det med aftalen
er besluttet at etablere en indefrysningsordning, som kan anvendes af alle landets virksomheder.
Ligeledes er det positivt, at også selvejende og fondsejede virksomheder er omfattet af ordningen.
CVR-numre
Det fremgår af lovbemærkninger til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger
med tilhørende statslige lån (side 16), at ”Hensigten med lovforslaget er herudover at indføre en
midlertidig og frivillig indefrysningsordning for virksomheder samt kultur- og foreningsliv, der
generelt i forhold til energiselskaberne er registreret ved CVR-nummer.”
Det fremgår af § 9 i Lov om likviditetslån mv., at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
for administration af låne- og tilskudsordningerne, herunder 2) hvilke virksomheder mv. ordnin-
gerne finder anvendelse for.
Mange virksomheder er organiseret med et CVR-nummer og flere afdelinger/butikker med hver
deres P-nummer. Under corona-håndteringen fik nogle virksomheder ikke fik adgang til forskellige
ordninger pga. problematikken med CVR/P-numre, hvilket førte til konkurser.
Dansk Erhverv opfordrer til, at erhvervsministeren sikrer, at det ikke er virksomhedernes organi-
sering i hhv. CVR- eller P-numre, der afgør, hvorvidt en virksomhed kan få adgang til ordningen,
da det vil skævvride konkurrencen på baggrund af en tilfældig organisationsmodel. Alle afdelin-
ger/butikker i en given virksomhed bør kunne få adgang til ordningen. Derfor kunne opgørelsen
finde sted per aftagenummer eller gasmåler.
DANSK ERHVERV
Side 3/5
Loft over virksomhedernes indefrysningsmuligheder
Det fremgår af lovbemærkningerne til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregnin-
ger med tilhørende statslige lån (side 22), at ”En energiintensiv virksomhed defineres som virk-
somheder, hvor mindst 3 pct. af omsætningen gik til energiforbrug i 2021, og som oplever et
driftstab, hvor mindst 50 pct. af dette tab er forårsaget af den stigning i enhedspriserne for el og
gas, som overstiger det dobbelte af den enhedspris, som blev betalt i gennemsnit i perioden 1.
januar 2021 til 31. december 2021. Energiintensive virksomheder kan under ordningen opnå lån
svarende til indefrysning for op til 50 pct. af virksomhedens ekstraudgifter til el og gas, når prisen
på hhv. el og gas overstiger det dobbelte af den gennemsnitlige pris i 2021, dog maksimalt 190
mio. kr.”
Den foreslåede låneadgang indtræder, når priserne på henholdsvis el og gas overstiger det dob-
belte af den gennemsnitlige pris i 2021. Det er alene den energiintensive virksomheds merudgifter
til el og gas, der kan ydes lån til. Det fremgår ikke tydeligt af Lov om likviditetslån mv. til indefrys-
ning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder mv. (§ 6), hvorvidt likviditetsord-
ningen for energieffektive virksomheder er mere lukrativ for virksomhederne end for ikke-energi-
intensive virksomheder. Dansk Erhverv opfordrer til, at virksomhederne stilles lige i forhold til de
forskellige ordninger.
Det er uklart, hvordan man som virksomhed kan indstille yderligere indefrysning af energiregnin-
gen, når virksomheden først er tilmeldt ordningen, jf. Lov om en indefrysningsordning for stigende
energiregninger med tilhørende statslige lån (§ 13): ”Anmodningen er bindende fra tidspunktet for
anmodningen, og virksomheden kan ikke udtræde af ordningen, før indefrysningsperioden er
udløbet, jf. § 14, stk. 1.”
Med den nuværende formulering er det uklart, hvordan en virksomhed kan indstille sin indefrys-
ningsordningen, når virksomheder rammer loftet for, hvor stor en regning der må indefryses. Så-
fremt dette loft nås inden for de 12 måneder, indefrysningsperioden varer, skal virksomheden na-
turligvis kunne indstille yderligere indefrysning. Dansk Erhverv ordfordrer til, at dette præciseres
i lovteksten.
Endelig foreslås det, at udgangspunktet for loftet ændres fra Q4 2021 til Q3 2021, da det vil give en
mere reel afspejling af prisstigningerne frem til lovens fremsættelse i Q3 2022.
Energiselskabernes gebyropkrævning
Det fremgår af lovbemærkningerne i Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger
med tilhørende statslige lån (side 32), ”at energiselskaber vil kunne opkræve gebyrer for admini-
stration af ordningen.” Af §14, stk. 5 fremgår det, at ”en energivirksomhed kan opkræve et gebyr
af en virksomhed for energivirksomhedens administration af indefrysningsordningen.”
Dansk Erhverv bakker op om, at energiselskaberne kan gebyrfinansiere meromkostningen for den
arbejdsbyrde, de påtager sig med indefrysningsordningen, og at gebyret isoleres til de virksomhe-
der eller borgere, som gør brug af ordningen. Det er afgørende for Dansk Erhverv, at ordningen
ikke finansieres kollektivt af alle virksomheder.
DANSK ERHVERV
Side 4/5
Det er uklart i lovforslaget, om virksomheder via gebyr kan pålægges at betale for administrationen
af ordningen for husholdningskunder. Det er afgørende for Dansk Erhverv, at de administrative
omkostninger for husholdningernes brug af ordningen ikke overvæltes på virksomhederne.
Det fremgår i bemærkningerne til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger
med tilhørende statslige lån (side 15-16), at ”… administrative omkostninger, der ikke dækkes af
tilsvarende tilskud fra staten eller renteindtægter, som udgangspunkt kunne indregnes som nød-
vendige omkostninger og dermed hæve varmeprisen for alle varmedistributionsvirksomhedens
direkte kunder. Indefrysningsordningen vil derfor også kunne påvirke forbrugere, der ikke selv
har bedt om indefrysning, negativt.”
Dansk Erhverv forstår dette som en krydssubsidiering, hvor nogle virksomheder via deres omkost-
ninger skal betale for andre virksomheders brug af indefrysningsordningen for varmeudgifter.
Dansk Erhverv bakker ikke op om en sådan krydssubsidiering. Dansk Erhverv opfordrer i stedet til
et synligt og transparant gebyr på regningen for de husholdninger og virksomheder, som ønsker at
benytte ordningen. Kun de kunder, som benytter ordningen, bør betale for dens administration.
Konkursrisiko ved langsom implementering
Dansk Erhverv opfordrer til, at ordningen implementeres hurtigst muligt, og at administrationen
for både ansøgende virksomheder og de energiselskaber, der skal administrere ordningen minime-
res.
Det fremgår af lovbemærkninger til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger
med tilhørende statslige lån (side 10), at ”Energivirksomhederne skal spille en stor rolle i udmønt-
ning af indfrysningsordningen. Energivirksomhederne har ikke tidligere administreret en ord-
ning af denne type og kan se frem til at skulle håndtere markant flere henvendelser fra kunder.
Det betyder, at energivirksomhedernes drift- og it-systemer ikke nødvendigvis er på plads ved
lovens vedtagelse. Det indebærer en betydelig risiko for fejl og lange sagsbehandlingstider.”
Det er alarmerende i en situation med voldsomt pressede virksomheder pga. de høje energipriser.
Der er en kendt og nu offentlig kommunikeret betydelig risiko for fejl og lange sagsbehandlingsti-
der, hvilket kan lede til, at virksomheder ikke får adgang til den nødvendige likviditet i tide. Den
konkrete udarbejdelse af ordningen bør læne sig op ad energiselskabernes eksisterende IT-syste-
mer og øvrige operationsmåde for at sikre hurtig implementering af ordningen.
Dansk Erhverv er grundliggende bekymret for, om den valgte model med at pålægge energiselska-
berne administrationen af likviditetsordningen, er den rette til at sikre en enkel og hurtig model,
hvilket energiselskaberne også har udtrykt bekymring for i pressen. Det er afgørende, at virksom-
heder ikke i praksis forskelsbehandles pga. kompetencer og kapacitet i deres givne energiselskab.
I det ulykkelige tilfælde, at en virksomhed går konkurs som følge af manglende likviditet, fordi
virksomhedens energiselskab ikke er klar til at administrere indefrysningsordningen 1. november,
er det Dansk Erhvervs opfattelse, at staten skal være forpligtet til at stille likviditeten til rådighed i
stedet.
DANSK ERHVERV
Side 5/5
Derudover opfordrer Dansk Erhverv på det kraftigste til, at der indføres en mulighed for udskydelse
af moms, skatter og afgifter for de virksomheder, som er pressede på likviditeten, så virksomhe-
derne ikke ofres til fordel for det politiske ønske om at opfinde en ny likviditetsmodel til erstatning
for de modeller, man anvendte under corona-pandemien.
Skift af energiselskab
Det europæiske el- og gasmarked giver virksomhederne mulighed for frit at skifte leverandør. Der er
behov for afklaring af, hvordan virksomheder, som har skiftet energiselskab siden Q3 2021, og hvor
energiselskabet derfor ikke nødvendigvis har data på pris og forbrug fra 2021, omfattes af ordningen.
Derudover er der behov for afklaring af, om gebyrpålæggelse fra virksomhedens energiselskab kontrakt-
retligt kan begrunde opsigelse af virksomhedens aftale med energiselskabet.
Forrentning
Dansk Erhverv bakker op om en markedsbaseret forretning, og at renten fastsættes til markeds-
rente, så ordningen ikke anvendes til spekulation.
Midlertidig lempelse af elafgift og nedsættelse af tariffer
Dansk Erhverv bakker op om den midlertidige lempelse af elafgiften. Ikke-momspligtige virksom-
heder er i dag stillet ringere end momspligtige virksomheder, idet sidstnævnte kan få refunderet
elafgiften ned til EU’s minimumssats, mens det ikke er tilfældet for de ikke-momspligtige virksom-
heder. Lempelse af den generelle elafgift er dermed en markant og mærkbar håndsrækning til ikke-
momspligtige virksomheder, som f.eks. Den Blå Planet og andre kultur- og oplevelsesvirksomhe-
der. Dansk Erhverv opfordrer til en permanent ligestilling af danske virksomheder, så alle virksom-
heder betaler EU's minimumsafgift.
Dansk Erhverv bakker op om nedsættelsen af Energinets tariffer med 3,1 øre/kWh, da det vil med-
føre en positiv effekt på virksomhedernes langsigtede konkurrenceevne.
Administrative omkostninger
Det fremgår af den politiske aftale om vinterhjælp (side 5), at de administrative omkostninger for
staten er 330 mio. kr. i perioden 2022-2024.
Det bør belyses, hvor store de samlede administrative omkostninger (for både staten og energisel-
skaberne) er ved at oprette en helt ny ordning frem for at have benyttet en af likviditetsordningerne
fra corona-håndteringen (udskydelse af moms, skatter og afgifter).
Med venlig hilsen,
Ulrich Bang
Markedschef for Klima, Energi og Miljø
Dansk Erhverv
Side 1/2
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
mail@danskfjernvarme.dk
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
26. sept. 2022
Dansk Fjernvarmes høringssvar til høring over udkast til
forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov
om en børne- og ungeydelse, pensionsbeskatningsloven og
selskabsskatteloven (Nedsættelse af den almindelige elaf-
gift i første halvår af 2023 mv., journal-nr. 2022-11807)
Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af
lov om afgift af elektricitet mv. (herefter Udkast til lovforslag), og takker for muligheden for
at afgive høringssvar.
Dansk Fjernvarmes bemærkninger
Det fremgår bl.a. af høringen, at elafgiften midlertidigt sænkes til EU’s minimumssats.
Dansk Fjernvarme anerkender generelt formålet om at sænke forbrugernes energipriser,
idet dette er sammenfaldende med Dansk Fjernvarmes egne målsætninger på fjernvar-
meområdet.
