Samlenotat om revision af kapitalkrav
Tilhører sager:
Aktører:
Samlenotat vedr. revision af kapitalkrav - lukket
https://www.ft.dk/samling/20211/kommissionsforslag/kom(2021)0664/bilag/10/2627213.pdf
22. september 2022 Samlenotat vedrørende revision af kapitalkrav 1) Revision af kapitalkrav KOM (2021) 663 og 664 2 Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet Offentligt KOM (2021) 0664 - Bilag 10 Europaudvalget 2021 Side 2 af 31 Dagsordenspunkt 1: Revision af kapitalkravsregler (CRR/CRD) KOM (2021) 663 og 664 1. Resume Kommissionens forslag til revision af kapitalkravsforordningen (CRR) og kapitalkravsdirektivet (CRD), som bl.a. gennemfører Basel-anbefalinger i EU, forhandles aktuelt i Rådet. Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 4. oktober 2022, men formandskabet lægger op til enighed i ECO- FIN 8. november 2022, hvorfor sagen forelægges nu. Efter enighed i Rådet skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet. Formålet med forslaget er at gennemføre de seneste Basel-anbefalinger i EU og at tilpasse reguleringen til udviklingen i EU, herunder klimarisici og UK’s udtræden af EU. Kommissionen foreslår bl.a. at implementere Basel-anbefalinger om et kapitalgulv (en ”bund” under kapitalkrav) i EU, reviderede regler for kreditrisiko, herunder for boliglån og beholdninger af aktier, og for markedsrisiko samt reviderede rammer for kreditinstitutters brug af egne risikomodeller til at beregne kapitalkrav. Forslaget til gennemførelse af Basel-anbefalingerne har stor betydning for ram- mevilkårene for danske penge- og realkreditinstitutter. Forslaget vedr. kapitalgulvet indeholder overgangsordninger, som indebærer lavere kapitalkrav for boliglån og lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering med lav risiko for tab. Ordningerne er midlertidige og løber til og med 2032. Ordningerne sikrer et delvist hensyn til danske penge- og realkreditinstitutter. Kommissionen skal inden udgangen af 2031, såfremt den finder det hensigts- mæssigt, fremsætte et nyt forslag efter en analyse fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), dvs. der skal tages stilling til, om ordningerne skal udløbe eller forlænges efter 2032. Derudover foreslår Kommissionen en række nye krav til at styrke tilsynsmyndigheders uafhængighed, bl.a. ved obligatoriske karensperioder for tilsynsmedarbejdere, samt harmonisering på området for mil- jømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG) og egnethed- og hæderlighedsvurdering (fit & proper). Forslaget forventes at have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske og lovgivningsmæssige konse- kvenser i Danmark. Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser. Det daværende franske EU-formandskab fremlagde i juni 2022 et kompromisforslag. Kompromis- forslaget fastholder på nogle områder Kommissionens forslag, mens der på andre områder laves æn- dringer. Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag vedr. kapitalgulvet om midlertidige over- gangsordninger vedr. boliglån og lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering med lav risiko. Regeringen støtter generelt en regulering af kreditinstitutter i EU, som sikrer et robust og velfungerende finansielt system og finder, at forslaget kan bidrage hertil. Regeringen vil tilslutte sig et kompromisfor- slag, hvis det samlet set imødekommer centrale danske prioriteter i tilstrækkelig grad, især prioriteter vedr. kapitalgulvet og ordninger med lempeligere kapitalkrav, hvor det er berettiget, samt prioriteter vedr. kapitalkrav for kreditinstitutters aktier i fælles sektorejede virksomheder (sektoraktier), krav til sikkerhed i form af fast ejendom, markedsrisiko og tilsynsmyndigheders uafhængighed. Samlenotatet indeholder en prioriteret beskrivelse af sagen med fokus på danske prioriteter i sagen. For en uddybende beskrivelse af Kommissionens forslag henvises til grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 31. januar 2022. Bilag 1 indeholder en oversigt over alle elementer i forslaget. Side 3 af 31 2. Baggrund EU’s regler om kapitalkrav består af en kapitalkravsforordning og –direktiv, ”Capi- tal Requirements Regulation” (CRR II) og ”Capital Requirements Directive” (CRD V). CRR og CRD udgør centrale rammer for reguleringen af kreditinstitutter i EU og gennemfører bl.a. internationale anbefalinger vedr. regulering og tilsyn med kre- ditinstitutter, herunder fra Basel-komitéen.1 Kommissionen præsenterede i oktober 2021 forslag til revision af CRR (CRR III) og CRD (CRD VI). Forslaget gennemfører bl.a. en række anbefalinger til at færdig- gøre Basel III, herunder et kapitalgulv, revision af en standardmetode for opgørelse af kapitalkrav og revision af rammen for kreditinstitutters brug af egne metoder til at opgøre risiko og kapitalkrav til udlån mv.2 Formålet med Basel-anbefalingerne er generelt at reducere udsving i kreditinstitut- ters kapitalkrav og dermed kapitalgrundlag, som ikke kan forklares af forskelle i reelle risici for tab på institutternes udlån mv. Formålet er i sammenhæng hermed at styrke tilliden til institutternes kapitalforhold ved at forbedre konsistens og sam- menlignelighed på tværs af institutterne. Basel-komitéens frist for gennemførelse af anbefalingerne er 1. januar 2023. Denne frist ventes ikke at kunne nås i EU, hvor der endnu udestår enighed i Rådet, fast- læggelse af en holdning i Europa-Parlamentet og trilogforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Siden forslagets fremsættelse i oktober 2021 og præsentation på ECOFIN i november 2021 er der pågået drøftelser på teknisk niveau i rådsarbejdsgruppen. Det daværende franske EU-formandskab fremlagde i juni 2022 et kompromisforslag. Drøftelserne er fortsat under det nuværende tjekkiske formandskab i 2. halvår 2022, som ventes at fremlægge et revideret kompromisforslag primo oktober 2022. Det er den umid- delbare forventning, at det tjekkiske formandskab vil bibeholde størstedelen af det franske kompromisforslag. Kompromisforslaget kan i det lys ændre sig ift. beskri- velsen i nærværende notat. Der lægges foreløbigt op til enighed i Rådet (ECOFIN) 8. november 2022. Herefter skal sagen forhandles med Europa-Parlamentet. Retsgrundlaget for forslaget til ændring af CRR er artikel 114 i Traktat om Den Euro- pæiske Unions funktionsmåde (TEUF), mens retsgrundlaget for forslaget til ændring af CRD er artikel 53(1) i TEUF. Det er samme retsgrundlag som for de eksisterende retsakter. Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal. 1 Basel-komitéen er et internationalt standardsættende organ, der udarbejder anbefalinger om regulering af bankvirksomhed med fokus på store og internationale banker. Det har deltagelse af centralbanker fra G20- lande m.fl., herunder en række EU-lande (Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Spanien, Sve- rige, Tyskland), USA og Storbritannien. Danmark er ikke medlem. 2 Basel III: Finalising post-crisis reforms: https://www.bis.org/bcbs/publ/d424.htm. Side 4 af 31 3. Formål og indhold Revisionen af CRR og CRD har overordnet til hensigt at styrke finansiel stabilitet og sikre fortsat finansiering af den europæiske økonomi og konkret: • At styrke den risikobaserede ramme for kreditinstitutters kapitalbehov, uden at det generelt fører til væsentlige stigninger i kapitalkrav. • At øge fokus på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG-risici) hos både institutter og tilsynsmyndigheder. • Yderligere at harmonisere tilsynsmyndighedernes beføjelser og værktøjer. • At mindske institutternes administrative omkostninger ifm. offentliggørelse af data om deres virksomhed, samt øge adgangen til disse data. Forslaget beskrives i et prioriteret uddrag med fokus på vigtigste danske prioriteter. Særlige danske prioriteter i forslaget vedrører: • Kapitalgulv og ordninger med lempeligere kapitalkrav på lavrisiko boliglån og lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering • Standardmetode for kreditrisiko – beholdninger af aktier (sektoraktier) og eksponeringer (udlån mv.) sikret ved pant i fast ejendom • Krav til sikkerhed i form af fast ejendom • Markedsrisiko • Tilsynsmyndigheders uafhængighed • Øvrige emner Bilag 1 indeholder en oversigt med en beskrivelse af alle emner i forslaget. For en detaljeret beskrivelse af forslaget henvises til grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 31. januar 2022. Baggrund om kapitalkrav Kreditinstitutters risikobaserede kapitalkrav beregnes som kapitalkrav i pct. af risiko- vægtede eksponeringer, dvs. institutternes eksponeringer (udlån mv.) vægtet efter ri- siko. De enkelte typer af udlån (i kroner) ganges med en risikovægt (pct.-sats), som afspejler risikoen på lånet. De risikovægtede eksponeringer er summen af udlån vægtet efter risiko. De risikovægtede eksponeringer ganges med et kapitalkrav (pct.- sats) for at få et instituts kapitalkrav i kroner. De risikovægtede eksponeringer er grundlaget for beregningen af delkrav til kapital og dermed for fastsættelsen af det samlede kapitalkrav til institutterne (summen af del- kravene). Delkravene til kapital er beskrevet i bilag 2. Risikovægtede eksponeringer udgøres af tre forskellige typer risiko: kreditrisiko, mar- kedsrisiko og operationel risiko. Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af låntageres misligholdelse af lån mv. Markedsrisikoen er risikoen for tab på aktier, obligationer mv. Operationel risiko er risikoen for tab som følge af it-fejl o.l. Risikobaserede kapitalkrav kan generelt beregnes ved interne modeller (”Internal Ra- ting Based Approach” – IRB-metoder), en standardmetode eller en kombination. Brug af interne modeller betyder, at kreditinstitutter – inden for regulering og tilsyn – Side 5 af 31 bruger egne interne risikomodeller til at estimere de parametre og risikovægte, der ind- går i opgørelsen af deres risikovægtede eksponeringer. Under standardmetoden er ri- sikovægte regulerings- og tilsynsmæssigt fastsatte og er ens for alle institutter. Det er typisk større institutter, der benytter interne modeller, mens mindre institutter benytter standardmetoden. Kapitalgulv og overgangsordninger (CRR og CRD) Kommissionen foreslår at indføre et kapitalgulv for de kreditinstitutter, som bruger interne modeller til at opgøre risiko og kapitalkrav til udlån mv. Formålet med kapitalgulvet er at sikre, at kapitalkravet i institutter, der benytter interne modeller, ikke bliver uhensigtsmæssigt lavt sammenlignet med institutter, der benytter en standardmetoden. Kapitalgulvet sætter en nedre grænse (”bund”) for, hvor lavt udlån mv. vægtet efter risiko (risikovægtede eksponeringer) og dermed kapitalkravet kan blive for institutter, der bruger interne modeller. Denne nedre grænse er fastsat til 72,5 pct. af risikovæg- tede eksponeringer under standardmetoden. Dvs., at et institut, der anvender interne modeller, maksimalt kan opnå en ”rabat” på sit kapitalkrav på 27,5 pct. ift. kapitalkra- vet under standardmetoden. Kapitalgulvet indfases gradvist 2025-30, jf. tabel 1. Tabel 1 Kapitalgulv – indfasning 2025-30 (pct. af risikovægtede eksponeringer under standardmetode) År 2025 2026 2027 2028 2029 2030- Kapitalgulv 50 55 60 65 70 72,5 Kilde: Kommissionens forslag, formandskabet og egen tilvirkning. Kommissionen foreslår nogle bestemmelser, såkaldte overgangsordninger, for nogle typer af udlån med lav risiko, som har til formål at reducere kapitalkravet og mindske effekten af kapitalgulvet i en overgangsperiode til og med 2032 (sammenlignet med hvad kapitalkravet ville have været, hvis den generelle standardmetode var benyttet). Ordningerne sikrer et delvist hensyn til danske penge- og realkreditinstitutter. Fra og med 2033 vil risikovægtene under den generelle standardmetode skulle anvendes til beregning af kapitalgulvet. Ordning for boliglån (lån til beboelsesejendomme) med lav risiko, jf. tabel 2: • Belåningsgrad 0-55 pct.: En risikovægt på 10 pct. (i stedet for 20 pct. under den generelle standardmetode) for boliglån med lav risiko med en belåningsgrad (”Loan-to-Value” – LTV) under 55 pct. (og dermed et 50 pct. lavere kapital- krav under overgangsordningen). Den lavere risikovægt kan benyttes til og med 2032. Fra og med 2033 vil risikovægten på 20 pct. under den generelle standardmetode skulle anvendes til beregning af kapitalgulvet. • Belåningsgrad 55-80 pct.: En risikovægt på 45 pct. for boliglån med lav risiko med en belåningsgrad mellem 55 og 80 pct. (i stedet for 75 pct. ved udlån til Side 6 af 31 detailkunder), hvilket giver et 40 pct. lavere kapitalkrav. Institutter kan an- vende risikovægten på 45 pct. til og med 2029, hvorefter den i perioden 2030- 32 gradvist forhøjes til risikovægten under den generelle standardmetode. • Disse to bestemmelser vedr. boliglån er nationale valgmuligheder, som EU- landene hver især kan beslutte at anvende under en række betingelser. Bru- gen af begge bestemmelser forudsætter bl.a., at institutterne kan vise, at de har lave tab for boliglån (under 0,25 pct. af lånet op til en belåningsgrad på 55 pct. de seneste seks år), og at de lovmæssigt har krav på kundens andre aktiver og indkomst, hvis kunden misligholder sit boliglån. Den lavere risi- kovægt kan benyttes til og med 2032. Tabel 2 Kapitalgulv – overgangsordning til og med 2032, lån til beboelsesejendomme, risikovægte (pct.) Lån til værdi (LTV) 0-55 pct. 55-80 pct. 80- pct. Standardmetode, Kommissionens forslag og kompromisforslaget 20 75 75 Kommissionens forslag: Overgangsordning ved beregning af kapitalgulvet* 10 (til og med 2032) - 45 (til og med 2029) - 52,5 (2030) - 60 (2031) - 67,5 (2032) 75 Kompromisforslag: Overgangsordning ved beregning af kapitalgulvet* 10 (til og med 2032) - 45 (til og med 2029) - 52,5 (2030) - 60 (2031) - 67,5 (2032) 75 Anm.: * Kriterierne for at anvende ordningen er en tabshistorik, hvor der højest har været et tab på 0,25 pct. af lånet op til en belåningsgrad på 55 pct. de seneste seks år. Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning. Ordning for lavrisiko lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering, jf. tabel 3. • En risikovægt på 65 pct. (i stedet for 100 pct. og dermed et 35 pct. lavere kapitalkrav). Kriterierne for at anvende den lavere risikovægt er et estimat for ’sandsynlighed for tab’ på højest 0,5 pct. Denne risikoparameter indgår i institutternes interne modeller og dermed i opgørelsen af kapitalkrav. Fra og med 2033 vil risikovægten på 100 pct. under den generelle standardmetode skulle anvendes til beregning af kapitalgulvet. Tabel 3 Kapitalgulv – overgangsordning til og med 2032, lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering, risikovægte (pct.) Standardmetode, Kommissionens forslag 100 Kommissionens forslag: Overgangsordning for lån med lav risiko for tab* 65 (til og med 2032) Kompromisforslag: Overgangsordning for lån med lav risiko for tab* 65 (til og med 2032) Anm.: * Kriterierne for at anvende ordningen er en parameter ’sandsynlighed for tab’ på højest 0,5 pct. Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning. Overgangsordningerne for både boliglån og lån til virksomheder uden ekstern kre- ditvurdering med lav risiko er således midlertidige og kan benyttes indtil udgangen af 2032, hvorefter kapitalgulvet ift. den generelle standardmetode som udgangs- punkt vil finde anvendelse. Kommissionens forslag indebærer, at EBA får til opgave Side 7 af 31 at overvåge brugen af overgangsordningerne. EBA skal udarbejde en rapport til Kom- missionen inden udgangen af 2028 med konklusionerne af overvågningen. Kommis- sionen skal inden udgangen af 2031, såfremt den finder det hensigtsmæssigt, frem- lægge et nyt lovforslag. Dvs. der skal tages stilling til, om ordningerne skal udløbe eller forlænges. Et evt. forslag vil skulle besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet. I Kommissionens forslag finder kapitalgulvet alene anvendelse på koncernniveau, dvs. kapitalgulvet vil som udgangspunkt ikke gælde på institutniveau, herunder for datter- selskaber (hvor et institut er en del af en finansiel koncern). Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, herunder midler- tidige overgangsordninger. Kapitalgulvet skal ifølge kompromisforslaget som ud- gangspunkt gælde på både individuelt og konsolideret niveau, fremfor alene på kon- solideret niveau som foreslået af Kommissionen. Dvs. kapitalgulvet vil gælde for både penge- og realkreditinstitutter, hvor de er en del af en koncern. Kompromis- forslaget indeholder dog en national valgmulighed for at afvige herfra og anvende kapitalgulvet alene på konsolideret niveau inden for eget lands grænser. Tilpasninger som følge af kapitalgulvet (CRD) Det er muligt, at de risici, som kapitalgulvet tager højde for (risikoen for at institutter som bruger interne modeller undervurderer deres risiko), allerede i dag i et vist omfang er adresseret i de delkrav til kapital, som tilsynsmyndigheder mv. fastsætter i form af institutternes individuelle solvenskrav (søjle II-krav) og kapitalkrav til at adressere sy- stemisk risiko (den systemiske risikobuffer og ekstra krav til systemiske institutter (SIFI-krav)). Kommissionen foreslår nogle ændringer for at undgå dette: • Søjle II-kravet i nominelle beløb (dvs. kravet i kroner) må ikke stige alene som følge af kapitalgulvet. Det skal ses i lyset af, at kapitalgulvet kan forhøje de risikovægtede eksponeringer og dermed et søjle II-krav i kroner (hvis søjle II- kravet i pct. holdes uændret). Myndighederne skal fjerne evt. stigninger i søjle II-kravet, som skyldes kapitalgulvet. Myndighederne må ikke tilføje yderligere krav, der dækker risici allerede dækket af kapitalgulvet. • Den systemiske risikobuffer i nominelle beløb (dvs. kravet i kroner) ”fastfry- ses”, indtil myndighederne har revurderet bufferen for at sikre, at bufferen ikke dækker risici, der også adresseres med kapitalgulvet, dvs. risici vedr. insti- tutternes interne modeller. • Myndighederne skal revurdere et ekstra kapitalkrav til systemisk vigtige insti- tutter (SIFI-krav), hvis et SIFI-institut omfattes af kapitalgulvet. Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag. Standardmetode for kreditrisiko (CRR) Der foreslås en række ændringer i standardmetoden for kreditrisiko, som overordnet indfører en mere detaljeret og risikofølsom tilgang (dvs. at kapitalkravet er højt, når risikoen for tab er høj og omvendt) til beregning af kapitalkrav. Under standardmetoden er risikovægte for de forskellige typer af udlån fastlagt i reguleringen, fx boliglån, lån til virksomheder og beholdninger af aktier. Kapitalkrav Side 8 af 31 opgøres dermed ensartet for alle institutter. Det er typisk de mindre institutter, som benytter standardmetoden. Standardmetoden for kreditrisiko for kreditinstitutter og virksomheder er uddybet i bilag 3. Beholdninger af aktier, herunder sektoraktier Kommissionen foreslår at ændre kapitalkravet for kreditinstitutters beholdninger af aktier (aktieeksponeringer). Der foreslås en øget risikovægt for beholdninger af alle typer af aktier, der tidligere som hovedregel blev risikovægtet med 100 pct., men ifølge forslaget skal risikovægtes med 250 pct. eller 400 pct., jf. tabel 4. Forslaget indebærer dermed et betydeligt højere kapitalkrav til beholdninger af aktier. Der er på den bag- grund indsat en overgangsordning, hvor stigningerne i kapitalkravet indfases 2025-29. Tabel 4 Standardmetode for kreditrisiko – aktiebeholdninger, herunder sektoraktier, risikovægte (pct.) Regler i dag Hovedregel: 100 Kommissionens forslag Hovedregel: 250 (indfases gradvist 2025-29) Aktier med særlig høj risiko: 400 (indfases gradvist 2025-29) Kompromisforslag Hovedregel: 250 (indfases gradvist 2025-29) Aktier med særlig høj risiko: 400 (indfases gradvist 2025-29) Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning. Forslaget vil forhøje kapitalkravet for bl.a. institutter med aktier i enheder i den finan- sielle sektor (sektoraktier), fx fælles sektorejede virksomheder (strategiske partnerska- ber). Mindre og regionale danske pengeinstitutter gør brug af sådanne strategiske partnerskaber med fælles ejerskab i form af aktier, fx som led i drift af datacentraler.3 Institutterne udøver betydelig indflydelse i forening i de fællesejede virksomheder og aftager og formidler de services, som virksomhederne leverer. For helejede dat- terselskaber, som indgår i samme konsoliderede tilsyn som pengeinstituttet, fasthol- des med Kommissionens forslag en risikovægt på 100 pct. Herudover vil institutter fremadrettet skulle fradrage, dvs. fratrække i opgørelsen af deres kapitalgrundlag, en del af deres sektoraktier i såkaldt accessorisk servicevirksom- hed, herunder datacentraler. Forslaget kan derved påvirke konkurrencen i Danmark mellem mindre og store kreditinstitutter, fordi de mindre institutter vil skulle efterleve et højere kapitalkrav for beholdninger af aktier som led i strategiske partnerskaber sammenlignet med store institutter, som har helejede datterselskaber, som indgår i samme konsolide- rede tilsyn som instituttet selv. Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag. 3 Eksempler på danske pengeinstitutters strategiske partnerskaber som led i drift af datacentraler er BEC, Bank- data og SDC. Side 9 af 31 Eksponeringer (udlån mv.) sikret ved pant i fast ejendom Kommissionens forslag indebærer, at reguleringen af udlån sikret ved pant i fast ejen- dom (beboelses- og erhvervsejendomme) ændres mhp. bedre at afspejle risikoen ved forskellige typer af lån sikret ved pant i fast ejendom. Med forslaget præciseres en række generelle betingelser, der skal være overholdt for, at et lån kan betragtes som værende sikret ved pant i fast ejendom, samt en række kriterier for, hvornår en låntager ikke skal betragtes som værende afhængig af ind- komst fra ejendommen. Institutter kan i dag under standardmetoden enten benytte en tilgang, hvor lånet betragtes under ét (”Whole loan”), eller en tilgang, hvor lånet opdeles (“Loan splitting”). Når lån betragtes under ét (”Whole loan”), så tildeles hele lånet én risikovægt afhængig af lånets samlede belåningsgrad (LTV). Når lån opdeles (“Loan splitting”), så tildeles lånet flere risikovægte afhængig af belåningsgrad, hvor den del af lånet, som har den laveste belåningsgrad, tildeles den laveste risikovægt, mens den del af lånet, som har en højere belåningsgrad, tildeles en højere risikovægt og dermed kapitalkrav. Det samlede kapitalkrav til et udlån vil her være summen af kapitalkrav på tværs af belåningsgrader. Begge tilgange benyttes af danske kreditinstitutter. For udlån, hvor låntager ikke er afhængig af indkomst fra ejendommen, fastholder forslaget den lånopdelte tilgang (”Loan splitting”), hvor der ændres på risikovægte og grænser for belåningsgraden (LTV), således at risikovægte og kapitalkrav i en dansk kontekst samlet set vil stige for lån sikret ved pant i fast ejendom. Forslaget vedrører både lån til beboelsesejendomme og lån til erhvervsejendomme, jf. tabel 5. Tabel 5 Standardmetode for kreditrisiko – lån til beboelsesejendomme (”Loan splitting”), risikovægte (pct.) Lån til beboelsesejendomme Lån til værdi (LTV) 0-55 pct. 55-80 pct. 80- pct. Regler i dag 35 35 75* Kommissionens forslag 20 75* 75* Kompromisforslag 20 75* 75* Lån til erhvervsejendomme Lån til værdi (LTV) 0-50 pct. 50-55 pct. 55- pct.** Regler i dag 50 100 100 Kommissionens forslag 60 60 100 Kompromisforslag 60 60 100 Anm.: * Risikovægt bestemmes af modpartens kreditrisiko. I tabellen er vist, hvor modparten er en detaileksponering, som tildeles en risikovægt på 75 pct. ** 100 pct. risikovægt tager udgangspunkt i, at låntager er et selskab (erhvervseksponering). Belåningsgrænse på 50 pct. i den nuværende EU-tilgang tager udgangspunkt i mar- kedsværdien af ejendommen. Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning. Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag. Side 10 af 31 Krav til sikkerhed i form af fast ejendom (CRR) Kommissionens forslag indebærer en ændring af reglerne om krav til sikkerhed i form af fast ejendom, når sikkerhederne indgår i opgørelsen af et instituts risikovægtede eksponeringer og kapitalkrav. Hensigten med ændringerne er at gøre sikkerhedsvær- dier mere stabile over tid og konjunkturforløb. I de nuværende regler kan institutterne under en række betingelser benytte den aktuelle handelsværdi af en ejendom (markedsværdien) som sikkerhedsværdi, herunder at sik- kerhedsværdien er revideret af en uafhængig vurderingskyndig, samt at værdien over- våges hyppigt. Det giver institutterne mulighed for løbende at revurdere sikkerheds- værdien af ejendommen afhængig af udviklingen. Sikkerhedsværdien er udgangspunk- tet for at beregne, hvor stort et realkreditlån, der højest kan formidles. Kommissionen foreslår bl.a. at sætte et loft over sikkerhedsværdien på ejendommen. Loftet forslås at være den gennemsnitlige værdi, der er observeret på ejendommen, eller en sammenlignelig ejendom, over de seneste tre år for erhvervsejendomme og de seneste seks år for beboelsesejendomme. Kravet begrænser institutternes mulighed for løbende at revurdere sikkerhedsværdier op på baggrund af en højere observeret markedsværdi. Energieffektive investeringer i ejendommen skal dog anses som utvivlsomt værdiforøgende. Kravet om, at sikker- hedsværdien skal revideres af en uafhængig vurderingskyndig, bevares. Forslaget indeholder en undtagelse, som giver den kompetente myndighed (i Danmark Finanstilsynet) mulighed for at tillade, at institutterne fortsat kan anvende aktuel mar- kedsværdi (frem for en gennemsnitsværdi) ved låneudmåling og beregning af behovet for supplerende sikkerhed for så vidt angår lån, der er finansieret med særligt dækkede obligationer (SDO) eller særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO).4 Institutterne skal anvende den nye gennemsnitlige sikkerhedsværdi i forbindelse med opgørelse af kapitalkrav. Undtagelsen betyder, at Finanstilsynet kan tillade, at realkreditlån kan ydes på baggrund af ejendommens aktuelle markedsværdi, som det også er tilfældet i dag. Danske regler om lånegrænser og supplerende sikkerhed kan derfor videreføres.5 Kompromisforslaget ændrer ift. Kommissionens forslag, så sikkerhedsværdien er den gennemsnitlige observerede værdi de seneste seks år for både erhvervsejendomme og beboelsesejendomme. Derudover fastholdes Kommissionens forslag generelt. 4 Almindelige danske realkreditobligationer sikrer en tæt sammenhæng mellem udstedte obligationer og for- midlede lån. SDO/SDRO adskiller sig herfra på nogle områder. SDO/SDRO indebærer bl.a. skærpede krav til den sikkerhed, der skal stilles. Et fald i markedsværdien af ejendomme betyder, at udsteder, fx et realkreditinstitut, skal udstede nye SDO-/SDRO-obligationer for at sikre, at relevante belåningsgrænser løbende er overholdt (supplerende sikkerhed). Ved almindelige realkreditobligationer er belåningsgrænser overholdt i udgangspunktet, men de er ikke nødvendigvis overholdt efterfølgende, hvis markedsværdien af en ejendom falder, efter at lånet er formidlet. Prove- nuet fra nye obligationer bruges til at købe supplerende sikkerhed, fx statsobligationer. Den supplerende sikkerhed skal som minimum stilles i et omfang, så lånegrænser netop efterleves. Belåningsgrænser, løbetider og afdragsfrihed er i vid udstrækning ens for traditionelle realkreditlån og SDO-/SDRO-lån. Lånegrænser er fx 80 pct. af markeds- værdien for ejerboliger og 60 pct. af markedsværdien for fritidshuse. 5 Undtagelsen er nødvendig, da beregningen af lånegrænsen for lån finansieret med SDO eller SDRO er regu- leret af CRR. Boliglån som ikke er finansieret med SDO eller SDRO er ikke omfattet af lånegrænser i CRR fsva. belåning. Disse lån bliver derfor også kun berørt af ændringen i forbindelse med kapitaldækning. Side 11 af 31 Markedsrisiko (CRR) Markedsrisiko er institutternes risiko for tab på deres beholdninger af aktier, obli- gationer mv., hvor et institut har handel til hensigt med disse værdipapirer (handels- beholdningen). Alle eksponeringer, der ikke indgår i handelsbeholdningen, er placeret uden for handelsbeholdningen (bankbogen).6 Kommissionen foreslår nogle nye metoder til at opgøre kapitalkravet til markedsri- siko. Med de nye metoder fastlægges kapitalkrav for markedsrisiko, der blev indført som rapporteringskrav med den seneste revision af kapitalkravsforordningen (CRR II). Dvs. at kravene endnu ikke var gældende som kapitalkrav, men institutterne skulle rapportere til tilsynsmyndigheder, hvad deres kapitalkrav ville være, såfremt kravene havde været gældende som kapitalkrav. Kommissionen foreslår at indføre en ny intern metode, en ny standardmetode og en simpel standardmetode til opgørelse af markedsrisiko: • Ny avanceret intern metode (IRB-metode) til opgørelse af markedsrisiko, som er mere risikofølsom og kompleks end den i dag gældende interne metode. • Ny standardmetode, som er mere risikofølsom og kompleks end den i dag gæl- dende standardmetode. Metoden er tiltænkt institutter med store handels- beholdninger, eller institutter med en kortsigtet eller spekulativ adfærd. • Simpel standardmetode, som svarer til den i dag gældende standardmetode. Me- toden er mindre risikofølsom end den nye standardmetode. Metoden er til- tænkt mindre og ikke-komplekse institutter. Metoderne skal anvendes på institutternes handelsbeholdninger samt valutapositi- oner uden for handelsbeholdningen. I CRR II blev der i opgørelsen af markedsrisiko taget særskilt hensyn til Danmarks fastkurspolitik over for euroen i form af hensyn til valutaer, der deltager i ERM II- samarbejdet. Fastkurspolitikken inddæmmer risikoen for udsving i renter og valuta mellem DKK og EUR, fx når et dansk kreditinstitut holder en aktie eller obligation noteret i EUR, hvilket begrænser markedsrisikoen. Derudover fik dækkede obliga- tioner (”covered bonds”), fx danske realkreditobligationer med en dokumenterbar lav risiko for tab, en lavere risikovægt og kapitalkrav sammenlignet med Basel-an- befalingen. Med Kommissionens forslag tages der højde for disse hensyn og kapi- talkravet for markedsrisiko bliver lavere, end det ellers ville have været. Der har på tværs af EU-landene været forskellig fortolkninger af, hvilke positioner, der skulle være omfattet af handelsbeholdningen. Derfor foreslår Kommissionen klarere bestemmelser herfor. Det omfatter en liste over positioner, som skal place- res i enten handelsbeholdningen eller uden for i bankbogen, samt tydeligere doku- mentationskrav, som skal opfyldes. 