Kopi til orientering af EUU alm. del - svar på spm. 264 om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan vedtage, at skibe under bekvemmelighedsflag – det være sig i et EU-land eller et tredjelande – ikke skal have lov til at anløbe havne i Danmark, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ERU alm. del (Bilag 405)
Aktører:
EUU alm. del - Svar på spm. 264
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/eru/bilag/405/2626647.pdf
Europaudvalget Besvarelse af spørgsmål 264 alm. del stillet af udvalget den 25. august 2022 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL). Spørgsmål: Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU- retten kan vedtage, at skibe under bekvemmelighedsflag – det være sig i et EU-land eller et tredjelande – ikke skal have lov til at anløbe havne i Danmark. Svar: Jeg har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, hvorvidt det i hen- hold til søsikkerhedsreguleringen efter EU-retten vil være muligt at for- hindre skibe under et eller flere bestemte flag at anløbe havne i Danmark. Indledningsvist vil jeg gerne bemærke, at udtrykket bekvemmelighedsflag ikke har en egentlig juridisk definition, men udtrykket er historisk an- vendt om flagstater, hvor skibe kan optages, uden at rederiet har en reel tilknytning til de pågældende lande (såkaldte åbne registre), og hvor stan- darderne for sikkerhed og social beskyttelse af de søfarende ikke er i or- den. Til brug for besvarelsen af det fremsendte spørgsmål har jeg indhentet bidrag fra Søfartsstyrelsen, som oplyser følgende: ”Danmark er, ligesom de øvrige EU-lande, forpligtet af EU-direktivet om havnestatskontrol. I direktivet fastsættes, at havnestater under nogle nærmere angivne betingelser kan forbyde individuelle skibe i at anløbe en havn. I direktivet er der fastsat mekanismer, hvorefter flagstater kategoriseres i henhold til deres skibes performance ved havnestatskontrol og oplistes på de såkaldte Sort-Grå-Hvidlister. Den sorte liste omfatter de lande, hvis skibe har flest tilbageholdelser, og grålisten de lande, der har lidt færre tilbageholdelser, men hvor standarden fortsat ikke er i orden. Skibe, der sejler under et sortlistet flag og har været tilbageholdt eller har fået udstedt sejladsforbud mere end 2 gange inden for de seneste 36 må- neder, får et decideret anløbsforbud på tværs af hele EU. Tilsvarende gælder skibe på grålistede flag, idet der for disse dog skal være tale om mere end 2 tilbageholdelser eller sejladsforbud inden for 24 måneder. På nuværende tidspunkt består sortlisten af flagstaterne Cameroun, Togo, Moldova, Albanien, Comorerne, Algeriet og Egypten. ERHVERVSMINISTEREN 22. september 2022 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Offentligt ERU Alm.del - Bilag 405 Erhvervsudvalget 2021-22 2 Efter EU-reglerne er anløbsforbuddet rettet mod et konkret skib. Skibets flag har imidlertid betydning for, hvorledes havnestatskontrollen priorite- res. Det europæiske søsikkerhedsagentur, EMSA, beregner dagligt en risikoprofil for hvert enkelt skib ud fra fastlagte kriterier, herunder antal- let af fejl, flagstatens placering på Sort-Grå-Hvidlisterne, rederiets per- formance, skibstypen og skibets alder. Ud fra den beregning får hver en- kelt skib en prioritet, som har betydning for, hvornår de udvælges til hav- nestatskontrol. Skibe fra sort- og grålistede flag vil ud fra disse kriterier typisk få en højere prioritet og vil blive kontrolleret oftere og mere indgå- ende.” Med venlig hilsen Simon Kollerup
Oversendelsesbrev - svar på EUU alm del spm 264
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/eru/bilag/405/2626646.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 22. september 2022 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering svar på EUU alm. del - spm. 264 stillet efter ønske fra Søren Søndergaard. Svaret er oversendt til FEU d.d. via EU-sekretariatet i Udenrigsministeriet. Med venlig hilsen Simon Kollerup Offentligt ERU Alm.del - Bilag 405 Erhvervsudvalget 2021-22