Kopi af kirkeministerens svar til Centralorganisationernes Fællesudvalg vedr. psykisk arbejdsmiljø for folkekirkens medarbejdere
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KIU alm. del (Bilag 47)
Aktører:
Ministersvar til CFU vedr. psykisk arbejdsmiljø i folkekirken
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/kiu/bilag/47/2627661.pdf
Kære Rita Bundgaard Tak for dit brev af 29. august 2022 til skatteminister Jeppe Bruus, Folketingets Kirkeudvalg og undertegnede om folkekirkens arbejdspladser vedr. samar- bejde, arbejdsmiljø og vilkår for tillidsrepræsentanter. Efter aftale med skatte- ministeren besvarer jeg din henvendelse på hans og egne vegne, og Kirkeudval- get modtager kopi af svaret. Skatteministeren og jeg har fulgt dækningen af DR’s undersøgelse af det psyki- ske arbejdsmiljø i folkekirken. Vi vil gerne understrege, at vi naturligvis er op- tagede af, at alle folkekirkens ansatte har et sikkert og sundt arbejdsmiljø, at der er organisatoriske rammer i folkekirken, som sikrer samarbejdet om det gode arbejdsmiljø og de ansattes trivsel, og at det sker med respekt for folke- kirkens organisering. Arbejdsmiljøudfordringer løses ikke alene med enkelttiltag af den ene eller an- den karakter. Derfor noterer vi os også, at der arbejdes med forbedringer af ar- bejdsmiljøet i folkekirken på flere planer. Både i regi af projektet om, hvorvidt folkekirkens institutioner kan omfattes af Samarbejdsaftalen, som er forankret i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, og i regi af Folkekirkens Arbejdsmiljø- råd, Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning, Arbejdsgruppen vedr. præsters psy- kiske arbejdsmiljø, Folkekirkens Samarbejdsudvalg m.m. Kirkeministeriet og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har uddybet initiativerne i vedlagte bi- lag. Det er vores opfattelse, at der på nuværende tidspunkt er både vilje og hand- lingskraft hos alle de involverede parter til at styrke indsatsen for bedre ar- bejdsmiljø i folkekirken, og vi ser frem til at følge den videre udvikling. Med venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen Kirkeministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 e-post km@km.dk Akt nr.: 246372 Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 23. september 2023 Rita Bundgaard info@cfu-net.dk Offentligt KIU Alm.del - Bilag 47 Kirkeudvalget 2021-22 Akt nr.: 246372 Side 2 Bilag Dette bilag indeholder en beskrivelse af en række at de initiativer, der arbejdes med for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken. Inddragelse af ansatte i arbejdspladsens beslutningsprocesser Selvom folkekirkens arbejdspladser ikke er omfattet af Samarbejdsaftalen på statens område, er der regler for de ansattes medinddragelse i arbejdspladser- nes beslutningsproces. Bl.a. er der i Lov om menighedsråd fastsat regler om medarbejderrepræsentanter i menighedsrådene, hvorved en repræsentant for de ansatte i sognet får mulighed for at deltage i menighedsrådets møder og drøftelser om arbejdet i sognet. Derudover er der i Bekendtgørelsen om medarbejdermøder i folkekirken reg- ler om samarbejdet om arbejdsmiljø på folkekirkens område. Alle menigheds- råd skal på et medarbejdermøde gennemføre den i henhold til arbejdsmiljølov- givningen obligatoriske årlige arbejdsmiljødrøftelse. Det sker i samarbejde mellem menighedsrådets medlemmer, sognets præster og kirkefunktionæ- rerne. Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er at tilrettelægge samar- bejdet om arbejdsmiljøarbejdet bedst muligt. En god lokal dialog på arbejds- pladsen er medvirkende til et godt psykisk arbejdsmiljø. Periodeprojekt om folkekirken og SU I regi af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen gennemføres et periodeprojekt om afdækning af mulighederne for, at folkekirkens arbejdspladser kan omfat- tes af Samarbejdsaftalen. Folkekirkens arbejdspladser adskiller sig på visse områder fra hovedparten af arbejdspladserne inden for det statslige forhand- lingsområde. Derfor kan rammerne for den eksisterende Samarbejdsaftale, ikke uden videre overføres til folkekirkens område. Projektet er påbegyndt før sommerferien, og har, som et vigtigt formål, at skabe et fælles vidensgrundlag mellem parterne, som kan danne baggrund for eventuelle forhandlinger ved overenskomstforhandlingerne i 2024. Den statslige tillidsrepræsentantaftale Mens folkekirken ikke er omfattet af Samarbejdsaftalen på statens område, er folkekirken i udgangspunktet omfattet af den statslige tillidsrepræsentantaf- tale. Det betyder, at medarbejdergrupper med fem eller flere ansatte på en in- stitution har ret til at vælge en tillidsrepræsentant. Da de forskellige medarbej- dergrupper kun sjældent har fem eller flere ansatte, er der i den statslige til- lidsrepræsentantaftale en undtagelse, som gør det muligt at etablere særskilte tillidsrepræsentantordninger i folkekirken. Disse træder i stedet for tillidsre- præsentantaftalen, når Kirkeministeriet udsteder cirkulærer herom. På nuværende tidspunkt er der udstedt cirkulærer for ni fagbestemte tillidsre- præsentantordninger for hhv. præster, organister, provstisekretærer, graver- medhjælpere, kirkemusikere, kordegne, sognemedhjælpere/kirke- og kultur- medarbejdere, kirketjenere samt gravere/visse kirkegårdsledere. De ni cirku- lærer dækker stort set alle medarbejdergrupper i folkekirken. På de store by- kirkegårde har gartnere/gartneriarbejdere valgt tillidsrepræsentanter i medfør af den statslige tillidsrepræsentantaftale. Akt nr.: 246372 Side 3 Kendetegnende for de særskilte tillidsrepræsentantordninger på folkekirkens område er, at tillidsrepræsentanten dækker et område, som omfatter flere ar- bejdsgivere. Ordningerne er dermed tilpasset den folkekirkelige struktur med mange arbejdsgivere med få ansatte og små medarbejdergrupper. Muligheden for at vælge tillidsrepræsentanter er et centralt element i en god dialog mellem ansatte og arbejdsgivere. For at understøtte denne dialog blev der i forbindelse med den seneste overenskomstforhandling indført forbedrede vilkår for de valgte tillidsrepræsentanter under hensyn til de særlige forhold, der gælder i folkekirken. Inddragelse af folkekirkens arbejdsgivere og ansatte Kirkeministeren har holdt flere møder med repræsentanter for folkekirkens ansatte for bl.a. at drøfte det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken. Endvidere var der på det seneste møde i Folkekirkens Samarbejdsudvalg den 2. september 2022 bred opbakning fra både arbejdsgivere og ansatte i folkekirken til en af- tale om en fælles handleplan vedr. arbejdsmiljøet i folkekirken. Med en fælles handleplan for hele folkekirken vil parterne i udvalget sætte fokus på en række initiativer med henblik på at forbedre både det fysiske og psykiske arbejds- miljø samt samarbejdet på de enkelte arbejdspladser.