Aktstykke taget til efterretning

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20211/aktstykke/aktstk366/20211_aktstk_afgjort366.pdf

Afgjort den 22. september 2022
366
Udenrigsministeriet. København, den 12. september 2022.
a. Udenrigsministeriet orienterer hermed Finansudvalget om, at der ikke indgås fremlejeaftale med
Norges (eller et andet lands) ambassade på den danske ambassade i London. Udenrigsministeriet
orienterer Finansudvalget, da det fremgik af akt. 12 af 24. oktober 2019, at Udenrigsministeriet
ville søge at indgå en sådan fremlejeaftale med henblik på at nedbringe den danske ambassades
grundlejeudgifter og optimere arealudnyttelsen.
b. Den danske ambassade i London ligger på en grund, som den danske stat siden 1970 har lejet af
Cadogan Estates. Lejeaftalen løber i 99 år og udløber i 2069. Den årlige fastregulerede grundleje
fastsættes ved forhandlinger for 25 år ad gangen.
Udenrigsministeriet fik med akt. 12 af 24. oktober 2019 Finansudvalgets tilslutning til indgåelse af
aftale om lejeregulering for lejeperioden 2020-2045 vedr. grundstykket i London, hvorpå den danske
ambassade er beliggende. Den årlige fastregulerede grundleje udgør fra 2020 £ 1,7 mio. svarende til
ca. 14 mio. kr. ved 8,25 GBP. De samlede udgifter i bindingsperioden vil udgøre i alt ca. 350 mio. kr.
ved kurs 8,25 GBP.
Det fremgik af aktstykket, at der med henblik på nedbringelse af ambassadens grundlejeudgifter
samt optimering af arealudnyttelsen vil – i tillæg til fortsættelse af lejemålet med Islands ambassade
og Færøernes repræsentation – blive søgt indgået en fremlejeaftale med Norges (eller et andet lands)
ambassade, som vil blive opkrævet leje svarende til dens andel af ejendommens samlede areal.
Udenrigsministeriet har undersøgt muligheden for indgåelse af lejeaftale med Norges (eller et andet
lands) ambassade. Undersøgelserne har imidlertid vist, at byggeprojektet, der ville være nødvendigt
for at skabe den fornødne plads til den norske ambassade, vil være forbundet med uforholdsmæssigt
høje omkostninger og betydelige gener for den danske ambassade, herunder pga. en flerårig bygge-
periode.
Eksisterende lejeaftaler med Islands ambassade og Færøernes repræsentation opretholdes.
Aktstykke nr. 366 Folketinget 2021-22
AS002096
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 12. september 2022
Jeppe Kofod
/ Vibeke Rovsing Lauritzen
Til Finansudvalget.
Taget til efterretning af Finansudvalget på et møde den 22-09-2022
2