Kopi til orientering af EUU alm. del - svar på spm. 265 om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan indføre et offentligt register over udenlandske reelle ejere af fast ejendom i Danmark på linje med det register som Storbritannien har indført med ikrafttrædelse i år, jf. artiklen ”UK brings in ownership register for property held by foreign companies”, Reuters, 1. august 2022, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ERU alm. del (Bilag 410)
Aktører:
Oversendelsesbrev EUU alm del 265
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/eru/bilag/410/2627474.pdf
ERHVERVSMINISTEREN ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering besvarelse af spørgsmål EUU 265 alm. del stillet af udvalget den 25. august 2022 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL). Med venlig hilsen Simon Kollerup Offentligt ERU Alm.del - Bilag 410 Erhvervsudvalget 2021-22
EUU alm. del - svar på spm. 265
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/eru/bilag/410/2627475.pdf
Folketingets Europaudvalg Besvarelse af spørgsmål 265 alm. del stillet af udvalget den 25. august 2022 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL). Spørgsmål: Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU- retten kan indføre et offentligt register over udenlandske reelle ejere af fast ejendom i Danmark på linje med det register som Storbritannien har indført med ikrafttrædelse i år, jf. artiklen ”UK brings in ownership regi- ster for property held by foreign companies”, Reuters, 1. august 2022. Svar: Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Erhvervsstyrelsen, som oplyser følgende: ”Med den britiske lov ”Economic Crimie (Transparency and Enforce- ment) Act 2022” er der indført et register over oversøiske selskaber, der ejer fast ejendom i Storbritannien. Formålet er at forebygge og bekæmpe hvidvask af penge ved at øge gennemsigtigheden af oplysninger om reelt ejerskab af fast ejendom. Det fremgår af lovens forarbejder, at erfaringer viser, at oversøiske selskaber ofte anvendes som et middel af kriminelle organisationer og korrupte personer til at skjule og hvidvaske udbyttet fra bestikkelse, korruption og organiseret kriminalitet. De danske regler om registrering af reelle ejere gennemfører EU’s 4. og 5. hvidvaskdirektiv. Direktiverne indfører krav om registrering af reelle ejere i en bred kreds af virksomheder, foreninger og fonde stiftet i hen- hold til dansk lovgivning samt udenlandske truster, der bl.a. køber fast ejendom i DK. Registeret over reelle ejere er indført ved lov nr. 626 af 16. marts 2016, og reglerne blev ændret ved lov nr. 554 af 7. maj 2019. De britiske regler om et register over reelle ejere af fast ejendom, som er ejet af udenlandske selskaber, ligger ud over de krav om registrering af reelle ejere, der følger af EU’s gældende 4. og 5. hvidvaskdirektiv. EU-Kommissionen fremsatte juli 2021 forslag til en ny hvidvaskpakke, der bl.a. omfatter forslag om registrering af reelle ejere af udenlandske selskaber, der køber fast ejendom i et EU-medlemsland. Forslaget er un- der forhandling. Det er vurderingen, at kontrollen af oplysningerne om reelle ejere af udenlandske selskaber vil være vanskelig, ligesom det vil ERHVERVSMINISTEREN 23. september 2022 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Offentligt ERU Alm.del - Bilag 410 Erhvervsudvalget 2021-22 2 være svært at sanktionere udenlandske selskaber for manglende overhol- delse af registreringspligten. Da 4. og 5. hvidvaskdirektiv er minimumsimplementeringsdirektiver, er det juridisk set muligt for Danmark at gå videre end det fælleseuropæiske niveau og udvide registreringspligten til også at omfatte udenlandske virksomheder, der køber fast ejendom i Danmark. Det kan hertil bemærkes, at der med gennemførelsen af 5. hvidvaskdirek- tiv blev indført krav om, at kompetente myndigheder skal sikres adgang til oplysninger, som muliggør rettidig identifikation af alle fysiske og juridiske personer, der ejer fast ejendom i Danmark. Oplysningerne frem- går af Ejerfortegnelsen, som er et autoritativt register over de faktiske ejere (legale ejere) af al fast ejendom i Danmark som alle offentlige myn- digheder kan få adgang til. Geodatastyrelsen er registerejer af Ejerforteg- nelsen. Der er forskel på den legale ejer og den reelle ejer. Legale ejere er den fysiske eller juridiske person, der er den formelle ejer. Ved legalt ejerskab af fast ejendom forstås den ejer, der er registreret i den digitale tinglysning som ejer, eller den ejer, som en kommune har indsat som følge af, at den tinglyste ejer ikke lever mere, at ejerskabet ikke er tinglyst eller andre forhold som gør, at en kommune har behov for at registrere en ejer som erstatning for en eventuel tinglyst ejer. Den reelle ejer er den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer en virksomhed ved direkte eller indirekte ejerskab over en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler.” Med venlig hilsen Simon Kollerup