Henvendelse af 26/9-22 vedrørende forslag til, hvordan bilister flyttes til den kollektive transport, fra Rådet for Bæredygtig Trafik

Tilhører sager:

Aktører:


    Hvordan-kommer-bilister-til-at-saette-bilen-i-energikrisetider

    https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/tru/bilag/402/2628210.pdf

    1
    Til Folketingets Transportudvalg
    København d. 26.9.2022
    Nu skal chancen bruges: Bilister skal lokkes over i den kollektive
    transport
    Der har inden Ruslands krig mod Ukraine startede været stor interesse om og øget
    nødvendighed for at ændre vores vaner med henblik på at spare på energien, reducere
    Danmarks udslip af drivhusgasser og i det hele taget reducere klimakrisen.
    Transporten står for en stor del af vores udslip, ikke mindst i form af privatbilisme og
    flyrejser, hvor der er et stort potentiale ved at flytte mere transport over i den kollektive trafik,
    der udleder meget mindre CO2 pr. passager-km eller til cyklisme, der ikke udleder CO2.
    Efter mange års markant billiggørelse af biler og bilkørsel mærker bilister nu energikrisen på
    deres pengepung i form af noget dyrere benzin og diesel. Den gennemsnitlige
    registreringsafgift pr. bil er på få år sat ned med omkring 50 %, hvilket har stimuleret
    bilkørsel og bilbrug i stort omfang. I pendler bilerne er der nu - ifølge Transportvane-
    undersøgelsen - i gennemsnit kun 1,05 person pr. bil.
    Sikre metoder til at reducere det store ressourceforbrug fra bilerne i Danmark er at flytte
    transporten til cykler og kollektive transportmidler.
    Dette ”hængeskilt” fra 1973 - udsendt af Handelsministeriets Energi-Spareudvalg - blev
    opsat i busser og tog, og skar bogstaveligt talt problemstillingen ud i pap. I Danmark er der i
    den nuværende klimakrise desværre stort set ingen initiativer på transportområdet.
    Nedskæringer af den kollektive trafik er tilmed en realistisk trussel. Det vil være en helt
    ødelæggende.
    Offentligt
    TRU Alm.del - Bilag 402
    Transportudvalget 2021-22
    2
    Bilers forbrug af benzin, diesel og elektricitet er en del af et sammenhængende
    energisystem, og besparelser hér letter også presset på energi andre steder i samfundet.
    Sådan ser det Internationale Energiagentur (IEA) og EU-Kommissionen på det:
    Højere priser får tankerne i gang hos forbrugerne, og mange er parate til at prøve noget nyt.
    Chancen er nu at få gjort den kollektive trafik og cyklisme tilgængelig for flere, der ellers har
    været vant til alene at bruge bilen, både som pendlere og i fritiden.
    Konkrete forslag
    Bil-pendlerne skal få mulighed for at prøve den kollektive transport. Er man ny kunde (ikke
    haft pendlerkort i 2022) skal man fra 1. januar 2023 kunne købe pendlerkort i op til at halvt år
    til halv pris. Pendler man i cykelafstand eller bruger cykel i kombination med kollektiv
    transport så skal et cykelskattefradrag, nu også for kørsel under 12 km om dagen for at
    stimulere cykling.
    3
    I weekenderne skal det fra nytår være sådan at alle voksne kan køre på børnebillet og børn
    køre gratis, når de ledsages af voksne. Uanset hvilken type billet, de foretrækker.
    Har du en form for pendlerkort i hverdagene, så skal det være sådan, at du kan køre i
    weekenden gratis og lade hele familien ledsage dig gratis.
    En ekstraordinær pulje til at forbedre forhold for cykelparkering ved stationer og bus-
    knudepunkter foreslår vi etableres fra 1. januar 2023.
    Tilliden til den kollektive transport skal sikres ved at staten støtter trafikselskaberne, så de
    fuldt ud kan fastholde bus- og lokal togs trafikken på før-Corona niveau. Ellers er
    bestræbelserne for at flytte bilister til energirigtige og klimarigtige transportformer
    umuliggjort.
    Follow-up
    De forhåbentlig mange nye og uvante passagerer skal følges tæt, så deres bekymringer og
    ideer kan blive hørt, så de forhåbentlig kan få ændret deres vaner permanent. Denne
    opgave kan bedst lægges et uafhængigt sted, fx hos Passagerpulsen.
    Det ovenfor foreslåede bør sammenholdes med erfaringer fra udlandet, fx Tyskland og
    Spanien, hvor man har gjort en indsats for at få flere bilister over i den kollektive transport, i
    Tyskland hen over sommeren ved at tilbyde en lav standard-pris i hele landet på 9 Euro, og i
    Spanien ved gratis offentlig lokal og regional transport.
    Med venlig hilsen
    Poul Kattler
    Forperson for Rådet for Bæredygtig Trafik