Kopi af L 207 - svar på spm. 82 om ministeren vil redegøre for, hvorfor samtlige konti under § 6.3 er givet som reservationsbevillinger? Ministeren bedes endvidere oplyse, om ministeren vil stoppe denne praksis, herunder begrunde afgørelsen, fra ministeren for udviklingssamarbejde
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Bilag 294)
Aktører:
Svar på spm. 82.docx
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/uru/bilag/294/2626223.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Finansudvalg Sag/ID Nr. Enhed Dato 2021 - 33302 APD 20. september 2022 FIU L 207 – svar på spørgsmål 82 fra Kim Valentin (V) stillet den 8. september 2022 til ministeren for udviklingssamarbejde Spørgsmål Vil ministeren redegøre for, hvorfor samtlige konti under § 6.3 er givet som reservationsbevillinger? Ministeren bedes endvidere oplyse, om ministeren vil stoppe denne praksis, herunder begrunde afgørelsen Svar Bevillingstypen ’reservationsbevillinger’ anvendes i forbindelse med tilskud og bidrag til formål, der har tidsmæssig udstrækning over flere år. Danmarks udviklingsbistand er kendetegnet ved bidrag, tilskud mv. til projekter, partnere og andre indsatser, hvor der ofte er et flerårigt sigte. I lighed med forudgående år er samtlige konti under § 6.3. Bistand til udviklingslandene opført under bevillingstypen reservationsbevillinger. Bevillingstypen giver adgang til at videreføre ikke-forbrugte midler til efterfølgende finansår. I den sammenhæng bemærkes, at også videreførte midler vil være underlagt det statslige udgiftsloft for det givne finansår. Det flerårige sigte for bevillingstypen imødekommer en central udfordring ved implementering af Danmarks udviklingsindsatser. Indsatserne implementeres ofte i kontekster præget af stadig stigende ustabilitet og usikkerhed, med forventelige forsinkelser og høj grad af uforudsigelighed i implementeringen til følge. Adgangen til at overføre ikke-forbrugte bevillinger mellem finansår, imødekommer derfor et behov for øget fleksibilitet i bistanden. Med venlig hilsen Flemming Møller Mortensen Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Offentligt URU Alm.del - Bilag 294 Udenrigsudvalget 2021-22