Orientering om høring vedr. udkast til Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD), fra sundhedsministeren

30. april 2019
REGERINGEN
SOCALDEMOKRATIET
DANSK FOLKEPARTI
ENHEDSLISTEN
ALTERNATIVET
DET RADIKALE VENSTRE
SOCIALISTISK FOLKEPARTI
Aftale om at genoptage donation fra hjertedøde (hjertedødskriteriet)
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti er enige om,
at der er behov for at styrke transplantationsområdet.
I 2018 var der i Danmark 100 afdøde donorer, hvor donoroperation blev påbegyndt. I alt 329 fik
transplanteret et eller flere organer – heraf fik 77 transplanteret et organ (nyre) fra en levende
donorer. Ved udgangen af 2018 var der 477 personer, som stod på venteliste til et nyt organ.
1.078.794 personer var ved udgangen af 2018 registreret i Donorregistret.
Aftalepartierne har allerede i fællesskab taget en række initiativer på området. Men er enige om
at styrke transplantationsområdet yderligere ved at give mulighed for transplantation af organer
fra afdøde, hvor døden er konstateret på baggrund af uopretteligt ophør af åndedræt og
hjertevirksomhed (hjertedøde).
Det er forventningen, at antallet af donorer her i landet over tid vil kunne øges med mellem 20
og 40 % ved at genoptage donation fra hjertedøde. Det svarer til 18 - 35 donorer årligt, ved
uændret antal hjernedøde donorer. I den indledende opstartsfase, må man nok forvente, at der
vil blive tale om forholdsvis få donorer.
Det forventes, at muligheden for at donere organer til transplantation fra hjertedøde vil blive
muligt primo 2020.
Genoptagelsen af organdonation fra hjertedøde etableres i regi af specialeplanlægningen, og
Sundhedsstyrelsen indkalder nu de faglige miljøer, så arbejdet kan igangsættes.
Aftaleparterne er enige om, at der forinden genoptagelsen af organdonation fra hjertedøde skal
iværksættes en informationsindsats herom.
Aftalepartierne vil gøre status på området efter 2 år, dvs. primo 2022.
Offentligt
UER Alm.del - Bilag 17
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2021-22


6. september 2022
Sagsnr. 05-0200-32
EBM
Til
Sundhedsministeriet
Vedr. implementering af udvidet brug af donation efter cir-
kulatorisk død (DCD) i Danmark
Den 30. april 2019 blev der indgået en bred politisk aftale om styrkelse af
transplantationsområdet i Danmark, med fokus på bl.a. potentialet i udvi-
delse af donation efter cirkulatorisk død (DCD). På den baggrund har Sund-
hedsstyrelsen udarbejdet et udkast til anbefalinger om en udvidet brug af
DCD i Danmark. Udarbejdelsen har desværre været forsinket pga. opgaver i
forbindelse med håndteringen af covid-19 pandemien.
Vi sender udkastet til anbefalinger i offentlig høring i efteråret 2022 og
planlægger udgivelse af de endelige anbefalinger primo 2023 med imple-
mentering på udvalgte sygehuse herefter.
Ved at udvide brugen af DCD i Danmark forventer vi, at flere potentielle
donorer kan give organer, og at antallet af organer tilgængelig til transplan-
tation dermed kan øges i en situation med fortsat mangel på organer til
transplantation.
Rapporten beskriver de overordnede rammer for DCD, hvor detaljerne om
de enkelte led i DCD processen efterfølgende skal beskrives i fagspecifikke
vejledninger og instrukser.
Som det fremgår af rapporten vurderer vi, at allerede afgivne samtykker til
organdonation også vil gælde for udvidet brug af DCD, da der er tale om an-
vendelse af det oprindelige dødskriterium, som længe har været gældende,
og da DCD har været anvendt kontinuerligt også siden indførelse af et yder-
ligere dødskriterium i 1990.
I forbindelse med implementeringen af den udvidede brug af DCD i Dan-
mark finder vi, at der er behov for en styrket oplysningsindsats om orgando-
nation, som har fokus på også at informere befolkningen om DCD og stil-
lingtagen til organdonation generelt.
Med venlig hilsen
Søren Brostrøm
Direktør
Offentligt
UER Alm.del - Bilag 17
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2021-22


2022
Nationale anbefalinger
for donation efter
cirkulatorisk død (DCD)
Høringsudkast
Offentligt
UER Alm.del - Bilag 17
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2021-22
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 2/56
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD)
Høringsudkast
© Sundhedsstyrelsen, 2022.
Publikationen kan frit refereres
med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Elektronisk ISBN: [xx]
Sprog: Dansk
Version: 1
Versionsdato: [x.xx.xxxx]
Format: pdf
Udgivet af Sundhedsstyrelsen,
[Måned og år]
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 3/56
Indholdsfortegnelse
Introduktion.............................................................................................................4
Baggrund..................................................................................................................6
2.1 Faglig udvikling .....................................................................................................6
2.2 Forskellige former for DCD...................................................................................7
2.3 Potentielle donorer til DCD ...................................................................................8
2.4 Internationale erfaringer med DCD.......................................................................8
Gældende regler ................................................................................................... 11
3.1 Konstatering af død............................................................................................. 11
3.2 Samtykke til organdonation................................................................................ 11
Donation efter cirkulatorisk død........................................................................ 13
4.1 Forudsætninger for donation............................................................................... 13
4.2 Ophør af livsforlængende behandling ................................................................ 16
4.3 Tilrettelæggelse af den sidste tid......................................................................... 16
4.4 Når respiratorbehandlingen afbrydes og patienten dør...................................... 18
4.5 Forudsætninger for konstatering af dødens indtræden....................................... 18
4.6 Konstatering af død ved DCD ............................................................................ 20
4.7 Kliniske procedurer ved DCD ............................................................................ 20
4.8 Pårørendeomsorg og afskedsforløb .................................................................... 22
4.9 Et skøn over potentialet ved udvidet brug af DCD............................................ 23
4.10 Organernes antal og kvalitet ved DCD............................................................. 26
Etiske opmærksomhedspunkter......................................................................... 29
5.1 Brug af lindrende medicin................................................................................... 29
5.2 Kriterier for konstatering af dødens indtræden .................................................. 30
5.3 Adskillelse mellem behandling og transplantation ............................................ 31
5.4 Etiske overvejelser ved de kliniske procedurer.................................................. 32
5.5 Pårørendeomsorg................................................................................................. 33
5.6 Oplysning og informeret samtykke .................................................................... 33
Implementering af DCD...................................................................................... 36
6.1 Inden man går i gang på det enkelte hospital..................................................... 36
6.2 Rapportering af DCD-forløb............................................................................... 37
6.3 Evaluering af DCD.............................................................................................. 38
Baggrund for arbejdet med anbefalingerne ..................................................... 39
7.1 Arbejdsgruppe ..................................................................................................... 39
Bilag ....................................................................................................................... 41
Patientcases................................................................................................................... 41
Skema for konstatering af cirkulatorisk død................................................................ 47
Referencer ............................................................................................................. 48
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 4/56
Introduktion
Transplantation af større organer har været en mulighed i Danmark siden 1964, hvor
den første vellykkede nyretransplantation blev gennemført på Århus Kommunehospi-
tal. Frem til 1990 blev der i Danmark kun udtaget nyrer, bugspytkirtel og hornhinder
fra afdøde donorer, da øvrige organer, som f.eks. hjertet, ikke kunne sikres tilstrække-
lig tilførsel af ilt under forløbet fra konstatering af død til udtagelse af organer. Efter
de gældende regler dengang var der alene tale om donorer, som blev konstateret døde
efter uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed, populært kaldet ’hjerte-
død’.
Med indførelsen i 1990 af et yderligere dødskriterium - om uopretteligt ophør af al
hjernefunktion, såkaldt ’hjernedød’ - blev det muligt at transplantere flere organer,
herunder også hjerte, lunge og lever, da cirkulation og dermed ilttilførslen til donor-
organer kunne opretholdes hos den afdøde gennem behandling med respirator og
kredsløbsunderstøttende medicin, frem til udtagelse af organer under kontrollerede
forhold. Den første danske hjertetransplantation blev foretaget i oktober 1990 på
Rigshospitalet. Siden da har transplantation af større organer fra afdøde udelukkende
fundet sted, når en donor er konstateret hjernedød.
Donation af hornhinder efter ’hjertedød’ er fortsat i Danmark siden 1990, da hornhin-
der ikke på samme måde er afhængig af ilttilførslen. Derudover foretages også dona-
tion af nyrer eller en del af leveren fra levende donorer.
Den faglige udvikling på området betyder, at der i dag er bedre muligheder for at an-
vende større organer fra donorer, som ikke kan konstateres hjernedøde, men hvor dø-
den konstateres efter det traditionelle dødskriterium med uopretteligt ophør af ånde-
dræt og hjertevirksomhed, det såkaldte ’hjertedødskriterie’.
Fremadrettet vil vi dog undlade at anvende betegnelserne ’hjertedød’ og ’hjertedøds-
kriterium’ til at betegne død, der konstateres ved uopretteligt ophør af åndedræt og
hjertevirksomhed, da det er misvisende, fordi døden indtræder ved ophør af blodcir-
kulationen, og ikke fordi hjertet dør. Tidligere har betegnelsen ’Nonheart-Beating
Donor’ også været anvendt, men er heller ikke præcis.
Det er derfor mere præcist at tale om ’kredsløbsdød’ eller ’cirkulatorisk død’, hvorfor
vi fremadrettet ved donation af større organer fra personer, der er konstateret døde ef-
ter uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed, vil anvende betegnelsen do-
nation efter cirkulatorisk død (DCD). Tilsvarende kan den internationalt accepterede
betegnelse donation after brain death (DBD) anvendes til at betegne donation efter
død konstateret ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 5/56
Ved udvidet anvendelse af DCD er der således ikke tale om, at der indføres nye døds-
kriterier eller nye grundlæggende principper for donation. Samtidig vil de personer
der efter deres død kan give organer ved DCD, være patienter med svære og dødelige
skader i hjernen, ligesom ved DBD. Potentielle DCD-donorer er således ikke en helt
ny patientgruppe.
Den væsentligste grund til at udvide anvendelsen af DCD i Danmark er, at det kan
betyde, at flere potentielle donorer kan give organer, og at antallet af organer tilgæn-
gelig til transplantation dermed kan øges i en situation med fortsat mangel på organer
til transplantation.
Stadig flere lande har udvidet anvendelsen af DCD. Den 30. april 2019 blev der ind-
gået en bred politisk aftale om styrkelse af transplantationsområdet i Danmark, med
fokus på bl.a. potentialet i udvidelse af DCD(1)
.
Denne rapport beskriver Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger for, hvordan brugen
af DCD kan udvides i Danmark til også at omfatte andre organer end hornhinder, og
dermed udvide potentialet for donation ud over de rammer der for nuværende er i for-
hold til donation efter hjernedød. Formålet med rapporten er at sikre en national
ramme for udvidelse af DCD i Danmark med understøttelse af høj kvalitet og ensar-
tede procedurer på tværs af landet.
Donation af hornhinder, som allerede i dag kan doneres efter uopretteligt ophør af ån-
dedræt og hjertevirksomhed, vil ikke blive berørt i denne rapport.
I forlængelse af anbefalingerne vil den Nationale Guideline for Organdonation(2)
blive revideret. Guidelinen, er et praktisk hjælpeværktøj til sundhedspersonalet i for-
bindelse med organdonationsforløb. Anbefalingerne skal også suppleres af faglige
vejledninger om blandt andet de kirurgiske procedurer samt lokale instrukser med be-
skrivelse af praktiske forhold på de hospitaler, der skal implementere den udvidede
anvendelse af DCD.
Anbefalingerne er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen med rådgivning fra faglige ek-
sperter (se afsnit 7.1) og fra Dansk Center for Organdonation. Anbefalingerne har
været i en bred offentlig høring i efteråret 2022 og bidrag herfra er indarbejdet hvor
relevant. Udarbejdelsen af anbefalingerne har været forsinket pga. opgaver i forbin-
delse med håndtering af covid-19.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 6/56
Baggrund
I Danmark og i resten af verden overstiger behovet for organer til transplantation til
stadighed antallet af organer, som er til rådighed fra både afdøde og levende donorer.
Igennem de seneste 10-15 år har der i Danmark kontinuerligt været 400-500 patienter
aktivt på venteliste til transplantation. Langt de fleste, som er på venteliste til trans-
plantation, er patienter med kronisk nyresvigt.
I forlængelse af National Handlingsplan for Organdonation fra 2014(3)
har der været
et vedvarende fokus på initiativer, som kan medvirke til at øge antallet af transplanta-
tioner og nedbringe antallet af patienter på venteliste til et nyt organ. Dansk Center
for Organdonation varetager i samarbejde med landets hospitaler og Sundhedsstyrel-
sen en vedvarende indsats for at sikre en optimal anvendelse af det nuværende poten-
tiale blandt hjernedøde donorer. Indsatsen har øget antallet af afdøde donorer fra 65 i
2008 til 124 i 2020 og 105 i 2021. Indsatsen har således bidraget til, at stadig flere or-
ganer er tilgængelige til transplantation, og i 2021 blev 348 patienter transplanteret i
Danmark med organer fra både danske og udenlandske donorer.
For at øge antallet af nyrer til transplantation er der desuden iværksat indsatser for at
forbedre mulighederne for donation af nyrer fra levende donorer, herunder etablering
af et udvidet program for udveksling af donornyrer inden for det eksisterende nordiske
samarbejde, det såkaldte ”ScandiaTransplant kidney Exchange Program” (STEP)(4)
samt etableringen af den nationale vurderingsenhed ”Dansk Center for Anonym Le-
vende Nyredonation” for at fremme brugen af anonym nyredonation fra levende do-
norer(5)
. I perioden 2019-2021 har 15 danskere modtaget en nyre igennem STEP og
ved udgangen af 2021 havde ”Dansk Center for Anonym Levende Nyredonation” haft
ni henvendelser og én donation var blevet foretaget.
Siden 2020 har det desuden igen været muligt i Danmark at forældre til leversyge
børn kan donere en del af deres lever til barnet(6)
. Således var der i 2021 68 patienter
som fik en nyre fra en levende donor, og en enkelt som fik en leverdel fra en levende
donor.
DCD er således ét blandt flere initiativer, der skal medvirke til at øge donorpotentia-
let i Danmark, så der bliver flere donororganer til brug for transplantation, og så flere
uhelbredeligt syge på venteliste får mulighed for at overleve med et nyt organ.
I arbejdet med ”National Handlingsplan for Organdonation” fra 2014 var der bred
enighed om, at der på daværende tidspunkt ikke var potentiale i udvidelse af donation
efter cirkulatorisk død. Siden har de faglige muligheder på området dog udviklet sig
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 7/56
betydeligt, så stadigt flere organer fra afdøde i dag kan anvendes til transplantation
med gode resultater. Således er det nu muligt at optimere udtagne organer i såkaldte
perfusionsmaskiner, inden de bliver transplanteret. Der er desuden sket en generel
udvikling på organdonationsområdet. En lever udtaget fra en afdød donor kan splittes
i to dele, så to patienter får gavn af én donorlever, og de tekniske muligheder for le-
vende organdonation er generelt blevet væsentligt styrket med brug af skånsom ki-
rurgi m.v. Endelig har ny lovgivning fra juli 2019 åbnet mulighed for, at der i forbin-
delsen med organdonation kan udføres forskning, som kan forbedre transplantations-
resultaterne.
Udenlandske erfaringer i de senere år viser forbedrede resultater med anvendelse af
organer fra donorer, som er konstateret døde efter uopretteligt ophør af åndedræt og
hjertevirksomhed, altså donation efter cirkulatorisk død (DCD). Udviklingen har
gjort, at kvaliteten af de transplanterede organer efter DCD stort set er på niveau med
kvaliteten af organer transplanteret efter uopretteligt ophør af al hjernefunktion
(DBD).
Siden 1995 har der internationalt været anvendt en opdeling af DCD i forskellige ka-
tegorier, den såkaldte ’Maastricht-klassifikation’(7)
, som er betinget af, hvor i et for-
løb donor dør.
Den faglige udvikling på området, med øget anvendelse af DCD i en række lande,
har medført en løbende revidering af klassifikationen, senest i 2013(8)
, som omfatter
følgende fire kategorier: I/ dødfundet, II/ overværet hjertestop, III/ ophør af livsun-
derstøttende behandling, og IV/ hjertestop hos hjernedød.
Ud over klassifikation efter hvor i forløbet donor er død, så arbejdes der også med en
opdeling af DCD i to hovedtyper:
 ukontrolleret DCD, som omfatter I/, II/ og dele af IV/
 kontrolleret DCD, som omfatter III/ og dele af IV/
Ved kontrolleret DCD gennemføres organdonation, efter man afslutter livsforlæn-
gende behandling hos en patient, hvor al videre behandling er udsigtsløs, og hvor pa-
tienten dør af hjerte- og respirationsstop. Der er således tale om kontrolleret DCD,
Maastricht-klassifikation III(8)
.
Ved ukontrolleret DCD gennemføres organdonation fra patienter, hvor hjerte- og re-
spirationsstop optræder uventet. I denne gruppe indgår både patienter som indbringes
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 8/56
til hospital med hjerte- og respirationsstop, samt patienter, hvor hjerte- og respirati-
onsstop optræder uventet under indlæggelse på hospital. Her er der tale om Maa-
stricht-klassifikation I & II(8)
.
De danske anbefalinger tager alene sigte på udvidet brug af DCD i en situation, hvor
det lægefagligt vurderes, at videre behandling er udsigtsløs, og det er besluttet at af-
slutte livsforlængende behandling, som det også er praksis ved donation efter hjerne-
død. De nationale anbefalinger handler derfor om kontrolleret DCD jfr. ovenstående
klassifikation.
I dag vil der være patienter med svære og dødelige skader i hjernen, som enten selv
eller gennem deres pårørende har udtrykt ønske om at donere større organer efter de-
res død, men som ikke får mulighed for det efter den gældende praksis, fordi hjerne-
døden ikke kan konstateres forud for ophør af åndedræt og hjertevirksomhed, idet der
– trods omfattende hjerneskade – fortsat kan være en beskeden blodtilførsel til hjer-
nen som gør, at døden ikke kan konstateres efter hjernedødskriteriet. I den aktuelle
praksis i Danmark vil disse patienter derfor ikke blive donorer, men vil få den livsfor-
længende behandling afsluttet ved frakobling fra respiratoren, hvorefter døden kon-
stateres efter kriterierne for cirkulatorisk død, altså ved ophør af åndedræt og hjerte-
virksomhed.
Ved udvidet brug af DCD i Danmark (kontrolleret DCD dvs. Maastricht-klassifika-
tion III) vil der således være tale om patienter med omfattende hjerneskader ved for
eksempel hjerneblødninger, blodprop i blodkar til hjernen, iltmangel efter hjertestop,
kvælning eller drukning samt skader efter trafikulykker m.v., som er uafvendeligt dø-
ende. Når den livsforlængende behandling afbrydes hos disse patienter, vil de således
dø som følge af skaderne i hjernen, også selvom de ikke kan konstateres døde efter
hjernedødskriteriet.
Stadig flere lande har udvidet brugen af DCD, og udvidet DCD blev i 2020 anvendt i
13 europæiske lande, se figur 1 nedenfor. Derudover anvendes udvidet DCD også i
blandt andet USA og i Australien.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 9/56
Figur 1: Antal afdøde donorer pr. mio. indbyggere fordelt på europæiske lande i 2020 (9)
.
DBD: Donation efter uopretteligt ophør af al hjernefunktion; DCD: Donation efter cirkulatorisk
død
Især i Spanien, Storbritannien, Holland og Belgien udgør DCD en stor andel af de
samlede donationer fra afdøde. Fælles for disse lande er, at udvidet brug af DCD har
været praksis i mange år, og at DCD-raten er øget gennem årene.
Der har internationalt været fokus på, om udvidet brug af DCD tilsvarende kunne re-
ducere antallet af donationer fra hjernedøde donorer på grund af konvertering af do-
nationsforløb til DCD. I Dansk Center for Organdonations rapport fra 2018(10)
kon-
kluderes dog på de internationale erfaringer, at udvidet brug af DCD ikke ser ud til
medføre færre donationer efter hjernedød.
Nordiske erfaringer
I et pilotprojekt gennemførte Norge i perioden 2014 - 2015 i alt otte forløb med DCD
af større organer på Oslo Universitetshospital. Herefter blev der udført yderligere ti
forløb med DCD, hvor tre af dem blev udført på andre hospitaler end Oslo Universi-
tetshospital. I alt blev der transplanteret otte levere og 32 nyrer efter DCD.
Den udvidede brug af DCD i Norge blev dog herefter sat på pause, blandt andet fordi
der fra læger, som ikke var involveret i pilotprojektet, blev rejst bekymringer om sik-
kerheden for dødens konstatering, og fordi der havde været en mangelfuld drøftelse i
fagkredse forud for implementeringen. Der blev herefter gennemført en større udred-
ning af området, som beskrevet i en rapport fra 2019, med fokus på både medicinske,
0
5
10
15
20
25
30
35
40
DBD donorrate DCD donorrate
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 10/56
juridiske og etiske udfordringer(11)
. På denne baggrund blev udvidet brug af DCD ta-
get i generel anvendelse i Norge i 2021(12)
. Siden da er der gennemført to DCD forløb
i Norge (13)
.
I Sverige gennemførtes i 2018 – 2019 et pilotprojekt med brug af DCD på seks ud-
valgte hospitaler, som medførte ti donationsforløb med 17 nyretransplantationer og
en lungetransplantation. Udvidet brug af DCD blev efterfølgende indført på de seks
hospitaler, der var en del af pilotprojektet, og planen er at flere hospitaler skal indføre
det. Siden efteråret 2019 er der blevet gennemført 68 DCD-forløb i Sverige(13)
.
Data for transplantation har siden 2015 været opgjort separat for DBD og DCD i regi
af det nordiske samarbejde Scandiatransplant. Den seneste opgørelse herfra viser, at
der i første halvdel af 2022 blev gennemført i alt 33 DCD-forløb og 245 DBD-forløb
i de nordiske lande og Estland, med hovedparten (26) af DCD-forløbene i Sverige(13)
.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 11/56
Gældende regler
Reglerne om transplantation efter død følger af sundhedslovens § 53 og sundhedslo-
vens § 176, hvor døden kan konstateres på to måder:
- ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed, eller
- ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion.
Det følger af sundhedslovens § 178 at dødens konstatering som udgangspunkt skal
foretages af en læge. Bestemmelserne er præciseret i vejledning om ligsyn, indberet-
ning af dødsfald til politiet og dødsattester m.v. fra 2006, og det følger bl.a. heraf at
døden i særlige situationer også kan konstateres af andre end læger, men kun ved
uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed. De procedurer som lægen skal
følge for med sikkerhed at fastslå hjernedød, er præciseret i bekendtgørelse om dø-
dens konstatering ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion fra 2006(14,15)
.
Det følger af Sundhedslovens § 53(16)
at udtagelse af organer til ”behandling af syg-
dom eller legemsskade hos et andet menneske” dvs. til transplantation, kan foretages
hos personer der er døde på et sygehus, eller indbragt døde på et sygehus, såfremt af-
døde efter sit fyldte 15. år skriftligt har truffet bestemmelse herom, eller mundtligt
har udtalt sig for et sådant indgreb forud for sin død.
Pårørende til afdøde kan ikke modsætte sig indgrebet, hvis afdøde skriftligt har truffet
bestemmelse herom, medmindre afdøde har bestemt, at beslutningen er givet under
forudsætning af de pårørendes accept. Er afdøde under 18 år, må indgrebet dog kun
foretages, såfremt forældremyndighedens indehaver giver samtykke, uanset afdødes
egen tilkendegivelse.
Hvis der ikke er tilkendegivelse fra afdøde imod indgrebet kan afdødes nærmeste
give samtykke til indgrebet. Efterlader afdøde sig ingen nærmeste, må indgrebet ikke
foretages.
Samtykket til organdonation efter gældende lov forudsætter ikke, at den enkelte tager
stilling til bestemte kriterier for død, som følger af lovgivning, eller at den enkelte ta-
ger stilling til bestemte procedurer i forbindelse med udtagning af organer. Samtykket
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 12/56
er udelukkende et samtykke til selve udtagningen af organer med henblik på donation
efter sin død.
Det følger af bestemmelser i sundhedslovens § 53 og § 208, at organdonation og
transplantation kun kan foretages på sygehuse godkendt hertil af Sundhedsstyrelsen.
Reglerne for samtykke til organdonation, herunder også reglerne for samtykke til
transplantationsrelateret forskning, er yderligere præciseret i vejledning om samtykke
til transplantation fra afdøde personer og til transplantationsrelateret forskning fra
2019(17)
.
Det følger af reglerne, at organdonation efter en persons død kan ske ved, at personen
forud for sin død og efter det fyldte 15. år enten skriftligt har tilkendegivet sin hold-
ning til organdonation eller mundtligt har udtalt sig for et sådant indgreb. Afdødes til-
kendegivelse skal i øvrigt ikke kunne anses for tilbagekaldt eller ugyldig. Der findes
umiddelbart ingen formkrav til tilkendegivelsesform, men nedenstående tre ligevær-
dige måder er de mest almindeligt forekomne, og er beskrevet i Sundhedsstyrelsens
vejledning:
 Ved at personen tilmelder sig Organdonorregisteret, hvilket kan gøres via
www.sundhed.dk
 Ved at personen udfylder og bærer et donorkort på sig, eller
 Ved at personen tilkendegiver sin holdning over for sine nærmeste pårørende.
Såfremt behandling vurderes at være udsigtsløs, skal lægen forud for behandlingsop-
hør undersøge den pågældende patients og/eller de pårørendes eventuelle tilkendegi-
velser vedrørende organdonation, så det sikres, at organdonation kan finde sted, så-
fremt de nødvendige betingelser for samtykke er til stede.
Lægen skal først undersøge, om der er registreret en tilkendegivelse i Organdonorre-
gisteret. Dette sker gennem henvendelse til transplantationscentrene. Foreligger der
ikke en registreret tilkendegivelse i Organdonorregistret, skal det undersøges, om af-
døde er i besiddelse af et donorkort. Foreligger der ikke en skriftlig tilkendegivelse
fra afdøde, skal det undersøges fra nærmeste pårørende, om afdøde mundtligt har til-
kendegivet sin holdning hertil. Foreligger der ikke skriftlig eller mundtlig tilkendegi-
velse fra afdøde eller må der i øvrigt antages at være tvivl om afdødes vilje, er organ-
donation kun en mulighed, såfremt afdødes nærmeste pårørende har givet udtrykke-
ligt samtykke til indgrebet.
Endelig følger det af gældende regler, at den læge, der er ansvarlig for at foretage
transplantationsindgrebet og eventuelt forskningsindgrebet, ikke må være den læge,
der har behandlet donor under dennes sidste sygdom eller har konstateret personen
død(17)
.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 13/56
Donation efter cirkulatorisk død
Ved en udvidet anvendelse af DCD i Danmark er det vigtigt at afdække blandt andet
forhold vedrørende konstatering af døden, procedurer for donation, og omsorg for de
pårørende.
I det følgende beskrives DCD med udgangspunkt i et forløb med en potentiel donor
indlagt på intensiv afdeling med en svær hjerneskade.
Langt de fleste menneskers død konstateres ved uopretteligt ophør af åndedræt og
hjertevirksomhed, dvs. cirkulatorisk død. Efter konstatering af cirkulatorisk død vil
man efterfølgende kunne konstatere, at der er også er uopretteligt ophør af al hjerne-
funktion, da det følger af den cirkulatoriske død, at der ikke kommer blod til hjernen,
når cirkulationen stopper.
På samme måde vil en person, som konstateres død efter kriteriet om uopretteligt op-
hør af al hjernefunktion, dvs. hjernedød, ikke have åndedræt eller hjertevirksomhed
umiddelbart efter ophør af respiratorbehandlingen, da funktion af hjernestammen er
en forudsætning for vejrtrækning og hjerteaktivitet.
Ved konstatering af hjernedød er personen død, fordi hjernen har fået så stor skade, at
der ikke længere kan komme blod og dermed ilt til hjernen. Er man hjernedød, kan
visse kropsfunktioner opretholdes ved hjælp af en respirator og medicin som under-
støtter vejrtrækning og kredsløb, hvor kunstig iltning af blodet og understøttet hjerte-
funktion sikrer iltforsyning til kroppens organer, så deres funktion bevares i en peri-
ode indtil udtagelse med henblik på donation.
For at kunne konstatere, at hjernedøden er indtrådt, kræver det efter gældende regler,
at to læger, med minimum en times mellemrum, foretager de kliniske undersøgelser
af hjernefunktionen. Den ene skal være den læge, som har behandlet patienten i den
sidste tid, den anden skal være speciallæge i neurokirurgi, neuromedicin eller klinisk
neurofysiologi(15)
. Desuden skal årsagen til hjernelidelsen være kendt, være af struk-
turel natur, utilgængelig for behandling og fastslået som dødelig, og andre, eventuelt
blot medvirkende årsager til bevidstløshed og reaktionsløshed, skal være udelukket.