6 En position i værdipapirer, som er placeret uden for handelsbeholdningen i bankbogen, skal følge et objektivt kriterie. Et objektivt kriterie kan fx være, at positionen holdes for at understøtte den grundlæggende bankdrift, fx sektoraktier, og derved ikke holdes med handel til hensigt. Side 12 af 31 Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, herunder et hen- syn til Danmarks fastkurspolitik over for euroen samt et hensyn til risikoen på dan- ske realkreditobligationer ved opgørelse af markedsrisiko. Tilsynsmyndigheders uafhængighed (CRD) Kommissionen foreslår at skærpe reglerne om tilsynsmyndigheders uafhængighed: • Generel uafhængighed: Kommissionen foreslår at præcisere, hvordan EU-lan- dene forventes at sikre, at tilsynsmyndigheder, deres ansatte og deres besty- relser kan agere uafhængigt og objektivt. Præciseringen skal fastslå, at myn- digheden skal kunne agere uden at blive påvirket af virksomheder under tilsyn, regeringen eller andre offentlige eller private organer. • Forbud mod handel med finansielle instrumenter: For at forhindre interessekon- flikter hos tilsynsmyndigheders ansatte og bestyrelsesmedlemmer foreslår Kommissionen, at det som minimum ikke skal være tilladt for ansatte, der er direkte involveret i tilsyn, eller bestyrelsesmedlemmer at handle med fi- nansielle instrumenter udstedt af virksomheder under tilsyn, eller som knyt- ter sig til værdien af virksomheder under tilsyn, inkl. moder- og dattersel- skaber og associerede selskaber. • Kompromisforslaget fastholder generelt bestemmelser om forbud mod handel med finansielle instrumenter. Kompromisforslaget lægger dog op til, at andre investeringer, hvor der ikke er fare for misbrug af fortrolig viden ekskluderes fra forbuddet. Fx investeringer, der administreres fuldt ud af en professionel tredjepart, der udelukker enhver mulighed for investoren i at påvirke investeringen. • Begrænsninger i efterfølgende ansættelser: Kommissionen foreslår at begrænse til- synsmyndigheders ansatte og bestyrelsesmedlemmers mulighed for at søge efterfølgende ansættelse i den finansielle sektor. Kommissionen foreslår, at det i en periode på to år ikke skal være tilladt at tage ansættelse i en virk- somhed, som den ansatte eller bestyrelsesmedlemmet har ført tilsyn med (karensperiode). Kommissionen foreslår, at EU-landene skal sikre, at de personer, der er omfattet af forbuddet, får rimelig kompensation for be- grænsningerne i ansættelsesmuligheder. • Kompromisforslaget ændrer reglerne for begrænsninger i efterfølgende an- sættelser ift. Kommissionens forslag. Der vil gælde en kortere karensperi- ode på seks måneder for tilsynsmyndigheders ansatte, der er direkte invol- veret i tilsyn, og 12 måneder for bestyrelsesmedlemmer. I kompromisfor- slaget kan landene vælge en endnu kortere karensperiode, hvis nationale forhold tilsiger det, fx hvis en karensperiode vanskeliggør tilsynsmyndighe- ders rekruttering. Øvrige emner (CRR og CRD) Kreditrisiko – kreditinstitutters interne risikomodeller (IRB-metoder) (CRR) Kommissionen foreslår ændringer til rammerne for kreditinstitutters brug af egne in- terne modeller til at opgøre kreditrisiko og kapitalkrav. Interne modeller indebærer, at et institut under tilsyn selv må beregne en række risikoparametre til at opgøre kapital- Side 13 af 31 kravet på sine udlån. Formålet med forslaget er bl.a. at reducere kompleksiteten i in- terne modeller samt at reducere de nuværende forskelle i kapitalgrundlag mellem in- stitutter, der benytter interne modeller, som ikke skyldes forskelle i risiko. De gældende regler for interne modeller skelner mellem den avancerende metode og den grundlæggende metode. Under den avancerede metode må institutter beregne alle risikoparametre selv, mens de under den grundlæggende metode alene må beregne nogle få parametre selv. En række store danske kreditinstitutter anvender enten den avancerede eller den grundlæggende metode. Kommissionen foreslår følgende væsentlige ændringer: • Indskrænket brug af interne modeller til opgørelse af kreditrisiko på udlån mv.: Brugen af den avancerede metode fjernes for udlån til store erhvervskunder (med årlig omsætning større end ca. 3,7 mia. kr. (500 mio. euro), finansielle institutter mv. Muligheden for den grundlæggende metode fastholdes. Derudover fjernes muligheden for at bruge både den avancerede og den grundlæggende metode for beholdninger af aktier. Forslaget begrænser for udvalgte lånetyper, hvilke risikoparametre institutter selv må beregne med den avancerede metode. • Inputgulve: Minimumsniveauer for risikoparametre (inputgulve), så kapitalkra- vet ikke falder til uhensigtsmæssigt lave niveauer7 . I det nuværende regelsæt er der kun inputgulve for ét af risikoparametrene (parameteren ’sandsynlighed for misligholdelse’), men med forslaget indføres inputgulve for alle parametre. Inputgulvene gælder ikke for udlån mod stater. • Skaleringsfaktor fjernes: Det nuværende regelsæt indeholder en skaleringsfaktor, som hæver kapitalkravet for udlån under interne modeller med 6 pct. Denne skaleringsfaktor fjernes, hvilket alt andet lige reducerer kapitalkravet. • Udrulning: I det nuværende regelsæt er der krav om, at hvis et institut får tilla- delse til at bruge en intern model, skal den som udgangspunkt udrulles på alle instituttets udlån. Dette krav fjernes, og institutter kan dermed vælge at bruge modellen på udvalgte udlånstyper, fx kun på erhvervskunder eller privatkun- der, og bruge standardmetoden på den resterende udlånsportefølje. Kompromisforslaget fastholder i stort omfang Kommissionens forslag på væsentlige områder. Kompromisforslaget indeholder også en række ændringer på mindre væsent- lige og tekniske områder. Standardmetode for kreditrisiko – udlån med valuta-mismatch (CRR) Kommissionen foreslår at indføre en ny bestemmelse, hvor detailudlån og lån sikret ved fast ejendom til fysiske personer i beregningen af kapitalkrav forhøjes med 50 pct., hvis lånet er optaget i en anden valuta end låntagers indkomst uden samtidig sikring mod valutarisiko. 7 En risikoparameter er en paramenter, som indgår i kreditinstitutters interne modeller og er bestemmende for risi- kovægte og dermed for det kapitalkrav, som er resultatet af interne modeller. Risikoparametre er ’sandsynlighed for misligholdelse’ (”Probability of Default” (PD), ’tab givet misligholdelse’ (”Loss Given Default” – LGD) og ’kredit- konverteringsfaktor’ (”Credit Conversion Factors” – CCF). Inputgulve er minimumsniveauer for disse parametre. I dag gælder kun et inputgulv for PD, som med forslaget forhøjes fra 0,03 pct. til 0,05 pct. Med forslaget fastsættes inputgulve for de øvrige risikoparametre LGD og CCF. Side 14 af 31 Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, men indeholder dog en ændring, så forhøjelsen på 50 pct. ikke skal gælde for lån i euro i lande med fastkurspolitik over for euroen. Kompromisforslaget tager derved hensyn til Dan- marks fastkurspolitik. Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG-risici) (CRR og CRD) Kommissionen vil også styrke kreditinstitutters og tilsynsmyndigheders fokus på mil- jømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (såkaldte ESG-risici) samt styrke institut- ternes forpligtigelser til at indberette og offentliggøre på området. Forslaget indfører harmoniserede definitioner af ESG-risici. Forslaget pålægger kre- ditinstitutter at indberette deres ESG-risici til den kompetente tilsynsmyndighed. I seneste revision af kapitalkravforordningen (CRR II) fik EBA til opgave at udarbejde en rapport, der skal vurdere, hvorvidt der er belæg for at tilpasse kapitalkravene til kreditinstitutter baseret på deres aktivers ESG-risici og komme med forslag til, hvor- dan kapitalkravene bedre kan indfange disse risici. Kommissionen foreslår at frem- skynde deadline for rapporten fra juni 2025 til juni 2023. Kommissionen foreslår også nye krav til kreditinstitutterne med det formål at styrke institutternes integrering af ESG-risici i deres risikostyring. Tilsynsmyndighederne får til opgave at føre tilsyn hermed. Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag. Administrative sanktioner (CRD) Kommissionen foreslår at indføre mere detaljerede regler om brug af administrative bøder og tvangsbøder. EU-landene kan fortsat benytte bøder, der pålægges af dom- stolene gennem det strafferetlige system, i stedet for administrative bøder, såfremt bø- derne pålagt i det strafferetlige system er effektive og har en effekt svarende til de administrative bøder fastsat i direktivet. Der foreslås også mere detaljerede regler om, hvilke kriterier der skal lægges vægt på ved udmåling af administrative sanktioner. Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, idet der gives større mulighed for, at landene selv kan fastsætte størrelsen på bøder. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag. Ordføreren i Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg (ECON) offentlig- gjorde i maj 2022 et udkast til rapport med ændringsforslag til Kommissionens for- Side 15 af 31 slag.8 Ordføreren foreslår en række ændringer til Kommissionens forslag. I rapport- udkastet slettes bl.a. muligheden for, at overgangsordningerne vedr. kapitalgulvet forlænges efter 2032 med et forslag fra Kommissionen. 5. Nærhedsprincippet Kommissionen fremfører, at idet forslagene supplerer allerede eksisterende EU-lov- givning, er det mest hensigtsmæssigt med foranstaltninger på EU-niveau frem for gen- nem nationale lovgivningsinitiativer. Samtidig anfører Kommissionen, at initiativer som fx gennemførelse af internationale standarder i EU, som Basel-anbefalingerne og tiltag til at adressere ESG-risici, grundlæggende er internationale, som derfor mest ef- fektivt adresseres på EU-niveau frem for på nationalt niveau. Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. 6. Gældende dansk ret Kapitalkravsdirektivet er generelt implementeret i lov om finansiel virksomhed med tilhørende bekendtgørelser. 7. Konsekvenser Lovgivningsmæssige konsekvenser CRR er som forordning direkte gældende i dansk ret. CRD vil som direktiv skulle gennemføres i dansk ret. Vedtagelse af Kommissionens forslag til ændring af CRD forventes at medføre ændringer i lov om finansiel virk- somhed og tilhørende bekendtgørelser. Statsfinansielle konsekvenser Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser. Forslaget til revision af EU’s kapitalkravsregler, herunder gennemførelse af Basel- anbefalinger, indeholder en række nye beføjelser til Finanstilsynet samt andre be- stemmelser, der kan medføre behov for yderligere ressourcer til Finanstilsynet. Det bemærkes i den forbindelse, at Finansstilsynet finansieres af afgifter pålagt virksom- hederne under tilsyn. Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal holdes inden for berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1. Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for eksisterende bevillinger, vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt. 8 Link til udkastet til rapport fra ordføreren i ECON-udvalget, maj 2022: https://www.europarl.eu- ropa.eu/doceo/document/ECON-PR-731818_EN.pdf og https://www.europarl.europa.eu/doceo/docu- ment/ECON-PR-731819_EN.pdf. Side 16 af 31 Forslaget kan have positive afledte statsfinansielle konsekvenser, i det omfang for- slaget bidrager til en mere robust kreditsektor, som mindsker risikoen for finansielle kriser med statsfinansielle omkostninger til følge. Samfundsøkonomiske konsekvenser Forslaget kan på den ene side have positive samfundsøkonomiske effekter ved at adressere risici i kreditinstitutter, som ikke i tilstrækkeligt omfang måtte være hånd- teret i den eksisterende regulering, idet det kan styrke finansiel stabilitet og under- støtte finansieringen til husholdninger og virksomheder igennem et konjunkturfor- løb og dermed styrke økonomisk aktivitet. Omvendt kan højere kapitalkrav og fi- nansieringsomkostninger potentielt dæmpe virksomheders investeringer og økono- misk aktivitet. Kapitalgulvet kan generelt bidrage til, at institutter og myndigheder ikke undervur- derer institutternes risiko, som det skete under den finansielle krise 2008-10, og derved reducere risikoen for kriser med samfundsøkonomiske omkostninger. På den anden side kan særligt kapitalgulvet svække kapitalkravenes risikofølsomhed (dvs. sammenhængen mellem kapitalkravet og risikoen på instituttets udlån mv.) og indebære en stigning i kapitalkravet, der ikke er begrundet i en højere risiko. Derved svækkes kapitalkravenes evne til at skelne mellem udlån med høj og lav risiko. Det kan tilskynde disse kreditinstitutter til at tage mere risikable udlån på deres bøger, da kapitalkravet ikke i samme omfang ændres med højere risiko. Sådanne konse- kvenser af kapitalgulvet for institutters risikotagning kan gøre sig gældende for fx danske realkreditinstitutter, som har relativt lav risiko. Kapitalgulvet ventes dog un- der alle omstændigheder ikke at betyde en systemisk svækkelse af den finansielle stabilitet i Danmark. Erhvervsøkonomiske konsekvenser Forslaget har generelt stor betydning for rammevilkårene for danske penge- og re- alkreditinstitutter. Forslaget, herunder kapitalgulvet, kan betyde en væsentlig stig- ning i de danske penge- og realkreditinstitutters kapitalkrav. Det skønnes, at effek- ten af Kommissionens forslag vil være en stigning i de største danske kreditinstitut- ternes samlede kapitalkrav på højst 30-40 mia. kr. Det svarer til en stigning på højst 15 pct. af kapitalkravet. Der er betydelig usikkerhed om skønnet, der er baseret på en række antagelser.9 Beregningerne tager bl.a. ikke højde for overgangsordninger vedr. lavrisiko boliglån og lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering, som alt andet lige indebærer en lavere effekt af kapitalgulvet, så længe ordningerne er gældende. Effekten af Kommissionens forslag, herunder kapitalgulvet, vil være størst for de store danske kreditinstitutter, der anvender interne modeller (SIFI-institutterne). De danske penge- og realkreditinstitutter, herunder SIFI-institutter, er i dag generelt velkapitaliserede med stor overdækning ift. nuværende kapitalkrav og vil være i 9 Skønnet ligger væsentligt under tidligere skøn for stigningen i kapitalkravet for de største danske penge- og realkreditinstitutter på ca. 35 pct. ved en én-til-én-gennemførelse af Basel-anbefalingerne. foretaget af en dansk ekspertgruppe, februar 2018. Det skyldes bl.a. andre tiltag, der har påvirket de eksisterende kapitalkrav, særligt nye retningslinjer fra EBA vedr. interne modeller, som er trådt i kraft 1. januar 2022, og som forhøjer kapitalkrav for institutter, som benytter interne modeller. De nye retningslinjer reducerer alt andet lige effekten af forslaget, herunder kapitalgulvet. Side 17 af 31 stand til at leve op til kapitalkravsstigningen med forslaget, jf. bilag 4. Der er dog forskelle på tværs af institutterne. Institutternes kapitaloverdækning ift. kapitalkra- vene og dermed deres udlånskapacitet vil alt andet lige falde som følge af forslaget. Der vil være en del år til at fremskaffe evt. yderligere kapital pga. overgangsordnin- gerne, som udløber i 2032, og en lang indfasning af kapitalgulvet 2025-30. Ændringer til standardmetoden vedr. beholdninger af aktier vil indebære et øget kapitalkrav for de mindre og regionale danske pengeinstitutters beholdninger af sektoraktier som led i strategiske partnerskaber. Det kan gøre det mindre attraktivt for disse institutter at indgå i strategiske partnerskaber, som traditionelt har givet stor- driftsfordele og styrket deres markedsposition ift., hvis institutterne enkeltvis skal agere på markedsvilkår. Forslaget kan derved bidrage til at skævvride konkurrencen i Danmark mellem mindre og store kreditinstitutter. Højere kapitalkrav kan potentielt have betydning for kreditinstitutters finansierings- omkostninger og dermed for institutternes beslutninger om fastsættelse af boligeje- res og virksomheders låneomkostninger, fx bidragssatser på realkreditlån og låne- renter. Det afhænger bl.a. af omkostningerne ved forskellige typer af kapital og for- skellige modsatrettede effekter. Det bemærkes, at det er omdiskuteret, i hvilket om- fang der vil være en påvirkning af de samlede låneomkostninger (bidragssatser, ren- ter mv.). Det skal ses i lyset af, at højere kapitalkrav og kapitalgrundlag kan forventes at betyde, at investorernes risiko for tab på realkreditobligationer i et vist omfang vil falde, hvilket kan betyde lavere lånerenter. Ud over mulige kapitalkravsstigninger kan forslaget medføre øgede administrative omkostninger for kreditinstitutterne, fx i relation til ESG-risici og markedsrisiko. 8. Høringer Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor med frist for bemærkninger 15. november 2021. Finans Danmark (FIDA), Lokale Pengeinstitutter (LOPI) og Nationalbanken har afgivet høringssvar. Der henvises til grund- og nærhedsnotat for høringssvarene. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger EU-landene støtter generelt formålet med forslagene, særligt implementeringen af Ba- sel-anbefalingerne. EU-landene ventes generelt at kunne tilslutte sig kompromisfor- slaget og ønske ikke grundlæggende at ændre balancen heri, fx på gennemførelsen af Basel-anbefalinger. Mange lande lægger generelt vægt på, at EU ikke afviger fra Basel-anbefalingerne. Nogle lande lægger omvendt generelt vægt på, at der tages højde for særlige euro- pæiske forhold, når internationale standarder gennemføres i EU. Flere lande er imod overgangsordningerne vedr. kapitalgulvet, som indebærer lem- peligere kapitalkrav på bl.a. lavrisiko boliglån, mens andre lande kan tilslutte sig ordninger, hvis de er midlertidige. Ingen lande, ud over Danmark, arbejder aktivt for permanente ordninger. Der er et udbredt ønske om at holde sig tæt til Basel- anbefalingerne vedr. kapitalgulvet. Der er generelt en bekymring for, at kapitalkrav Side 18 af 31 med ordningerne bliver for lave, og at kreditinstitutter dermed bliver sårbare over for uro på fx boligmarkeder og betydelige fald i boligpriser. Der er bred opbakning til formålet om at styrke tilsynsmyndighedernes uafhængighed og beføjelser, men der er forskellige holdninger til, hvordan reglerne konkret skal ud- formes, så formålet opnås. Der ventes generel støtte til kompromisforslaget. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter generelt en regulering af kreditinstitutter i EU, som sikrer et robust og velfungerende finansielt system, hvor sektoren kan opfylde sin rolle i samfunds- økonomien og formidle lån til virksomheder og husholdninger. Regeringen finder, at Kommissionens forslag indeholder mange gode elementer, der samlet set vil kunne bidrage til at styrke reguleringen af kreditinstitutter i EU. Forslaget til gennemførelsen af Basel-anbefalingerne i EU vil på lange stræk kunne sikre en mere robust regulering af kreditinstitutter i EU. Forslaget indeholder også udfordringer, særligt kapitalgulvet, der for nogle institutter i et vist omfang vil bryde med et sundt princip om, at risiko og kapitalkrav følges ad, og føre til stigninger i kapitalkravet, der ikke svarer til den reelle risiko for velfungerende forretningsmodeller med udlån med lav risiko, fx dansk realkredit. Regeringen støtter generelt kapitalkrav, som afspejler den faktiske risiko på udlån (ri- sikofølsomhed), samt støtter at danske penge- og realkreditinstitutter kan rummes i fælles og harmoniserede EU-regler. Det er vigtigt, at gennemførelsen i EU af Basel-anbefalinger tager hensyn til særlige europæiske forhold og velfungerende forretningsmodeller, herunder særlige forret- ningsmodeller med påvist lav risiko som dansk realkredit. Regeringen vil tilslutte sig et kompromisforslag, hvis det samlet set imødekommer centrale danske prioriteter i tilstrækkelig grad, især prioriteter vedr. kapitalgulvet og ordninger med lempeligere kapitalkrav, hvor det er berettiget, samt prioriteter vedr. kapitalkrav til kreditinstitutters aktier i fælles sektorejede virksomheder (sektoraktier), krav til sikkerhed i form af fast ejendom, markedsrisiko og tilsynsmyndigheders uaf- hængighed. Disse og andre prioriteter uddybes i det følgende. Kapitalgulv og overgangsordninger Regeringen støtter formålet med kapitalgulvet om at sikre, at kapitalkravet for institut- ter, der bruger interne modeller, ikke bliver uforholdsmæssigt lavt. Regeringen har al- lerede længe inden fremsættelsen af Kommissionens forslag arbejdet for en mindre restriktiv tilgang til kapitalgulvet, som tager bedre hensyn til danske forhold, hvilket der dog ikke er støtte til. Regeringen arbejder i lyset heraf for, at kapitalgulvet gennem- føres på en måde, så risikofølsomheden under interne modeller bedst muligt bibehol- des i kapitalkravet for de danske institutter. Regeringen arbejder således for ordninger for kapitalgulvet med lempeligere kapital- krav, hvor det er berettiget. Det gælder lavrisiko boliglån og lån til virksomheder uden Side 19 af 31 ekstern kreditvurdering. Disse bestemmelser bør være permanente i stedet for midler- tidige, hvilket vil bidrage til at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af kapitalgulvet. Kompromisforslaget, der fastholder Kommissionens forslag om midlertidige ordnin- ger, vurderes delvist at imødekomme prioriteten om lempeligere kapitalkrav, mens ønsket om permanente ordninger ikke imødekommes. Regeringen støtter Kommissionens forslag om, at det er nødvendigt at revurdere de nuværende kapitalkrav i søjle II, den systemiske risikobuffer og SIFI-krav, når kapital- gulvet påvirker institutter, der bruger interne modeller, så institutter ikke kapitalbela- stes for samme risici flere steder. Kompromisforslaget imødekommer i høj grad re- geringens prioriteter. Standardmetode for kreditrisiko – beholdninger af aktier, herunder sektoraktier Regeringen arbejder for, at kapitalkravet for beholdninger af sektoraktier som led i strategiske partnerskaber ikke medfører en skævvridning af konkurrencen mellem mindre og store kreditinstitutter og indeholder proportionalitetshensyn, der ikke mod- virker, at mindre pengeinstitutter kan indgå i ejerkredsen bag fælles sektorejede virk- somheder. Der arbejdes generelt for løsninger, som indebærer, at kapitalkravet til aktier i strategiske partnerskaber fastholdes på det nuværende niveau. Spørgsmålet har været drøftet i rådsarbejdsgruppen efter fremsættelsen af det franske kompro- misforslag i juni 2022. Det er uklart, i hvilken udstrækning et kommende kompro- misforslag vil imødekomme regeringens prioriteter. Standardmetode for kreditrisiko – eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Regeringen støtter, at Kommissionens forslag om, at lånopdeling ved opgørelse af ka- pitalkrav (”Loan-splitting”-tilgangen), så der kan fastsættes forskellige kapitalkrav for forskellige belåningsgrader, fortsættes. Kompromisforslaget imødekommer i høj grad regeringens prioritet. Regeringen finder, at overgangsordning vedr. kapitalgulvet for lavrisiko boliglån skal være en del af den generelle standardmetode frem for en undtagelse hertil for institut- ter, som benytter interne modeller til at opgøre risiko kapitalkrav. På denne måde vil både mindre og større institutter kunne benytte et lempeligere kapitalkrav, hvor det er berettiget. Regeringen mener, at dette bedre vil afspejle den reelle risiko forbundet med sådanne udlån, og fortsat vil kunne udgøre en forsigtig tilgang. Kompromisfor- slaget imødekommer ikke regeringens prioritet. Krav til sikkerhed i form af fast ejendom Regeringen støtter Kommissionens forslag, så markedsværdien af en ejendom fortsat kan bruges til låneudmåling og beregning af behovet for supplerende sikkerhed for lån finansieret med særligt dækkede obligationer (SDO) og særligt dækkede realkreditob- ligationer (SDRO). Forslaget betyder, at danske regler på området kan videreføres. Kompromisforslaget vurderes i høj grad at imødekomme regeringens prioriteter. Markedsrisiko Regeringen støtter en mere risikofølsom tilgang til opgørelsen af markedsrisiko, og at fastlæggelsen af kapitalkrav i tilstrækkelig grad afspejler historisk observerede ri- sikoniveauer. Forslaget anerkender den danske fastkurspolitik og risikoen på danske Side 20 af 31 realkreditobligationer, der blev vedtaget som rapporteringskrav med CRR II. Rege- ringen støtter også målet om en mere klar grænsedragning mellem positioner, der placeres hhv. i og uden for handelsbeholdningen. Kompromisforslaget vurderes i høj grad at imødekomme regeringens prioriteter. Tilsynsmyndigheders uafhængighed Regeringen finder det vigtigt, at tilsynsmyndighederne agerer uafhængigt i tilsyns- aktiviteter. Regeringen finder imidlertid, at udformningen af Kommissionens for- slag på nogle områder er uhensigtsmæssig. Forslaget vurderes at ville gøre det ufor- holdsmæssigt vanskeligt for tilsynsmyndigheder i mindre lande at rekruttere dygtige og specialiserede medarbejdere, som er nødvendig for at sikre et kvalificeret tilsyn med markedsaktørerne. Det vurderes, at forslaget vil begrænse tilsynsmedarbejde- res og bestyrelsesmedlemmers efterfølgende ansættelsesmuligheder på en måde, som er særligt vidtgående i mindre lande som fx Danmark. Regeringen støtter, at udformningen af forslaget justeres, så bekymringerne adresseres. Kompromisfor- slaget vurderes delvist at imødekomme regeringens prioriteter. Kreditrisiko – kreditinstitutters interne modeller Regeringen støtter en skærpelse af rammerne for brugen af interne modeller for at styrke tilliden til institutters brug af interne modeller til kapitaldækning, styrke sam- menlignelighed og mindske usikkerhed om kapitalkravets størrelse. Kompromisfor- slaget vurderes i høj grad at imødekomme regeringens prioriteter. Standardmetode for kreditrisiko – udlån med valuta-mismatch Regeringen støtter et hensyn til en forøget risiko ved udlån, hvor lånet ikke er optaget i samme valuta som låntagers indkomst. Regeringen arbejder for at sikre, at kapitalkra- vet tager højde for fastkurspolitikken, når der er tale om lån optaget i euro. Kompro- misforslaget vurderes i høj grad at imødekomme regeringens prioriteter. ESG-risici Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag om at styrke kreditinstitutternes fokus på ESG-risici samt øge institutternes indberetnings- og offentliggørelsesforplig- tigelser på ESG-området. Regeringen støtter også generelt forslaget om at styrke kre- ditinstitutters integrering af ESG-risici i risikostyringen og tilsynsmyndighedernes be- myndigelse til at føre tilsyn hermed. Kompromisforslaget vurderes i høj grad at imø- dekomme regeringens prioriteter. Administrative sanktioner Regeringer finder det centralt, at EU-landene fortsat ikke forpligtes til at indføre administrative bøder. Kompromisforslaget vurderes i høj grad at imødekomme rege- ringens prioriteter. 11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg 5. november 2021 i forbindelse med forelæggelse af ECOFIN-rådsmødet 9. november 2021, hvor Kommissionen præsenterede forslagene til revision af EU’s kapitalkrav. Side 21 af 31 Samlenotater vedr. EU’s gennemførelse af Basel-anbefalinger om kapitalkrav til kre- ditinstitutter er forelagt forud for fremsættelsen af forslagene for Folketingets Eu- ropaudvalg. Dels forud for ECOFIN 8. marts 2016 og forud for ECOFIN 12. juli 2016. Samlenotaterne redegjorde for status på Basel-komitéens arbejde med færdig- gørelse og rådskonklusioner om sagen.10 Regeringen forestod 19. januar 2022 teknisk briefing af Folketingets Europaudvalg og Erhvervsudvalg om forslaget og gennemførelse af Basel-anbefalinger. Grund- og nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg 31. januar 2022. 10 Link til rådskonklusioner om EU’s gennemførelse af Basel-anbefalinger, 12. juli 2016: Council conclusions on finalizing the post crisis Basel reforms - Consilium (europa.eu). Side 22 af 31 Bilag 1: Revision af kapitalkrav (CRR/CRD) – oversigt Tabel 6 Revision af kapitalkrav (CRR/CRD) Revision af kapitalkravsfor- ordningen (CRR) Kommissionens forslag Rådets kompromisforslag Kreditrisiko – standardmetoden - En mere detaljeret og risikofølsom standardmetode. - Ændringer vedrører bl.a. standardmetoden for eksponeringer mod kreditinstitutter og selskaber, eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom, aktieeksponeringer og eksponeringer med valutamismatch. - Kommissionens forslag fastholdes generelt. - Eksponeringer mod kreditinstitutter og selskaber - Tilpasning af risikovægte for eksponeringer mod kreditinstitutter og (ikke-finansielle) selskaber, både eksponeringer med og uden ekstern kreditvurdering. - Tilpasninger indebærer, at risikovægte bliver mere detaljerede og specifikke. - For eksponeringer mod institutter uden ekstern kreditvurdering indføres en ny skala, som differentierer risikovægte afhængig af eksponeringers kreditkvalitet og løbetid. - For selskaber uden ekstern kreditvurdering gælder altid en risikovægt på 100 pct. - Kommissionens forslag fastholdes generelt. - Risikovægten for eksponeringer med kort løbetid mod institutter uden ekstern kreditvurdering, som anses for at være af lavest kreditkvalitet forhøjes (fra 75 til 150 pct.), svarende til risikovægten for eksponeringer med lang løbetid. - Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom - Tilpasning af risikovægte for bedre at afspejle risikoen ved forskellige typer lån sikret ved pant i fast ejendom. - Fastholder tilgang med lånopdeling (”Loan splitting”) for beboelses- og erhvervsejendomme, idet risikovægte justeres. Loan splitting indebærer forskellige risikovægte, afhængig af belåningsgrad (”Loan-to- Value”). Tilgang forudsætter, at låntager ikke er afhængig af indkomst fra ejendommen. - Ny tilgang for ejendomme, hvor låntager er afhængig af indkomst fra ejendommen. Tilgang (”Whole loan”) indebærer, at hele lånet tildeles samme risikovægt afhængig af belåningsgrad. - Overgangsordning vedr. kapitalgulvet for lavrisiko boliglån og lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering er en undtagelse til den generelle standardmetode. - Kommissionens forslag fastholdes generelt. - Misligholdte eksponeringer - Mindre ændring af behandlingen af misligholdte eksponeringer for at undgå unødige hindringer for køb og salg af sådanne eksponeringer. - Kommissionens forslag fastholder generelt. - Eksponeringer mod efterstillet gæld - Der indføres en særskilt type af eksponeringer: ”eksponeringer mod efterstillet gæld”. - Disse eksponeringer indebærer en forhøjet risiko, da de tilbagebetales efter fx krav fra simple kreditorer (indlån mv.) - Kommissionens forslag fastholder generelt. - Aktieeksponeringer (sektoraktier) - Tilpasning af risikovægte, bl.a. for at differentiere mellem egenkapital og gæld, hvor egenkapital alt andet lige indebærer en større risiko. - Der differentieres også mellem korte og lange aktieinvesteringer. - Risikovægt for aktieeksponeringer, herunder fælles sektorejede virksomheder (sektoraktier), forhøjes fra 100 til 250 eller 400 pct. - Kommissionens forslag fastholdes generelt. - Risikovægten for aktieeksponeringer mod centralbanker ændres fra 100 til 0 pct. Side 23 af 31 Tabel 6 Revision af kapitalkrav (CRR/CRD) Indfasning 2025-29 af højere risikovægt. - Institutter vil skulle fradrage, dvs. fratrække i opgørelsen af deres kapitalgrundlag, en del af deres sektoraktier i såkaldt accessorisk servicevirksomhed, herunder datacentraler. - Eksponeringer med valutarisiko (valuta-mismatch) - Risikovægte for detaileksponeringer og eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom forhøjes med en faktor 1,5 (med loft på risikovægt på 150 pct.), hvis lån er optaget i anden valuta end låntagers indkomst, herunder lån i euro, hvor låntagers indkomst er i DKK. - Det bemærkes, at kun en lille del af lån i DK er optaget i andre valutaer end DKK. - Kommissionens forslag fastholdes generelt. - Når der er tale om valuta- mismatch mellem euro og valuta i EU-land, som deltager i fastkurssamarbejdet ERM II, så gælder faktoren på 1,5 ikke. Kreditrisiko – interne modeller (IRB-metoder) - Indskrænket brug af interne modeller, fx for lån til store erhvervskunder samt aktieeksponeringer. - Minimumsniveauer for risikoparametre (inputgulve). - Skaleringsfaktor, som forhøjer kapitalkrav under interne modeller med en faktor 1,06, fjernes. - Krav om udrulning af interne modeller på alle typer udlån, hvis de benyttes på nogle typer udlån, fjernes. - Kommissionens forslag fastholdes i stort omfang. Kompromisforslaget indeholder også en række ændringer på mindre væsentlige og tekniske områder. Kapitalgulv og overgangsordninger - Kapitalgulv på 72,5 pct. af risikovægtede eksponeringer under standardmetode. Indfases 2025-30. - Midlertidige overgangsordninger for lavrisiko boliglån og lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering. Ordninger indebærer lavere risikovægte end under standardmetoden og løber til og med 2032, hvorefter de som udgangspunkt ophører. - Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal evaluere ordningerne. Kommissionen skal fremsætte nyt forslag, hvis passende. - Kapitalgulvet skal alene gælde på konsolideret niveau. - Kommissionens forslag fastholdes generelt, herunder midlertidige overgangsordninger. - Kapitalgulvet skal som udgangspunkt gælde på både individuelt og konsolideret niveau. - Kompromisforslaget indeholder dog en national valgmulighed for at afvige herfra og anvende kapitalgulvet alene på konsolideret niveau inden for eget lands grænser. Konsolideringsregler - Tilpasning af en række definitioner mv. - Accessorisk virksomhed (virksomhed i tilknytning til kernevirksomheden): Det præciseres, at virksomheder knyttet til bankvirksomhed er omfattet af begrebet accessorisk virksomhed. - Finansiel holdingvirksomhed: Definitionen af en finansiel holdingvirksomhed ændres. - Kommissionens forslag fastholdes generelt. Kapitalgrundlag - Mindre ændringer i den måde, hvorpå institutter skal opgøre deres kapitalgrundlag, herunder grænseværdier for hvornår besiddelser i andre institutter skal fradrages i kapitalgrundlaget, regler vedr. minoritetsinteresser i institutter i tredjelande og indirekte besiddelser. - Kommissionens forslag fastholdes generelt. Krav til sikkerhed i fast ejendom - Et loft over sikkerhedsværdien af fast ejendom, når sikkerheder indgår i opgørelsen af et instituts risikovægtede eksponeringer og kapitalkrav. - Loftet vil for erhvervsejendomme være den gennemsnitlige værdi af - Kompromisforslaget ændrer ift. Kommissionens forslag, så sikkerhedsværdien er den gennemsnitlige observerede værdi de seneste seks år for både erhvervsejendomme og beboelsesejendomme. Side 24 af 31 Tabel 6 Revision af kapitalkrav (CRR/CRD) ejendommen de seneste tre år, for beboelsesejendomme den gennemsnitlige værdi de seneste seks år. Energiforbedringer kan medregnes fuldt som værdistigninger. Forslaget begrænser institutternes mulighed for at revurdere sikkerhedsværdier op med stigende markedsværdier. - En undtagelse herfra, så der fortsat kan benyttes markedsværdier ved låneudmåling og supplerende sikkerhed for lån finansieret med særlige dækkede obligationer. Undtagelsen gælder ikke kapitaldækning. - EBA får beføjelse til at udarbejde regulatoriske tekniske standarder, som Kommissionen senere kan vedtage, der yderligere skal specificere begrebet ”sammenlig- nelig ejendom”. Derudover fastholdes Kommissionens forslag generelt. Fælles krav til garantier og kreditderivater - Præciseringer så garantier kan indgå som ’ufinansieret kreditrisikoafdækning’, dvs. en metode til at reducere risikoen på en eksponering og opnå en kapitallempelse. - Det foreslås bl.a. at præcisere, at svin- del begået af en låntager ikke kan an- gives som en årsag til at annullere en garanti stillet af en tredjepart over for et långivende institut. - Kommissionens forslag fastholdes generelt. Afdækning af kreditrisiko - Muligheden fjernes for, at institutter kan gøre brug af egne estimater til at justere opgørelsen af værdien af sikkerheder, der bruges til at afdække kreditrisiko. Institutterne skal i stedet anvende justeringer fastsat af tilsynsmyndigheder. - Kommissionens forslag fastholdes generelt. Markedsrisiko - Ny avanceret intern model (IRB- metode) for markedsrisiko, som er mere risikofølsom og kompleks end metoden i dag. - Ny standardmetode, som er mere risikofølsom og kompleks end metoden i dag. - Simpel standardmetode svarende til metoden i dag. - Der tages generelt højde for fastkurspolitikken i relation til valutarisiko. Valutapar bestående af euroen og valutaen i EU-lande, som deltager i ERM II, inkluderes blandt de mest likvide valutapar, dvs. DKK/EUR. - Risikovægte tager højde for risiko på danske realkreditobligationer. - Disse hensyn er i den form, der blev vedtaget med CRR II (maj 2019). Med CRR II blev krav til markedsrisiko indført som rapportering og indføres nu som kapitalkrav. - Klarere grænser for positioner i eller uden for handelsbeholdningen. - Kommissionens forslag fastholdes generelt. - Hensyn til fastkurspolitkken udvides til generelt også at gælde renterisiko (og ikke alene valutarisiko). - Specifikke inputgulve for interne modeller for parameteren ’sandsynlighed for misligholdelse’ på 0,01 pct. (for eksponeringer med 0 pct. risikovægt iht. standardmetoden) og 0,02 pct. (for dækkede obligationer med en risikovægt på 10 pct.). Inputgulve træder i stedet for de 0,03 pct., som gælder generelt. - Et institut skal – ved brug af en uafhængig part – evaluere placeringen af positioner i og uden for handelsbeholdningen. Kreditværdijusteringer (CVA) - Nye metoder til opgørelse af kapitalkrav til kreditværdijusteringer (CVA): Standardmetode, en basal metode og en simpel metode. CVA er justering af regnskabsværdien af afledte finansielle instrumenter (derivater) for at tage højde for modpartsrisiko. - Liste over likvide valutaer med et lavere kapitalkrav for CVA. Der tages ikke hensyn til fastkurspolitikken. DKK/EUR anerkendes ikke som et likvidt valutapar. - Kommissionens forslag fastholdes generelt. - Der tages hensyn til fastkurspolitikken. DKK/EUR anerkendes som et likvidt valutapar, svarende til reglerne om markedsrisiko. Operationel risiko - Ny standardmetode for opgørelse af kapitalkrav for operationel risiko. Metoden erstatter tre eksisterende metoder. - Kommissionens forslag fastholdes generelt. Side 25 af 31 Tabel 6 Revision af kapitalkrav (CRR/CRD) - Historiske tab udelades fra opgørelsen af operationel risiko. - Krav om at styring af operationelle risici og kapitalkrav offentliggøres. - Institutter med stort forretningsomfang skal offentliggøre tabsdata. Gearingsgrad - Visse derivater kan udelades fra opgørelsen af eksponeringsmålet i gearingsgraden (gearingsgraden er kapitalgrundalget i pct. af eksponeringer ikke vægtet efter risiko). - Kommissionens forslag fastholdes generelt. Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG- risici) - Harmoniserede definitioner af ESG- risici. - Indberetning af eksponeringer mod ESG-risici til tilsynsmyndigheder. - Mindre institutter omfattes af krav til at offentliggøre ESG-risici. Kravene gælder allerede for store institutter. - EBA skal lave rapport om, hvorvidt kapitalkrav skal tilpasses ESG-risici. Det kan munde ud i en ”grøn” støttefaktor eller ”brun” straffaktor. Rapporten fremrykkes fra juni 2025 til juni 2023. - Kommissionens forslag fastholdes generelt. - Det præciseres, at ESG-risici i kontekst af CRR driver eksisterende risikokategorier som kreditrisiko, operationel risiko og markedsrisiko.11 - EBA skal, i samarbejde med Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Værdipapirer og Markeder (ESMA), inden udgangen af 2024 vurdere, om en særlig regulering af CO2-kvoter er hensigtsmæssig. Kommissionen kan fremsætte forslag. Offentliggørelse - EBA udpeges som central platform for institutterne for at offentliggøre oplysninger, som følger af CRR. - Ændringer af reglerne for, hvad der skal offentliggøres på områder, hvor kapitalkrav ændres (markedsrisiko, operationel risiko og kapitalgrundlag). - Kommissionens forslag fastholdes generelt, dog med mulige yderligere krav til rapportering og offentliggørelse for små og ikke- komplekse institutter. Prudentiel behandling af kryptoaktiver - Det skal undersøges nærmere, om kryptoaktiver skal omfattes af kapitalkrav. Kommissionen skal senest i 2025 udarbejde en rapport og evt. lovforslag herom på baggrund af internatinal udvikling. - Kommissionens forslag fastholdes generelt. Revision af kapitalkravsdirektivet (CRD) Kommissionens forslag Rådets kompromisforslag Tilsynsmyndigheders uafhængighed - EU-landene skal sikre, at tilsynsmyndigheder, deres ansatte og deres bestyrelser kan agere uafhængigt og objektivt. - Tilsynsmyndigheders ansatte, der er direkte involveret i tilsyn, og bestyrelsesmedlemmer kan i en periode på to år (karensperiode) ikke være ansat i en virksomhed, som den ansatte har ført tilsyn med. - Ansatte, der er direkte involveret i tilsyn, og bestyrelsesmedlemmer kan ikke handle med finansielle instrumenter udstedt af virksomheder under tilsyn. - Karensperiode på seks måneder for tilsynsmyndigheders ansatte og 12 måneder for bestyrelsesmedlemmer. - Landene kan vælge en kortere karensperiode, hvis nationale forhold tilsiger det, fx hvis tilsynsmyndigheders rekruttering bliver vanskelig. - Bestemmelser om forbud mod handel med finansielle instrumenter fastholdes generelt. Kompromisforslaget lægger dog op til, at andre investeringer, hvor der ikke er fare for misbrug af fortrolig viden ekskluderes fra forbuddet. Fx investeringer, der administreres fuldt ud af en professonel tredjepart, der udelukker enhver mulighed for investoren i at påvirke investeringen. Tilsynsbeføjelser - Nye kompetencer til tilsynsmyndig- heders godkendelse af tilsynspligtige finansielle virksomheders erhver- velse og afhændelse af kvalificerede andele i andre virksomheder, erhver- velse og afhændelse af væsentlige - Kommissionens forslag fastholdes generelt. 11 Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af låntageres misligholdelse af lån mv. Markedsrisikoen er risikoen for tab på aktier, obligationer mv. Operationel risiko er risikoen for tab som følge af it-fejl o.l. Side 26 af 31 Tabel 6 Revision af kapitalkrav (CRR/CRD) aktiver og passiver samt spaltning og fusion. - Regler om tilsynsmyndighedernes samarbejde, hvor de pågældende transaktioner er grænseoverskri- dende. Egnethed og hæderlighed (”Fit and proper”) - Regler om tilsynsmyndigheders tidsramme for behandling af en fit and proper-sag. - Tilsynsmyndigheder gives nye værktøjer til brug for vurderingen, herunder et ansvarskort og ansvarsbeskrivelse, som beskriver ansvarsområder for hhv. ledelse og individuelt. - Vurderinger forud for tiltrædelse er hovedreglen, som kan fraviges i særlige tilfælde, fx ved udskiftning af ledelse i et nødlidende institut. - Hovedparten af bestemmelserne i Kommissionens forslag til yderligere harmonisering af fit and proper-området udgår og erstattes med mere overordnede bestemmelser for nøglepersoner. Inddragelse af tilladelser - Tilsynsmyndigheders adgang til at ind- drage et instituts tilladelse udvides. Det indebærer, at et instituts tilladelse kan inddrages, hvor tilsynsmyndigheden vurderer, at instituttet er nødlidende, men hvor afviklingsmyndigheden ikke anser det i offentlighedens interesse at afvikle instituttet. - Bestemmelsen skal sikre, at tilsyns- myndigheden kan afvikle et institut ved likvidation (nationale insolvensproce- durer) ved at inddrage instituttets tilla- delse. - Kommissionens forslag fastholdes generelt. ESG-risici - Institutter skal integrere ESG-risici i deres risikostyring og ledelse. Der skal føres tilsyn hermed, herunder som led i løbende risikovurderinger (SREP). - Institutter skal udarbejde specifikke planer og mål for at overvåge og adressere bæredygtighedsrisici. - Institutter skal gennemføre stresstests på ESG-området. - Kommissionens forslag fastholdes generelt. Udøvelse af virksomhed fra tredjelande - Minimumsharmonisering af regler for filialer i EU af kreditinstitutter etableret i tredjelande (tredjelandsfilialer). - Institutter fra tredjelande kan ikke udøve direkte grænseoverskridende virksomhed ind i et EU-land. - Tilsynsmyndigheder kan stille krav om etablering som datterselskab, hvis en tredjelandsfilial anses som systemisk. - Krav til tredjelandsfilialers kapital, likviditet, ledelse og rapportering. - Regler om samarbejde om tilsyn med tredjelandsfilialer. - Kommissionens forslag fastholdes generelt. Administrative sanktioner - Mere detaljerede regler om brug af ad- ministrative bøder og tvangsbøder. Bø- der kan gives for overtrædelse af for- skellige dele af direktivet. - Administrative bøder: Bøder kan fastsætttes til højest 10 pct. af årlig omsætning for juridiske personer og højest 5 mio. euro for fysiske personer. - Bøder kan derudover fastsættes til to gange vinding eller to gange det undgåede tab, hvis en af disse kan udmåles. - Tvangsbøder: Bøder til juridiske personer på dagligt op til 5 pct. af den gennemsnitlige daglige omsætning i op til seks måneder. - Bøder til fysiske personer på op til 500.000 euro om dagen i seks måneder. - Kommissionens forslag fastholdes generelt, idet landene gives større mulighed for selv at kunne fastsætte størrelsen på bøder. Side 27 af 31 Tabel 6 Revision af kapitalkrav (CRR/CRD) - EU-landene kan fortsat benytte straffe- retlige sanktioner i stedet for admini- strative, hvis de er lige så effektive. Tilpasninger som følge af kapitalgulvet - Ændringer til rammerne for myndigheder for at fastsætte institutternes individuelle solvensbehov (søjle II-krav) og systemisk risikobuffer / SIFI-buffer som følge af kapitalgulvet. Skal undgå at risici adresseres ”dobbelt”. - Søjle II-krav må ikke stige nominelt med kapitalgulvet. - Den systemiske risikobuffer fastfryses nominelt, indtil myndigheder har revurderet bufferen. - Myndighederne skal revurdere SIFI- bufferen, hvis et SIFI-institut påvirkes af kapitalgulvet. - Kommissionens forslag fastholdes generelt. Tilpasning af systemisk risikobuffer - Det præciseres, at systemiske buffer- satser fastsat i EU-landene, og som anerkendes af andre EU-lande, ikke i tærskelværdier for den systemiske buf- fer. Disse værdier er 0-3 pct. (af risiko- vægtede eksponeringer), hvor Kom- missionen ikke involveres, 3-5 pct., som kræver en udtalelse fra Kommis- sionen, og over 5 pct., som kræver godkendelse af Kommissionen. - Den systemiske risikobuffer kan fast- sættes for hele eller dele af den finan- sielle sektor og for forskellige typer af eksponeringer. - Kommissionens forslag fastholdes generelt. Offentliggørelse - Tilsynsmyndigheder kan stille krav til institutter om at offentliggøre hyppigere og andet sted end på EBA’s hjemmeside. - Kommissionens forslag fastholdes generelt. Benchmarking af kapitalkrav - Nye krav om at myndigheder i en årlig benchmarking af interne modeller og standardmetoder skal bechmarke flere modeller til opgørelse af kapitalkrav. Det gælder interne modeller (kreditrisiko) standardmetode (markedsrisiko). - Kommissionens forslag fastholdes generelt. - Benchmarking af markedsrisiko ved standardmetoden vil alene skulle ske for institutter med forretningsomfang på markedsrisikoområdet på over 500 mio. euro. Anm.: Centrale danske prioriteter er fremhævet. Tabellen indeholder et prioriteret uddrag af ændringerne med Kommissionens forslag og kompromiforslaget, herunder relateret til danske prioriteter. Kilde: Grund- og nærhedsnotat, Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning. Side 28 af 31 Bilag 2: Kapitalkrav Delkravene til kapital er minimumskapitalkravet for alle institutter (søjle I), kapitalkra- vet til individuelle institutter (søjle II), krav til de systemiske og største institutter (SIFI- krav) og de forskellige såkaldte kapitalbuffere, jf. figur 1. • Minimumskapitalkrav (individuelt solvensbehov): Minimumskravet skal efterleves af alle kreditinstitutter. Kravet er 8 pct. af risikovægtede ek- sponeringer, som udgøres af krav til minimum egentlig kernekapital (4,5 pct.-point), krav til minimum hybrid kernekapital (1,5 pct.-point) og krav til minimum supplerende kapital (2 pct.-point). • Søjle II-krav (individuelt solvensbehov): Søjle II-krav er individuelt for et institut. Det skal dække et instituts risici, som ikke er dækket af mini- mumskravene (søjle I-krav), fx koncentrationsrisici eller risiko ved interne modeller. • Kapitalbevaringsbuffer (kapitalbuffer): Kapitalbevaringsbufferen skal sikre, at instituttet er yderligere modstandsdygtigt i en situation med ekstra- ordinære tab, der ikke er knyttet til konjunkturudviklingen. Kapitalbeva- ringsbufferen er på 2,5 pct. af de risikovægtede eksponeringer • SIFI-buffer (kapitalbuffer): Kravet er individuelt og afhænger af et insti- tuts individuelle systemiske betydning. Dette krav afspejler, at nogle insti- tutter er vurderet som så betydelige, at en ukontrolleret krisehåndtering vil få store konsekvenser for den finansielle stabilitet. • Systemisk risikobuffer (kapitalbuffer): Kravet skal adressere systemiske risici i det finansielle system og økonomien. • Kontracyklisk buffer (kapitalbuffer): Den kontracykliske buffer kan i udgangspunktet variere fra 0-2,5 pct. afhængig af den finansielle cyklus (udlånsvækst mv.). Side 29 af 31 Figur 1 Risikobaserede kapitalkrav (pct. af risikovægtede eksponeringer) Anm.: Figuren viser et stiliseret eksempel på kreditinstitutters risikobaserede kapitalkrav angivet i pct. af risikovægtede eksponeringer. Minimumskapitalkravet (søjle I-kravet) består af 4,5 pct. egentlig kernekapital (CET1), 1,5 pct. hybrid kernekapital (AT1) og 2 pct. supplerende kapital (T2). Det individuelle solvenskrav (søjle II-kravet) dækker et instituts risici, der ikke er dækket af minimumskapitalkravet og afgøres individuelt. Kapital- bevaringsbufferen er 2,5 pct., SIFI-bufferen er 0-3 pct., den systemiske risikobuffer er 0-3 pct. og den kontracykliske kapitalbuffer er 0-2,5 pct. Bufferne kan i særlige tilfælde være højere, men dette forudsætter særlige procedurer. Kilde: Finanstilsynet. Side 30 af 31 Bilag 3: Standardmetode for kreditrisiko for kreditinstitutter og virksomheder Tabel 7 Standardmetode for kreditrisiko – eksponeringer mod kreditinstitutter og virksomheder med ekstern kreditvurdering (kreditkvalitetstrin), risikovægte (pct.) Kreditinstitutter 1 (højeste) 2 3 4 5 6 (laveste) Ingen ekstern kreditvurdering Regler i dag 20 50 50 100 100 150 (se tabel 8) Kommissionens forslag 20 30 50 100 100 150 Kompromisforslag 20 30 50 100 100 150 Virksomheder 1 (højeste) 2 3 4 5 6 (laveste) Ingen ekstern kreditvurdering Regler i dag 20 50 100 100 150 150 100 Kommissionens forslag 20 50 75 100 150 150 100 Kompromisforslag 20 50 75 100 150 150 100 Anm.: * Gælder for eksponeringer mod kreditinstitutter med mere 3 måneders løbetid. Risikovægtningen af ekspone- ringer mod kreditinstitutter med mindre end 3 måneders løbetid foreslås ikke ændret. Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning. Tabel 8 Standardmetode for kreditrisiko – lån til kreditinstitutter uden en ekstern kreditvurdering, risikovægte (pct.) Eksponeringer med kort løbetid Grade A (højeste) Grade B Grade C (laveste) Kommissionens forslag 20 50 75 Kompromisforslag 20 50 150 Ikke-kortfristede eksponeringer Grade A (højeste) Grade B Grade C (laveste) Kommissionens forslag 40 75 150 Kompromisforslag 40 75 150 Kilde: Kommissionens forslag og egen tilvirkning. Side 31 af 31 Bilag 4: De største danske kreditinstitutters kapitalkrav og kapitalisering Figur 2 De største danske kreditinstitutters kapitalkrav og kapitalisering Anm.: Kapitalopgørelser på koncernniveau for Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank. Ultimo året 2019- 2021 og ultimo 1. kvartal 2022. Det skønnes, at effekten af Kommissionens forslag vil være en stigning i institutternes samlede kapitalkrav på maksimalt 30-40 mia. kr. Det svarer til en stigning på ca. 15 pct. af kapitalkravet, jf. grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg. Det forventede kapitalkrav er beregnet med udgangspunkt i en stigning på 15 pct. Effektberegningerne er baseret på gennemsnitsbetragtninger i forhold til effekten af EBA’s retningslinjer (der har virkning fra 1. januar 2022), så der er en vis usikkerhed bag estimatet. Kommissionens forslag vil forøge institutternes risikovægtede eksponeringer, hvilket både vil forøge deres kapitalkrav og reducere deres kapitalprocent og dermed deres overdækning. Stigningen i risikovægtede eksponeringer er forsimplet indregnet som en stigning i kapitalkravet på 15 pct., og kapitalkrav, solvensprocent og overdækning er herefter alle målt i procent af risikovægtede eksponeringer pr. ultimo 1. kvartal 2022. Det samlede regulatoriske solvensbehov består af 8 pct. søjle I-krav samt et institutspecifikt søjle II-krav, kapitalbehov der vedrører kapitalbevaringsbufferen, den kontracykliske buffer og SIFI-bufferen. Alle tal er i pct. af de risikovægtede eksponeringer. Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet og Finanstilsynets egne beregninger. 0 5 10 15 20 25 0 5 10 15 20 25 2019 2020 2021 2022K1 Forventet krav med KOM-forslag Samlet regulatorisk kapitalbehov Overdækning Pct. af risikovægtede eksponeringer Pct. af risikovægtede eksponeringer
FMs samlenotat vedr. revision af kapitalkrav
https://www.ft.dk/samling/20211/kommissionsforslag/kom(2021)0664/bilag/10/2627212.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Girokonto 3 00 18 06 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Bilag Sagsnummer Kontor 1 2022-45 EKN 23. september 2022 SAMLENOTAT Revision af kapitalkrav (CRR/CRD) Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 30. september 2022 – vedlægges Finansministeriets samlenotat vedr. dagsordenspunktet om revision af kapitalkrav (CRR/CRD). Jeppe Kofod Offentligt KOM (2021) 0664 - Bilag 10 Europaudvalget 2021