LIU alm. del - svar på spm. 20 om hvorfor regeringen afviger fra Det Etiske Råds forslag om at sætte aldersgrænsen for juridisk kønsskifte ned til 10-12-årsalderen, når regeringen foreslår helt at fjerne aldersgrænsen, fra indenrigs- og boligministeren

Tilhører sager:

Aktører:


LIU alm. del - svar på spm. 20.docx

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/liu/spm/20/svar/1910278/2627896.pdf

Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Ligestillingsudvalg
Svar på spørgsmål fra Maja Torp (V) stillet den 2. september 2022.
Spørgsmål nr. 20:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen afviger fra Det Etiske Råds forslag om
at sætte aldersgrænsen for juridisk kønsskifte ned til 10-12-årsalderen, når regeringen
foreslår helt at fjerne aldersgrænsen?”
Svar:
Jeg henviser til mine besvarelser af spørgsmål S 1236 og S 1237.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen
Bilag:
Bilag 1 – Besvarelse af spørgsmål S 1236.
Bilag 2 – Besvarelse af spørgsmål S 1237.
Sagsnr.
2022 - 4516
Doknr.
551981
Dato
26-09-2022
Offentligt
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 20
Ligestillingsudvalget 2021-22


Bilag 1 - svar på S 1236.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/liu/spm/20/svar/1910278/2627897.pdf

Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Lovsekretariat
Svar på spørgsmål stillet af medlem af Folketinget Maja Torp (V) den 2. september
2022.
Spørgsmål nr. S 1236:
”Vil ministeren redegøre for, hvad aldersgrænsen for juridisk kønsskifte konkret bør
være ifølge den socialdemokratiske regering?”
Svar:
Siden den 1. januar 2016 har der i Danmark været tilbud om kønsmodificerende medi-
cinsk behandling til personer under 18 år med kønsligt ubehag.
I handlingsplanen fra juni 2018 til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for
LGBTI-personer for 2018-2021 besluttede den daværende borgerlige regering at ned-
sætte en tværministeriel arbejdsgruppe til fremme af lige muligheder for LGBTI-perso-
ner, som bl.a. fik til opgave at undersøge, om der burde åbnes for juridisk kønsskifte for
transkønnede børn og unge under 18 år. I august 2020 afgav arbejdsgruppen en rapport,
hvori arbejdsgruppen bl.a. opstillede og vurderede mulige modeller.
Som led i undersøgelsen har den tværministerielle arbejdsgruppe overvejet, men fundet
det vanskeligt at fastsætte en nedre aldersgrænse. Arbejdsgruppen har i den forbindelse
konkluderende henvist til følgende:
”Konkluderende finder arbejdsgruppen, at det er vanskeligt at fastsætte en nedre alders-
grænse for ændring af juridisk køn. Det skyldes, at der hverken i Sundhedsstyrelsens
vejledning eller ud fra et sundhedsfagligt belæg kan udledes en absolut nedre alders-
grænse for, hvornår et barn tidligst kan påbegynde kønsmodificerende behandling. Der-
med vurderes det heller ikke, at der inden for rammerne af Danmarks internationale
forpligtelser kan fastsættes en nedre aldersgrænse for ændring af juridisk køn for børn
og unge under 18 år. Det er således arbejdsgruppens vurdering, at en evt. nedre alders-
grænse for ændring af juridisk køn går hånd i hånd med en evt. nedre aldersgrænse for
kønsmodificerende behandling.”
Der henvises for en nærmere beskrivelse af arbejdsgruppens overvejelser til afsnit
4.1.11.1 i arbejdsgruppens rapport.
Arbejdsgruppen har således konkluderet, at der ikke inden for rammerne af Danmarks
internationale forpligtelser kan fastsættes en (absolut) nedre aldersgrænse for ændring
af juridisk køn for børn og unge under 18 år.
Det fremgår endvidere af arbejdsgruppens rapport, at Sundhedsstyrelsen har påpeget,
at oplevelsen af ens kønsidentitet i udgangspunktet må antages at være individuel og
subjektiv.
Sagsnr.
2022 - 4558
Doknr.
549798
Dato
09-09-2022
Offentligt
Ligestillingsudvalget 2021-22
Offentligt
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 20
Ligestillingsudvalget 2021-22
2
Regeringen har overvejet, men ikke fundet grundlag for en model med en form for nedre
aldersgrænse på 10-12 år. En sådan model forudsætter som følge af forholdet til Dan-
marks internationale forpligtelser efter Justitsministeriets vurdering for det første, at
der indføres en dispensationsadgang for mindreårige under 10-12 år, som modtager el-
ler har modtaget kønsmodificerende behandling. Det kan f.eks. dreje sig om piger, der
går i pubertet som 9-årige. For det andet vil der efter Justitsministeriets vurdering også
skulle indføres en dispensationsadgang for mindreårige under 10-12 år, som ikke mod-
tager eller har modtaget kønsmodificerende behandling, med udgangspunkt i en vurde-
ring af, om den mindreårige i længere tid har haft en fysisk fremtræden og/eller social
identitet, som ikke passer med det biologiske køn.
Det vil efter regeringens opfattelse – af flere grunde – ikke være en optimal løsning at
indføre en sådan model, hvor en myndighed skal vurdere den mindreåriges oplevelse af
at tilhøre det andet køn og eventuelt give tilladelse til ændring af personnummer for
mindreårige under 10-12 år. Det skyldes bl.a. spørgsmålet om administrationen af en
sådan dispensationsadgang, herunder udgifterne hertil, og oplevelsen af en sådan sags-
behandling for den mindreårige.
Samlet set har regeringen fundet det rigtigst, at det er forældrene, der sammen med den
mindreårige finder frem til, om den rigtige løsning er at få tildelt et nyt personnummer,
og i givet fald hvornår. Vi har tillid til, at forældre kender deres børn bedst, og at de
sammen kan finde frem til den rigtige løsning.
Samtidig spiller det ind, at tildeling af nyt personnummer er en ren administrativ pro-
cedure, der kan laves om igen.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen


Bilag 2 - svar på S 1237.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/liu/spm/20/svar/1910278/2627898.pdf

Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Lovsekretariat
Svar på spørgsmål stillet af medlem af Folketinget Maja Torp (V) den 2. september
2022.
Spørgsmål nr. S 1237:
”Er ministeren – henset til at Det Etiske Råd har forslået en aldersgrænse på 10-12 år
for juridisk kønsskifte med udgangspunkt i følgende argument: »Det må anses for tvivl-
somt, om børn før puberteten kan gennemskue de grundlæggende årsager til og over-
skue konsekvenser af en mulig ændring af juridisk køn. En sådan stillingtagen kræver
et vist mål af modenhed og bevidsthed« – ikke enig i denne argumentation, eftersom
regeringen har forslået helt at fjerne aldersgrænsen for juridisk kønsskifte?
Svar:
Det Etiske Råd har den 8. marts 2021 efter anmodning fra Folketingets Ligestillingsud-
valg afgivet en udtalelse om ændring af juridisk køn til mindreårige, hvorefter 16 ud af
17 rådsmedlemmer anbefaler en sænkning af aldersgrænsen for ændring af juridisk køn.
14 ud af 17 rådsmedlemmer anbefaler, at aldersgrænsen sænkes til 10-12 års alderen.
Der henvises herved til, at det må anses for tvivlsomt, om mindreårige før puberteten
kan gennemskue de grundlæggende årsager til og overskue konsekvenser af en mulig
ændring af juridisk køn, og at 10-12 år er alderen, hvor eventuel behandling med stop-
hormoner ofte vil kunne besluttes og iværksættes. 11 ud af 17 medlemmer anbefaler en
erklæringsmodel, men med et krav om børnefaglig rådgivning, uanset hvilken alders-
grænse der måtte blive besluttet.
Det Etiske Råd forholder sig i sin udtalelse ikke til de juridiske implikationer ved indfø-
relse af en nedre aldersgrænse.
Som anført i min besvarelse af spørgsmål S 1236 har den tværministerielle arbejds-
gruppe overvejet, men fundet det vanskeligt at fastsætte en nedre aldersgrænse. Ar-
bejdsgruppen har i den forbindelse konkluderende henvist til følgende:
”Konkluderende finder arbejdsgruppen, at det er vanskeligt at fastsætte en nedre alders-
grænse for ændring af juridisk køn. Det skyldes, at der hverken i Sundhedsstyrelsens
vejledning eller ud fra et sundhedsfagligt belæg kan udledes en absolut nedre alders-
grænse for, hvornår et barn tidligst kan påbegynde kønsmodificerende behandling. Der-
med vurderes det heller ikke, at der inden for rammerne af Danmarks internationale
forpligtelser kan fastsættes en nedre aldersgrænse for ændring af juridisk køn for børn
og unge under 18 år. Det er således arbejdsgruppens vurdering, at en evt. nedre alders-
grænse for ændring af juridisk køn går hånd i hånd med en evt. nedre aldersgrænse for
kønsmodificerende behandling.”
Sagsnr.
2022 - 4558
Doknr.
549819
Dato
09-09-2022
Offentligt
Ligestillingsudvalget 2021-22
Offentligt
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 20
Ligestillingsudvalget 2021-22
2
Der henvises for en nærmere beskrivelse af arbejdsgruppens overvejelser til afsnit
4.1.11.1 i arbejdsgruppens rapport.
Arbejdsgruppen har således konkluderet, at der ikke inden for rammerne af Danmarks
internationale forpligtelser kan fastsættes en (absolut) nedre aldersgrænse for ændring
af juridisk køn for børn og unge under 18 år.
Der henvises i øvrigt til besvarelse af spørgsmål S 1236.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen