Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 497 om kommentar til anbefalingerne fra SYNERGI’s høringssvar i grund- og nærhedsnotat om ændring af VE-direktivet, bygningsdirektivet og EE-direktivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/2
Ministeren
Dato
20. september 2022
J nr.
2022-2832
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. august stillet mig følgende
spørgsmål 497 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fraMarie Bjerre (V).
Spørgsmål 497
Vil ministeren kommentere anbefalingerne fraSYNERGI’s høringssvar i grund- og
nærhedsnotat om ændring af VE-direktivet, bygningsdirektivet og EE-direktivet, jf.
KEF alm. del – bilag 423?
Svar
Jeg har opbygget svaret så det forholder sig til de otte anbefalinger SYNERGI
fremsætter i høringssvaret.
Ad 1-3)
Regeringen er overordnet set positiv over for en forøget indsats for energieffektivi-
sering i EU. Regeringen lægger vægt på, at indsatsen er omkostningseffektiv og bi-
drager til indfrielsen af EU’s og medlemslandenes klimamålsamt skaber et europæ-
isk marked for energieffektive teknologier og løsninger.
Rådet vedtog den 27. juni 2022 en generel indstilling om at øge målet for energief-
fektivisering fra32,5 pct. til 36 pct. i 2030 (2007-referenceår) og at gøre det bin-
dende på EU-niveau. Dette er ambitiøst. Regeringen ønsker dog, med opbakning
fraet bredt flertal i Folketinget, at gå videre og vil i den kommende forhandling med
Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet arbejde for at øge målet til mindst
40 pct. - svarende til 14.7 pct. med 2020 som referenceår. Europa-Parlamentet
støtter også målet på mindst 40 pct., og EU-Kommissionen lægger med REPowe-
rEU-planen op til at hæve det til 39 pct. Dette udgør en god platform for regerin-
gens at arbejde aktivt for et så højt ambitionsniveau som muligt. Det vil sikre en
hurtigere udfasning af russisk gas og sætte en klar retning for at leve op til EU’s kli-
malov.
Regeringen finder, at der i indsatsen for at nå et højere ambitionsniveau på EU-ni-
veau bør være fokus på at styrke eksisterende samt introducere nye fælleseuropæ-
iske tiltag. Det gælder særligt et kvotehandelssystem (EU ETS) for bygninger og
transport, fælles regler til begrænsning af datacentres energiforbrug, udfasning af
fossile brændsler til individuel opvarmning samt styrket produktregulering.
Offentligt
KOM (2022) 0222 - Bilag 2
Europaudvalget 2022
Side 2/2
I tillæg hertil vurderes energispare forpligtigelsen at udgøre et vigtigt instrument til
at reducere energiforbruget i EU. Det forventes, at forpligtelsen skal levere en bety-
delig andel af indsatsen for indfrielse af et nyt højere EU-mål for energieffektivitet.
Regeringen støtter derfor Kommissionens forslag om at hæve energispareforplig-
telsen til 1,5 pct. fra2024-2030.
Ad 4 og 5
Regeringen er enig i, at det offentlige vise vejen ift. energireduktioner- og renove-
ringer. I forhold til renoveringskravet mener regeringen, at det stadigvæk bør være
muligt at anvende en alternative metode, hvor der opnås energibesparelser sva-
rende til, hvad en renovering til det fastsatte niveau ville kunne give. Dette kan fx
være energibesparelser frarenoveringer til et mindre niveau samt databaseret
energiledelse.
Ad 6-8
Regeringen er overordnet set positiv over EPBD-forslaget, da forslaget lægger op
til en forøget og omkostningseffektiv indsats for at reducere drivhusgasemissio-
nerne frabygningsmassen i EU, herunder de skærpede krav til nationale planer for
bygningsrenoveringer samt fokus på smarte digitale bygninger. Dette vil bidrage til
at indfri EU’s og medlemslandenes klimamål, hvilket flugter med regeringens priori-
teter. Forslaget er på nuværende tidspunkt under forhandling.
Det bemærkes, at forslaget vedr. Minimum Energy Performance Standards (MEPS)
omfatter G- og F-mærkede bygninger på en ny harmoniseret energimærknings-
skala, hvor energimærke G svarer til de 15 pct. af bygningsmassen i energimæs-
sigt dårligst stand. Derfor vil det foreslåede krav formentligt omfatte bygninger med
energimærke G, F og E i Danmarks nuværende energimærkningsskala.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen