LIU alm. del - svar på spm. 19 om ministeren vil henvende sig til LOKK og/eller de største krisecentre for at forhøre sig, om de oplever problemer med voldsramte kvinder, der ikke tør at forlade en voldelige partner af frygt for at miste sin opholdstilladelse, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


LIU alm. del - svar på spm - 19.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/liu/spm/19/svar/1910393/2628187.pdf

Ministeren
Side 1/2
27. september 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
FamilieSammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2022 - 12690
Akt-id 2080176
Ligestillingsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Ligestillingsudvalget har den 30. august 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 19 (alm.
del) efter ønske fra Pernille Skipper (EL) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 19:
Vil ministeren med henvisning til LIU alm. del - svar på spørgsmål 17 fra udlæn-
dinge- og integrationsministeren henvende sig til LOKK og/eller de største krisecen-
tre og forhøre sig, om de oplever problemer med voldsramte kvinder, der ikke tør
at forlade en voldelige partner af frygt for at miste sin opholdstilladelse?
Svar:
Jeg er sikker på, at også krisecentrene er opmærksomme på, at der er voldsramte
kvinder, der ikke tør forlade en voldelig partner af frygt for at miste deres opholds-
tilladelse.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet til brug
for besvarelsen har indhentet et bidrag fra Social- og Ældreministeriet, som har op-
lyst følgende:
"Regeringen er optaget af at bekæmpe vold i nære relationer, og kvinder
udsat for vold skal kunne få ophold på et kvindekrisecenter.
I forbindelse med arbejdet med den kommende handlingsplan til bekæm-
pelse af partnervold og partnerdrab, som er forankret i Transportministe-
riet, er relevante civilsamfundsaktører på voldsområdet blevet inddraget
med henblik på at afdække behovet for nye indsatser.
Social- og Ældreministeriet er i løbende kontakt med civilsamfundet i rela-
tion til voldsområdet, herunder i forhold til de barrierer voldsramte kvinder
oplever for at søge hjælp. Ministeriet vil også fremadrettet inddrage civil-
samfundsaktører i arbejdet med at bekæmpe vold i nære relationer. Som
led heri indgår også dialog med LOKK og kvindekrisecentre.”
Offentligt
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 19
Ligestillingsudvalget 2021-22
Side 2/2
Jeg kan endvidere oplyse, at der som led i Aftalen om udmøntning af finanslovs-
ramme til styrket indsats mod negativ social kontrol af 25. januar 2021 mellem re-
geringen, RV, SF, EL og AL er igangsat indsatser for perioden 2021-2024, der skal
hjælpe blandt andre voldsramte kvinder, som ikke tør forlade en voldelig partner
af frygt for at miste deres opholdstilladelse.
Det indgår i aftalen, at der afsættes i alt 12,4 mio. kr. i perioden 2021-2024 til bl.a.
at etablere en vejledningsindsats på landets krisecentre om reglerne for familie-
sammenføring og inddragelse af opholdstilladelse. Vejledningsindsatsen har særligt
fokus på samlivsophør på grund af fysisk og psykisk vold samt vejledning af fagper-
sonalet på krisecentrene i, hvordan de kan hjælpe kvinderne med at søge vejled-
ning og have kontakt til Udlændingestyrelsen.
Mere konkret består indsatsen af to dele: For det første afholder Udlændingesty-
relsen i samarbejde med Styrelsen for International Rekruttering og Integration
webinarer for landets krisecentre om reglerne for familiesammenføring og inddra-
gelse samt om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. For det andet
tilbyder Udlændingestyrelsen telefonisk rådgivning via oprettelsen af en hotline til
krisecentermedarbejdere og kvinder i målgruppen, der ønsker at forlade ægteska-
ber præget af fysisk og/eller psykisk vold.
Kaare Dybvad Bek
/
Øzlem Akar