Dog er det afgørende, at de tiltag, der indføres med henblik på at sænke forbrugernes
energipriser, ikke risikerer at bidrage til en udhuling af grundlaget for den udrulning af
fjernvarme, som er på vej i mange områder – og som både er samfundsøkonomisk hen-
sigtsmæssig, og bliver efterspurgt af forbrugerne. Det er derfor væsentligt for Dansk
Fjernvarme, at der med Udkast til lovforslag ikke lægges op til en yderligere reduktion af
det afgiftsniveau, som pålægges forbrugere, som har elvarme (varmepumpe mv.) som
primær varmekilde.
Samtidig er det væsentligt, at grænsen på 4.000 kWh til elopvarmede boliger i forhold til
reduceret elvarmeafgift fastholdes. Denne grænse bør fastholdes for ikke yderligere at
stimulere efterspørgsel på el, der vil presse elnettet unødigt og bidrage til øget import af
el eller fastholdelse af el produceret på russisk gas. Det bemærkes i øvrigt, at sænkning
af den almindelige elafgift, således som det foreslås i Udkast til lovforslag også vil stimu-
lere efterspørgslen på el med de samme ugunstige virkninger til følge.
Det lægges samtidig til grund, at Skatteministeriet har evalueret, at en eventuel investe-
ring i en luft-til-luft-varmepumpe til supplerende opvarmning ikke i praksis kommer til at
stå i vejen for, at de pågældende forbrugere på et senere tidspunkt vil være villige til at
koble sig til fjernvarmenettet, i de områder, som allerede er eller inden for kort tid vil blive
udlagt til fjernvarme.
------------------
Skatteministeriet
Nicolai Eigveds Gade 28
1402 København K
Att.: Emma Sommer Degn
Mail:
lovgivningogoekonomi@skm.dk
iw@skm.dk, esd@skm.dk, mhl@skm.dk, an@skm.dk, mak@skm.dk
Side 2/2
Med venlig hilsen
Tine Skovlund – Økonomisk konsulent
Dansk Fjernvarme
ts@danskfjernvarme.dk
Mobil: 2189 9969
*SAG*
Udkast til lovforslag om nedsættelse af den almindelige elafgift i første
halvår af 2023, forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023, fremrykning af
forhøjelse af aldersopsparingens lave loft, udvidelse af perioden for
aldersopsparingens høje loft og indførelse af skattepligt på udbytter til
udenlandske stater og deres institutioner
Skatteministeriet har 23. september 2022 (j.nr. 2022-11807) udbedt sig Dansk Industris
bemærkninger til et udkast til lovforslag om nedsættelse af den almindelige elafgift i første
halvår af 2023, forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023, fremrykning af forhøjelse af
aldersopsparingens lave loft, udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft og
indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske stater og deres institutioner.
DI kvitterer for de foreslåede tiltag, som overordnet set ligger i tråd med anbefalinger fra
DI.
Enkelte af lovudkastets elementer giver anledning til følgende specifikke kommentarer:
Midlertidig lempelse af den almindelige elafgift
DI bemærker sig, at forslaget (sammen med tidligere aftalte justeringer af elafgiften) vil
indebære, at den almindelige elafgift pr. 1. juli 2023 vil stige fra 0,8 øre/kWh til 69,7
øre/kWh og herefter yderligere til 71,0 øre/kWh pr. 1. januar 2024 for derefter ét år senere
at falde til 64,8 øre/kWh pr. 1. januar 2025 (alle i 2023-priser). Dette finder DI
uhensigtsmæssigt og opfordrer til, at et flertal i Folketinget finder den nødvendige –
midlertidige – finansiering til at fremrykke den aftalte 2025-lempelse med 1½ år således,
at elafgiften fra og med 1. juli 2023 udgør 64,8 øre/kWh.
Desuden skal DI endnu en gang opfordre til, at de sidste – ikke-momspligtige –
virksomheder fritages fra den almindelige elafgift; men i stedet – ligesom de momspligtige
virksomheder – omfattes af EU’s mindstesats for virksomheder (0,4 øre/kWh). At betale
samme høje elafgift som private husholdninger giver store udfordringer for bl.a. private
kulturelle institutioner (f.eks. Den Blå Planet), og det synes umiddelbart uforståeligt,
hvorfor disse virksomheder ikke har lige så meget krav på at være omfattet af den
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
lovgivningogoekonomi@skm.dk
iw@skm.dk
esd@skm.dk
mhl@skm.dk
an@skm.dk
mak@skm.dk
26. september 2022
LNI
DI-2022-13505
lempelige afgift som f.eks. liberale (momspligtige) erhverv, der fra 1. januar 2023 omfattes
af den lave afgift (når bilag 1 til elafgiftsloven ophæves).
Indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske stater og deres institutioner
DI bemærker sig, at regeringen – med betydelig usikkerhed – skønner, at forslaget vil
medføre et varigt merprovenu på omkring 350 mio. kr. årligt. Dette merprovenu er
imidlertid alene disponeret for 2023.
DI skal på denne baggrund opfordre regeringen til at igangsætte et analysearbejde for at
belyse perspektiverne i at bruge merprovenuet til at mindske eller fjerne
kildebeskatningen af institutionelle porteføljeinvestorer (danske såvel som udenlandske),
således som anbefalet i Produktivitetskommissionens slutrapport (2014). I forbindelse
med forarbejdet til L 221 i 2021 (der bl.a. indførte kildeskat på danske institutionelle
porteføljeinvestorer) blev denne mulighed rejst af DI – men afvist af regeringen bl.a. med
henvisning til, at dette potentielt kan have betydelige provenumæssige konsekvenser,
såfremt konsekvensen bliver, at (direkte) porteføljeinvestorer i stedet vælger at investere
indirekte via institutionelle investorer.
En række lande omkring Danmark – bl.a. Norge, Sverige, Finland og Frankrig – har
imidlertid valgt at fritage institutionelle investorer fra udbytteskat, uden at det (så vidt DI
er bekendt) har medført en sådan ændring af investeringsadfærden hos
porteføljeinvestorer. En ekspertgruppe kunne med fordel drage på erfaringerne fra disse
lande og på den baggrund komme med sine anbefalinger.
Med venlig hilsen
Jacob Bræstrup
Skattepolitisk chef
    
REJSEARBEJDERE. DK
Formand: Hans Erik Meyer Nørrebyvej 55, Løjt Kirkeby, 6200 Aabenraa Tel: 74 61 83 51, Mobil: 40 18 76 48 E-mail: h.e.meyer@post.tele.dk
Kasser : Johannes Classen . Klosterbakken 54. 6230. Rødekro. Tlf: 74 69 3145. E-mail: ijclassen@mail.dk
Hjemmeside: www. Rejsearbejdere.dk
26.09-2022.
Foreningen rejsearbejdere.dk siger tak, for indbydelsen om at komme med et høringssvar til. Udkast til
ændringer af lov om ændringer af lov om afgifter af elektricitet m.v. J.nr.2022-11807
Vi har for nuværende ingen bemærkninger til lovforslaget, bortset fra at høringsperioden er alt for kort til så
omfattende et lovforslag. Vi vil følge forslagets videre behandling Folketinget og eventuel sende
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Hans Erik Meyer
Formand
Foreningen Rejsearbejdere.dk
telefon: 4018 7648 / 7461 8351
www.rejsearbejdere.dk
26.09.2022
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.: 41 91 91 91
fp@fogp.dk
www.fogp.dk
Karina Ransby
Underdirektør
Dir. 41 91 90 80
kar@fogp.dk
Sagsnr. GES-2022-00204
DokID 451445
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
lovgivningogoekonomi@skm.dk
cc:
iw@skm.dk,
esd@skm.dk,
mhl@skm.dk,
an@skm.dk,
mak@skm.dk
Høringssvar til udkast til Lov om ændring af lov om afgift
af elektricitet, lov om en børne- og ungeydelse, pensions-
beskatningsloven og selskabsskatteloven, jf. Journal-
nummer (2022 11087)
F&P har modtaget ovenstående lovudkast i høring den 23. september 2022.
F&P har følgende generelle bemærkninger til den del af lovudkastet, der om-
handler pensionsbeskatningsloven.
F&P hæfter sig ved, at der foreslås en fremrykning af den forhøjelse af alders-
opsparingens lave indbetalingsloft fra 2024 til 2023, som er en del af Aftale
af 24. juni 2022 om etablering af en grøn fond mellem regeringen, Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative
Folkeparti. Samtidigt øges perioden med det høje loft fra fem til syv år før
folkepensionsalderen, så det bedre kan betale sig at spare op til pension i de
sidste år på arbejdsmarkedet. Det er en vigtig og god forbedring af mulighe-
derne for at spare op til pension, og vil gavne rigtig mange pensionsopspa-
rere.
En hurtig udrulning af aldersopsparingen kræver imidlertid, at politikere og
myndigheder hurtigst muligt får løst udestående knaster med modregning i
offentlige ydelser, så det altid kan betale sig at spare op gennem en aldersop-
sparing. Det vil være påkrævet for, at det for alvor bliver attraktivt for dan-
skerne at spare op gennem aldersopsparing. Vi har noteret os, at tidsplanen
fra Aftalen om etablering af grøn fond fastholdes, dvs. modregningen på ind-
betalingstidspunktet er tidligst fjernet 1. januar 2024. F&P ønsker dialog med
myndighederne om denne vigtige forudsætning for udrulning af aldersop-
sparing.
F&P
Sagsnr. GES-2022-00204
DokID 451445
Side 2
Der vil være forskelle mellem pensionsselskaberne på, hvor langt de er med
at brede aldersopsparing ud til deres kunder, og det er ikke alle selskaber,
der vil være klar 1. januar 2023, men branchen vil som altid gøre, hvad vi
kan. Det er selvfølgelig også en beslutning, som er op til de enkelte selskaber
og deres medlemmer.
F&P vil samtidig påpege vigtigheden i, at politikerne får sikret en god balance
mellem fradragsbaserede opsparinger og aldersopsparing. Fradragsbaserede
pensionsordninger er det helt centrale element i det danske pensionssystem,
og derfor bør partierne, som et naturligt næste skridt, tage fat på Kommissi-
onen for nedslidning og tilbagetræknings anbefalinger om at hæve skatte-
fradragene for fradragsbaserede ordninger.
F&P skal afslutningsvis udtrykke bekymring over den ultrakorte høringspro-
ces, hvilket gør det vanskeligt at gennemføre tilfredsstillende høring blandt
vores medlemsorganisationer.
Med venlig hilsen
Karina Ransby
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Arkiveret: 28. september 2022 13:03:52
Fra: 3 - SIK Høringer (SIK)
Tidspunkt for mail-modtagelse: Mon, 26 Sep 2022 09:10:15
Sendt: 26. september 2022 11:10:15
Til: Lovgivning og Økonomi
Cc: Mareike Høgh Larsen Anders Nielsen Margrete Kiil
Emne: VS: Høring af lovforslag om Nedsættelse af den alm. elafgift, forhøjelse af børne- og ungeydelse i 2023, fremrykning af
aldersopsparingspensionens love mv. og indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske stater (SKM: 863974)
Vigtigt: Normal
Følsomhed: None
Kære Jer
Sikkerhedsstyrelsen har ingen bemærkninger til høring af lovforslag om Nedsættelse af den alm. elafgift, forhøjelse af
børne- og ungeydelse i 2023, fremrykning af aldersopsparingspensionens love mv. og indførelse af skattepligt på udbytter til
udenlandske stater (SKM: 863974).
Venlig hilsen
Lene Tellund Reis
Kundekonsulent
Direkte: +45 33 73 23 67
Mobil: +45 29 69 27 67
E-mail: ltr@sik.dk
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Tlf.: +45 33 73 20 00
www.sik.dk
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og derefter slette e-mailen og
enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.
Fra: Emma Sommer Degn <ESD@skm.dk>
Sendt: 23. september 2022 19:13
Til: Advoksamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; affaldplus@affaldplus.dk; ac@ac.dk; jimh@di.dk;
mail@amcham.dk; abf@abf-rep.dk; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <ae@ae.dk>; Niels Bukholt <NBUK@DI.DK>; ATP
<pote@atp.dk>; kontakt@biobraendselsforeningen.dk; forbundet@blikroer.dk; Boligselskabernes Landsforening
<bl@bl.dk>; Retssikkerhed <Retssikkerhed@skatteforvaltningen.dk>; mail@brancheforeningenkraftvarme.dk; info@bffg.dk;
mail@husstandsvindmolle.org; per@danskmaskinhandel.dk; info@brintbranchen.dk; Danske Læskedrik Fabrikanter (info)
<info@bryggeriforeningen.dk>; info@businessdanmark.dk; info@cepos.dk; cevea@cevea.dk; DAKOFA <dakofa@dakofa.dk>;
Danmarks Evalueringsinstitut <eva@eva.dk>; Danmarks Fiskeriforening (mail) <mail@dkfisk.dk>; info@dfac.dk; dif@dif.dk;
dca@agrsci.au.dk; Danmarks Naturfredningsforening <dn@dn.dk>; danmarks@skibskredit.dk; info@dkvind.dk;
mail@danskaffaldsforening.dk; daf@shareholders.dk; da@da.dk; kl@d-a-b.dk; dibyggeri@di.dk; de@de.dk; Dansk Erhverv
(høring) <hoeringssager@danskerhverv.dk>; Dansk Fjernvarme <mail@danskfjernvarme.dk>;
danskgartneri@danskgartneri.dk; dgc@dgc.dk; dit@dit.dk; info@d-i-f.dk; dj@journalistforbundet.dk; info@dlbr.dk;
per@danskmaskinhandel.dk; metal@danskmetal.dk; methanolassociation@gmail.com; info@danskmobilitet.dk;
dmf@dmf.dk; info@danskoffshore.dk; info@dpt-dk.org; Dansk Planteværn <info@plantevaern.dk>; info@dansk-
retursystem.dk; info@skovforeningen.dk; sekretariat@solcelleforening.dk; dts@dts.dk; Danske Advokater
<mail@danskeadvokater.dk>; info@denfo.org; lederne@danskeerhvervsskoler.dk; mail@danskefamilieadvokater.dk;
thl@lf.dk; Danske Handicaporganisationer <dh@handicap.dk>; psf@psf.nu; Danske Rederier <info@danishshipping.dk>;
Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; Danske Universiteter <dkuni@dkuni.dk>; danva@danva.dk; bil@di.dk;
MikaelSjoberg@OestreLandsret.dk; dommerforeningen@gmail.com; info@fondsmaeglerforeningen.dk; ddl@ddl.org;
dch@dch.dk; Det Økologiske Råd og Selskab <info@ecocouncil.dk>; dfim@dfim.dk; info@dgi.dk; Emballageindustrien
<hoering@di.dk>; DI – Transport <transport@di.dk>; Digitaliseringsklar lovgivning - høring <klarlovgivning@digst.dk>;
jura@dommerfm.dk; Domstolsstyrelsen <post@domstolsstyrelsen.dk>; info@drivkraftdanmark.dk; Dansk Transport og
Logistik (DTL) <dtl@dtl.eu>; info@ejd.dk; eksportraadet@um.dk; stkl@di.dk; jura@di.dk; ed@energidanmark.dk;
info@energinet.dk; Energistyrelsens officielle postkasse <ENS@ENS.DK>; 1 - FSTS Forsyningstilsynet
<post@forsyningstilsynet.dk>; Erhvervsstyrelsen CKR <letbyrder@erst.dk>; fh@fho.dk; mail@finansdanmark.dk;
post@finansforbundet.dk; fa@fanet.dk; Finanstilsynet <Finanstilsynet@ftnet.dk>; foa@foa.dk; Forbrugerrådet
<hoeringer@fbr.dk>; fds@skat.dk; 'info@flidhavne.dk' <info@flidhavne.dk>; Foreningen af rådgivende ingeniører
<fri@frinet.dk>; bsn@lf.dk; Foreningen Danske Kraftvarmeværker <mail@fdkv.dk>; fdr@fdr.dk; Formand@fdr.dk;
fp@forsikringogpension.dk; fmf@fmf.dk; fifu@f-f.dk; fse@fse.dk; fsr@fsr.dk; iu@iu.dk; per@danskmaskinhandel.dk;
grakom@grakom.dk; 'info.dk@greenpeace.org' <info.dk@greenpeace.org>; info@greenpowerdenmark.dk; info@nanoq.gl;
01jbs@hk.dk; 44MSJ@hk.dk; hofor@hofor.dk; Horesta <miljoe@horesta.dk>; mail@fida.dk; info@justitia-int.org;
kmda@fida.dk; Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>; 1 - KFST Officiel hovedpostkasse <kfst@kfst.dk>;
kontakt@kraka.org; Kræftens Bekæmpelse <info@cancer.dk>; kulturhusene@kulturhusene.dk; skat@lf.dk; Landsforeningen
for Bæredygtigt Landbrug <info@baeredygtigtlandbrug.dk>; ptu@ptu.dk; sanst@sanst.dk; Søfartens Ledere
<mail@ledernesoefart.dk>; lederne@lederne.dk; llo@llo.dk; Sekretariatet@lopi.dk; info@ld.dk; ms@ms.dk; MST
Miljøstyrelsens hovedpostkasse <MST@MST.DK>; mb-miljoepuljen@live.dk; copenhagen@nasdaqomx.com;
nationalbanken@nationalbanken.dk; dce@au.dk; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <nst@nst.dk>; Inger Schroll-
Fleischer <isf@nikotinbranchen.dk>; NOAHs Sekretariat (noah) <noah@noah.dk>; info@folkecenter.dk; Nærbutikkernes
Landsforening <info@nbl-landsforening.dk>; Policy@oxfamibis.dk; formand@parcelhus.dk; Plastindustrien i Danmark
<pd@plast.dk>; pi@di.dk; h.e.meyer@post.tele.dk; info@rejsearrangorer.dk; kontakt@restaurationsbranchen.dk;
Retssikkerhed <Retssikkerhed@skatteforvaltningen.dk>; Rigsombuddet <ro@fo.stm.dk>; info@rigsrevisionen.dk;
kontakt@rff.dk; SEGES <info@seges.dk>; service@forbundet.dk; Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>;
skad@skad.dk; sanst@sanst.dk; SMV@SMVdanmark.dk; jesper.Kiholm@skat.dk; shk@sundhedskartellet.dk; Søfartsstyrelsen
Hovedpostkasse <SFS@dma.dk>; UDK-høring@atp.dk <UDK-horing@atp.dk>; br@ve.dk; Veltek <veltek@veltek.dk>;
vsod@vsod.dk; Vindmølleindustrien <danish@windpower.org>; contact@visitdenmark.com; 'wwf@wwf.dk' <wwf@wwf.dk>;
aeldresagen@aeldresagen.dk; Økologisk Landsforening <hoering@okologi.dk>; Økonomistyrelsen <oes@oes.dk>
Emne: Høring af lovforslag om Nedsættelse af den alm. elafgift, forhøjelse af børne- og ungeydelse i 2023, fremrykning af
aldersopsparingspensionens love mv. og indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske stater (SKM: 863974)
Til høringsparter
Der vedlægges forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om en børne- og
ungeydelse, pensionsbeskatningsloven og selskabsskatteloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår
af 2023, forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023, fremrykning af forhøjelse af aldersopsparingens lave loft,
udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft og indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske stater og
deres institutioner).
Vedlagt er også høringsbrev, resumé, udkast til lovforslag og høringsliste.
Lovforslaget sendes i kort ekstern høring i perioden fra fredag den 23. september til kl. 11.00 mandag den 26.
september 2022. Skatteministeriet skal derfor anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest kl. 11.00
mandag den 26. september 2022.
Høringssvar bedes sendt til lovgivningogoekonomi@skm.dk med henvisning til journalnummer 2022-11807. Der bedes
samtidig sendes en kopi til iw@skm.dk, esd@skm.dk, mhl@skm.dk, an@skm.dk, mak@skm.dk.
Med venlig hilsen
Emma Sommer Degn
Miljø, energi og motor [MEM]
Mobil72371092
MailESD@skm.dk
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mailskm@skm.dk
Webwww.skm.dk