FOU alm. del - svar på MFU spm. 266 om ministeren vil kommentere artiklen »Hundredevis af ansatte har forladt Forsvaret mellem januar og juni« bragt på OLFI.dk den 10. juni 2022, fra forsvarsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


FOU alm. del - svar på spm. 266 vedr. personel reserve totalforsvar mv.docx

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/fou/spm/266/svar/1909607/2626372.pdf

Side 1 af 2
Dato: 22. september 2022
Enhed: TAV
Sagsnr.: 2022/005075
Dok.nr.: 412473
Bilag: Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Morten Messerschmidt (MFU) har den 21. juni
2022 stillet følgende spørgsmål nr. 266, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 266:
Vil ministeren kommentere artiklen »Hundredevis af ansatte har forladt
Forsvaret mellem januar og juni« bragt på OLFI.dk den 10. juni 2022
og i forlængelse heraf redegøre så detaljeret som muligt for beman-
dingsprocenten i Forsvarets enheder samt - hvis muligt - give en vur-
dering af, hvornår de pågældende enheder ikke længere kan betegnes
som operative pga. en lav bemandingsprocent?
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet følgende bidrag fra Forsvars-
kommandoen:
”Afgangen fra Forsvaret er i nogle perioder højere, end hvad der er
ønskeligt. Forsvarskommandoen arbejder derfor aktivt sammen med
Forsvarsministeriets Personalestyrelse om tiltag, der kan styrke fast-
holdelse og rekruttering i Forsvaret. Forsvarskommandoen kan i øvrigt
henholde sig til de bemærkninger, som henholdsvis Forsvarsministeri-
ets Personalestyrelse og Hærchefen er citeret for i artiklen.
Forsvarsministeriets koncern anvender i lighed med andre ministerom-
råder lønsumsstyring til at sikre overholdelse af de politisk fastsatte
økonomiske rammer, der fremgår af finansloven. Bemandingsprocenter
er derfor et udtryk for hvilke stillinger, der er oprettet i koncernens
administrative IT-system, og således ikke alene et udtryk for, hvor
mange stillinger Forsvaret forventer at have besat. For eksempel opret-
tes der på forhånd stillinger op mod forventede udsendelser, inden de
formelt skal være besat, ligesom stillinger planlagt kan stå tomme i
længere perioder, fordi enhedens aktuelle aktivitetsniveau medfører, at
stillingen ikke skal være besat.
Forsvaret anvender i overvejende grad den tildelte lønsum.
Den samlede bemandingsgrad for Forsvaret som helhed er 82 %, hvil-
ket omfatter alle militære og civile ansatte. Et tal som Forsvaret be-
tragter som værende for lavt. For konstabelgruppen er bemandings-
Offentligt
FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 266
Forsvarsudvalget 2021-22
Sagsnr.: 2022/005075
Dok.nr.: 412473
Side 2 af 2
graden 77%, for sergentgruppen 81% og for officersgruppen 87%. En
mere detaljeret nedbrydning på kommandoer og enheder kan ikke of-
fentliggøres, da det indikerer Forsvarets kampkraft.
Der kan ikke gives en entydig vurdering af, hvornår en operativ enhed
ikke længere kan betegnes som operativ med baggrund i bemandings-
grad. Den strukturelle bemanding af Forsvarets enheder skal sikre, at
enhederne har et operativt manøvrerum. I takt med at bemandings-
graden falder, mister enhederne netop dette, og det påvirker evnen til
at operere. I sidste ende skal bemandingsgraden holdes op mod opga-
vens kompleksitet, og antallet af opgaver en enhed skal løse over en
given periode.”
Jeg henholder mig til dette, idet jeg ikke har yderligere bemærkninger
til artiklen.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov