Kopi af L 207 - svar på spm. 83 om ministeren vil redegøre for, hvilke kontrolforanstaltninger mod korruption, som er afsat på finanslovsforslaget i forbindelse med civilsamfundsorganisationer og de strategiske partnerskaber for at sikre, at humanitære indsatser ikke falder i terrororganisationers og korrupte regimers lommer, fra ministeren for udviklingssamarbejde
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Bilag 295)
Aktører:
Svar på spm. 83.docx
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/uru/bilag/295/2626239.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Finansudvalg Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 2021 - 33302 APD/HCE/FRU 20. september 2022 FIU L 207 – svar på spørgsmål 83 fra Kim Valentin (V) stillet den 8. september 2022 til ministeren for udviklingssamarbejde Spørgsmål Vil ministeren redegøre for, hvilke kontrolforanstaltninger mod korrup- tion, som er afsat på finanslovsforslaget i forbindelse med civilsamfunds- organisationer og de strategiske partnerskaber for at sikre, at humanitære indsatser ikke falder i terrororganisationers og korrupte regimers lommer? Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvordan den løbende kvalitets- sikring, som anføres under § 06.33.01.10, gennemføres og resultaterne af kvalitetssikringen seneste tre år. Svar For at sikre at humanitære indsatser gennem civilsamfundsorganisationer og de strategiske partnere ikke falder i terrororganisationers og korrupte regimers lommer, forpligter organisationerne sig på retningslinjer, der op- stiller relevante foranstaltninger. Konkret stilles krav om, at de strategiske partnerskabsorganisationer har anti-terror politik, og at lokale partnere eller andre, som modtager dansk udviklingsbistand, ikke er anført på FN’s eller EU’s sanktionslister. Dertil har Udenrigsministeriet en stringent anti-korruptionspolitik. Denne bety- der, at der indgår faste anti-korruptionsklausuler i samtlige aftaler, at der stilles krav til partnerne om at have en anti-korruptionspolitik, faste pro- cedurer for håndtering af eller mistanke om mulig korruption, samt obli- gatorisk indberetning af alle mistænkte eller konstaterede tilfælde af kor- ruption, uanset beløb, og at Udenrigsministeriet og vores partnere har en nul-tolerance politik over for overtrædelser. Udenrigsministeriet offentlig- gør løbende rapportering om mistænkte og konstaterede tilfælde af ure- gelmæssigheder på Udenrigsministeriets hjemmeside. Den løbende kvalitetssikring af tilskuddene til de strategiske partnere un- der § 06.33.01.10 gennemføres ved indhentning og gennemgang af årlige Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Offentligt URU Alm.del - Bilag 295 Udenrigsudvalget 2021-22 2 regnskaber og revisionsrapporter samt resultat- og fremskridtsrapporte- ring. Dialogen og kvalitetssikringen af rapporteringen finder først og frem- mest sted i forbindelse med årlige konsultationer, men også i løbende dia- log med partnerne. Derudover gennemføres der for hver organisation mindst ét omfattende review i partnerskabsperioden med henblik på ka- pacitetsvurdering, resultatopnåelse og finansielt tilsyn. Hvert review inde- holder besøg på hovedkontorniveau samt i et eller flere udviklingslande. Desuden gennemføres tværgående reviews og evalueringer, der fokuserer på udviklingsfaglige tematikker eller forvaltningsmæssige emner på tværs af partnerskaberne. Der eksisterer faste formålsbeskrivelser og formater for gennemførelse af samt rapportering fra reviews og tilsynsbesøg. Re- sultaterne af de gennemførte dialogmøder, reviews og tilsynsbesøg er do- kumenteret i referater og rapporter, herunder med konkrete anbefalinger og opfølgningspunker. Med venlig hilsen Flemming Møller Mortensen