Hvis der ved de kliniske undersøgelser konstateres bortfald af alle hjernestammens
reflekser, betyder det at al hjernefunktion er ophørt, og at hjernen er død(15)
. Procedu-
rer vedrørende konstatering af hjernedød understøttes af tjeklister i den Nationale
Guideline for Organdonation(2,18)
.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 14/56
Efter den aktuelle praksis vil nogle potentielle donorer, som ikke under nogen om-
stændigheder kan overleve deres store hjerneskade, ikke kunne konstateres døde efter
hjernedødskriteriet, fordi der, trods den omfattende hjerneskade, stadig er blodforsy-
ning til hjernen så længe respiratorbehandlingen fortsætter, hvorved hjerte og blod-
forsyning holdes kunstigt i gang. Sådanne patienter vil dog kunne blive donorer ved
en udvidet brug af DCD, da cirkulatorisk død efter ophør af respiratorbehandling vil
kunne konstateres før hjernedød.
Forløbsbeskrivelsen på næste side illustrerer det overordnede forløb for DCD, og
hvor forløbet adskiller sig fra DBD. Ved både DBD og DCD er udgangspunktet at
patienten er indlagt på intensiv afdeling med en svær hjerneskade. Formålet med be-
handlingen vil initialt være overlevelse, men på et tidspunkt i forløbet kan det vise
sig, at sygdommen eller skaden er så alvorlig, at behandlingen viser sig udsigtsløs,
dvs. uden gavn for patienten, hvorfor det besluttes at stoppe den livsforlængende be-
handling.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 15/56
Figur 2: Forløbsbeskrivelse af donation efter både DCD og DBD
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 16/56
Er sygdom eller skade så alvorlig, at fortsat behandling ikke gavner patienten, vil det
efter grundig lægefaglig vurdering og drøftelse med de pårørende blive besluttet at
stoppe den livsforlængende behandling. Beslutning om ophør af livsforlængende be-
handling varetages med stor rutine på landets intensivafdelinger, og træffes af de be-
handlende speciallæger og i et tæt teamsamarbejde mellem flere specialer.
Til vejledning af lægerne findes der følgende vejledninger(19)
og konkrete retningslin-
jer(20,21)
, som beskriver ophør af livsforlængende behandling uafhængigt af eventuel
organdonation. Her understreges det blandt andet, hvor afgørende det er, at de pårø-
rende forstår, hvad der skal ske og forstår rationalet bag beslutningen. De pårørende
skal derfor informeres om, hvordan ophøret af den livsforlængende behandling kom-
mer til at foregå, og de skal orienteres løbende om forløbet.
Efter beslutning om ophør af livsforlængende behandling hos den uafvendeligt dø-
ende patient, skal det afklares, hvorledes den sidste tid skal tilrettelægges. Herunder
skal det også afklares, om den døende patient er en potentiel donor.
Hvis donation er en mulighed, kan det være nødvendigt at fortsætte en del af den livs-
forlængende behandling for at bevare organernes funktion, indtil det er afklaret, om
donation ønskes gennemført og om organerne er egnede hertil. Transplantationscen-
tret kontaktes med henblik på at undersøge, hvorvidt patienten er registreret i Organ-
donorregisteret.
Hvis der er givet samtykke til donation, enten i Organdonorregisteret eller gennem de
pårørende, foretager hospitalet en række undersøgelser for at afklare om patientens
organer er egnede til donation. Der tages blodprøver for at bestemme vævstypen, som
bruges til at matche donor og modtager. Der kan også foretages undersøgelser af or-
ganerne for at se, om de er velfungerende.
Hvis der ikke er samtykke til organdonation eller organerne vurderes uegnede til do-
nation, afbrydes al livsforlængende behandling. Lindrende behandling fortsætter og
dødens indtræden afventes.
Disse procedurer vil være ens i forbindelse med både DBD og DCD.
Såfremt patienten er potentiel donor, undersøges først muligheden for DBD, dvs.
det vurderes om hjernedødskriteriet kan være en mulighed, og kun hvis det ikke er
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 17/56
muligt fortsættes forløbet som et DCD-forløb. Frem til denne beslutning adskiller
forløbene sig ikke fra hinanden.
I et DCD-forløb vil behandling med det formål at opretholde kroppens funktioner
via respirator og anden intensiv behandling således også fortsættes i den tid der går
med at gøre klar til selve organdonationen. Efter ophør af den livsforlængende be-
handling og frem til dødens konstatering vil organerne typisk blive udsat for en
nedsat blod- og iltforsyning, hvilket kan skade organerne og dermed deres potenti-
ale for transplantation.
Ved udvidelse af brugen af DCD i Danmark anbefales det, at der fastsættes en mak-
simal grænse på tre timer fra ophøret af livsforlængende behandling og frem til
konstatering af cirkulatorisk død, som forudsætning for gennemførelse af DCD. Så-
fremt døden indtræder efter de tre timer, bør der således afstås fra brug af organer
til donation, ud fra et forsigtighedsprincip i forhold til muligheden for organskade.
Baggrunden for valget af en øvre grænse er, at organer, der potentielt skal bruges til
transplantation, under et DCD-forløb kan være udsat for varierende grad af iltman-
gel uden nedkøling, såkaldt ’varm iskæmi’, som kan skade organet. Generelt vides
det, at organer som lever og hjerte kan tåle op til 20-30 minutters iskæmi, lunger og
bugspytkirtel kan tåle op til 60 minutters iskæmi mens nyrerne kan tåle op til 90-
120 minutters iskæmi. Ved fastsættelse af en tre timers grænse kan det derfor godt
ske, at man i nogle tilfælde må opgive planen om donation allerede efter en time,
hvis der er tegn på, at organerne allerede har taget for meget skade.
En række studier har vist, at ex vivo perfusion af organer til transplantation kan
bedre funktionen og formodentligt bidrage til en mere individualiseret selektion af
egnede organer(22)
. På den baggrund er det muligt, at tidsgrænsen kan øges på et se-
nere tidspunkt.
Det er samtidigt vigtigt, at de pårørende grundigt informeres om, at organdonation
ikke vil være en mulighed, hvis døden ikke indtræder inden for den fastsatte tid,
samt at det kan være nødvendigt at afbryde donationsforløbet allerede før de tre ti-
mer, hvis der er tegn på at organerne på grund af svært nedsat blod- og iltforsyning
kan have lidt så stor skade, at de ikke længere er egnede til transplantation.
Ved både DBD- og DCD-forløb er det vigtigt, at de pårørende sikres god tid og ro til
at modtage information om donationsforløb, til at stille spørgsmål, til at planlægge
hvordan der skal tages afsked og til at forberede eventuelle afskedsritualer eller cere-
monier. Det giver desuden personalet tid og ro til at planlægge forløbet vedrørende
såvel omsorgen for patienten og de pårørende som procedurerne under donationsfor-
løbet.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 18/56
Uanset om en patient skal være organdonor, skal den lindrende og beroligende del af
behandlingen fortsætte, selvom den livsforlængende behandling afbrydes, idet patien-
ten er uafvendeligt døende. Dette gælder indtil patienten kan konstateres død.
Når tidspunkt, sted og procedurer for ophør af livsforlængende behandling er fastsat,
skal dette drøftes med de pårørende. De pårørende informeres om, hvordan ophøret
af den livsforlængende behandling kommer til at foregå, herunder:
 at de kan vælge at være til stede frem til konstatering af døden,
 hvad der kommer til at ske, og hvad de kan forvente at se,
 at det ikke med sikkerhed kan loves, at patienten kommer til at donere,
 at der gives lægemidler som lindrende behandling,
 at denne lindrende behandling fortsætter uændret, uanset om mulighed for
donation ikke længere er til stede,
 at der kan være mange mennesker på stuen, og at der vil være kommunika-
tion indbyrdes mellem dem,
 at der inden ophør af behandling kan foretages forskellige forberedelser til
donoroperationen, fx blodprøver og skanninger, for at finde ud af hvilke or-
ganer, der kan doneres samt evt. anlæggelse af sheaths med henblik på at for-
berede perfusion,
 at ekstubation og konstatering af død vil foregå enten på patientstuen eller
operationsstuen, afhængig af hvordan det enkelte hospital er organiseret i for-
hold til intensiv og operationsgang,
 at afdøde bliver kørt til operationsstuen til donoroperation med henblik på di-
rekte udtagning af organer eller etablering af lokal perfusion af de organer,
der skal doneres for bedst at bevare disse.
De danske kriterier for både cirkulatorisk død og hjernedød jfr. sundhedslovens § 176
- uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed eller uopretteligt ophør af al
hjernefunktion - følger Verdenssundhedsorganisationen, WHO’s definition af døden
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 19/56
som en tilstand med "permanent tab af bevidsthed og alle hjernestammefunktioner
som følge af enten irreversibelt tab af cirkulation eller cerebral katastrofe"(23)
.
Dødsprocessen starter når, cirkulationen til hjernestammen ophører. Reaktionerne fra
hjernestammen ophører mindre end et minut herefter. Hos den uafvendeligt døende
patient er denne tilstand permanent (en tilstand som ikke vil blive ændret) og efterføl-
ges hurtigt og uundgåeligt af en uoprettelig tilstand (en tilstand som ikke kan æn-
dres).
I meget sjældne tilfælde kan cirkulationen genetableres spontant efter hjertestop, så-
kaldt autoresuscitation, hvor hjertet uden ydre stimuli begynder at pumpe igen. For
med sikkerhed at kunne konstatere døden i forbindelse med DCD, må man derfor
være sikker på, at der ikke kan forekomme autoresuscitation. Autoresuscitation se-
nere end fem minutter efter hjertet er ophørt med at slå er aldrig blevet beskrevet i
faglige rapporter m.v. hos patienter, der er uafvendeligt døende, og hvor respiratorbe-
handling og anden livsforlængende behandling stoppes(24-27)
. Det er baggrunden for at
en lang række lande, herunder Holland, Frankrig, Spanien, Belgien, Tjekkiet, Israel,
Letland, Litauen, Polen, Storbritannien, Sverige, Norge og Schweiz har fastlagt en så-
kaldt ’no touch’-periode på fem minutter(28)
.
’No touch’-perioden i forbindelse med DCD beskriver det tidsrum, der skal gå fra ån-
dedrættet og hjertevirksomheden ophører, til man konstaterer dødens indtræden efter
hjertedødskriteriet. I forbindelse med udvidet anvendelse af DCD i Danmark anbefa-
les det tilsvarende, at konstatering af død i forbindelse med DCD afventes i mindst
fem minutter fra ophørt åndedræt og hjertevirksomhed, mens man observerer for evt.
spontan genetablering af cirkulationen.
Forudsætningen for konstatering af død, når livsforlængende behandling afbrydes og
DCD er mulig, kan sammenfattes således:
 Patientens tilstand fører uafvendeligt til døden, og den livsforlængende be-
handling er ophørt. Det er dokumenteret, at der ikke må gennemføres hjerte-
lungeredningsforsøg.
 Vejrtrækning og hjertevirksomhed er ophørt.
 Det er ikke længere muligt for hjertet spontant at genetablere cirkulationen
(autoresuscitation).
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 20/56
Ved udvidet anvendelse af DCD i Danmark anbefales det, at døden konstateres ved
en klinisk undersøgelse, som bekræfter at åndedræt og hjertevirksomhed er ophørt,
og viser, at hjernestammen er ophørt med at fungere.
Følgende betingelser skal være opfyldt:
 Legemstemperaturen er ≥ 35 grader.
 Der er gået minimum 5 minutter fra cirkulationsstop (’no touch’-periode)
uden, at der er observeret spontan genetablering af åndedræt eller hjertevirk-
somhed. Tidspunktet for cirkulationsstop defineres som det tidspunkt, hvor
der ikke længere er pulsatilt flow på en velfungerende intraarteriel trykmåler.
I ’no touch’-perioden må der ikke foretages intervention på patienten.
 Der foreligger en beslutning om, at forsøg på resuscitation (hjerte-lungered-
ning) eller andet aktivt forsøg på at genetablere blodforsyningen til hjernen er
formålsløst.
Når ovenstående betingelser er opfyldt, kan døden konstateres ved en klinisk under-
søgelse, der med stetoskopi af hjerte og lunger bekræfter fravær af åndedræt og hjer-
tevirksomhed, og som bekræfter fravær af reflekser, som udgår fra hjernestammen,
herunder ophævede pupilreflekser for lys, ophævede reaktioner på berøring af horn-
hinden samt manglende svælg-reflekser.
Tidspunktet for den kliniske undersøgelses afslutning anføres som tidspunktet for dø-
dens indtræden.
Undersøgelsen skal foretages af en speciallæge i anæstesiologi. Som det også er til-
fældet ved donation efter hjernedød, må den læge, der er ansvarlig for transplantati-
onsindgrebet, ikke være den samme som har behandlet donor under dennes sidste
sygdom eller har konstateret døden(17)
.
Dansk Neurokirurgisk Selskabs Hjernedødsudvalg har udarbejdet et skema for kon-
statering af cirkulatorisk død (se bilag). Speciallægen i anæstesi udfylder skemaet og
dødsattestens side 1. Skemaet skal indgå i journalen.
De procedurer, som kan foretages før dødens indtræden, adskiller sig ikke fra
procedurerne i forbindelse med donation efter hjernedød. Der vil blive lavet undersø-
gelser for at afgøre hvilke organer, der er egnede til transplantation og indtil det er
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 21/56
afklaret, vil den organbevarende behandling fortsætte med det formål at opretholde og
optimere organfunktionen.
Når patienten er konstateret død, udføres forskellige procedurer, før donoroperatio-
nen indledes. Baggrunden for de forskellige procedurer er at sikre den bedst mulige
kvalitet og funktion af de donerede organer. Der er forskel på, i hvilket omfang de
forskellige organer tåler at være uden blod- og iltforsyning efter cirkulationens ophør.
Erfaringer fra udlandet viser, at nyrer og lunger tåler en kort periode uden blod- og
iltforsyning. Disse organer skal derfor blot udtages hurtigst muligt efter, at døden er
konstateret, og det er i så fald ikke nødvendigt at genetablere blod- og iltforsyning.
For leverens og hjertets vedkommende viser erfaringer imidlertid, at der med fordel
kan tilføres blod og ilt til organerne før udtagning for at disse organer kan transplan-
teres med et godt resultat.
På den baggrund anvendes der internationalt følgende procedurer:
 Rapid procurement (RP)
 Normoterm regional perfusion (NRP)
Rapid procurement (RP)
Ved denne procedure flyttes donor til operationsstuen og organerne udtages hurtigst
muligt, idet de under udtagningsproceduren perfunderes med en kold, organbeva-
rende opløsning.
Normoterm regional perfusion (NRP)
Ved denne procedure tilføres ilt til organerne inden udtagning. For at sikre dette gen-
etableres blodforsyningen lokalt eller regionalt til de organer, der skal bruges ved
transplantation. Forinden aflukkes blodforsyningen til hjernen for at fastholde det
uoprettelige ophør af hjernefunktioner. Det sker på et tidspunkt, hvor der ikke er
cirkulation til hjernen. Der anvendes kendt apparatur, som er almindeligt brugt i in-
tensiv regi til perfusion.
Der er omfattende praktiske, videnskabelige og etiske erfaringer internationalt med
begge procedurer. Se afsnit 5.4 for de etiske overvejelser ved de kliniske procedurer.
Selvom svenske undersøgelser viser, at der hviler et pres på personalet, når RP an-
vendes, fordi donoroperationen skal iværksættes hurtigst muligt efter konstateringen
af dødens indtræden(29)
, så viser erfaringerne også, at pårørende til donorer, der har
givet organer efter RP-proceduren, ikke synes, at forløbet er mere stressfyldt sam-
menlignet med forløbet for pårørende til donorer, hvor NRP-proceduren er anvendt.
Det afgørende for de pårørende er, at de er grundigt informerede(30)
.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 22/56
I Sverige anvendte man indledningsvist kun RP men har nu udvidet med NRP. I
Norge anvender man udelukkende NRP. Det anbefales at både RP og NRP bør være
muligt at anvende i Danmark.
Figur 3: Tidslinje over et DCD forløb
For de pårørende er et donationsforløb også et afskedsforløb, og dette skal varetages
med stor opmærksomhed i DCD-processen. Omsorgen for de pårørende vil på de fle-
ste områder ligne den sædvanlige og kendte omsorg i et afskedsforløb. Der er dog
områder, der kræver en særlig opmærksomhed, når patienten skal være organdonor.
Der skal for hvert enkelt DCD-forløb lægges en plan, som familien skal informeres
om og guides igennem. For at kunne varetage samtaler med pårørende om DCD er
det vigtigt at kende til hvert enkelt led i donationsforløbet. Opgaven skal derfor vare-
tages af særligt uddannet personale.
Indledningsvis er der behov for tydelig kommunikation omkring, at beslutningen om
at ophøre den livsforlængende behandling er uafhængig af en eventuel beslutning om
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 23/56
organdonation. Det skal sikres, at pårørende kan være sammen med deres døende fa-
miliemedlem i det omfang, de ønsker det. Et DCD-forløb strækker sig over mange ti-
mer, og de pårørende skal vejledes i forhold til hvornår, hvordan og hvor, de kan tage
afsked med den døende.
I de tilfælde, hvor det er relevant, og de pårørende ønsker det, skal de informeres om
de indgreb og tiltag, der vil blive foretaget med henblik på organbevarelse. Pårørende
til afdøde der har doneret ved et DCD-forløb skal tilbydes samme mulighed for op-
følgning, som pårørende til afdøde, som har doneret ved et DBD-forløb.
Helt overordnet er en potentiel donor en patient med store skader i hjernen, som vil
føre til, at patienten dør. Det kan være patienter, som indlægges med store hjerne-
blødninger eller patienter, som har fået behandling i forbindelse med et længereva-
rende hjertestop, men hvor hjernen har været uden ilt i længere tid og af den grund
har taget skade i et omfang, så der er risiko for, at patienten dør.
Respiratorbehandling på en intensivafdeling er en forudsætning for organdonation.
I den akutte situation, hvor patienten er bevidstløs og ikke selv er i stand til at trække
vejret tilstrækkeligt, og hvor omfanget af skaden i hjernen stadig er usikker, skal pati-
enten respiratorbehandles, først og fremmest for at afklare, hvilke behandlingsmulig-
heder der er med henblik på overlevelse. Behandlingsforløbet kan begynde allerede i
ambulancen eller i akutmodtagelsen på hospitalet.
Når videre behandling med henblik på overlevelse er udsigtsløs, kan organdonation
blive en mulighed. For at organdonation kan blive en mulighed, når patienten dør,
skal patienten forinden være tilkoblet en respirator på en intensivafdeling. Det gælder
for alle potentielle donorer uanset, hvilket dødskriterium man anvender til at erklære
patienten død.
Donorpotentialet ved udvidet brug af kontrolleret DCD i Danmark skal identificeres
blandt de patienter, som dør på hospitalet af deres skader i hjernen, men hvor hjerne-
dødskriteriet ikke kan opfyldes.
Der er ikke publiceret nyere udenlandske studier, som har undersøgt donorpotentialet
for kontrolleret DCD. I Sverige og Norge er DCD blevet indført på baggrund af pilot-
projekter, hvor man har gennemført et bestemt antal donationer og derefter evalueret
de gennemførte donationsforløb. Det betyder, at der endnu ikke foreligger undersø-
gelser derfra, som viser det reelle DCD-donorpotentiale, og i hvilket omfang potenti-
alet anvendes.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 24/56
For nuværende kan der alene foretages et skøn over donorpotentialet i Danmark. I det
skøn kan data fra Organdonationsdatabasen indgå(31)
. I Organdonationsdatabasen ind-
går de registrerede dødsfald på danske intensivafdelinger.
Organdonationsdatabasen 2021
Figur 4: Indberetninger til Organdonationsdatabasen fra intensivafdelingerne i 2021
I 2021 var der 592 tilfælde ud af i alt 2.000 dødsfald på landets intensivafdelinger,
hvor patienterne havde pådraget sig en dødelig skade i hjernen. 343 af disse patienter
opfyldte ikke betingelserne for at hjernedøden kunne konstateres. Disse patienter kan
udgøre et potentiale i forhold til udvidet brug af DCD.
En del af disse patienter vil dog ikke kunne blive donorer. Det kan enten være fordi,
de ikke er egnede som organdonorer som følge af sygdom, der gør organerne ueg-
nede til transplantation eller fordi, der ikke foreligger samtykke.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 25/56
Det er transplantationscentrene, som ved en donorevaluering skal afgøre, om orga-
nerne er egnede til transplantation. Det gælder uanset, hvilket dødskriterium, der vil
blive anvendt. Erfaringerne fra transplantationscentrenes evaluering af de potentielle
hjernedøde donorer viser et stort frafald blandt de umiddelbare potentielle donorer,
hvilket der også vil være blandt de umiddelbare potentielle DCD-donorer.
Herudover skal der ved DCD være opfyldt et fastlagt tidskriterium for dødens indtræ-
den efter ophør af respiratorbehandling. Der findes ikke metoder, som med sikkerhed
kan forudse tidspunktet for dødens indtræden, og der vil derfor også være et større
frafald af potentielle DCD-donorer på grund af, at tidsgrænsen på de tre timer over-
skrides.
På baggrund af en samlet afvejning af antallet af realiserede DCD-donorer i de øvrige
europæiske lande, som har flere års erfaring med udvidet brug af DCD og de danske
erfaringer vedrørende frafald af potentielle hjernedøde donorer anses det for realistisk
at anslå, at ca. 10 % af de patienter, som dør af deres store skader i hjernen, og hvor
betingelserne for at anvende hjernedødskriteriet ikke er opfyldt, vil kunne donere or-
ganer efter kriteriet om uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed. Med det
nuværende potentiale svarer det til omkring 40 yderligere afdøde donorer årligt ved
fuld implementering.
Ved en gradvis implementering på få hospitaler må man dog forvente, at der indled-
ningsvist vil blive tale om forholdsvis få DCD-forløb.
Mulighederne for at optimere funktionen af de enkelte organer i perfusion/ventilati-
onsmaskiner, efter de er taget ud, men inden de transplanteres, har som nævnt tidli-
gere udviklet sig inden for de seneste år og kan medvirke til, at flere organer i fremti-
den kan anvendes til transplantation og dermed, at flere afdøde, herunder også cirku-
latorisk døde, vil kunne blive organdonorer.
I tabellen nedenfor ses det, hvor mange anvendte DCD-organdonorer, der har været i
Sverige siden implementering i 2019.
Tabel 1: Antal organdonorer i Sverige
Årstal DBD donorer DCD donorer Total
2015 167 0 167
2016 185 0 185
2017 188 0 188
2018 172 10 182
2019 187 4 191
2020 163 11 174
2021 165 27 192
2022 (1. halvår) 80 26 106
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 26/56
DCD donorer i Sverige er altså steget fra at udgøre 2,1 % procent af de samlede or-
gandonorer i 2019 til 6,3 %, 14,1 % og 24,5 % i henholdsvis 2020, 2021 og den før-
ste halvdel af 2022. Der er således i Sverige set en gradvis stigning i antal DCD do-
norer. Det er ikke muligt at konkludere på 2022 endnu, men sammenligner man 2020
og 2021 lader det ikke til at stigningen i DCD donorer har medført et fald i hjerne-
døde donorer. Det skal bemærkes, at der samlet set har været et fald i donorer i 2020
og 2021 på grund af covid-19.
De internationale erfaringer viser, at antallet af transplantationer med organer fra af-
døde samlet set øges ved udvidet brug af DCD. Især antallet af nyre- og lungetrans-
plantationer kan øges, men i de senere år er også lever- og hjertetransplantationer
øget. Erfaringerne viser også, at kvaliteten af organer fra DCD-donorer i dag i stort
omfang er på niveau med organer fra hjernedøde donorer.
Organernes følsomhed over for iltmangel har en væsentlig betydning for, hvilke, og
dermed hvor mange organer, der kan anvendes fra den enkelte donor. Lunger og ny-
rer er mindre følsomme over for iltmangel end hjerte og lever. Derfor afhænger val-
get af procedurer for den organbevarende behandling, efter døden er konstateret, også
af hvilke organer, der påtænkes anvendt ved DCD.
I det følgende beskrives potentialet for de enkelte organer efter DCD.
4.10.1 Nyrer
I Danmark udføres ca. 185 nyretransplantationer årligt med nyrer fra afdøde donorer,
og antallet har været stigende de seneste år. Nyren er også det organ, hvor flest pati-
enter står på venteliste. Ved udgangen af 2021 stod 346 patienter således aktivt på
venteliste til en nyretransplantation. Forventningen er, at nyretransplantationsområdet
kan tilføres det største antal nye donororganer i forbindelse med DCD, når der sam-
menlignes med andre organer. Andelen af donornyrer fra DCD målt i forhold til det
samlede antal nyredonationer fra afdøde udgjorde i 2020 ca. 35 % i Spanien, 45 % i
Belgien, 35 % i Storbritannien, og 59 % i Holland (estimater baseret på data fra Inter-
national Registry in Organ Donation and Transplantation(32)
).
Resultaterne af transplantation med nyrer fra donorer efter DCD er sammenlignelige
med resultaterne af transplantation efter DBD, både hvad angår patientoverlevelsen
og levetiden af den transplanterede nyre. Dog er risikoen for, at nyren først går i gang
lidt tid efter transplantation, større efter DCD(33-35)
.
4.10.2 Lunger
Kun omkring 15 – 25 % af alle donationsforløb med afdød donor fører til transplanta-
tion af lunger, og dødeligheden på ventelisten til lungetransplantation er relativt kon-
stant i Danmark på omkring 10 % årligt(13)
. Der er således et potentiale ved udvidet
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 27/56
brug af DCD, og i Storbritannien udgjorde DCD donorer omkring 25 % af lunge-
transplantationsforløbene fra afdøde donorer i perioden 2019-2021(36)
.
Resultaterne for transplantation med lunger fra donorer efter DCD er sammenligne-
lige med resultaterne for transplantation efter DBD(37)
. Det samme gør sig gældende
for patientoverlevelsen ved henholdsvis 1, 5 og 10 år(38-40)
, hvor nogle opgørelser har
rapporteret bedre overlevelse efter anvendelsen af DCD donorer end DBD donorer,
mens dette har udlignet sig i andre. Der ser ikke ud til at være øget forekomst af kro-
nisk afstødning (CLAD) efter anvendelse af DCD donorer, men tallene er små(40)
.
Der er mulighed for at evaluere lungernes funktion inden transplantation ved at an-
vende ex vivo lung perfusion (EVLP) efter udtagning fra donor(41)
.
4.10.3 Hjerter
Den største erfaring med at udtage hjerter efter DCD kommer fra transplantationscen-
tre i Australien og Storbritannien, men også centre i Østrig, Belgien, Holland og USA
har nu indført hjertetransplantation efter cirkulatorisk død(42)
. I Storbritannien ud-
gjorde DCD 14 % af de transplanterede hjerter i 2019-2020(36)
.
Der er sammenlignelig 1 og 5 års patientoverlevelse efter hjertetransplantation med
hjerter fra henholdsvis DCD og DBD donorer. Dog er der en øget forekomst af behov
for kortvarig postoperativ ekstrakorporal membranoxygenerings (ECMO) behandling
efter DCD(43)
.
4.10.4 Lever
Levertransplantation efter DCD udgør en mindre andel af det samlede antal DCD do-
norer. I Storbritannien er det således kun 19,1 % af det samlede antal transplanterede
levere, der kommer fra DCD-donorer, selvom disse udgør ca. 40% af det samlede an-
tal donorer(44)
.
Tidligere studier har vist, at risikoen for leverdysfunktion, galdevejskomplikationer
og nyrepåvirkning var øget efter DCD sammenlignet med DBD, resulterende i dårli-
gere patientoverlevelse og levetid af den transplanterede lever (45-48)
. Brug af ex vivo
perfusion af leveren og/eller normoterm perfusion har imidlertid øget kvaliteten af le-
vere fra DCD donorer. Normoterm regional perfusion giver mulighed for at vurdere
kvaliteten af donorleveren, herunder hvor stor iskæmisk skade leveren har taget som
følge af cirkulatorisk død. I flere af de førende DCD-lande er det efterhånden stan-
dard eller obligatorisk at benytte normoterm regional perfusion, når leveren skal an-
vendes til transplantation(49-51)
.
4.10.5 Bugspytkirtel
Der er aktuelt flere isolerede bugspytkitler tilgængelige fra DBD donorer, end der bli-
ver anvendt til transplantation og således ikke absolut mangel på isolerede bugspyt-
kirtler til transplantation.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 28/56
Oftest gennemføres bugspytkirteltransplantationer imidlertid som dobbelttransplanta-
tion med samtidig indsættelse af bugspytkirtel og nyre til patienter med sukkersyge
og nyresvigt, og da der er mangel på nyrer, kan bugspytkirteltransplantation fra
DCD-donorer blive aktuelt som led i en dobbelttransplantation med både nyre og
bugspytkirtel, specielt hvis det kan bedre muligheden for det rette match af donor og
recipient.
Der er således fra Storbritannien nyligt rapporteret gode resultater med dobbelttrans-
plantation med både nyre og bugspytkirtel, hvor der i en opgørelse af 400 transplanta-
tioner efter DCD ikke ses en forskel i overlevelse af de donorede bygspytkirtler sam-
menlignet med transplantationer efter hjernedøde(52)
.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 29/56
Etiske opmærksomhedspunkter
Organdonation har altid medført etiske diskussioner, som især omhandler samtykke
og konstatering af død. Inden hjernedødskriteriet blev indført i 1990, var der flere de-
batter om det etiske og eksistentielle ved kriteriet, såvel som det økonomiske, forde-
lingsmæssige og sundhedspolitisk(53)
. Man diskuterede især, om hjernedødsdiagnosen
var en lige så sikker dødsdiagnose som konstatering af død efter det cirkulatoriske
dødskriterium, og om det ville være etisk forsvarligt at holde organfunktionerne på en
hjernedød i gang, mens man planlagde donationsforløb(53)
. Efterforløbet har vist, at
der i almindelighed er tryghed ved dødskonstateringen, også ved hjernedød.
En udvidet brug af DCD til også at omfatte de større indre organer indebærer en ud-
videlse af nuværende kliniske praksis, der betyder, at det bliver muligt at donere or-
ganer, også selvom patienten ikke kan konstateres hjernedød. Udvidet brug af DCD
imødekommer behovet for at sikre flere organer til kritisk syge patienter, men vil na-
turligt afføde nye diskussioner af de tilknyttede etiske udfordringer.
Det Etiske Råd har i forbindelse med Sundhedsstyrelsens arbejde fremhævet forskel-
lige etiske opmærksomhedspunkter ud fra det udgangspunkt, at hele emnet ”orgando-
nation” ikke kun handler om en medicinsk-faglig tilgang, men også involverer juridi-
ske, eksistentielle og etiske overvejelser.
Det Etiske Råd fremhæver først og fremmest behovet for at drøfte kriterier for dø-
dens indtræden, herunder kontrasten mellem forståelsen af døden som proces kontra
døden som en definitiv begivenhed. Herudover lægger Det Etiske Råd vægt på mu-
ligheden for at drøfte organdonation og DCD åbent i befolkningen for herunder at
sikre oplyst samtykke til organdonation.
Nogle af de etiske aspekter ved organdonation generelt og DCD specifikt er drøftet i
dette kapitel.
Brug af lindrende medicin til døende patienter er ofte årsag til diskussion i forhold til
grænserne for over- og underbehandling, fordi medicinen i sig selv kan være årsag til,
at døden fremskyndes. Dette aspekt forstærkes, når der skal være organdonation, da
der kan gøres overvejelser om lægens hensigt med behandlingen. Det er her afgø-
rende, at beslutningen om, at patientens tilstand er udsigtsløs, og at den livsforlæn-
gende behandling skal afbrydes, ligger forud for overvejelser om donation.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 30/56
En international undersøgelse viser, at selvom læger på intensiv afdeling generelt føl-
ger samme retningslinjer for palliation hos alle patienter uanset donationsspørgsmå-
let, kan der i forbindelse med DCD være en risiko for, at nogle læger ikke giver en
tilstrækkelig lindrende behandling, fordi de ikke ønsker, at der stilles tvivl om moti-
vet for at give medicinen(54)
. Det er således meget vigtigt, at den beroligende og smer-
testillende behandling af den døende patient bliver givet efter samme principper, uan-
set om der skal være donation eller ej.
Det er en helt ufravigelig regel, at organdonation ikke er en mulighed, før patienten
med sikkerhed er død, den såkaldte ’dead-donor rule’. Over for princippet om ’the
dead-donor rule’ står ønsket om at reducere den tid, hvor organerne er uden blodcir-
kulation. Der skal således ske en afvejning i forhold til, at organer ikke må udtages
førend patienten er død, men på den anden side må man ikke vente for længe efter
ophør af blodcirkulation, da det skader organets kvalitet.
Det Etiske Råd påpeger modsætningen mellem på den ene side den medicinsk-fag-
lige tilgang til døden som en proces, der kan strække sig over tid med flere stadier, og
som i et højt specialiseret sundhedsvæsen kan måles og registreres, og på den anden
side det etiske og juridiske behov for et fast tidspunkt for dødens indtræden.
Rådet fremhæver således, at når man tænker på døden ud fra et juridisk eller etisk
synspunkt, så er det enten-eller. Enten er man i live eller også er man død. Det er for-
modentlig også sådan man i hverdagslivet ser det. Måske man også kan se dødens
indtræden, som afslutningen af en proces, som har ført frem til det endegyldige
punkt, hvor der er et uopretteligt ophør af hjernefunktion. Det uoprettelige ophør af
hjernefunktion kan være en følge af iltmangel på grund af, at hjertet og vejrtræknin-
gen stopper, hvorved der opstår iltmangel i hjernen, eller at en skade i hjernen medfø-
rer manglende gennemstrømning af iltet blod i hjernen, hvorved hjerte og vejrtræk-
ning stopper. I begge situationer er resultatet uopretteligt ophør af hjernefunktion, og
dermed uopretteligt tab af evnen til vejrtrækning, som er grundlaget for hjerteaktivi-
tet, som er betingelsen for at kunne konstatere cirkulatorisk død.
Forståelsen af død har været under udvikling i mange år. Historisk erklærede man en
person død baseret på ydre karakteristika. Den afdøde var blå, stiv og kold. Efterføl-
gende har man konstateret død ved reaktionsløshed og ophør af vejrtrækning(11)
. Med
opfindelsen af stetoskopet blev hjerteaktivitet tilføjet i dødsdiagnosen(55)
. I 1947 blev
den første succesfulde hjertedefibrillering foretaget, hvilket betød, at et hjertestop
kunne være reversibel(56)
. Derefter fulgte opfindelsen af respiratoren og patienter med
ophør af vejrtrækning kunne holdes i live. Det var denne udvikling der ledte til defi-
nitionen af hjernedøden. Allerede dengang forstod man i de medicinske fællesskaber
døden som en proces på cellulært niveau, og med et højt specialiseret sundhedsvæsen
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 31/56
er der med tiden kommet flere og flere muligheder for at undersøge og konstatere
denne proces(56)
.
Døden er endelig, men hvordan den konstateres er kontekstafhængig og har altid væ-
ret, og vil sikkert altid være, et områdepunkt til diskussion og udvikling. Donation ef-
ter konstatering af cirkulatorisk død er en fortsættelse af denne udvikling.
Af danske regler med angivelse af at ’en persons død kan konstateres ved uopretteligt
ophør af åndedræt og hjertevirksomhed’ fremgår ikke, hvad der skal forstås ved hjer-
tevirksomhed. Lovgivningen definerer heller ikke, hvordan døden skal konstateres(55)
.
Konstatering af død er derfor op til lægelig fortolkning. Også hjernedødskriterierne er
til stadig diskussion. I de fleste lande anvender man et helhjernedødskriterium mens
man i enkelte andre lande anvender et hjernestammedødskriterium. Også de undersø-
gelser og test der udføres til konstatering af hjernedøden varerier fra land til land(55)
.
Det er centralt i kriteriet for konstatering af cirkulatorisk død, at tilstanden er uopret-
telig, altså at hjertevirksomhed og vejrtrækning ikke kan genoprettes. En person, der
genoplives efter hjertestop, har derfor ikke været død, men kun livløs.
I den forbindelse er det altafgørende, at der anvendes en fagligt begrundet ’no touch’-
periode, der fastlægger hvor længe, der skal være ophør af åndedræt og hjertevirk-
somhed, før man med sikkerhed kan fastslå, at der er tale om en uoprettelig tilstand.
Et aspekt som ofte bliver diskuteret i forbindelse med organdonation er rollefordelin-
gen blandt de læger der henholdsvis behandler den døende patient, og dem som er en
del af transplantationen.
I et notat fra 2019(57)
fremhæver Det Etiske Råd, at der efter deres opfattelse vil være
et betydeligt pres på lægens faglige vurdering i forbindelse med DCD, da man skal
overveje organdonation inden patienten er konstateret død, men i forventning om at
døden vil indtræffe. De fremhæver, at lægen både skal respektere ’the dead-donor
rule’ og samtidig skal tage højde for muligheden og ønsket om organdonation. Dette
er dog ikke forskelligt fra, hvordan det foregår i dag i forbindelse med konstatering af
hjernedød og donation.
I gældende danske regler er det præciseret, at den læge, der er ansvarlig for at fore-
tage et transplantationsindgreb ikke må være den læge, der har behandlet donor under
dennes sidste sygdom eller som har konstateret personen død(17)
.
I praksis vil den behandlende læge altid tage kontakt til transplantationskoordinato-
ren, når alle behandlingsmuligheder med henblik på overlevelse er udtømte(2)
. Det
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 32/56
Etiske Råd fremhæver en mulig risiko for at læger kan komme til at fokusere mere på
organdonationsmuligheden end på patientens overlevelse, når man skal tage stilling
til om behandling er udsigtsløs, og om dette eventuelle pres kan blive større ved
DCD, hvor tiden også er en faktor(57)
.
I den norske redegørelse af DCD(11)
har man berørt denne problematik, og kommer til
den konklusion, at den helt klare adskillelse mellem behandling, konstatering af død
og muligheden for organdonation ikke er mulig at opnå organisatorisk, men at man
ligesom i mange andre behandlingssituationer må sætte sin lid til lægers professiona-
litet, moral, egen bevidsthed om interessekonflikten og overholdelse af lovgivningen.
Derudover fremhæves den iboende trang hos sundhedspersoner til at føle en stærkere
forpligtelse til patienten foran dem end til samfundsnytte eller at kunne hjælpe en
uidentificeret anonym recipient(11)
.
American College of Physicians har udgivet en udtalelse i 2021(58)
, hvor de udtrykker
bekymring for, om man aktivt inducerer hjernedød ved at afbryde kredsløbet til hjer-
nen, fordi man ønsker at genskabe cirkulationen til f.eks. hjertet i forbindelse med
NRP, og om det derfor er etisk forsvarligt at anvende denne procedure. Udtalelsen er
kommet på baggrund af etiske drøftelser vedrørende indførelse af NRP i USA med
henblik på at få flere hjerter til transplantation. Drøftelserne førte til, at det blev anbe-
falet at pausere indførelsen af NRP.
Metoden er imidlertid fundet etisk forsvarlig at anvende, og der er blandt andet ind-
ledt et kontrolleret studie af transplantation af hjerter efter DCD ved at anvende
NRP(59)
. Bekymringen kan også findes hos sundhedsprofessionelle, der ikke er invol-
veret i organdonation eller transplantation. Det er vigtigt, at drøftelser vedrørende
disse spørgsmål pågår. Med ophør af åndedræt og hjertevirksomhed vil kredsløbet til
hjernen også blive afbrudt som en del af dødsprocessen. Når man senere i forbindelse
med NRP aflukker karrene til hjernen, er det på et tidspunkt, hvor der ikke er cirkula-
tion til hjernen. Dette gøres som en forudsætning for at kunne reetablere perfusionen
til de organer i donor, som er egnede til transplantation.
Der er i 2021 udgivet en fælles international redegørelse om DCD på baggrund af et
samarbejde mellem donations- og transplantationseksperter fra Spanien, USA, Eng-
land, Canada, Holland, Belgien og Australien(51)
. I denne artikel anbefales ikke en
metode frem for en anden. Her lægges der meget vægt på, at det vigtigste i hele pro-
cessen er, at der ikke hersker tvivl om, at patienten er uafvendeligt døende, når organ-
donation overvejes.
Det anbefales, at man af hensyn til organernes kvalitet anvender perfusion af orga-
nerne enten i eller uden for donorkroppen. Der er dokumentation for, at organernes
levedygtighed efter transplantation kan genoprettes ved in-situ perfusion til et niveau,
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 33/56
der er sammenligneligt med donation efter hjernedød samtidig med, at der skabes en
mulighed for evaluering af organfunktionen før donoroperationen. Det fremgår, at det
først og fremmest har betydning, når hjerte og lever skal doneres. Det understreges
også i artiklen, at man ikke bør genskabe cirkulation, med mindre man sikrer, at pro-
cessen og dermed det uoprettelige ophør af hjernefunktioner fastholdes ved ikke at
reetablere kredsløbet til hjernen.
Det anbefales, at både RP og NRP bør være muligt at anvende i Danmark ud fra det
udgangspunkt, at der er tale om procedurer efter dødens indtræden og, at 'dead-donor
rule' således overholdes. Det vil vanligvis være transplantationscentret, der med ud-
gangspunkt i at sikre flest mulige og bedst mulige organer til donation afgør hvilken
procedure, der skal anvendes efter, døden er konstateret. Beslutningen træffes på bag-
grund af de indledende organevaluerende undersøgelser og på en måde, så de pårø-
rende kan få en grundig og rettidig information om, hvordan forløbet kommer til at
være.
De nærmere faglige beskrivelser af i hvilke situationer regional perfusion af de en-
kelte organer kan være relevante vil blive udarbejdet af de relevante faglige miljøer,
under hensyn til den bedst mulige kvalitet af de enkelte organer med samtidig mulig-
hed for transplantation af flest mulige organer.
Erfaringerne med donationsforløb efter hjernedød har vist, at der er gode muligheder
for at udvise omsorg ved livets afslutning. Tilsvarende erfaringer med pårørendeom-
sorg er rapporteret i forbindelse med DCD-forløb i Sverige og Norge(29,30)
. Det kan
for de pårørende være en fordel, at den afdøde konstateres død efter kriteriet om uop-
retteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed, da patienten dør på en måde, som
kan føles mere naturlig.
Det kan være svært at forstå, at en person er død, når vedkommende er tilkoblet en
respirator som holder hjerte og åndedræt i gang og kroppen stadig er varm. Det er i
forskningen vist, at hjernedøden kan være forvirrende for de pårørende(11)
og i Sund-
hedsstyrelsens holdningsundersøgelse fra 2021 fremgår det at mange stadig ikke helt
forstår hjernedødskriteriet(60)
. Det er derfor vigtigt, at de pårørende inddrages løbende
i hele forløbet.
Som det beskrives i kapitel 3 om lovgivningen forholder man sig i juridisk forstand
ikke til dødskriterier, når man giver samtykke til organdonation, men udelukkende til
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 34/56
samtykke til selve udtagningen af organer eller andet biologisk materiale. Dette er al-
mindeligvis fortolket juridisk således, at et samtykke til organdonation samtidig er et
samtykke til de procedurer, der gør organdonation mulig.
Indtil 2019 blev hjernedød beskrevet i donorfolderen fra Sundhedsstyrelsen og der er
udarbejdet en pjece som omhandler hjernedød og organdonation(61)
.
I 2019 blev donorfolderen præciseret, så det fremgår, at organdonation kun kan gen-
nemføres, når personen er erklæret død – uden de kliniske detaljer om proceduren for
dødskonstateringen. Revisionen skete på baggrund af et analysearbejde i 2018 som
viste, at teknisk-medicinsk sprogbrug kan skabe en barriere for at kunne tage stilling
og kan give distance og mistro til sundhedssystemet. Den mistro kan bekræftes ved at
lægge det op til den enkelte, som ingen medicinske forudsætninger har for, at vurdere
de kriterier, lægerne skal lægge til grund for, at man er død.
Analysearbejdet pegede desuden specifikt på, at det at tage stilling til organdonation
er forbundet med vanskelighed og ubehag ved at skulle forholde sig til sin egen død.
Masseformidling om kliniske arbejdsgange på hospitalet risikerer derfor at skabe
flere spørgsmål end svar, og kan gøre at man udskyder stillingtagen til organdona-
tion, eller aldrig får taget stilling, fordi problemstillingen bliver for kompleks.
I 2021 har Sundhedsstyrelsen gennemført en holdningsundersøgelse blandt 1096 dan-
skere over 15 år, hvor der er spurgt til deres kendskab og holdning til organdona-
tion(60)
. Otte ud af ti er positive over for organdonation og to ud af tre danskere over
15 år har taget aktiv stilling til, om de vil donere eller ej.
Det er vigtigt at en udvidet brug af DCD i Danmark indføres på en måde, hvor den
generelt positive indstilling til organdonation bevares. En forudsætning herfor er en
stærk tillid til, at organdonation foregår ordentligt og etisk forsvarligt.
Generelt er det derfor vigtigt, at borgere har mulighed for at tage stilling til orgando-
nation på et oplyst grundlag, hvor der sikres en optimal balance i information og bud-
skaber ved potentialet i organdonation samt spørgsmål om død og donationsforløb.
For den store gruppe af befolkningen, som allerede har taget aktivt stilling til dona-
tion, er det vigtigt at sikre information om betydningen af deres tilkendegivelse, også
ved udvidet brug af DCD, samtidigt med at det understreges at samtykke altid kan
ændres eller tilbagekaldes.
I 2018 undersøgte Sundhedsstyrelsen barrierer for at tage stilling til organdonation og
registrere sig i Organdonorregistret. Erfaringerne fra denne undersøgelse peger på, at
den kliniske information om hjernedød og procedurer på hospitalet ikke nødvendig-
vis fører til afklaring og forståelse af, hvad det vil sige at være hjernedød – og at det
betyder, at man er ’helt død’.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 35/56
I holdningsundersøgelsen fra 2021 tilkendegav hver tredje af de adspurgte, at de en-
ten er uenige i eller ikke ved, om man er død, når hjernen er død. I relation til organ-
donation generelt svarer 15 %, at de er enige i den afdøde ikke er helt død når orga-
nerne fjernes og 34 % svarer at de er i tvivl herom. Til samme spørgsmål i relation til
DCD svarer 18 %, at de er enige og 36 % at de er i tvivl. Dette tyder på, at informa-
tion om DCD ikke ændrer folks opfattelse af, om man er helt død, når organerne fjer-
nes.
Kendskabet til DCD i befolkningen synes lavt, og i holdningsundersøgelsen fra 2021
svarer 62 %, at de kender begrebet dårligt. Der har endnu ikke været information og
diskussion om DCD i befolkningen, så resultatet er ikke overraskende. Imidlertid vi-
ser undersøgelsen også, at efter at have læst en beskrivelse af DCD har to ud af tre en
positiv holdning til DCD, og 69 % siger, at oplysningerne om DCD ikke har ændret
deres stillingtagen til organdonation, mens 15 % svarer, at de er blevet mere sikre på,
at de vil være organdonorer.
Det har været fremført, at nogle af de borgere, som i dag har registreret deres beslut-
ning i Organdonorregistret, har gjort det på baggrund af tidligere information om, at
organdonation gennemføres efter hjernedød, hvilket kan have givet en forventning
om, at tilladelsen til donation af organer alene er gældende ved hjernedød. Dog har
muligheden for at donere hornhinder altid været muligt efter cirkulatorisk død, uden
at dette har været specificeret i forhold til samtykket.
Såfremt denne bekymring tillægges vægt er det muligt at kontakte alle tilmeldte i Or-
gandonorregistret f.eks. via e-boks og orientere om den nye mulighed for DCD og
muligheden for eventuel ændring eller tilbagekaldelse af sin tilkendegivelse i registe-
ret. Denne model vil dog dels være ganske ressourcekrævende, og kan ikke nå de
mange, der har taget stilling på et donorkort og/eller ved at tilkendegive deres hold-
ning over for deres nærmeste pårørende.
Sundhedsstyrelsen finder ikke, at det i juridisk forstand er nødvendigt at indhente nyt
samtykke i forbindelse med en udvidelse af brugen af DCD i Danmark, da der dels
ikke er tale om indførelse af nye regler eller kriterier for død og donation, og da den
udvidede brug af DCD ikke ændrer grundlæggende på sikkerheden i forbindelse med
konstatering af død.
Det ændrer dog ikke ved, at det generelt er vigtigt, at borgerne har mulighed for at
tage stilling til organdonation på et oplyst grundlag, uanset hvilket dødskriterium, der
anvendes til at fastslå dødens indtræden i forbindelse med organdonation. Sundheds-
styrelsen finder derfor, at der skal være en styrket oplysningsindsats om organdona-
tion som har fokus på også at informere befolkningen om DCD og stillingtagen til or-
gandonation generelt.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 36/56
Implementering af DCD
Efter bestemmelserne i sundhedslovens § 208 kan Sundhedsstyrelsen regulere vareta-
gelsen af specialiserede sygehusfunktioner i forbindelse med organdonation og –
transplantation, den såkaldte specialeplanlægning, hvor der stilles en række sund-
hedsfaglige krav for at varetage funktionerne. Ved indførelsens af udvidet brug af
DCD vil Sundhedsstyrelsen rådgive regionerne vedr. den mest hensigtsmæssige ind-
placering, med inddragelse af styrelsens rådgivende udvalg for specialeplanlægning.
Sundhedsstyrelsen vil i den forbindelse anbefale, at implementering af DCD startes
på de centre ved Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Odense
Universitetshospital og Rigshospitalet, som i forvejen har omfattende erfaring med
organdonation og -transplantation. Sundhedsstyrelsen vil løbende følge erfaringerne
med DCD ift. om der senere skal ske en bredere implementering på flere intensive af-
delinger i landet.
Der skal udarbejdes detaljerede lokale instrukser, tjeklister, procedurebeskrivelser
m.m. for arbejdsgangen i de enkelte led i DCD processen - og for de enkelte faggrup-
pers ansvarsområde. De faglige selskaber har et særligt ansvar for at beskrive DCD-
processen ud fra den ramme, som er skitseret i denne rapport.
Erfaringer fra blandt andet Sverige og England viser, at det har stor betydning for en
succesfuld implementering, at der nedsættes et tværfagligt ekspert-team, der har for-
ståelse for og indsigt i hinandens opgaver i forbindelse med DCD. Det fremhæves
især, at dybdegående kendskab til og indsigt i hele forløbet skaber tryghed i den nye
proces. Det anbefales derfor, at der nedsættes et ekspert-team for DCD på de enkelte
hospitaler. Teamet nedsættes på tværs af donations- og transplantationsforløbet og får
ansvar for gennemførsel og evaluering af DCD-forløbene.
Inden opstart af DCD anbefales det, at teamet undervises og trænes intensivt i forlø-
bet, fx i form af simulationstræning. Når teamet har oparbejdet erfaring og viden om
DCD, kan de varetage undervisning og information af kollegaer. Alt personale, der er
involveret i DCD-processen, skal være uddannet til at varetage de specifikke opgaver
i DCD-forløbet. Erfaringer fra andre lande viser, at hospitalspersonale, der ikke di-
rekte er involveret i DCD-processen, også har brug for information omkring DCD.
Der bør være en koordineret undervisningsindsats, så der opnås en ensartet og høj
faglig standard. Dansk Center for Organdonation kan varetage denne nationale koor-
dination i lighed med de øvrige nationale koordineringsopgaver på området for or-
gandonation.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 37/56
Det anbefales også, at hospitalerne sikrer løbende information generelt på hospitalet
om DCD for at skabe tryghed om processen og samtidig sikre størst mulig åbenhed
om, at DCD-forløb foregår på en respektfuld og værdig måde i lighed med donation
efter hjernedød.
Som en del af indførelse af DCD skal det sikres, at hospitalet råder over de fysiske
rammer, der er egnede til DCD. Herunder rammer, der gør det muligt at flytte den af-
døde hurtigt og samtidig respektfuldt til en operationsstue efter 5 minutters ’no
touch’-periode samt adgang til normoterm regional perfusion.
6.2.1 Transplantationscentrene
Transplantationscentrene følger de fastlagte retningslinjer for registrering af data ved-
rørende donorer og anvendte organer til transplantation i Scandiatransplant.
Disse data vil også vedrøre de donorer, som bliver vurderet egnet til DCD, og hvor
donoroperationen påbegyndes. Scandiatransplant fastlægger hvilke data, der registre-
res vedrørende DCD-donorerne i Scandiatransplants egen database. Arbejdet med at
fastlægge hvilke data, der skal registreres, foretages i regi af Scandiatransplant.
Herudover følger transplantationscentrene de fastlagte retningslinjer for registrering
af data vedrørende potentielle og anvendte donorer i Den Danske Donordatabase,
som hver af de tre transplantationscentrene har ansvar for.
Her vil data vedrørende de potentielle DCD-donorer, som intensivafdelingen melder
til transplantationscentrene blive registreret også for de potentielle DCD-donorer,
hvor forløbet afsluttes, inden donoroperationen påbegyndes. Det vil på den baggrund
være muligt at udarbejde en analyse af årsagerne til, at potentielle DCD-donorer ikke
bliver donorer. Dette gøres i dag for de potentielle hjernedøde donorer. Disse data vil
også vedrøre de donorer, som bliver vurderet egnet til DCD og hvor donoroperatio-
nen påbegyndes. Arbejdet med at fastlægge, hvilke data der skal registreres foretages
i regi af Scandiatransplant.
6.2.2 Intensivafdelingerne
Intensivafdelingerne følger de sædvanlige retningslinjer for journalføring.
6.2.3 Afrapportering til DCO
Dansk Center for Organdonation, DCO driver den kliniske kvalitetsdatabase Organ-
donationsdatabasen(31)
.Databasens overordnede formål er at sikre, at der på intensiv-
afdelingerne foretages en vurdering af alle afdødes egnethed som organdonorer. For
den enkelte intensivafdeling er databasen et kvalitetsudviklingsredskab, som afdelin-
gen kan bruge til at overvåge, evaluere og forbedre kvaliteten af den sundhedsfaglige
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 38/56
indsats på organdonationsområdet. Monitoreringen via data fra Organdonationsdata-
basen er i dag alene koncentreret om hjernedøde donorer.
Data vedrørende DCD-donorer indberettes til DCO og behandles sundhedsfagligt af
Organdonationsdatabasens styregruppe. Til brug for denne registrering står DCO i
samarbejde med Organdonationsdatabasens styregruppe for følgende:
 beskriver omfanget af data, der skal registreres
 udvikler den registreringsform, som skal anvendes vedrørende potentielle
DCD-donorer
 fastlægger hvilke procedurer hospitalerne skal anvende i forbindelse med
indberetningerne
Sundhedsstyrelsen vil i samarbejde med regionerne, Dansk Center for Organdonation
og de faglige miljøer senest 2 år efter implementering af udvidet brug af DCD udar-
bejde en status, som bl.a. skal omfatte en opgørelse af:
 antallet af potentielle DCD-donorer på de hospitaler, hvor DCD er indført
 antal realiserede DCD-donerer
 analyse af årsager til at potentielle DCD-donorer ikke donerede organer
 beskrivelse af hospitalernes erfaringer med de nationale anbefalinger for
DCD og eventuelle forslag til opdateringer.
 resultater fra undersøgelser af hospitalspersonalets viden og holdning til DCD
 oplysning om organdonation til befolkningen, herunder også oplysning om
DCD. Der evalueres her på, om befolkningen får den information, de har
brug for, samtidig med de bevarer deres positive holdning til organdonation,
og om flere bliver i stand til at tage stilling.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 39/56
Baggrund for arbejdet med anbefa-
lingerne
Dansk Center for Organdonation nedsatte i 2017 en arbejdsgruppe med deltagelse af
fagfolk fra donations- og transplantationsafdelinger. Arbejdsgruppen udarbejdede
rapporten ”DCD: Donation efter cirkulatorisk død –Vurdering af grundlaget i Dan-
mark” i 2018. Med rapporten anbefalede arbejdsgruppen, at organdonation efter cir-
kulatorisk død skulle være et tilbud og et supplement til transplantation af organer fra
hjernedøde.
Efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen blev der, med en bred politisk aftale i 2019
enighed om at styrke transplantationsområdet yderligere ved at give mulighed for
transplantation af organer fra afdøde, hvor døden er konstateret på baggrund af uop-
retteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed.
De nationale anbefalinger skal afspejle den tidligere arbejdsgruppes beskrivelser af
principper og procedurer for DCD, men skal nu også sætte de nationale rammer for
implementeringen af DCD på de fire universitetshospitaler (Aalborg Universitetsho-
spital, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet)
efterfølgende.
Arbejdsgruppen består ved udgivelsestidspunktet af:
Britta Tendal Jeppesen, (formand) Sundhedsstyrelsen
Christina Rosenlund Sørensen, Dansk Center for Organdonation
Cengiz Akgül, Odense Universitetshospital
Henrik Birn, Aarhus Universitetshospital
Lars Ilkjær, Aarhus Universitetshospital
Hans Eiskjær, Aarhus Universitetshospital
Mette Juul Kofoed, Aarhus Universitetshospital
Preben Sørensen, Aalborg Universitetshospital
Lars Kjærsgaard, DASAIM, Aalborg Universitetshospital
Karen-Lise Welling, Rigshospitalet
Christian Joost Holdflod Møller, Rigshospitalet
Nicolai Aagaard Schultz, Rigshospitalet
Peter Hasse Møller-Sørensen, Rigshospitalet
Michael Perch, Dansk Transplantationsselskab
Lise Korbo, Dansk Neurologisk Selskab
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 40/56
Niels Agerlin, Dansk Neurokirurgisk Selskab
Charlotte Daugbjerg, DASYS
Helle Madsen, DASYS
Helle Haubro Andersen, Dansk Center for Organdonation
Lone Bøgh, Dansk Center for Organdonation
Sekretariat:
Maria Herlev Ahrenfeldt, Sundhedsstyrelsen
Camilla Krogh, Sundhedsstyrelsen
Marie-Louise Kirkegaard Mikkelsen, Sundhedsstyrelsen
Der har været afholdt seks møder i arbejdsgruppen, henholdsvis den 12. november
2019, 4. februar, 26. maj, 13. oktober 2020, 17. august 2021, 14. oktober 2021.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 41/56
Bilag
Nedenstående eksempler skal illustrere, hvorledes et forløb med DCD kan se ud. Ek-
semplerne skal desuden illustrere, hvorledes et DCD forløb adskiller sig fra andre
forløb, herunder et forløb, hvor behandlingen afsluttes og patienten dør uden, at der
er organdonation, samt et forløb med organdonation efter konstatering af hjernedød.
Alle eksempler tager udgangspunkt i den samme sygehistorie:
En midaldrende mand får pludseligt hjertestop. Et vidne til hændelsen
ringer efter hjælp og yder hjerte-lungeredning. Der går 35 minutter, før
hjertet igen slår.
Patienten lægges i respirator og bringes til hospitalet. Han indlægges på
en intensivafdeling, og familien informeres om situationen. Der laves un-
dersøgelse for at afdække årsagen til hjertestop og mulighederne for be-
handling. Efter et døgn tages han ud af sovemedicin. Han vågner des-
værre ikke op og reagerer ikke på stimuli.
Der bliver foretaget en CT-scanning, som viser begyndende tegn på hjer-
neskade efter iltmangel. En elektroencefalografi-undersøgelse (EEG),
som måler den elektriske aktivitet fra nerveceller i hjernebarken, viser
svært, supprimeret aktivitet. Efter yderligere nogle timer er han fortsat re-
aktionsløs.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 42/56
Eksempel på et forløb hvor døden ikke efterfølges af donation
Figur 5: Forløb for patient hvor der ikke er donation
Behandlingen vurderes udsigtsløs og patienten er uafvendeligt døende. Patienten bærer et kort, hvori han har nedlagt forbud mod
organdonation, så denne mulighed undersøges ikke. Det tværfaglige team gennemgår forløbet og forbereder sig til pårørendesamta-
len, som de efterfølgende afholder med information om patientens udsigtsløse tilstand, og om at behandlingen derfor afsluttes. Efter
informationen og efter, at de pårørende har haft tid til at forberede sig, indstilles behandlingen, respiratoren slukkes og patienten
dør.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 43/56
Eksempel på donation efter hjernedød
Figur 6: Forløb for patient som konstateredes hjernedød og bliver organdonor
Behandlingen vurderes udsigtsløs og patienten er uafvendeligt døende. De pårørende informeres om patientens udsigtsløse tilstand.
Ved mulighed for donation kontaktes transplantationscentret for at få undersøgt, om organerne kan bruges, og om patienten er regi-
streret i organdonorregisteret. Der gives information om mulighed for organdonation, og de pårørende spørges til samtykke, med
mindre patienten selv klart har tilkendegivet sit ønske. Da hjernedøden vurderes at kunne indtræffe, informeres de pårørende om
muligheden for, at hjernedøden indtræder, men også om, at det er muligt, at hjernedøden ikke kan konstateres. Hjernedøden konsta-
teres imidlertid, og efter at de pårørende har taget afsked, køres den døde på operationsstuen, hvor organerne fjernes.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 44/56
Eksempel hvor hjernedøden ikke konstateres – uden DCD
Figur 7: Forløn for patient som ikke kan konstateres hjernedød og ikke bliver organdonor
Behandlingen vurderes udsigtsløs og patienten er uafvendeligt døende. De pårørende informeres om patientens udsigtsløse tilstand.
Ved mulighed for donation kontaktes transplantationscentret for at få undersøgt, om organerne kan bruges, og om patienten er regi-
streret i organdonorregisteret. Der gives information om mulighed for organdonation, og de pårørende spørges til samtykke, med
mindre patienten selv klart har tilkendegivet sit ønske. Da hjernedøden vurderes at kunne indtræffe, informeres de pårørende om
muligheden for, at hjernedøden indtræder, men også om, at det er muligt, at hjernedøden ikke kan konstateres. Hjernedøden konsta-
teres ikke, hvilket betyder, at organdonation ikke er mulig, og de pårørende informeres herom, samt at patienten vil dø inden for
kort tid, når respiratoren og understøttende medicin frakobles. Efter informationen og efter, at de pårørende har haft tid til at forbe-
rede sig, indstilles behandlingen, respiratoren slukkes og patienten dør.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 45/56
Eksempel på døden med donation efter DCD
Figur 8: Forløb for patient som bliver organdonor efter konstatering af cirkulatorisk død
Behandlingen vurderes udsigtsløs og patienten er uafvendeligt døende. De pårørende informeres om patientens udsigtsløse tilstand.
Ved mulighed for donation kontaktes transplantationscentret for at få undersøgt, om organerne kan bruges, og om patienten er regi-
streret i organdonorregisteret. Der gives information om mulighed for organdonation, og de pårørende spørges til samtykke, med
mindre patienten selv klart har tilkendegivet sit ønske. Typen af hjerneskade tilsiger, at hjernedøden ikke vil indtræffe, og de pårø-
rende informeres om donationsforløbet ved kredsløbsdød og om, at donation kun er muligt, hvis patienten dør indenfor 3 timer efter
ophør af behandling. Donationsforløbet planlægges og det sikres, at de pårørende har haft tid til at forberede sig. Herefter indstilles
behandlingen, respiratoren slukkes og patienten dør. Efter døden fjernes organerne med det samme (rapid procurement) eller der
etableres normoterm regional perfusion, idet organerne derefter fjernes inden for ca. 6 timer.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 46/56
Eksempel på døden med donation efter DCD, hvor forventet hjernedød ikke konstateres
Figur 9: Forløb for patient som bliver organdonor efter konstatering af cirkulatorisk død efter hjernedød ikke kan konstateres
Behandlingen vurderes udsigtsløs og patienten er uafvendeligt døende. De pårørende informeres om patientens udsigtsløse tilstand.
Ved mulighed for donation kontaktes transplantationscentret for at få undersøgt, om organerne kan bruges, og om patienten er regi-
streret i organdonorregisteret. Der gives information om mulighed for organdonation, og de pårørende spørges til samtykke, med
mindre patienten selv klart har tilkendegivet sit ønske. Da hjernedøden vurderes at kunne indtræffe, informeres de pårørende om
muligheden for, at hjernedøden indtræder, men også om, at det er muligt, at hjernedøden ikke kan konstateres, og at der i så fald er
mulighed for donation ved efter kredsløbsdød. Hjernedøden konstateres ikke, og de pårørende informeres herom. Donationsforløbet
planlægges og det sikres, at de pårørende har haft tid til at forberede sig. Herefter indstilles behandlingen, respiratoren slukkes og
patienten dør. Efter døden fjernes organerne med det samme (rapid procurement) eller der etableres normoterm regional perfusion
idet organerne derefter fjernes inden for ca. 6 timer.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 47/56
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 48/56
Referencer
(1) Regeringen Sundheds- og Ældreministeriet. Aftale om at genindføre hjertedøds-
kriteriet som kriterie ved organdonation. Opdateret: 30. april 2019. Senest hentet: 18.
august.2022. Link: https://www.regeringen.dk/aktuelt/publikationer-og-aftaletek-
ster/aftale-om-at-genindfoere-hjertedoedskriteriet-som-kriterie-ved-organdonation.
(2) Dansk Center for Organdonation, DCO. National Guideline for Organdonation. .
Senest hentet: 18.august.2022. Link: https://www.organdonation.dk/guideline/.
(3) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. National handlingsplan for organdona-
tion. Opdateret: juli 2014. Senest hentet: 18.august.2022. Link: https://orgando-
nor.dk/media/ym0nihqx/national-handlingsplan_for-organdonation.pdf.
(4) ScandiaTransplant. . STEP-programme ScandiaTransplant kidney E-xchange P-
rogramme (STEP). Opdateret: Version 1.11 February 26, 2019. Senest hentet: 18. au-
gust.2022. Link: http://www.scandiatransplant.org/organ-allocation/ScandiaKPDPro-
gram1.11.pdf.
(5) Dansk Center for Anonym Levende Nyredonation, DK. . Dansk Center for Ano-
nym Levende Nyredonation. . Senest hentet: besøgt 041121. Link: https://anonymdo-
nation.dk/.
(6) Rigshospitalet. Rigshospitalet. Presse og nyt – Mor donerer lever til etårig
søn.2020. . Senest hentet: 18. august.2022. Link: https://www.rigshospita-
let.dk/presse-og-nyt/nyheder/nyheder/Sider/2020/februar/mor-donerer-lever-til-et-
aarig-soen.aspx.
(7) Kootstra G, Daemen JH, Oomen AP. Categories of non-heart-beating donors.
Transplant Proc 1995;27(5):2893-2894.
(8) Thuong M, Ruiz A, Evrard P, Kuiper M, Boffa C, Akhtar MZ, et al. New classifi-
cation of donation after circulatory death donors definitions and terminology. Transpl
Int 2016;29(7):749-759.
(9) EDQM, European Directorate for the Quality of Medicines & HealthCare of the
Council of Europe. Newsletter Transplant : International figures on donation and
transplantation 2020. 2021;26:106 p.
(10) Dansk Center for Organdonation, DCO. . DCD: Rapport om donation efter cir-
kulatorisk død i Danmark. 2018. . Senest hentet: 18.august.2022. Link: https://ipa-
per.ipapercms.dk/RM/DanskCenterforOrgandonation/rapport-om-donation-efter-cir-
kulatorisk-doed-i-dcd-i-danmark/.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 49/56
(11) Folke Helse Instituttet, FHI. Organdonasjon med bruk av normoterm regional
perfusjon hos pasienter som dør av hjerte- og åndedrettsstans når livsforlengende be-
handling avsluttes (FULLSTENDIG METODEVURDERING)2019. 194 s.
(12) Beslutningsforum for nye metoder Innkalling og saksdokumenter. Opdateret:
30.08.2021. Senest hentet: 18. august.2022. Link: https://nyemetoder.no/Docu-
ments/Beslutninger/Beslutningsforum%2030.08.2021%20-%20Offentlige%20saks-
papirer.pdf.
(13) ScandiaTransplant. Scandiatransplant figures. Opdateret: 4. oct.2021. Senest
hentet: besøgt 051121. Link: http://www.scandiatransplant.org/data/scandiatrans-
plant-figures.
(14) SST, Sundhedsstyrelsen. Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til poli-
tiet og dødsattester m.v. VEJ nr 10101 af 19/12/2006, Opdateret: 2006. Senest hentet:
18. august.2022. Link: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2006/10101.
(15) SST, Sundhedsstyrelsen. Bekendtgørelse om dødens konstatering ved uoprette-
ligt ophør af al hjernefunktion. BEK nr 1249 af 06/12/2006. Opdateret: 2006. Senest
hentet: 18. august.2022. Link: , https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2006/1249.
(16) Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse af sundhedsloven. LBK nr 210 af
27/01/2022, . Opdateret: 2022. Senest hentet: 18.august 2022.2022. Link:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/210.
(17) STPS, Styrelsen for Patientsikkerhed. Vejledning om samtykke til transplanta-
tion fra afdøde personer og til transplantationsrelateret forskning. VEJ nr 10099 af
05/12/2019,
. Opdateret: 2019. Senest hentet: 18. august.2022. Link: https://www.retsinforma-
tion.dk/eli/retsinfo/2019/10099.
(18) Dansk Neurokirurgisk Selskab. Hjernedødsudvalget
. Opdateret: 2021. Senest hentet: 18. august.2022. Link: https://www.organdona-
tion.dk/siteassets/2.-national-guideline/dokumentsamling---ng/hjernedoedsundersoe-
gelse_skema_og_vejledning_2021.pdf.
(19) STPS,Styrelsen for Patientsikkerhed. Vejledning om fravalg og afbrydelse af
livsforlængende behandling. VEJ nr 9935 af 29/10/2019. Opdateret: 2019. Senest
hentet: 18.august.2022. Link: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9935).
(20) DASAIM,Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin. Vejledning,
Etiske overvejelser ved begrænsning eller ophør af intensiv terapi. Opdateret: 2015.
Senest hentet: 18. august.2022. Link: http://www.dasaim.dk/wp-content/uplo-
ads/2015/09/vejledning_etiske_forhold_ophoer_ver6_2015.pdf.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 50/56
(21) DNKS DNS, DASAIM,Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin.
Vejledning, Overvejelser vedrørende ophør af behandling ved kritiske neurokirurgi-
ske tilstande
. 2013:23 s.
(22) Smith M, Dominguez-Gil B, Greer DM, Manara AR, Souter MJ. Organ dona-
tion after circulatory death: current status and future potential. Intensive Care Med
2019;45(3):310-321.
(23) Simpson P, Bates D, Bonner S, Costeloe K, Doyal L, Falvey S. A code of Prac-
tice for the Diagnosis and Confirmation of Death. 2008. 41 p.
(24) Sheth KN, Nutter T, Stein DM, Scalea TM, Bernat JL. Autoresuscitation after
asystole in patients being considered for organ donation. Crit Care Med
2012;40(1):158-161.
(25) Cook DA, Widdicombe N. Audit of ten years of donation after circulatory death
experience in Queensland: observations of agonal physiology following withdrawal
of cardiorespiratory support. Anaesth Intensive Care 2018;46(4):400-403.
(26) Dhanani S, Hornby L, van Beinum A, et al. Resumption of Cardiac Activity af-
ter Withdrawal of Life-Sustaining Measures. N Engl J Med 2021;384(4):345-352.
(27) Hornby K, Hornby L, Shemie SD. A systematic review of autoresuscitation after
cardiac arrest. Crit Care Med 2010;38(5):1246-1253.
(28) Lomero M, Gardiner D, Coll E, et al. Donation after circulatory death today: an
updated overview of the European landscape. Transpl Int 2020;33(1):76-88.
(29) Vävnadsrådet. BILAGA 4 TILL SLUTRAPPORT DCDPROJEKTET
Rapport personal Fokusgrupper med intensivvårdsoch operationspersonal efter avslu-
tat pilotår för donation efter cirkulationsstillestånd 2020-02-13 LINDA GYLL-
STRÖM KREKULA & ULLA FORINDER FÖR DET NATIONELLA DCD-PRO-
JEKTET VÄVNADSRÅDET SVERIGES KOMMUNER OCH REGIONER. Opda-
teret: 2020. Senest hentet: 18. august.2022. Link: https://vavnad.se/wp-content/uplo-
ads/2020/03/bilaga-4-slutrapport-dcd-sammanfattning-fokusgrupper.pdf.
(30) Vävnadsrådet. BILAGA 5 TILL SLUTRAPPORT DCDPROJEKTET
rapport närstående Djupintervjuer med närstående till donatorer som donerat organ
efter död till följd av cirkulationsstillestånd. Opdateret: 2020. Senest hentet: 18. au-
gust.2022. Link: https://vavnad.se/wp-content/uploads/2020/03/bilaga-5-slutrapport-
dcd-djupintervjuer-narstaende.pdf.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 51/56
(31) Dansk Center for Organdonation, DCO. . Organdonationsdatabasen. . Senest
hentet: 18. august.2022. Link: https://www.organdonation.dk/tal/organdonationsdata-
basen/.
(32) Irodat, International Registry in Organ Donation and Transplantation. Interna-
tional Registry in Organ Donation and Transplantation - Preliminary numbers
2020June 2021. 15 pp.
(33) Summers DM, Watson CJ, Pettigrew GJ, Johnson RJ, Collett D, Neuberger JM,
et al. Kidney donation after circulatory death (DCD): state of the art. Kidney Int
2015;88(2):241-249.
(34) Summers DM, Ahmad N, Randle LV, O'Sullivan AM, Johnson RJ, Collett D, et
al. Cold Pulsatile Machine Perfusion Versus Static Cold Storage for Kidneys Do-
nated After Circulatory Death: A Multicenter Randomized Controlled Trial. Trans-
plantation 2020;104(5):1019-1025.
(35) Rijkse E, Ceuppens S, Qi H, IJzermans JNM, Hesselink DA, Minnee RC. Imple-
mentation of donation after circulatory death kidney transplantation can safely en-
large the donor pool: A systematic review and meta-analysis. Int J Surg
2021;92:106021.
(36) NHS, National Health Service, England. NHS annual Report, 2020. ANNUAL
REPORT ON CARDIOTHORACIC OR-GAN TRANSPLANTATION REPORT
FOR 2019/20202020. 157 p.
(37) Palleschi A, Rosso L, Musso V, Rimessi A, Bonitta G, Nosotti M. Lung trans-
plantation from donation after controlled cardiocirculatory death. Systematic review
and meta-analysis. Transplant Rev (Orlando) 2020;34(1):100513.
(38) van Raemdonck DE, Keshavjee S, Levvey B, et al. 5-year results from the
ISHLT DCD lung transplant registry confirm excellent recipient survival from dona-
tion after circulatory death donors. J Heart Lung Transplant 2019;38(4):S103.
(39) Chambers DC, Cherikh WS, Harhay MO, Hayes D,Jr, Hsich E, Khush KK, et al.
The International Thoracic Organ Transplant Registry of the International Society for
Heart and Lung Transplantation: Thirty-sixth adult lung and heart-lung transplanta-
tion Report-2019; Focus theme: Donor and recipient size match. J Heart Lung Trans-
plant 2019;38(10):1042-1055.
(40) Ehrsam JP, Benden C, Immer FF, Inci I. Current status and further potential of
lung donation after circulatory death. Clin Transplant 2021;35(7):e14335.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 52/56
(41) Erasmus ME, van Raemdonck D, Akhtar MZ, Neyrinck A, de Antonio DG,
Varela A, et al. DCD lung donation: donor criteria, procedural criteria, pulmonary
graft function validation, and preservation. Transpl Int 2016;29(7):790-797.
(42) Scheuer SE, Jansz PC, Macdonald PS. Heart transplantation following donation
after circulatory death: Expanding the donor pool. J Heart Lung Transplant
2021;40(9):882-889.
(43) Dhital K, Ludhani P, Scheuer S, Connellan M, Macdonald P. DCD donations
and outcomes of heart transplantation: the Australian experience. Indian J Thorac
Cardiovasc Surg 2020;36(Suppl 2):224-232.
(44) Kubal C, Roll GR, Ekser B, Muiesan P. Donation after circulatory death liver
transplantation: What are the limits for an acceptable DCD graft? Int J Surg
2020;82S:36-43.
(45) Lee KW, Simpkins CE, Montgomery RA, Locke JE, Segev DL, Maley WR.
Factors affecting graft survival after liver transplantation from donation after cardiac
death donors. Transplantation 2006;82(12):1683-1688.
(46) Jay CL, Lyuksemburg V, Ladner DP, Wang E, Caicedo JC, Holl JL, et al. Is-
chemic cholangiopathy after controlled donation after cardiac death liver transplanta-
tion: a meta-analysis. Ann Surg 2011;253(2):259-264.
(47) O'Neill S, Roebuck A, Khoo E, Wigmore SJ, Harrison EM. A meta-analysis and
meta-regression of outcomes including biliary complications in donation after cardiac
death liver transplantation. Transpl Int 2014;27(11):1159-1174.
(48) Blok JJ, Detry O, Putter H, Rogiers X, Porte RJ, van Hoek B, et al. Longterm re-
sults of liver transplantation from donation after circulatory death. Liver Transpl
2016;22(8):1107-1114.
(49) Watson CJE, Hunt F, Messer S, Currie I, Large S, Sutherland A, et al. In situ
normothermic perfusion of livers in controlled circulatory death donation may pre-
vent ischemic cholangiopathy and improve graft survival. Am J Transplant
2019;19(6):1745-1758.
(50) Hessheimer AJ, Coll E, Torres F, et al. Normothermic regional perfusion vs. su-
per-rapid recovery in controlled donation after circulatory death liver transplantation.
J Hepatol 2019;70(4):658-665.
(51) Domínguez-Gil B, Ascher N, Capron AM, et al. Expanding controlled donation
after the circulatory determination of death: statement from an international collabo-
rative. Intensive Care Med 2021;47(3):265-281.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 53/56
(52) Callaghan CJ, Ibrahim M, Counter C, Casey J, Friend PJ, Watson CJE, et al.
Outcomes after simultaneous pancreas-kidney transplantation from donation after cir-
culatory death donors: A UK registry analysis. Am J Transplant 2021;21(11):3673-
3683.
(53) Aarhus universitet. Danamarks Historien. Senest hentet: 13.september 2022.
Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/indfoerelsen-af-hjernedoedskriteriet-
1990.
(54) Lee YY, Ranse K, Silvester W, Mehta A, Van Haren F. Attitudes and self-re-
ported end-of-life care of Australian and New Zealand intensive care doctors in the
context of organ donation after circulatory death. Anaesth Intensive Care
2018;46(5):488-497.
(55) Sørensen P, Andersen H. Den sikre død. Ugeskr Læger 2018;180(V0318018):3
s.
(56) De Georgia MA. History of brain death as death: 1968 to the present. J Crit Care
2014;29(4):673-678.
(57) Det Etiske Råd. Etiske opmærksomhedspunkter i forbindelse med donation efter
cirkulatorisk død (DCD). Opdateret: 29. december 2019. Senest hentet: 18. august
2022. Link: https://www.etiskraad.dk/~/media/Etisk-Raad/Etiske-Temaer/Or-
ganer/Publikationer/Etiske-opm%C3%A6rksomhedspunkter-i-forbindelse-med-do-
nation-efter-cirkulatorisk-d%C3%B8d.pdf.
(58) ACP, American College of Physicians. Ethics, Determination of Death, and Or-
gan Transplantation in Normothermic Regional Perfusion (NRP) with Controlled Do-
nation after Circulatory Determination of Death (cDCD):American College of Physi-
cians Statement of Concern, Approved by the Board of Regents on April 17, 2021.
Opdateret: 2021. Senest hentet: 18. august.2021. Link: https://www.ac-
ponline.org/acp_policy/policies/ethics_determination_of_death_and_organ_trans-
plantation_in_nrp_2021.pdf.
(59) Clinicaltrials.gov. Heart Transplantation Using Normothermic Regional Perfu-
sion Donation After Circulatory Death, NCT04284319. Recruitment Status : Active,
not recruiting Last Update Posted : January 13, 2022 Contact: Nader Moazami. Op-
dateret: January 13, 2022. Senest hentet: 18. august.2022. Link: https://clinicaltri-
als.gov/ct2/show/NCT04284319.
(60) SST Sundhedsstyrelsen. Holdningsundersøgelse om organdonation 2021. Un-
dersøgelse af danskernes viden, holdning og stillingtagen. Opdateret: version: 1,0 23
august 2022. Senest hentet: 31. august 2022. Link: https://www.sst.dk/-/media/Udgi-
velser/2022/Organdonation/Holdningsundersoegelse-om-organdonation-2021.ashx.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 54/56
(61) SST Sundhedsstyrelsen. Til pårørende - om hjernedød og organdonation. Pjece.
Opdateret: 1. juli 2019 version 2. Senest hentet: 18. august.2022. Link:
https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2019/Til-paaroerende---om-hjernedoed-og-organ-
donation.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 55/56
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) Side 56/56
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk


Orientering om høring vedr. udkast til Nationale anbefalinger
for donation efter cirkulatorisk død (DCD)
Til Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets Udvalg vedr. Det Etiske Råd
Den 30. april 2019 indgik V, LA, K, S, DF, EL, ALT, R og SF vedhæftede aftale om
yderligere styrkelse af transplantationsområdet i Danmark ved at give mulighed for
transplantation af organer fra afdøde, hvor døden er konstateret på baggrund af
uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed (donation efter cirkulatorisk død
(DCD)).
Sundhedsstyrelsen har nu oplyst, at deres udkast til ’Nationale anbefalinger for
donation efter cirkulatorisk død (DCD)’ er klar til at blive sendt i offentlig høring den
26. september 2022 med høringsfrist i november 2022. Udarbejdelsen har desværre
været forsinket pga. håndteringen af covid-19 pandemien.
Det har tidligere været drøftet i Etisk Kreds, at Folketinget kunne afholde en åben
høring om DCD. Såvel Sundhedsstyrelsen som jeg deltager fortsat gerne i en evt. åben
høring.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at de planlægger udgivelse af de endelige anbefalinger
primo 2023 med implementering på udvalgte sygehuse herefter.
Baggrund
Reglerne om transplantation efter død følger af sundhedslovens § 53 og
sundhedslovens § 176, hvor døden kan konstateres på to måder:
• ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed, eller
• ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion.
Disse to dødskriterier omtales ofte som hhv. hjertedødskriteriet og
hjernedødskriteriet. Hjertedød er dog en misvisende betegnelse, da døden forårsages
af ophør af blodcirkulationen og ikke af, at hjertet dør, hvorfor der internationalt
anvendes betegnelsen svarende til dansk cirkulatorisk død.
Før hjernedødskriteriet blev indført i 1990, blev der udtaget nyrer til transplantation
fra patienter, som blev erklæret døde udelukkende efter cirkulatorisk død. Siden
indførelsen af hjernedødskriteriet, har det været praksis i Danmark, at der kun
udtages indre organer fra hjernedøde, da cirkulation og dermed ilttilførslen til
donororganer kunne opretholdes hos den afdøde gennem behandling med respirator
og kredsløbsunderstøttende medicin frem til udtagelse af organer. Donation af
hornhinder efter ’hjertedød’ er dog fortsat i Danmark siden 1990, da hornhinder ikke
på samme måde er afhængig af ilttilførslen.
Sundhedsministeren
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 23-09-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPTLAN
Sagsnr.: 1806654
Dok. nr.: 2403955
. / .
Offentligt
UER Alm.del - Bilag 17
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2021-22
Side 2
Den faglige udvikling på området betyder, at der i dag er bedre muligheder for at
anvende større organer fra donorer, som ikke kan konstateres hjernedøde, men hvor
døden konstateres efter det traditionelle dødskriterium med uopretteligt ophør af
åndedræt og hjertevirksomhed, det såkaldte ’hjertedødskriterie’ – korrekt betegnet
’cirkulatorisk død’.
Udkast til Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD)
Udkast til den vedlagte rapport beskriver Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger for,
hvordan brugen af DCD kan udvides i Danmark til også at omfatte andre organer end
hornhinder.
Ved at udvide brugen af DCD i Danmark forventer Sundhedsstyrelsen, at flere
potentielle donorer kan give organer, og at antallet af organer tilgængelig til
transplantation dermed kan øges.
Sundhedsstyrelsen vil i samarbejde med regionerne, Dansk Center for Organdonation
og de faglige miljøer senest 2 år efter implementering af udvidet brug af DCD
udarbejde en foreløbig evaluering.
Samtykke til organdonation
De personer, der efter deres død kan give organer til DCD, vil være patienter med
svære dødelige skader i hjernen, hvor det lægefagligt vurderes, at videre behandling
er udsigtsløs og det er besluttet at afslutte livsforlængende behandling, som det også
er praksis ved donation fra hjernedøde. Potentielle DCD-donorer er således ikke en
helt ny patientgruppe.
Samtykket til organdonation efter gældende lov forudsætter ikke, at den enkelte
tager stilling til bestemte kriterier for død, som følger lovgivning, eller at den enkelte
tager stilling til bestemte procedurer i forbindelse med udtagning af organer.
Samtykket er udelukkende et samtykke til selve udtagningen af organer med henblik
på donation efter sin død.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ved udvidet anvendelse af DCD ikke tale om, at der
indføres nye dødskriterier eller nye grundlæggende principper for donation. Det vil
derfor ikke være nødvendigt, at eksisterende registrerede donorer vil skulle give nyt
samtykke i forbindelse med udvidelse af brugen af DCD i Danmark.
Oplysningsindsats
Det er vigtigt, at en udvidet brug af DCD i Danmark indføres på en måde, hvor den
generelt positive indstilling til organdonation bevares. En forudsætning herfor er en
stærk tillid til, at organdonation foregår ordentligt og etisk forsvarligt.
Generelt er det derfor vigtigt, at borgere har mulighed for at tage stilling til
organdonation på et oplyst grundlag, hvor der sikres en optimal balance i information
og budskaber ved potentialet i organdonation samt spørgsmål om død og
donationsforløb. For den store del af befolkningen, som allerede aktivt har taget
stilling til donation, er det vigtigt at sikre information om udvidet brug af DCD,
samtidig med at det understreges at samtykke altid kan ændres eller tilbagekaldes.
Sundhedsministeriet vil sammen med Sundhedsstyrelsen lave et oplæg til mulig
informationsindsats forud for implementering af udvidet brug af DCD i Danmark, som
vil blive fremsendt ordførerne.
. / .
Side 3
Sundhedsstyrelsen har endvidere oplyst, at de i forbindelse med publicering af de
endelige anbefalinger planlægger at afholde et borgermøde med fokus på
information og oplysning om DCD.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke