Fremsat den 22. september 2022 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Fremsat den 22. september 2022 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget,
ligningsloven og om ophævelse af lov om statstilskud til dækning af udgifter til
kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug
(Udvidelse af energisparelovens formål til at omfatte fremme af drivhusgasreduktion, udvidelse af ministerens mulighed for at
fremme aktiviteter inden for energisparelovens formål, m.v.)
§ 1
I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1897 af 1. oktober 2021, foretages
følgende ændringer:
1. Lovens titel ændres fra »Lov om ændring af lov om frem-
me af besparelser i energiforbruget« til: »Lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion«.
2. I § 1, stk. 1, ændres »hos energiforbrugerne« til: »samt
drivhusgasreduktion«.
3. I § 1, stk. 2, nr. 4, ændres »anvendelsen af fossile brænd-
sler i forbindelse hermed gennem tilskud« til: »udledningen
af drivhusgasser gennem støtte«.
4. I § 2, stk. 1, ændres »effektivisering og reduktion af ener-
gianvendelsen« til: »energieffektivisering, energibesparelser
og drivhusgasreduktioner«.
5. § 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kapitel 3 og 5 finder endvidere anvendelse på
energibesparelser, energieffektivisering og drivhusgasreduk-
tioner til transport.«
6. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Støtte til energibesparelser, energieffektivisering og
drivhusgasreduktioner.«
7. § 7 affattes således:
»§ 7. Inden for de bevillinger, der afsættes på de årli-
ge finanslove, kan klima-, energi- og forsyningsministeren
yde støtte til aktiviteter til opfyldelse af lovens formål,
herunder støtte til projekter, analyser, evalueringer og råd-
givning. Støtte kan ydes til virksomheder, organisationer, in-
stitutter, personer, myndigheder m.v., herunder som tilskud
til privatpersoner, der gennemfører energiforbedringsprojek-
ter i bygninger til helårsbeboelse og til energimærkning af
bygninger anvendt som dokumentation ved ansøgning om
tilskud til sådanne energibesparelses- og energieffektivise-
ringsprojekter.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan yde
hel eller delvis finansiering og tilbyde anden økonomisk
støtte til aktiviteter, der er omfattet af stk. 1. Finansieringen
kan udbetales bagud eller forskudsvis med vilkår om, at
aktiviteternes endelige afregning efterfølgende godkendes.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-
ter nærmere regler om støtte efter stk. 1, herunder om
ansøgerkreds, støtteberettigede aktiviteter, kvalificering af
ansøgning og ansøgningsproces, herunder krav om ekstern
kvalitetssikring af ansøgning, regler om afgivelse af regn-
skabsoplysninger og revision eller andre oplysninger, betin-
gelser og vilkår, administration og regler om godkendelse
og beregning af aktiviteter. Klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kan endvidere fastsætte nærmere regler om tilbage-
betaling af ydet økonomisk støtte.«
8. § 8 ophæves.
9. I § 9, stk. 1, indsættes efter »tilsagn«: » om støtte«.
Lovforslag nr. L 211 Folketinget 2021-22
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2021-17901
DB000560
10. I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »givet tilsagn om tilskud
til energibesparelser eller energieffektiviseringer« til: »ydet
støtte«.
11. I § 9, stk. 3, ændres »Tilsagnsmodtageren« til: »Støtte-
modtageren«.
12. I § 9, stk. 4, ændres »tilskud« til: »støtte«.
13. To steder i § 10, stk. 1, ændres »tilskud« til: »støtte«.
14. I § 10, stk. 1, nr. 1 og 3, ændres »tilsagnsmodtageren«
til: »støttemodtageren«.
15. I § 10, stk. 1, nr. 2, ændres »tilskuddet« til: »støtten«.
16. I § 10, stk. 2, ændres »ydede tilskud« til: »ydet støtte«.
17. I § 20 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere
aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,
der skal behandles efter denne lov eller efter regler udstedt i
henhold til loven.«
18. I § 21, stk. 1, ændres »tilsagnsmodtagere« til: »støtte-
modtagere«.
19. I § 22, stk. 1, nr. 1, udgår: »§ 7, stk. 2, eller«.
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17.
august 2021, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 906 af
21. juni 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 7 F, stk. 1, nr. 3, ændres »efter § 7, stk. 1, nr. 1,
i lov om fremme af besparelser i energiforbruget« til: »i
henhold til § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion«.
§ 3
Lov om statstilskud til dækning af udgifter til
kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort
energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012,
som ændret ved § 16 i lov nr. 574 af 4. maj 2015, ophæves.
§ 4
Loven træder i kraft den 1. november 2022.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse af lovens formål og anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Udvidelse af bemyndigelse til gennem støtte at fremme aktiviteter på energi- og klimaområdet
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Delegation af kompetence til at træffe afgørelse efter loven til Energiklagenævnets formand
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Ophævelse af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort
energiforbrug
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Ud over de bestående udfordringer på klimaområdet og
målsætningen om reduktion af udledningen af drivhusgas-
ser med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990 har
den aktuelle geopolitiske udvikling som følge af krigen i
Ukraine tydeliggjort den forsynings- og sikkerhedspolitiske
betydning af at sikre Danmarks uafhængighed af fossilt gas
og andre fossile brændsler. Lovforslaget fremsættes for at
udvide muligheden for at støtte initiativer til fremme af den
grønne omstilling, som samtidig er et vigtigt bidrag til at
fremme Danmarks uafhængighed af fossile energikilder.
Med ”Klimaaftale om grøn strøm og varme” fra den 25. juni
2022 blev aftalepartierne enige om at justere søgekriterierne
i Erhvervspuljen, således at virksomhedernes incitament i
højere grad understøtter en konvertering til grøn energi. Der
igangsættes i alt syv konkrete tiltag, der skal sikre et stør-
re afløb fra Erhvervspuljen. Den foreslåede udvidelse af
loven vil kunne danne rammen for de aftalte justeringer af
Erhvervspuljen. Lovforslaget skal tillige ses i sammenhæng
med Aftale om Grøn skattereform fra 8. december 2020,
som peger på behovet for gennem støtteordninger at fremme
den grønne omstilling.
Med henblik på at fremme reduktion af drivhusgasser som
et led i 70 pct. målsætningen om reduktion i udledningen
af drivhusgasser og for at mindske afhængigheden af fossi-
le brændsler foreslås formålet med loven udvidet til også
at omfatte et bredt spektrum af mulige støtteaktiviteter,
som målrettes reduktion af drivhusgasser samt opsamling,
lagring og anvendelse af CO2. Lovens hidtidige sigte som
energibesparelses- og energieffektiviseringslov vil dog sta-
dig være centralt og indeholdt i lovens formål.
Konkret foreslås med ændringen en bredere og mere ge-
nerelt formuleret bemyndigelse for klima-, energi- og for-
syningsministeren til at kunne iværksætte støtteordninger
vedrørende aktiviteter som projekter, analyser, evalueringer
og rådgivning m.v. inden for lovens udvidede formål. Be-
myndigelsen vil for eksempel kunne anvendes til at iværk-
sætte støtteordninger, der – ud over energibesparelser og
energieffektivisering – kan anvendes til reduktion af driv-
husgasudledninger eller til opsamling, lagring og anvendelse
3
af CO2 (CCUS), som den teknologiske udvikling vurderes
at give gode muligheder for i fremtiden. Iværksættelse af
initiativer i henhold til den udvidede bemyndigelse vil som
hidtil skulle ske inden for rammerne af EU’s statsstøttereg-
ler. Udvidelsen af bemyndigelsen vil derfor i praksis fortsat
være begrænset, idet statsstøttereglerne indeholder mange
betingelser, som fortsat vil skulle være opfyldt, før en støtte-
ordning vil kunne iværksættes.
Herudover indeholder lovforslaget et forslag om, at der ind-
sættes en udtrykkelig bestemmelse om, at Energinævnets
kompetence til at træffe afgørelse efter lov om fremme af
besparelser i energiforbruget og regler udstedt i medfør af
loven efter aftale med nævnet kan delegeres til nævnets
formand.
Endelig foreslås lov om statstilskud til dækning af udgifter
til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energi-
forbrug ophævet af hensyn til regelsanering.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse af lovens formål og anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om fremme af besparelser
i energiforbruget (herefter energispareloven), at lovens for-
mål er at fremme energibesparelser og energieffektivisering
hos energiforbrugerne i overensstemmelse med klima- og
miljømæssige hensyn og hensyn til forsyningssikkerhed og
samfundsøkonomi. Med energiforbrugerne menes, at bespa-
relsen eller effektiviseringen skal ske i det endelige energi-
forbrug (slutforbruget) i modsætning til på produktions-,
transmissions- eller distributionssiden. Slutforbrugskriteriet
stammer fra energieffektivitetsdirektivet, der forpligter med-
lemsstater til at gennemføre tiltag til årlig reduktion af det
endelige energiforbrug, jf. nedenfor. Kriteriet medfører, at
det ikke er muligt at fremme energibesparelser eller ener-
gieffektiviseringer hos f.eks. biogasproducenter, fjernvarme-
værker, el-distributører m.v.
Besparelsesindsatsen skal medvirke til at opfylde såvel na-
tionale som internationale energi- og miljøpolitiske målsæt-
ninger og rammer for energibesparelsesindsatsen.
I energisparelovens § 1, stk. 2, uddybes nærmere, hvordan
lovens målsætning skal fremmes, herunder hvilke midler der
kan tages i anvendelse for at opnå målsætningen. Loven
skal, efter stk. 2, inden for den i stk. 1 nævnte målsætning,
særligt sikre prioriteringen af energibesparelsesaktiviteter,
fremme samarbejde og koordinering om udførelsen af akti-
viteterne, fremme en effektiv anvendelse af energi gennem
kampagner, markedsintroduktion og information og fremme
energibesparelser og energieffektivisering samt reduktioner
i anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse hermed gen-
nem tilskud.
Energispareloven udgør endvidere den overordnede ramme
for arbejdet med at realisere de energibesparelser, som er
nødvendige for at opfylde Danmarks forpligtelser i hen-
hold til energieffektivitetsdirektivet, jf. Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om
energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og
2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og
2006/32/EF (herefter energieffektivitetsdirektivet).
Ved ændring af energispareloven, jf. lov nr. 739 af 30.
maj 2020, blev energisparelovens formålsbestemmelse til
opfølgning af energiaftalen af 29. juni 2018 (Energiaftalen
af 2018) ændret med tilføjelse af lovens § 1, stk. 2, nr.
4, hvor der for at opfylde målsætningen blev tilført hjem-
mel til at fremme energibesparelser og energieffektivisering
gennem tilskud. Ved lovændringen blev lovens kapitel 3 til-
føjet energispareloven. Lovens kapitel 3 udgør rammen for
tilskudspuljerne, som blev aftalt i medfør af Energiaftalen af
2018, dvs. erhvervspuljen, bygningspuljen og skrotningsord-
ningen.
Tilskudsordningerne blev med hjemmel i energispareloven
udmøntet i tre bekendtgørelser, hvor de gældende er følgen-
de: Bekendtgørelse nr. 712 af 24. maj 2022 om tilskud
til individuelle varmepumper ved skrotning af olie- og gas-
fyr (skrotningsordningen), bekendtgørelse nr. 2237 af 1.
december 2021 om tilskud til energibesparelser og energief-
fektivisering i erhvervsvirksomheder (erhvervspuljen) samt
bekendtgørelse nr. 711 af 24. maj 2022 om tilskud til ener-
gibesparelser og energieffektivisering i bygninger til helårs-
beboelser (bygningspuljen).
For så vidt angår bemyndigelsen til udmøntning af puljer,
jf. det ved lovændringen tilføjede kapitel 3, er formålet
med bemyndigelsen hovedsageligt via tilskud at leve op til
kravet om politiktiltag til opfyldelse af mål, som energief-
fektivitetsdirektivet pålægger medlemsstaterne – se nærmere
herom nedenfor, jf. pkt. 2.2.1.
Energieffektivitetsdirektivet forpligter, jf. art. 7, stk. 1, litra
b, medlemsstaterne til hvert år fra den 1. januar 2021 til den
31. december 2030 at opnå kumulative energibesparelser
i slutanvendelsen svarende til mindst 0,8 % af det årlige
endelige energiforbrug målt i gennemsnit over den seneste
treårsperiode forud for den 1. januar 2019. Medlemsstaterne
kan efter art. 7, stk. 1, medregne energibesparelser, der skyl-
des politiktiltag, uanset om de er indført senest den 31. de-
cember 2020 eller efter nævnte dato, forudsat at disse tiltag
fører til nye individuelle foranstaltninger, som gennemføres
efter den 31. december 2020.
Lovændringen med tilføjelsen af kapitel 3 til loven blev som
nævnt gennemført med henblik på at tilvejebringe et hjem-
melsgrundlag for bygnings-, skrotnings- og erhvervspuljen
til opfølgning af Energiaftalen af 2018. Det fremgår dog
flere steder af forslagets bemærkninger, jf. bl.a. Folketingsti-
dende 2019-20, A, L 116 som fremsat, side 6, 2. spalte, at
den foreslåede hjemmel er udformet således, at den i videst
muligt omfang også vil kunne anvendes til udmøntning af
fremtidige tilskud til energibesparelser og energieffektivise-
ring, hvis der fremover indgås politiske aftaler om tilskud
4
til energibesparelser eller energieffektivisering, herunder om
finansieringen heraf.
Ved ændring af loven i 2021, jf. lov nr. 882 af 12. maj 2021,
der blev vedtaget til gennemførelse af dele af Klimaaftalen
af 22. juni 2020, blev lovens § 1, stk. 2, nr. 4, udvidet til og-
så at omfatte reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler i
forbindelse med energibesparelser eller energieffektiviserin-
ger. Formålet med ændringen var at tydeliggøre, at tilskud
til energibesparelser og energieffektivisering også kan mål-
rettes reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler som en
del af et energibesparelses- eller energieffektiviseringstiltag,
hvilket kunne understøtte et fremadrettet fokus på klimaind-
satsen, herunder 70 pct. målsætningen om reduktion af ud-
ledningen af drivhusgasser.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Den aktuelle udvikling på det internationale energimarked
har medført usikkerhed om Danmarks forsyning af olie og
gas og har tydeliggjort den forsynings- og sikkerhedspoliti-
ske betydning af at sikre Danmarks uafhængighed fra gas og
andre fossile brændsler. Derfor er der både ud fra et klima-
og et sikkerhedspolitisk hensyn et stort behov for at forstær-
ke og fremskynde offentlige initiativer, der kan bidrage til
at fremme den grønne omstilling og udfasningen af fossile
brændsler samt øvrige drivhusgasser.
Det aktuelle behov ligger i forlængelse af Klimaaftalen af
2020, hvor regeringen med Folketingets øvrige partier på
nær Nye Borgerlige vedtog et mål om at reducere udlednin-
gen af CO2 med 70 pct. i 2030 og et delmål på 50 til 54
pct. i 2025. Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radi-
kale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti blev herefter med Aftale om Grøn skatteform i
december 2020 enige om, at en ekspertgruppe skulle belyse
mulige modeller for, hvordan en CO2-afgift kan indføres
med henblik på at indfri 70 pct.-målsætningen.
Ekspertgruppen for en Grøn skattereform blev nedsat i fe-
bruar 2021, og den 8. februar 2022 afgav ekspertgruppen sin
første delrapport, der fremlægger tre mulige indretninger af
et CO2-afgiftssystem, der hver bidrager med ca. 3,5 mio. ton
reduktion i udledningen af CO2 i 2030.
Ekspertgruppens delrapport af 8. februar 2022 påpeger, at
industriens udledninger af drivhusgasser er stærkt koncen-
treret på nogle få store udledere, som vil blive hårdt ramt af
en høj ensartet CO2-afgift med deraf følgende stor risiko for
lækage, dvs. udflytning af produktionen og dermed også ud-
ledningen af CO2 til udlandet, hvilket dog vil kunne afbødes
gennem forskellige tiltag.
Analyser vedrørende fossiludfasning i industrielle processer
har endvidere vist potentialer for store reduktioner i anven-
delsen af fossile brændsler i produktion af cement, mejeri-
produkter og i tung intern transport så som elektrificering
af entreprenørmaskiner. Virksomheder har også de senere
år rettet øget fokus på energibesparelser og energieffektivi-
sering samt på at nedbringe CO2 gennem effektiviserings-
og omlægningsprojekter. Endvidere har især de større virk-
somheder fokus på at opgøre udledningen i form af CO2-
regnskaber. Grøn produktion forventes derfor fremover at
være et konkurrenceparameter, hvilket derfor forventes at
forøge efterspørgslen på offentlig støtte til projekter med
henblik på at reducere CO2-udledninger eller andre drivhus-
gasser. Drivhusgasser er en fælles betegnelse for de luftar-
ter, der bidrager til drivhuseffekten. Når koncentrationen af
drivhusgasser i atmosfæren øges, medfører det ændringer
i drivhuseffekten, der samlet set får jordens temperatur til
at stige og dermed ændrer klimaet på jorden. Luftarterne
omfatter gasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas
(N2O) og F-gasser.
Med baggrund i vurderingerne af høje CO2-afgifters negati-
ve konsekvenser på konkurrenceevnen og det generelle be-
hov for at fremme indsatser inden for den grønne omstilling
på energi- og klimaområdet er der behov for en bred bemyn-
digelse til klima-, energi-, og forsyningsministeren, således
at for eksempel en politisk aftale om en ordning med bevil-
ling på finansloven hurtigst muligt kan udmøntes i den form
og med de støtteinstrumenter, som den konkrete situation
tilsiger. Som led i opfyldelse af 70-pct. målsætningen, samt
ud fra vurderinger vedrørende høje CO2-afgifters negative
konsekvenser og behovet for at støtte op med indsatser på
energi- og klimaområdet, vurderes der at være et behov for
en bred udvidelse af formålet med loven, der giver mulighed
for også at målrette indsatser på CO2-besparelser, uden at
indsatsen samtidigt forudsættes at medføre energibesparelser
eller energieffektiviseringer, hvilket der efter gældende ret
ikke er mulighed for.
Forsyningsmæssige udfordringer på baggrund af udviklin-
gen i den aktuelle geopolitiske situation har endvidere på-
vist, at Danmark ligesom resten af Europa ud fra et forsy-
nings- og sikkerhedspolitisk hensyn har et ekstraordinært
behov for at fremskynde udfasningen af fossile brændsler.
Selv om lovens formål og anvendelsesområde udvides til
også at kunne omfatte drivhusgasreduktioner vurderes, at
lovens hidtidige formål og anvendelsesområde stadig bør
bestå uændret. Danmarks energispareforpligtelse i henhold
til energieffektivitetsdirektivet forventes fremover at blive et
vigtigt og voksende indsatsområde. EU-Kommissionen har
den 14. juli 2021 sendt et udkast til revision af energieffek-
tivitetsdirektivet i høring, hvor energispareforpligtelsen, jf.
den foreslåede art. 8, stk. 1, litra c, forhøjes fra 0,8 % til
1,5 % fra 2024, hvilket vil kræve væsentligt større indsats
til fremme af energisparetiltag i det endelige energiforbrug i
Danmark for at kunne leve op til kravene i direktivet. Dog
vurderes det tillige, at udvidelsen af lovens anvendelsesom-
råde, herunder med særligt fokus på CCUS, tilsiger, at lo-
vens formål også bør udvides til ikke udelukkende at omfat-
te tiltag i det endelige energiforbrug, men at det herudover
bør være muligt at fremme tiltag på produktions-, transmis-
sion- og distributionssiden.
5
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at energisparelovens formål og anvendelsesom-
råde udvides, således at lovens formål – ud over energibe-
sparelser og energieffektivisering – også bliver at fremme
reduktioner af drivhusgasser til understøttelse af målsætnin-
ger og ambitioner på energi- og klimaområdet. Endvidere
foreslås, at kriteriet om, at det kun er muligt at fremme disse
formål hos energiforbrugerne, udgår, således at det også bli-
ver muligt at fremme energibesparelser, energieffektiviserin-
ger og drivhusgasreduktioner hos øvrige energiaktører som
hos energiproducenter eller i transmission- og distributions-
nettet.
Udvidelsen af formålet har sammenhæng med lovforslagets
del om udvidelse af klima-, energi- og forsyningsministe-
rens bemyndigelse til at iværksætte støtte inden for lovens
formål, jf. pkt. 2.2. Bemyndigelsen kan for eksempel anven-
des til at yde støtte i form af tilskud, lån, finansiering eller
rådgivning til projekter med henblik på udfasning af CO2
eller fangst, lagring og anvendelse af CO2 (CCUS) eller
”Power-to-X”.
Det foreslås, at lovens titel ændres til Lov om fremme
af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion. Den
foreslåede ændring af energisparelovens titel vil afspejle lo-
vens udvidede anvendelsesområde, som fremover også vil
omfatte målrettet fokus mod reduktioner i udledningen af
drivhusgasser, herunder udfasning, opsamling, lagring og
anvendelse af CO2 og drivhusgasreduktioner.
Derudover foreslås, at der i § 1, stk. 1, ud over energibespa-
relser og energieffektivisering tilføjes drivhusgasreduktion
til lovens formål.
Den foreslåede ændring af energisparelovens § 1, stk. 1,
vil medføre en udvidelse af lovens formål, således at der
vil kunne gennemføres målretning af støtte til aktiviteter
med fokus på udfasning, opsamling, lagring og anvendelse
af CO2 eller CO2-ekvivalenter. Udvidelsen af formålet skal
ses i sammenhæng med nyaffattelsen af lovens § 7, jf. de
specielle bemærkninger til forslagets § 1, nr. 7, hvortil der
henvises.
Endvidere foreslås, at § 1, stk. 2, nr. 4, ændres, således at
kravet om, at reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler
skal indeholde energibesparelse eller energieffektivisering,
udgår af bestemmelsen og erstattes med en bredere formule-
ring, således at støtte til udledningen af drivhusgasser ikke
forudsætter energibesparelse eller energieffektivisering.
Den foreslåede ændring af energisparelovens § 1, stk. 2,
nr. 4, vil medføre, at det ikke længere er et krav, at støtte
til reduktion af fossile brændsler forudsætter, at projektet in-
debærer en energibesparelse eller energieffektivisering. Æn-
dringen vil have den virkning, at der fremover kan gives
støtte til aktiviteter, der målrettes drivhusgasreduktioner,
herunder udfasning af fossile brændsler, også selvom aktivi-
teterne ikke måtte indebære energibesparelser eller energief-
fektivisering.
Endvidere foreslås, at lovens anvendelsesområde udvides
med tilføjelse af drivhusgasreduktioner, hvilket hænger sam-
men med udvidelsen af lovens formålsbestemmelse.
I denne sammenhæng foreslås begrebet tilskud erstattet med
det bredere begreb støtte, som ud over tilskud kan omfatte
støtte i form af eksempelvis lån eller garantier til understøt-
telse af aktiviteter omfattet af lovens formål.
Det foreslås, at der i § 2 indsættes et nyt stk. 2, hvoraf det
fremgår, at kapitel 3 tillige finder anvendelse på støtte til
transport og rådgivning herom. Ændringen har den virkning,
at også støtte til de nævnte formål vil kunne fremmes i
transportsektoren, som efter energispareloven indtil nu kun
har omfattet tilskud til intern transport, dvs. ikke-indregi-
strerede køretøjer. Transportområdet vil som oftest være om-
fattet af særlige EU-retlige statsstøtteregler, hvorfor sektoren
i forbindelse med evt. støttetiltag vil blive afgrænset eller
inkluderet ud fra statsstøtteretlige overvejelser, ligesom det
vil være afgrænset i forhold til evt. støttemuligheder under
Transportministeriets ressort.
For en nærmere gennemgang af de særskilte ændringer hen-
vises til lovforslagets § 1, nr. 1-5, og bemærkningerne hertil.
2.2. Udvidelse af bemyndigelse til gennem støtte at frem-
me aktiviteter på energi- og klimaområdet
2.2.1. Gældende ret
Energispareloven indeholder, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, hjemmel
til, at klima-, energi- og forsyningsministeren forud for
påbegyndelse af et projekt om energibesparelser og ener-
gieffektivisering og efter ansøgning kan give tilsagn om
tilskud til private bygningsejere, der gennemfører projekter
med henblik på at opnå energibesparelser og energieffekti-
visering i deres bygninger, hvor hovedanvendelsen er hel-
årsbeboelse, og til energimærkning af bygninger anvendt
som dokumentation ved ansøgning om tilskud til sådanne
energibesparelses- og energieffektiviseringsprojekter. Der er
med udgangspunkt i Energiaftalen af 2018 i dag tale om
hjemmel til gennem bygningspuljen at yde tilskud til private
bygningsejere, dvs. til ejere af private bygninger der anven-
des til helårsbeboelse, herunder stuehuse, parcelhuse, ræk-
kehuse og etageejendomme, inkl. ejerlejlighedsforeninger,
andelsboligforeninger og private udlejningsejendomme, jf.
Folketingstidende 2019-20, A, L 116 som fremsat, side 29,
2. spalte.
Endvidere kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter
§ 7, stk. 1, nr. 2, give tilsagn til virksomheder, der gennem-
fører projekter med henblik på at opnå energibesparelser og
energieffektivisering i bygninger, hvor hovedanvendelsen er
helårsbeboelse. Der er med udgangspunkt i Energiaftalen af
2018 tale om hjemmel til gennem skrotningsordningen at
yde tilskud via en virksomhed, en energitjenesteleverandør,
til bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse og
6
inden for bygningspuljen til virksomheder, som selv ejer
bygninger til helårsbeboelse, jf. Folketingstidende 2019-20,
A, L 116 som fremsat, side 30, 1. spalte.
Endelig kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter §
7, stk. 1, nr. 3, med udgangspunkt i Energiaftalen af 2018 gi-
ve tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter med
henblik på at opnå energibesparelser og energieffektivise-
ring i det endelige energiforbrug (erhvervspuljen). Ved æn-
dring af energispareloven til opfølgning af Klimaaftalen af
2020, jf. lov nr. 882 af 12. maj 2021, blev energisparelovens
§ 7, stk. 1, nr. 3, ændret. Herved blev kravet om, at tilskud
fra erhvervspuljen skulle begrænses til projekter med ener-
gibesparelser eller energieffektivisering overvejende vedrø-
rende procesenergi taget ud af loven, således at energibespa-
relsen eller energieffektiviseringen fremover blot skulle ved-
røre det endelige energiforbrug (slutbrugeren). Ændringen
medførte en udvidelse af puljen, idet ansøgerkredsen efter
ændringen ikke var begrænset til procesvirksomheder (indu-
stri), hvilket medførte, at også øvrige sektorer som f.eks.
serviceerhvervene kunne søge om tilskud fra puljen.
Hjemlen til at give tilskud til energibesparelser og energief-
fektivisering blev indført i energispareloven, jf. lovens kapi-
tel 3, ved lov nr. 739 af 30. maj 2020, til opfyldelse af
forpligtelsen efter energieffektivitetsdirektivets art. 7, stk. 1.
Det fremgår forudsætningsvis af bestemmelsens ordlyd, jf.
lovens § 7, stk. 1, at projektet ikke kan påbegyndes af an-
søger, før tilsagn om tilskud er givet. Formålet med bestem-
melsen er at forhindre, at projekter påbegyndes, som senere
viser sig ikke at opfylde betingelserne for at få et tilsagn
og dermed tilskud, efter projektet er gennemført. Tilskud
forudsættes at skulle indeholde en tilskyndelseseffekt, for at
projekterne kan betragtes som værende additionelle, jf. også
EU’s statsstøtteregler. Med additionalitet menes, at støtten
målrettes aktiviteter, der ikke ville være blevet gennemført
eller gennemført i et mindre omfang eller på et senere tids-
punkt i fravær af tilskuddet.
Endvidere forudsætter bestemmelsens ordlyd, jf. § 7, stk. 1,
at der skal være tale om tilskud, hvorfor det ikke er muligt
at tildele støtten i form af andre midler såsom garantier,
medfinansiering, kreditgivning etc.
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, som aftalt
i Energiaftalen af 2018, at tilskud fra bygnings-, skrotnings-,
og erhvervspuljen skal gives ud fra konkurrencebaserede
tildelingskriterier. Konkurrencekriteriet blev, jf. forslagets
bemærkninger, forudsat for at sikre omkostningseffektivitet
pr. sparet kWh, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 116 som
fremsat, side 9-12.
Ved lov nr. 882 af 12. maj 2021 blev det for så vidt angår
bygningspuljen anført i bemærkningerne til forslaget om
ændring af energispareloven, at den konkurrencebaserede
tilskudsmodel, som var aftalt under Energiaftalen af 2018,
i forbindelse med Klimaaftalen fra 22. juni 2020 skulle
kunne erstattes med en traditionel ansøgningsmodel, jf. Fol-
ketingstidende 2020-21, A, L 156 som fremsat, side 5, 2.
spalte. Ved ændring af loven i 2021, jf. lov nr. 882 af 12.
maj 2021, blev lovens § 1, stk. 2, nr. 4, udvidet til også
at omfatte reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler
i forbindelse med de nævnte tilskud. Formålet med ændrin-
gen var at tydeliggøre, at tilskud til energibesparelser og
energieffektivisering også kan målrettes reduktioner i anven-
delsen af fossile brændsler i forbindelse hermed som en
del af formålet, hvilket kunne understøtte et fremadrettet
fokus på klimaindsatsen, herunder 70 pct. målsætningen om
reduktion af udledningen af drivhusgasser.
Ved lov nr. 882 af 12. maj 2021 blev lovens § 7, stk. 1,
nr. 3, for så vidt angår hjemlen til erhvervspuljen udvidet
til ikke kun at omfatte tilskud til tiltag i projekter, hvor
energibesparelser og energieffektivisering er overvejende i
procesenergi, men også til at omfatte tilskud til virksomhe-
der, der gennemfører øvrige projekter med henblik på at op-
nå energibesparelser og energieffektivisering i det endelige
energiforbrug, f.eks. elektrificering af intern transport (gaf-
feltrucks, traktorer m.v.). Lovens formulering blev erstattet
med et kriterie om, at energibesparelsen eller energieffekti-
viseringen skulle ske i det endelige energiforbrug, hvilket
indtil videre havde været indeholdt som en delmængde af
procesenergikravet.
Lovens § 2, stk. 2, indeholder en bestemmelse om, at lovens
kapitel 5, som vedrører energisyn, endvidere finder anven-
delse på effektivisering og reduktion af energianvendelsen
til transport. Modsætningsvis kan der ikke tildeles støtte fra
erhvervspuljen eller til virksomheder i øvrigt til transport. Jf.
Folketingstidende 2019-20, A, L 116 som fremsat, side 12,
fremgår også af de almindelige bemærkninger, at erhvervs-
puljen foreslås afgrænset, således at offentlige virksomhe-
der, tiltag inden for transportområdet eller i kollektiv ener-
giforsyning og energikonvertering ikke vil falde ind under
ordningens anvendelsesområde. Videre fremgår af bemærk-
ningerne, at den foreslåede afgrænsning skal sikre, at der
ikke ydes støtte til områder, der enten er underlagt krav om
opnåelse af energibesparelser i henhold til anden lovgivning,
eller hvor energieffektivisering sikres via andre tiltag. I ud-
møntningen af ordningen i erhvervspuljebekendtgørelsen er
skillelinjen, jf. bekendtgørelsens § 3, nr. 6, draget i forhold
til almindeligt indregistrerede køretøjer samt tog, herunder
elforbrug til tog, signaler m.v., såvel som luft- og skibsfart,
således at der kan gives støtte til det, der betegnes som in-
tern transport, f.eks. transport med gaffeltrucks, visse land-
brugsmaskiner, lastbiler osv., der ikke er indregistrerede til
almindelig kørsel.
Ovenstående puljer er af klima-, energi- og forsyningsmini-
steren udmøntet i bekendtgørelser med hjemmel i lovens
§ 7, stk. 2 og 3. Efter § 7, stk. 2, kan ministeren fastsæt-
te nærmere regler om tilskud efter stk. 1, herunder efter
nr. 1 om tilskudsberettigede foranstaltninger, og gennem
udformning af en positivliste og en negativliste, efter nr.
2 om tilskudsberettigede omkostninger, tilskudsprocenter,
tilskudsloft, tilskuddets størrelse og beregning, efter nr. 3
om den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunne
7
opnå tilsagn og for at kunne få udbetalt tilskud efter dette
kapitel, herunder om krav til ansøgeren om ekstern kvali-
tetssikring af ansøgningen, efter nr. 4 om betingelser for at
kunne opnå tilsagn om tilskud, efter nr. 5 om vilkår i tilsagn
og efter nr. 6 om kriterier for prioritering af ansøgninger om
tilskud. Efter § 7, stk. 3, kan ministeren endvidere fastsætte
regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af tilskud,
herunder om ansøgningsproceduren, ansøgningsperioder og
tilskudspuljernes størrelse pr. ansøgningsrunde.
Offentlige tilskud er skattepligtige efter § 4 i lov nr. 149
af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten
(statsskatteloven). Tilskud fra bygningspuljen er dog efter en
særregel fritaget for skattepligt, jf. ligningslovens § 7 F, stk.
1, nr. 3.
2.2.2. Klima-, Forsynings- og Energiministeriets overvejel-
ser
Energisparelovens § 7 indeholder i dag hjemmel til at give
tilskud til virksomheder til fremme af reduktioner i anven-
delsen af fossile brændsler i forbindelse med energibespa-
relses- og energieffektiviseringsprojekter, men det er ikke
muligt generelt at målrette tilskud til støtteordninger, der
alene har en effekt på fossiludfasning eller CO2-besparelser,
eller som har disse effekter som hovedmålsætning. Desuden
er det et krav, at projekter først kan påbegyndes, når tilsagn
er blevet givet, efter at ansøgningen om støtte er færdigbe-
handlet, ligesom støtten kun kan tildeles i form af tilskud og
ikke garantier, lån eller andre former.
I tilknytning til udvidelsen af lovens formål og de overve-
jelser, som er forbundet hermed, vurderer klima-, energi-
og forsyningsministeren, at der i loven også bør være en
bred bemyndigelse til ministeren, således at eventuelle be-
villinger på finansloven vedrørende energibesparelser, ener-
gieffektiviseringer eller reduktioner af drivhusgasser hurtigst
muligt kan udmøntes i den form og med de støtteinstrumen-
ter, som den konkrete fremtidige situation tilsiger, herunder
ikke mindst for at kunne understøtte brugen af ny teknologi,
som ikke er kendt i dag. Erfaringer med hidtidige ordnin-
ger har vist, at der ofte opstår et politisk ønske om hurtig
implementering af nye støtteordninger, hvilket resulterer i
foreløbig tilvejebringelse af hjemmelsgrundlag af hastende
karakter i form af materiel bemyndigelse i finanslovens
tekstanmærkninger og gennem aktstykker til finansloven.
Det vurderes, at en bred materiel bemyndigelse til imple-
mentering af støtteordninger er hensigtsmæssig for at efter-
komme behovet for hurtig opfølgning på tiltag på klima- og
energiområdet, forudsat at den nødvendige finanslovsbevil-
ling hertil kan tilvejebringes. Finansloven skal forstås bredt
som tillige omfattende tillægsbevillinger, reservationsbevil-
linger m.v.
Det vurderes således, at der bør indføres regler om, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren, f.eks. gennem tilskud,
garantier, långivning m.v., har mulighed for at etablere støt-
teordninger til projekter til fremme af den grønne omstilling,
eksempelvis hvor industrielle processer enten omlægges til
ikke-fossile brændsler, hvor produktionen omlægges til me-
re energieffektive processer, eller hvor CO2 eller CO2-ekvi-
valenter fra produktion af produkter, varme eller transport
m.v. fanges og lagres permanent eller udnyttes (CCUS).
Hvilken støttemodel, der vil være mest hensigtsmæssig at
tage i anvendelse, vil afhænge af nærmere overvejelser,
f.eks. i forbindelse med eventuelle politiske forhandlinger
om bevilling af midler til indsatser inden for den grønne
omstilling eller i forbindelse med, at det som følge af den
teknologiske udvikling viser sig, at nogle energisystemer
eller løsninger har potentiale til effektivt at fremme energi-
besparelser eller drivhusgasreduktioner.
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at opstille konkrete kri-
terier for tildelingen af støtten på lovniveau, idet de mest
hensigtsmæssige tildelingskriterier og reguleringsinstrumen-
ter først bør fastlægges i forhold til formålet og de tekniske
muligheder, der overvejes i forbindelse med udmøntningen
af en konkret støtteordning, og som måske ikke er kendt i
dag.
Klima-, energi-, og forsyningsministeren bør derfor med
baggrund i de konkret afsatte midler have mulighed for at
gennemføre den nærmere udmøntning af støtten ved fastsæt-
telse af nærmere regler herom i en bekendtgørelse.
Støtten bør både kunne tildeles ud fra et konkurrencekrite-
rie, som det for eksempel er tilfældet for erhvervspuljen
i dag, eller gennem en traditionel ansøgningsprocedure,
hvor støtte tildeles i den rækkefølge, ansøgninger indkom-
mer. Endvidere kan der være projekter med lang tilbagebe-
talingstid eller nye teknologiske eller innovative løsninger,
som virksomheder m.v. er villige til at satse på, men hvor
det er svært at opnå finansiering. Det kan ikke udelukkes,
at støtte i form af garantier eller medfinansiering vurderes
at være mere hensigtsmæssig i disse tilfælde, hvorfor det
også bør være muligt at anvende andre støtteformer end
tilskud. Det vurderes derfor, at bemyndigelsesbestemmelsen
fortsat bør danne ramme om de eksisterende puljer, men at
bemyndigelse også fremover bør kunne danne rammen om
nye støtteordninger, hvis indhold først defineres nærmere i
forbindelse med udmøntningen.
De eksisterende puljer vil således være hjemlet af den fore-
slåede udvidelse, dog vil den udvidede hjemmel give mulig-
hed for, at puljerne kan udvikles i takt med eventuelle nye
behov eller politiske beslutninger. For så vidt angår skatte-
frihed for bygningspuljen, vil dette dog, jf. ligningslovens §
7 F, stk. 1, nr. 3, kræve en lovændring, såfremt ændringer i
bygningspuljen ud over det eksisterende hjemmelsgrundlag
også ønskes omfattet af skattefritagelsen.
Ministerens bemyndigelse vurderes i forhold til målsætnin-
ger og midler at burde blive udvidet for at kunne imødegå
fremtidige klima- energi- og forsyningsmæssige udfordrin-
ger samt derved at muliggøre en hurtig opfølgning af politi-
ske aftaler herom.
8
Ministerens udvidede bemyndigelse bør for eksempel kunne
anvendes til at udmønte tilskudspuljer til grøn omstilling,
såsom udfasning af CO2 eller andre drivhusgasser, eller til
målrettede energieffektiviseringsaktiviteter til afbødning af
konsekvenserne af eksempelvis fremtidige afgiftsstigninger
på CO2-udledninger, således at der kan iværksættes støttetil-
tag f. eks. i form af tilskud, kreditgivning eller rådgivning
vedrørende den grønne omstilling.
Støtte efter energisparelovens kapitel 3 kan efter gældende
ret ikke tildeles transport, hvilket vurderes uhensigtsmæssigt
i lyset af klimamæssige udfordringer, som tilsiger, at støtte
bør kunne ydes til alle transportformer og ikke alene intern
transport, såfremt der skulle blive et politisk ønske om at
støtte aktiviteter i den pågældende sektor fremover.
2.2.3. Den foreslåede ordning
I tilknytning til udvidelsen af formålet, jf. pkt. 2.1, foreslås
det endvidere, at bestemmelserne i energisparelovens kapitel
3 udvides til at udgøre en mere bred bemyndigelse for mini-
steren til at iværksætte støtteordninger til forfølgning af en
bredere målsætning på klima- og energiområdet. Udvidelsen
vil give et forbedret grundlag til hurtigt at kunne følge op på
konkrete initiativer på klima- og energiområdet, såfremt der
tilvejebringes bevilling hertil på finansloven. Finansloven
skal forstås bredt som tillige omfattende tillægsbevillinger,
reservationsbevillinger m.v.
Ud over den ændring, der følger af udvidelsen af lovens
formål og anvendelsesområde, foreslås, at bemyndigelsen til
klima-, energi- og forsyningsministeren ved nyaffattelsen af
§ 7 udvides og ændres, så klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren, inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige
finanslove, kan iværksætte støtte til aktiviteter til opfyldelse
af lovens formål, herunder støtte til projekter, analyser, eva-
lueringer og rådgivning.
Støtte kan ydes til virksomheder, organisationer, institutter,
personer m.v., herunder tilskud til privatpersoner der gen-
nemfører energiforbedringsprojekter i bygninger til helårs-
beboelse og til energimærkning af bygninger anvendt som
dokumentation ved ansøgning om tilskud til sådanne energi-
besparelses- og energieffektiviseringsprojekter.
Nyaffattelsen medfører, at ministerens bemyndigelse vil bli-
ve mere generel, uden forudsætning om, at der skal være
tale om støtte i form af tilskud eller forudsætning om, at
projektet først kan påbegyndes, efter at ansøger har modta-
get tilsagn om støtte. Det bliver heller ikke fremadrettet
nødvendigvis en forudsætning, at støtten tildeles ud fra et
konkurrenceparameter, der primært kan løfte det hensyn, at
der er flere potentielle ansøgninger, end der er bevillinger
til, og at det derfor er hensigtsmæssigt at kunne prioritere
støtten for at sikre størst mulig effekt af bevilgede midler.
Den foreslåede nyaffattelse af § 7 i energispareloven vil ikke
medføre nogle indskrænkninger i forhold til gældende ret,
men medfører en udvidelse og ændring af den gældende
bestemmelse om, at klima-, energi- og forsyningsministeren
forud for påbegyndelse af et projekt om energibesparelser
og energieffektivisering og efter ansøgning kan give tilsagn
om tilskud til private bygningsejere (bygningspuljen), virk-
somheders helårsbeboelsesbygninger (skrotningsordningen
og til dels bygningspuljen) eller virksomheders energibespa-
relses- og energieffektiviseringsprojekter (erhvervspuljen).
Bygningspuljen, skrotningsordningen samt erhvervspuljen,
som er udmøntet med hjemmel i den eksisterende bemyndi-
gelse, vil således fortsat have hjemmel i den nyaffattede
bestemmelse, men i medfør af udvidelsen af rammerne for
bemyndigelsen, vil disse kunne ændres inden for rammerne
af den nye foreslåede ordning.
Nyaffattelsen af § 7, stk. 1, 2. pkt., 2. led er en gentagelse
af ordlyden vedrørende bygningspuljen i den tidligere § 7,
stk. 1, nr. 1, som er indsat for at bevare skattefrihed for
tilskud fra bygningspuljen, jf. ligningslovens § 7 F, stk. 1,
nr. 3. Som konsekvens af nyaffattelsen af § 7 samt ændrin-
gen i lovens titel foreslås henvisningen til bestemmelsen i
ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 3, ændret, så skattefritagel-
sen vedrørende tilskud fra bygningspuljen består uændret.
Den udvidede bemyndigelse vil med nyaffattelsen medføre
en række konsekvensændringer i loven, idet der ikke længe-
re vil være en forudsætning om, at støtten tildeles i form af
tilskud, ligesom det heller ikke vil være forudsat, at støtten
tildeles bagudrettet efter projektets gennemførelse, eller at
der skal være opnået tilsagn til tilskud, før projektet kan
påbegyndes.
Det forudsættes, at ministerens udnyttelse af bemyndigelsen
til at udmønte støtteordninger med bevilling på finansloven
fastsættes ved nærmere regler i bekendtgørelse. Der kan for
eksempel fastsættes regler om ansøgerkreds, støtteberettige-
de aktiviteter, kvalificering af ansøgning og ansøgningspro-
ces, herunder krav om ekstern kvalitetssikring af ansøgning,
regler om afgivelse af regnskabsoplysninger og revision el-
ler andre oplysninger, betingelser og vilkår, administration
og regler om godkendelse og beregning af aktiviteter. Kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsæt-
te nærmere regler om tilbagebetaling af ydet økonomisk
støtte.
Endvidere foreslås, at støtte inden for lovens formål også vil
kunne ydes i transportsektoren, som indtil nu kun har om-
fattet tilskud til intern transport. Transportområdet vil som
oftest være omfattet af særlige EU-retlige statsstøtteregler,
hvorfor sektoren i forbindelse med evt. støttetiltag vil blive
afgrænset eller inkluderet ud fra de særlige statsstøtteretlige
overvejelser, der gør sig gældende for denne sektor, ligesom
støttemuligheder vil være afgrænset i forhold til eventuelle
støttemuligheder under Transportministeriets ressort.
For en nærmere gennemgang af udvidelsen af bemyndigel-
sen samt af konsekvensændringerne som følge heraf henvi-
ses til lovforslagets § 1, nr. 5-16 samt 18-19, og bemærknin-
gerne hertil.
9
2.3. Delegation af kompetence til at træffe afgørelse efter
loven til Energiklagenævnets formand
2.3.1. Gældende ret
§ 20 i energispareloven regulerer adgangen til at klage over
afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren
efter loven og regler udstedt i medfør af loven.
Det følger af lovens § 20, stk. 1, 1. pkt., at Energiklagenæv-
net behandler klager over de pågældende afgørelser.
Det følger endvidere af lovens § 20, stk. 5, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om Energikla-
genævnets sammensætning ved behandling af klager over
afgørelser som nævnt i stk. 1 og om betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Bestemmelsen indeholder ikke et delegationsforbud. Det
antages på den baggrund, at kompetencen til at træffe af-
gørelse i bestemte sager af nævnet vil kunne delegeres til
formanden for Energiklagenævnet.
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer efter
drøftelse med Erhvervsministeriet, at ikke alle klagesager
efter loven eller regler udstedt i medfør af loven i forhold
til lovens formål og sagernes karakter nødvendigvis kræver
en stillingtagen fra et samlet nævn, når sagerne behandles i
Energiklagenævnet. Det vurderes på den baggrund, at det vil
være hensigtsmæssigt, at der indsættes en udtrykkelig hjem-
mel, der giver formanden mulighed for efter aftale med de
øvrige nævnsmedlemmer selv at træffe afgørelse i bestemte
sager.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i § 20 indsættes et stk. 6, hvorefter Ener-
giklagenævnets formand efter nærmere aftale med nævnet
kan træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der skal be-
handles efter lov om fremme af besparelser i energiforbruget
eller efter regler udstedt i henhold til loven.
Med det foreslåede nye stk. 6 indsættes der en udtrykkelig
hjemmel til, at kompetencen til at træffe afgørelse i bestemte
sager, der ikke efter lovens formål kræver stillingtagen fra
et samlet nævn, kan delegeres til formanden for Energikla-
genævnet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 17, og be-
mærkningerne hertil.
2.4. Ophævelse af lov om statstilskud til dækning af
udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et
stort energiforbrug
2.4.1. Gældende ret
Under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort
gælder lov nr. 1 af 3. januar 1992 om statstilskud til dæk-
ning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder
med et stort energiforbrug, som ændret senest ved lov nr.
1606 af 22. december 2010 om ændring af lov om et Energi-
teknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og lov
om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i
visse virksomheder med et stort energiforbrug. Den har væ-
ret hjemmelsgrundlag for tilskudsordningen siden 1. januar
1993, men tilskudsordningen har i en årrække ikke været i
anvendelse, da loven ikke har haft en tilknyttet bevilling.
Lov nr. 1 af 3. januar 1992, jf. lovbekendtgørelse nr. 424
af 8. maj 2012, medfører, at der kan gives statstilskud til
dækning af udgifter til kuldioxidafgift i virksomheder, der
er registreret efter merværdiafgiftsloven, og hvor afgiften
udgør over 3 pct. af virksomhedens refusionsgrundlag, jf. §
9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Der har
dog ikke været knyttet en bevilling til loven siden 2014.
Loven blev vedtaget som en del af en lovpakke, der i 1992
fulgte op på et beslutningsforslag B 52 af 21. maj 1991. Et
flertal i Folketinget pålagde i henhold til bemærkningerne til
lovforslaget, jf. Folketingstidende 1991-1992, A, L 1 som
fremsat, side 2049 med vedtagelsen af beslutningsforslag B
52 den 21. maj 1991 regeringen en række tiltag, der havde
til formål at nedbringe CO2-udledningen. Lov nr. 1 af 3.
januar 1992 blev udarbejdet efter retningslinjer, der efterføl-
gende er tilkendegivet af forslagsstillerne. Partierne bag B
52 anførte efter vedtagelsen af B 52 følgende: Yderligere
skal der formuleres en regel, der åbner adgang for, at virk-
somheder med afgift på over 3 pct. af refusionsgrundlaget
kan ansøge (Energistyrelsen) om tilskud til godtgørelse af
den totale afgift.
2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
For så vidt angår lov om statstilskud til dækning af udgifter
til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energi-
forbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012, kan
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet konstatere, at den
tilskudsordning, som loven danner ramme om, ikke blev
forlænget ud over finansåret 2014, og at administrationen af
ordningen nu er endeligt afviklet.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at lov om statstilskud til dækning af udgifter
til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energi-
forbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012, med
tilhørende forskrifter af regelsaneringshensyn ophæves, jf.
lovforslagets § 3.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslaget kan overordnet have indirekte positive konse-
kvenser for opnåelse af FN’s verdensmål 7 for bæredygtig
energi og verdensmål 13 for klimaindsats. De nærmere kon-
sekvenser vil først følge af en eventuel udmøntning af en
10
ny støtteordning, som forudsætter udstedelse af en bekendt-
gørelse herom og vil blive vurderet i forbindelse hermed.
I forhold til verdensmål 7 kan der således være direkte
positive konsekvenser specifikt for delmål 7.2 og 7.3 om
henholdsvis forøgelse af andelen af vedvarende energi i det
globale energimix væsentligt og fordobling af den globale
hastighed for forbedring af energieffektiviteten inden 2030,
idet lovforslaget bl.a. understøtter udviklingen og udbredel-
sen af energieffektive løsninger i Danmark.
Forslaget vurderes at understøtte delmål 13.2 under FN’s
verdensmål om integration af nationale politiker, strategi-
er og planlægning som tiltag mod klimaforandringer, idet
forslagets vil danne et forbedret hjemmelsgrundlag for at
fremme reduktioner i udledningen af drivhusgasser, hvilket,
afhængigt af den nærmere udmøntning af lovforslaget i kon-
krete støtteordninger og bevillinger, vil bidrage til at fremme
lav udledning af drivhusgasser på en måde, der ikke truer
fødevareproduktion.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
De foreslåede ændringer af energispareloven, jf. lovforsla-
gets § 1, vil ikke føre til direkte økonomiske og imple-
menteringsmæssige konsekvenser for det offentlige, idet ud-
møntningen af støtteordninger først sker ved udstedelse af
bekendtgørelse i henhold til loven.
Det vurderes, at lovforslaget opfylder principperne for digi-
taliseringsklar lovgivning. Energispareloven indeholder efter
gældende ret hjemmel til at fastsætte regler om digital kom-
munikation, der muliggør, at der kan fastsættes nærmere
regler om obligatorisk digital kommunikation mellem myn-
digheder og borgere eller virksomheder. Endvidere indehol-
der loven hjemmel til, at der kan stilles krav om digital
signatur, hvilket lovforslaget ikke ændrer på.
Den forslåede ændring af ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr.
3, der uændret viderefører skattefritagelsen for tilskud ved-
rørende bygningspuljen, jf. forslagets § 2, er en konsekvens-
ændring som følge af nyaffattelsen af energisparelovens § 7
og vil derfor ikke medføre økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
Den foreslåede ophævelse af lov nr. 1 af 3. januar 1992 om
statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse
virksomheder med et stort energiforbrug, jf. forslagets § 3,
vil ikke medføre økonomiske konsekvenser for det offentli-
ge, da der ikke længere er en aktiv tilskudsordning eller
bevilling knyttet til den.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
De foreslåede ændringer af energispareloven, jf. lovforsla-
gets § 1, vurderes ikke direkte at medføre økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet, idet udmøntningen af eventuelle
støtteordninger først sker ved udstedelse af bekendtgørelse i
henhold til loven, ligesom det vil være frivilligt for virksom-
heder m.v. at søge støtten.
Den forslåede ændring af ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 3,
jf. forslagets § 2, der uændret viderefører skattefritagelsen
for tilskud vedrørende bygningspuljen, er en konsekvensæn-
dring som følge af nyaffattelsen af energisparelovens § 7
og vil derfor ikke medføre økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Den foreslåede ophævelse af lov nr. 1 af 3. januar 1992
om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i
visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. forslagets
§ 3, vil ikke medføre økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v., da der ikke længere er en
aktiv tilskudsordning eller bevilling knyttet til den.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative konse-
kvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Idet lovforslaget udvider mulighederne for at støtte ener-
gibesparelser, energieffektiviseringer og fossiludfasning i
samfundet gennem tilskud, garantier, lån m.v., forventes det
at have positive klimamæssige konsekvenser i form af re-
duktioner i udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. De
overordnede positive konsekvenser vil dog først følge af
en eventuel udmøntning af en ny støtteordning, som forud-
sætter udstedelse af en bekendtgørelse herom og vil blive
vurderet i forbindelse hermed.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at de ud-
videde støttemuligheder vil bidrage positivt til regeringens
målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser
med 70 pct. frem til 2030.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Idet lovforslagets formål er at give mulighed for at støtte
energibesparelser, energieffektiviseringer og fossiludfasning
i samfundet gennem tilskud, garantier, lån m.v., forventes
det at have positive miljømæssige konsekvenser. De positive
konsekvenser vil dog først følge af en eventuel udmøntning
af en ny støtteordning, som forudsætter udstedelse af en
bekendtgørelse herom og vil blive vurderet i forbindelse
hermed.
9. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget foreslås fastsat bestemmelser i energispa-
reloven for at tilvejebringe hjemmel for støtteordninger,
der vil bidrage til opfyldelse af energispareforpligtelsen,
der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv
2012/27/EU om energieffektivitet. Retsakten reviderer en
række artikler i energieffektivitetsdirektivet, herunder direk-
tivets artikel 7, stk. 1, litra b, om medlemsstaternes ener-
11
gispareforpligtelse. I henhold hertil skal alle medlemslande
i perioden 2021-2030 årligt opnå nye kumulative energibe-
sparelser svarende til 0,8 pct. af det nuværende endelige
energiforbrug. Kommission har den 14. juli 2021 sendt et
udkast til revision af energieffektivitetsdirektivet i høring,
hvor forpligtelsen til at fremme årlige besparelser i det ende-
lige energiforbrug, jf. den foreslåede art. 8, stk. 1, litra c,
foreslås forhøjet fra 0,8 % til 1,5 % fra 2024, som Kommis-
sionen forventer vil opfordre til en forhøjet indsats i nøgle-
sektorer som for eksempel bygninger, industri og transport.
Ministerens udnyttelse af den udvidede bemyndigelse til
at give støtte til virksomheder som led i den grønne om-
stilling vil udgøre statsstøtte, jf. TEUF artikel 107, stk.
1. Den nærmere udmøntning forventes enten at blive no-
tificeret under Europa-Kommissionens generelle gruppefri-
tagelsesforordning for statsstøtte, eller anmeldt til Europa-
Kommissionen i medfør af Kommissionens retningslinjer
for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2022 (2022/C
481). Såfremt andre anmeldelsesordninger er relevante, vil
disse kunne iagttages, f.eks. særlige ordninger inden for
landbrugs-, fiskeri- eller akvakultursektoren. Indretningen
af ordninger efter gruppefritagelsesforordningen eller ret-
ningslinjerne vil blandt andet få betydning for tidshorison-
ten. Hvis en støtteordning anmeldes til Europa-Kommissio-
nen efter retningslinjerne, vil den først kunne træde i kraft,
når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender ord-
ningen. Ministeren vil i givet fald fastsætte tidspunktet for
ordningens ikrafttræden under hensyntagen til Europa-Kom-
missionens godkendelse.
Ændringen af § 2, hvor der tilføjes nyt stk. 2, har den virk-
ning, at også støtte inden for lovens formål vil kunne frem-
mes i transportsektoren, som ellers kun har været muligt
for så vidt angår intern transport. Transportområdet vil som
oftest være omfattet af særlige EU-retlige statsstøtteregler,
hvorfor sektoren i forbindelse med evt. støttetiltag vil blive
afgrænset eller inkluderet ud fra særlige statsstøtteretlige
overvejelser.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 7. juli til den
20. august i 2022 været i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektfor-
ening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien, Billund Vand
A/S, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Branche-
foreningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decen-
tral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små- og Mellem-
store Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforenin-
gen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law,
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Bygge-
centrum, Byggeskadefonden, Cerius, Center for Electric Po-
wer and Energy (DTU), Clean Energy Invest ApS, CO-in-
dustri, Copenhagen Merchants, Dana Petroleum, DANAK
(Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA
RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL), Dan-
marks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet
(DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening,
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk
Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmægler-
forening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities,
Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri,
Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC),
Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelle-
forening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik
(DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Dan-
ske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Mari-
time, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Dan-
ske Tegl, Danske Udlejere, Datatilsynet, De frie Energisel-
skaber, DELTA Dansk Elektronik, Rådet for grøn omstil-
ling, DI – Organisation for erhvervslivet, DLA Piper Dan-
mark, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark,
DTU – Institut for Vindenergi, DTU – Myndighedsbetje-
ning, E. ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn,
Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammen-
slutningen, Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjene-
sten, Eniig, Equinor, Erhvervsflyvningens Sammenslutning
(ES-DAA), European Energy, Eurowind Energy A/S, Evi-
da, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Fi-
nansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet, Finans-
Danmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet
Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen
af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarma-
turer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af
elektriske husholdningsapparater (FEHA),Foreningen Bio-
gasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI),
Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slut-
brugere af Energi, Forsyningstilsynet, Fredericia Spilde-
vand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kom-
mune, FSR Danske revisorer, Greenpeace, GreenTech Ad-
visor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service),
Hess Denmark ApS, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling
A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, SMV Dan-
mark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for
produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark,
IT-Branchen, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommu-
nernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative
arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Køben-
havns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Køben-
havns Kommune – Økonomiforvaltningen, Københavns
Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødeva-
rer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere,
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Cen-
ter, Lundsby Biogas, Middelgrundens Vindmøllelaug, Maa-
bjerg Energy Center – MEC, NEAS Energy A/S, NGF
Nature Energy - Muligvis ændres til bare Nature Energy,
NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvaren-
de Energi, Noreco, NRGi Renewables A/S, Nævnenes Hus,
Olie Gas Danmark, Partnerskabet for Bølgekraft, Plastindu-
strien, Radius Elnet A/S, Ren Energi Oplysning (REO),
Regstrup Natur og miljøforening, SEAS-NVE, Siemens Ga-
mesa, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants
12
ApS, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy, Spy-
ker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Syd Ener-
gi (SE), Synergi, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk
Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepum-
pefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi,
Vejle Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leve-
randørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind sy-
stems A/S, Vindenergi Danmark, VNG Danmark AS, Wind
Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V.,
WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Ør-
sted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet og Aarhus
Universitet.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang / Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang / Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Udvidelse af lovens anvendelsesområde for-
ventes ikke direkte at medføre administrati-
ve og it-relaterede omstillings- og driftskon-
sekvenser, idet disse vil være afhængige af
udmøntningen af støtteordninger i henhold til
det udvidede anvendelsesområde.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Udvidelsen af mulighederne for at støtte
erhvervslivet i den grønne omstilling vur-
deres at medføre positive økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet, svarende til de
på finansloven bevilgede midler til støtte
ordningerne.
Direkte omstillingsomkostninger antages at
blive dækket af de støtteordninger, som er-
hvervet frivilligt forventes at søge.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Administrative krav, i forbindelse med ansøg-
ninger om støtte til den grønne omstilling
og efterfølgende krav om dokumentation med
henblik på udbetaling af støtten, forventes
i forhold til væsentlige omstillingsomkostnin-
ger og/eller løbende konsekvenser for virk-
somhederne ikke at overstige 4 mio. kr. årligt
på samfundsplan.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Det vurderes, at udvidelsen af hjemmels-
grundlaget til støtte af udfasning, opsam-
ling, lagring og anvendelse af CO2 og til
at give støtte til den grønne omstilling
gennem tilskud, lån, garantier m.v. ved ud-
møntningen i bekendtgørelser vil bidrage
positivt til regeringens målsætning om at
reducere udledning af drivhusgasser med
70 pct.
Ingen
Forholdet til EU-retten Med lovforslaget foreslås energispareloven udvidet til at kunne give støtte til flere pro-
jekter på klima- og energiområdet. § 7 indeholder hjemmel for støtteordninger, der vil
bidrage til opfyldelse af energisparemålet, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om
energieffektivitet. Retsakten reviderer en række artikler i energieffektivitetsdirektivet. I
henhold til direktivets art. 7, stk. 1, litra b, skal alle medlemslande i perioden 2021-2030
årlige opnå nye kumulative energibesparelser svarende til 0,8 pct. af det nuværende
endelige energiforbrug. Kommission har den 14. juli 2021 sendt et udkast til revision
af energieffektivitetsdirektivet i høring, hvor energispareforpligtelsen, jf. den foreslåede
art. 8, stk. 1, litra c, forhøjes fra 0,8 % til 1,5 % fra 2024 i det endelige energiforbrug,
som Kommissionen forventer vil opfordre til en forhøjet indsats i nøglesektorer som for
eksempel bygninger, industri og tansport.
13
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lovens titel er i dag ”lov om fremme af besparelser i energi-
forbruget”.
Det følger af den foreslåede ændring af lovens titel, at denne
ændres fra »Lov om fremme af besparelser i energiforbru-
get« til »Lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion«.
Den foreslåede ændring af energisparelovens titel vil med-
føre, at titlen afspejler den foreslåede udvidelse af lovens
formål og anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1, nr. 2-5,
som fremover også vil omfatte målrettet støtte til fremme
af drivhusgasreduktion. Ændringen af titlen skal tillige ses i
sammenhæng med nyaffattelsen af lovens § 7, hvor bemyn-
digelsen udvides til at omfatte støtteordninger til fremme af
drivhusgasreduktioner, jf. forslagets § 1, nr. 7, hvortil der
henvises.
Til nr. 2
Det fremgår af energisparelovens § 1, stk. 1, at lovens for-
mål er at fremme energibesparelser og energieffektivisering
hos energiforbrugerne i overensstemmelse med klima- og
miljømæssige hensyn og hensyn til forsyningssikkerhed og
samfundsøkonomi.
Energispareloven udgør den overordnede ramme for arbej-
det med at realisere de energibesparelser, som er nødvendige
for at opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til energief-
fektivitetsdirektivet.
Det følger af den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, at »hos
energiforbrugerne« ændres til »samt drivhusgasreduktion«.
Den foreslåede ændring af energisparelovens § 1, stk. 1, vil
medføre en udvidelse af lovens formål, således at loven vil
kunne omfatte aktiviteter målrettet støtte til fremme af driv-
husgasreduktion, også selvom aktiviteten ikke måtte omfatte
energibesparelser eller energieffektivisering. Endvidere vil
det heller ikke længere være et krav, at effekten af tiltaget
sker i det endelige energiforbrug, idet den specifikke omtale
af begrebet energiforbrugerne udgår af bestemmelsen.
Drivhusgasreduktioner vil blandt andet kunne omfatte kon-
verteringer fra gasfyr til varmepumpe eller opsamling, lag-
ring og udnyttelse af CO2.
Lovens formål vil uændret rumme Danmarks forpligtelser til
at gennemføre energibesparelser og energieffektiviseringer
hos energiforbrugerne, dvs. i det endelige energiforbrug i
henhold til energieffektivitetsdirektivet. Energibesparelser,
energieffektiviseringer samt drivhusgasreduktioner foreslås
derimod ikke fremover begrænset til det endelige energifor-
brug, hvorfor disse fremover også vil kunne ske i andre led,
f.eks. inden for produktions- eller forsyningsområdet. Det er
ikke muligt udtømmende at beskrive, hvilke scenarier der
fremover kan blive aktuelle, idet udviklingen af ny tekno-
logi, der flytter grænsen for hvad der er muligt, ikke kan
forudsiges.
Udvidelsen af formålet skal ses i sammenhæng med nyaffat-
telsen af lovens § 7, jf. forslagets § 1, nr. 7, hvortil der
henvises.
Til nr. 3
I energispareloven fremgår det af § 1, stk. 2, nr. 4, at loven
inden for den i stk. 1 nævnte målsætning særligt skal frem-
me energibesparelser og energieffektivisering samt reduktio-
ner i anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse hermed
gennem tilskud.
Det følger af den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, nr. 4,
at »anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse hermed
gennem tilskud« ændres til »udledningen af drivhusgasser
gennem støtte«.
Den foreslåede ændring af energisparelovens § 1, stk. 2,
nr. 4, vil medføre, at det ikke længere vil være et krav, at
støtte til reduktion af fossile brændsler forudsætter, at aktivi-
teten tillige indebærer en energibesparelse eller energieffek-
tivisering. Bestemmelsen vil endvidere ikke alene omfatte
tilskud, men støtte i bredere forstand, der kan tildeles ved
anvendelse af andre metoder end tilskud, som f.eks. gennem
långivning, garantistillelse eller andre finansieringsmetoder.
Ændringen vil således have den virkning, at der fremover
kan gives støtte til aktiviteter, der målrettes indsatser eller
projekter med henblik på at fremme reduktioner af udlednin-
gen af drivhusgasser, herunder CO2.
Til nr. 4
I energispareloven fremgår det af § 2, stk. 1, at loven finder
anvendelse på effektivisering og reduktion af energianven-
delsen i produkter, anlæg, processer og bygninger, herunder
anlæg til bygningers egen forsyning med energi, og på infor-
mation til energiforbrugerne om energiforbrug og energibe-
vidst adfærd.
14
Det følger af den foreslåede ændring af § 2, stk. 1, at »driv-
husgasreduktioner« tilføjes til bestemmelsen.
Det vil således fremgå, at loven finder anvendelse på ener-
gieffektivisering, energibesparelser og drivhusgasreduktio-
ner i produkter, anlæg, processer og bygninger, herunder
anlæg til bygningers egen forsyning med energi, og på infor-
mation til energiforbrugerne om energiforbrug og energibe-
vidst adfærd.
Ændringen har den virkning, at lovens anvendelsesområde
udvides med drivhusgasreduktioner. Ændringen er afledt af
udvidelsen af lovens formål, jf. bemærkningerne til forsla-
gets § 1, nr. 2 og 3.
Til nr. 5
Det følger af energisparelovens § 2, stk. 2, at lovens kapitel
5 endvidere finder anvendelse på effektivisering og reduk-
tion af energianvendelsen til transport. Bestemmelsen blev
indført ved lov nr. 345 af 8. april 2014. Baggrunden for
udvidelsen af lovens kapitel 5 til at omfatte transportsekto-
ren var, at kapitlet implementerer energisynsforpligtelsen
i henhold til energieffektivitetsdirektivets art. 8, som også
omfatter forpligtelse for store virksomheder i transportsekto-
ren til at gennemføre energisyn.
I Folketingstidende 2019-20, A, L 116 som fremsat, side 12,
fremgår det af de almindelige bemærkninger, at erhvervspul-
jen foreslås afgrænset, således at offentlige virksomheder,
tiltag inden for transportområdet eller i den kollektive ener-
giforsyning og energikonverteringer ikke vil falde ind under
ordningens anvendelsesområde. Transportsektoren omfatter
ikke det, der betegnes som intern transport, dvs. kørsel
med ikke-indregistrerede fartøjer som traktorer, gaffeltrucks
m.v. Videre fremgår af bemærkningerne, at den foreslåede
afgrænsning skal sikre, at der ikke ydes støtte til områder,
der enten er underlagt krav om opnåelse af energibesparelser
i henhold til energieffektiviseringsdirektivet eller til områ-
der, hvor energibesparelser eller energieffektiviseringer sik-
res via andre tiltag.
Det foreslås, at § 2, stk. 2, nyaffattes, således at det fremgår,
at kapitel 3 og 5 endvidere finder anvendelse på energibe-
sparelser, energieffektivisering og drivhusgasreduktioner til
transport.
Nyaffattelsen af § 2, stk. 2, vil have den virkning, at støtte
til aktiviteter til opfyldelse af lovens formål, jf. lovens ka-
pitel 3, herunder støtte til projekter, analyser, evalueringer
og rådgivning til fremme af energibesparelser, energieffek-
tivisering eller reduktioner i udledningen af drivhusgasser
også vil kunne ydes til transport generelt og ikke kun til
intern transport, forudsat at der bevilges midler hertil på
finansloven. Ændringen har til hensigt at gøre det muligt
også at støtte ikke-intern transport, skulle det blive relevant i
fremtiden og inden for de aktuelle politiske mandater. Nyaf-
fattelsen vil også have den virkning, at lovens bestemmelser
om klage og straf, jf. lovens kapitel 7, vil omfatte støtte til
transport, der iværksættes efter reglerne i kapitel 3.
Med nyaffattelsen af § 2, stk. 2, tilsigtes ingen ændring i
forhold til henvisningen til kapitel 5, hvorfor forpligtelserne
til at gennemføre energisyn for store virksomheder i trans-
portsektoren vil være uændret.
Til nr. 6
Den gældende overskrift til lovens kapitel 3, der omfatter
§§ 7-10 og har ordlyden »Tilskud til energibesparelser og
energieffektiviseringer« vedrører energibesparelser og ener-
gieffektivisering som hovedkriterier for lovens støtteindsats-
områder og tilskud som eneste støtteforanstaltning. Regler-
ne i kapitlet er hidtil blevet anvendt til udmøntning af tre
tilskudspuljer – skrotningsordningen, bygningspuljen og er-
hvervspuljen.
Det forslås, at overskriften til kapitel 3 nyaffattes som »Støt-
te til energibesparelser, energieffektivisering og drivhusgas-
reduktioner«.
Nyaffattelsen har til hensigt at afspejle udvidelsen af lovens
formål og anvendelsesområde samt udmøntningen heraf i
kapitel 3, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 7, neden-
for.
Til nr. 7
Energispareloven indeholder, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, hjemmel
til, at klima-, energi- og forsyningsministeren forud for
påbegyndelse af et projekt om energibesparelser og ener-
gieffektivisering og efter ansøgning kan give tilsagn om
tilskud til private bygningsejere, der gennemfører projekter
med henblik på at opnå energibesparelser og energieffekti-
visering i deres bygninger, hvor hovedanvendelsen er hel-
årsbeboelse, og til energimærkning af bygninger anvendt
som dokumentation ved ansøgning om tilskud til sådanne
energibesparelses- og energieffektiviseringsprojekter, som er
udmøntet i bygningspuljen. Endvidere kan klima-, energi-
og forsyningsministeren efter § 7, stk. 1, nr. 2, give tilsagn
om tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter med
henblik på at opnå energibesparelser og energieffektivise-
ring i bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse,
som er udmøntet i skrotningsordningen. Endelig kan klima-,
energi- og forsyningsministeren efter § 7, stk. 1, nr. 3, give
tilsagn om tilskud til virksomheder, der gennemfører projek-
ter med henblik på at opnå energibesparelser og energieffek-
tivisering i det endelige energiforbrug, som er udmøntet i
erhvervspuljen.
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, som aftalt
i Energiaftalen af 2018, at tilskud fra bygnings-, skrotnings-,
og erhvervspuljen skal gives ud fra konkurrencebaserede
tildelingskriterier. Konkurrencekriteriet blev, jf. forslagets
bemærkninger forudsat for at sikre omkostningseffektivitet
pr. sparet kWh, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 116 som
fremsat, side 9-12.
Forudsætningen om en konkurrencebaseret tilskudsordning,
som var aftalt under Energiaftalen af 2018, blev som opfølg-
ning på Klimaaftalen af 22. juni 2020, for så vidt angår byg-
15
ningspuljen, udvidet ved lov nr. 882 af 12. maj 2021. Ifølge
bemærkningerne til dette lovforslag om ændring af energis-
pareloven fremgik, at den konkurrencebaserede tilskudsmo-
del skulle kunne erstattes med en traditionel ansøgningsmo-
del, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 156 som fremsat,
side 5, 2. spalte.
Selv om bestemmelsen udgør materiel hjemmel for byg-
nings-, skrotnings- og erhvervspuljen, fremgår dog flere ste-
der af forslagets bemærkninger, jf. bl.a. Folketingstidende
2019-20, A, L 116 som fremsat, side 6, 2. spalte, at den fore-
slåede hjemmel også vil kunne anvendes til udmøntning af
eventuelle fremtidige tilskud til energibesparelser og ener-
gieffektivisering, hvis der fremover indgås politiske aftaler
om tilskud til energibesparelser eller energieffektivisering,
herunder om finansieringen heraf.
Efter § 7, stk. 2, kan ministeren fastsætte nærmere regler
om tilskud efter stk. 1, herunder om tilskudsberettigede for-
anstaltninger og om udformning af en positivliste og en ne-
gativliste efter stk. 2, nr. 1, , om tilskudsberettigede omkost-
ninger, tilskudsprocenter, tilskudsloft, tilskuddets størrelse
og beregning, efter stk. 2, nr. 2, om den dokumentation,
der skal tilvejebringes for at kunne opnå tilsagn og for at
kunne få udbetalt tilskud, herunder om krav til ansøgeren
om ekstern kvalitetssikring af ansøgningen efter stk. 2, nr.
3, om betingelser for at kunne opnå tilsagn om tilskud efter
stk. 2, nr. 4, samt om vilkår i tilsagn og om kriterier for
prioritering af ansøgninger om tilskud efter stk. 2, nr. 5 og 6.
Efter § 7, stk. 3, kan ministeren fastsætte nærmere regler,
om ansøgning om tilsagn og udbetaling af tilskud, herunder
om ansøgningsproceduren efter stk. 3, nr. 1, om ansøgnings-
perioder efter stk. 3, nr. 2, og om tilskudspuljernes størrelse
pr. ansøgningsrunde efter stk. 3, nr. 3.
Loven indeholder ikke i dag hjemmel til at støtte projekter
med drivhusgasreduktioner, herunder med fossiludfasning
eller CCUS som hovedfokus. Desuden er det med undtagel-
se af bygningspuljen forudsat, at der skal være tale om støtte
i form af tilskud, som ydermere er forudsat tildelt ud fra et
konkurrencekriterie. Det er ikke muligt at støtte projekter,
der er påbegyndt, før tilsagnet om støtte er givet.
Det foreslås at nyaffatte § 7. Nyaffattelsen af § 7, stk. 1,
1. pkt., medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren
inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove
gives hjemmel til at yde støtte til aktiviteter til opfyldelse af
lovens formål, herunder støtte til projekter, analyser, evalue-
ringer og rådgivning.
Bestemmelsen vil, inden for bevillinger fastsat på finanslo-
ven, give ministeren mulighed for via bekendtgørelse, jf.
stk. 3, at etablere støtteordninger inden for lovens formål til
den nævnte støttemodtagerkreds og til de nævnte typer af
aktiviteter. Finansloven skal forstås bredt som tillige omfat-
tende tillægsbevillinger, reservationsbevillinger m.v.
Støtten kan efter § 7, stk. 1, 2. pkt., ydes til virksomheder,
organisationer, institutter, personer, myndigheder m.v., her-
under som tilskud til privatpersoner, der gennemfører ener-
giforbedringsprojekter i bygninger til helårsbeboelse og til
energimærkning af bygninger anvendt som dokumentation
ved ansøgning om tilskud til sådanne energibesparelses- og
energieffektiviseringsprojekter.
Oplistningen af støttemodtagerkredsen er ikke udtømmende,
hvorfor der ved tildeling af støtte eller udmøntningen af en
ordning i henhold til § 7, stk. 3, vil skulle ske en nærmere
afgrænsning af ansøgerkredsen. Den retlige kvalificering af
grænsedragningen vil dog forventes at ske ved en nærmere
udmøntning af støtteordningerne.
Den nyaffattede bestemmelse vil indebære en udvidelse
af det eksisterende hjemmelsgrundlag for de allerede ud-
møntede puljer (bygningspuljen, skrotningsordningen og er-
hvervspuljen), således at puljerne i udgangspunktet fortsæt-
ter uændret, men ved bekendtgørelse vil kunne justeres og
ændres med hjemmel i den nyaffattede bestemmelse.
Den hidtidige forudsætning om, at et projekt ikke må være
påbegyndt før tilsagn om tilskud, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt., vil
dog i medfør af den foreslåede nyaffattelse af § 7 ikke læn-
gere være gældende. Dette vil åbne op for mulige ændringer
af de eksisterende puljer med henblik på tilpasninger, for ek-
sempel som følge af ændrede teknologiske eller administra-
tive muligheder. Der vil dog fortsat i bekendtgørelser kunne
fastsættes regler om, at projekter først må påbegyndes, efter
at tilsagn er givet.
Den nyaffattede § 7, stk. 1, 2. pkt., 2. led, indeholder en
gentagelse af ordlyden vedrørende bygningspuljen i den tid-
ligere § 7, stk. 1, nr. 1, som er indsat af skattemæssige årsa-
ger, idet tilskud er fritaget for beskatning, jf. ligningslovens
§ 7 F, stk. 1, nr. 3. Udvidelse af bygningspuljen vil derfor ik-
ke automatisk medføre en skattefritagelse for den udvidede
støtte, idet dette vil kræve en ændring af ligningsloven.
Nyaffattelsen vil således, udover at gøre det muligt at eta-
blere nye støtteordninger, give mulighed for en mere smidig
og agil tilpasning af nuværende støtteordninger til opfyldel-
se af politiske beslutninger inden for lovens formål. Støtte til
aktiviteter kan kun ydes inden for de bevillinger, som enten
afsættes ordinært på finansloven, eller som tillades finansie-
ret som en tillægsbevilling, dvs. gennem et aktstykke, der er
godkendt af Finansudvalget.
Støtten kan vedrøre projekter om energibesparelser og ener-
gieffektivisering eller drivhusgasreduktioner. Der kan for
eksempel være tale om støtte til projekter vedrørende ud-
skiftning af en kedel eller et oliefyr med en varmepumpe,
hvilket vil medføre energibesparelser, energieffektivisering
og drivhusgasreduktioner. Derudover kan der være tale om
en række industrielle processer, som med ny grøn teknologi
kan medføre udfasning af fossile brændsler, samtidig med
at energiforbruget nedsættes, idet den nyere teknologi ofte
både vil være mere grøn og mere effektiv. Det er dog ikke et
krav, at projektet skal indeholde alle elementer, hvorfor der
kan være tale om projekter, der kun indeholder en energief-
16
fektivisering, eller som udelukkende medfører drivhusgasre-
duktioner.
Støtten kan også vedrøre analyser, evalueringer og rådgiv-
ning vedrørende indsatser inden for lovens formål. Opreg-
ningen er ikke udtømmende, og bestemmelsen giver mini-
steren mulighed for at iværksætte ordninger, der ikke er
målrettede enkelte projekter, men giver mulighed for, at
der kan iværksættes analyser, evalueringer, undersøgelser
og rådgivning for at undersøge muligheden for potentielle
besparelses-, effektiviserings- eller udfasningsmuligheder på
klima- og energiområdet.
Der kan for eksempel være tale om, at der bevilges midler
på finansloven til en ordning, der kan støtte virksomheder,
privatpersoner m.v. ved gennem analyser og rådgivning at
identificere muligheder for optimeringsprojekter, som ansø-
gere af egen drift ellers ikke ville kunne forventes at initie-
re. For eksempel er store virksomheder efter lovens kapitel
5 forpligtede til at gennemføre energisyn for at identificere
potentielle besparelses- eller effektiviseringsprojekter, hvil-
ket kan give anledning til, at virksomhederne beslutter at
gennemføre disse, evt. med hjælp fra erhvervspuljen eller
en anden offentlig støtteordning. Bestemmelsen giver mulig-
hed for, at de samme formål, som opnås via energisynsord-
ningen, søges opnået gennem ordninger rettet mod mindre
virksomheder (SMV’er) eller privatpersoner m.v.
Ved nyaffattelsen af § 7, stk. 2, foreslås, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan yde hel eller delvis finansiering
og tilbyde anden økonomiske støtte til aktiviteter, der er
omfattet af stk. 1. Finansieringen kan udbetales bagud eller
forskudsvis med vilkår om, at aktiviteternes endelige afreg-
ning efterfølgende godkendes.
Den nyaffattede bestemmelse vil således gøre det muligt at
tildele støtte ved at gøre brug af andre instrumenter end
tilskud, som for eksempel ved at stille garantier, yde lån
eller medfinansiering. Det kan ikke siges på forhånd, hvilke
støttemetoder vil være bedst egnede at anvende, hvorfor
dette forudsættes fastlagt i forbindelse med udmøntningen.
Nyaffattelsen af bestemmelsen har den virkning, at tilskud
eller finansiering kan udbetales bagud eller forskudsvis med
vilkår om, at aktiviteternes endelige afregning efterfølgende
kan godkendes. Der vil således ikke længere være forudsat
på lovniveau, at projektet skal være gennemført, når tilskud
udbetales, hvilket hænger sammen med ophævelsen af lo-
vens § 8, der indeholder krav herom, jf. forslagets § 1, nr. 8,
og de særlige bemærkninger hertil.
Ved nyaffattelse af § 7, stk. 3, foreslås, at klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om støt-
teordninger efter stk. 1, herunder om ansøgerkreds, støtte-
berettigede aktiviteter, kvalificering af ansøgning og ansøg-
ningsproces, herunder krav om ekstern kvalitetssikring af
ansøgning, regler om afgivelse af regnskabsoplysninger og
revision eller andre oplysninger, betingelser og vilkår, admi-
nistration og regler om godkendelse og beregning af aktivi-
teter. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om tilbagebetaling af ydet økonomisk støt-
te. Tilbagebetaling, jf. regler udstedt i medfør af stk. 3, kan
f. eks. blive relevant, hvis en støttemodtager ikke indsender
fyldestgørende dokumentation vedrørende gennemførelsen
af et projekt som har modtaget støtte.
Da bestemmelsen tilsigter at kunne rumme kommende ord-
ninger om støtte inden for lovens formål, og det derfor ikke
er muligt fuldt ud at forudse, præcist hvilke vilkår, regler
m.v. der vil være behov for at fastsætte for en given frem-
tidig ordning, kan det ikke udtømmende opregnes, hvilke
forhold der kan fastsættes regler om. Der vil dog, ligesom
efter den gældende § 7, stk. 2 og stk. 3, fortsat kunne fast-
sættes regler om alle de forhold, som reguleres i henhold
til den gældende bestemmelse, idet bemyndigelsen generelt
udvides.
Den foreslåede bemyndigelse i § 7, stk. 3, 1. pkt., forventes
udmøntet i en bekendtgørelse, der vil skulle fastsætte nær-
mere regler om de specifikke støtteordningers udmøntning,
herunder om ansøgerkreds, støtteberettigede aktiviteter, kva-
lificering af ansøgning og ansøgningsproces, herunder krav
om ekstern kvalitetssikring af ansøgning, regler om afgivel-
se af regnskabsoplysninger og revision eller andre oplysnin-
ger, betingelser og vilkår, administration og regler om god-
kendelse og beregning af aktiviteter på tilsvarende vis som
efter den gældende § 7, stk. 2 og 3. Der vil således i de
specifikke ordninger kunne foretages en nærmere afgræns-
ning af kredsen af ansøgningsberettigede. Det vil endvidere
være muligt at lave regler om støtteberettigede aktiviteter,
herunder opstille kriterier med positiv- og negativlister, som
det kendes fra henholdsvis bygnings- og erhvervspuljen, for
at opliste aktiviteter, projekttyper m.v., der under visse be-
tingelser og kriterier vil kunne ydes tilskud til, henholdsvis
ikke kunne ydes tilskud til i henhold til sådanne oplistnin-
ger. Baggrunden for at kunne udforme positiv- og negativ-
liste er at fremme en så høj additionalitet som mulig samt
af hensyn til en ressourceeffektiv forvaltning. Med additio-
nalitet menes, at støtten målrettes aktiviteter, der ikke ville
være blevet gennemført eller gennemført i et mindre omfang
i fravær af støtte. Der vil således fortsat være mulighed
for at kunne undtage visse aktiviteter, f.eks. på baggrund af
erfaringer fra eksisterende ordninger samt med henblik på
at kunne sikre muligheden for tilstrækkelig kontrol eller do-
kumentation. Positiv- og negativlister giver mulighed for at
prioritere eller undgå aktiviteter, hvor f.eks. den teknologi-
ske udvikling eller tilbagebetalingstid gør, at additionaliteten
vil være for lav. Der vil tillige kunne tages højde for, at visse
aktiviteter kan undtages, hvor dokumentation erfaringsmæs-
sigt er særlig vanskelig at frembringe og kontrollere.
Det vil bl.a. – ligesom efter den gældende bestemmelse –
efter den nyaffattede bestemmelse være muligt at lave kon-
kurrencebaserede regler med ansøgningsrunder ved udmønt-
ningen af specifikke puljer, som det for eksempel kendes fra
erhvervspuljen, men det vil også være muligt at udarbejde
traditionelle ordninger med løbende ansøgninger og sagsbe-
handling. Det vil tillige være muligt at opstille prioriterings-
17
kriterier, f.eks., for at fremme projekter og tiltag med størst
mulig CO2-reduktion eller største energibesparelse.
Der vil også med nyaffattelsen være muligt at fastsætte
regler om krav om ekstern kvalitetssikring af ansøgnings-
materialet. Formålet med en sådan dokumentation er bl.a.
at kunne understøtte en god og retvisende forvaltning af
tilskudsmidlerne og sikre, at det ansøgte projekt lever op til
de målsætninger om energibesparelse, energieffektivisering
eller drivhusgasreduktioner, som der med gennemførelse af
projektet skal opnås. Med drivhusgasreduktioner menes ak-
tiviteter, der medfører reduktion i udledning af CO2, metan,
lattergas eller andre drivhusgasser i atmosfæren. De forven-
tede dokumentationskrav vil skulle sikre opfyldelse af de
mål, som støtteordningerne fremmer, og som udmøntes i be-
kendtgørelser. Bestemmelsen giver efter nyaffattelsen fortsat
mulighed for, at ministeren kan fastsætte krav om, at ydelse
af tilsagn eller tilskud betinges af, at den relevante doku-
mentation for et energispare- eller drivhusgasreduktionspro-
jekt udarbejdes eller gennemgås af en ekstern part. Kriterier
herom kan f. eks. anvendes, hvor et projekt på grund af dets
kompleksitet skal kunne kræves verificeret eller gennemgået
af en ekstern ekspert.
Der vil også ligesom efter den gældende § 7, stk. 2, kun-
ne fastsættes regler om betingelser og vilkår, administra-
tion og regler om godkendelse og beregning af aktivite-
ter. F. eks. om beregning af størrelsen på en energibespa-
relse eller af mængden af reduktioner af CO2 eller andre
drivhusgasser inden for bestemte teknologier, som vil skulle
benyttes, hvilket der også forventes at blive fastsat nærme-
re regler om i en bekendtgørelse om en eventuel støtteord-
ning. Baggrunden herfor er, at der vil kunne være visse
aktiviteter, hvor effekten er svær at opgøre og dokumente-
re. For disse aktiviteter vil der for at lette sagsbehandlingen
og ansøgningsprocessen for ansøgerne kunne udarbejdes en
opgørelsesmetode, som skal benyttes, så det således er klart,
hvordan besparelsen skal opgøres.
Endelig vil der i medfør af den foreslåede § 7, stk. 3, 2. pkt.,
kunne fastsættes regler om tilbagebetaling af økonomisk
støtte. Såfremt der ved kontrol m.v. opdages uregelmæssig-
heder med grundlaget for støtten, gælder i udgangspunktet
de overordnede forvaltningsretlige regler om tilbagekaldelse
af begunstigende forvaltningsakter, ugyldighed, annullation
osv. Tilbagebetaling kan f.eks. blive relevant i forbindelse
med overtrædelse af vilkår for støtten, eller såfremt aktivi-
teten ikke er gennemført i overensstemmelse med de forud-
sætninger, der lå bag tildelingen af støtten, såfremt aktivite-
ternes endelige afregning ikke kan godkendes eller såfremt
støtten er udbetalt ved en fejl helt eller delvist. Konsekven-
sen af overtrædelse af vilkår eller regler om tilbagebetaling
for støtten kan være, at økonomisk støtte kræves tilbagebe-
talt, herunder at der pålægges modtager at betale renter efter
rentelovens bestemmelser.
Der vil således ud over de almindelige forvaltningsretlige-
og obligationsretlige regler for tilbagebetaling være mulig-
hed for at lave særlige regler om tilbagebetaling af ydet
økonomisk støtte i en bekendtgørelse, såfremt der i en støt-
teordning måtte vurderes at være behov for det.
Til nr. 8
Efter lovens § 8 er det efter gældende ret en betingelse for
udbetaling af tilskud, at projektet om energibesparelser og
energieffektivisering er gennemført, og at omkostninger til
projektet er afholdt forud for ansøgning om udbetaling.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves som konsekvens af
den foreslåede nyaffattelse af § 7, jf. forslagets § 1, nr. 7,
hvor det i § 7, stk. 2, 1. pkt. foreslås, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan yde støtte til hel eller delvis
finansiering, og hvor der videre foreslås i § 7, stk. 2, 2. pkt.,
at finansieringen kan udbetales bagud eller forskudsvis med
vilkår om, at aktiviteternes endelige afregning efterfølgende
kan godkendes.
Det forventes, at der fortsat som udgangspunkt vil blive stil-
let krav om, at tilskud først bliver udbetalt, når projektet er
gennemført, men med lovændringen vil der være mulighed
for at udbetale forud. Denne mulighed kan f. eks. tænkes
anvendt, hvor der er et ønske om at gøre det lettere for virk-
somheder at gennemføre projekter, idet forudbetalingen kan
gøre det lettere og billigere for virksomheden at finansiere
projektet.
Til nr. 9
Det følger af lovens § 9, stk. 1, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren fører kontrol med, at reglerne i dette kapitel
og regler udstedt i medfør heraf samt eventuelle vilkår i
tilsagn overholdes.
Det foreslås, at der i § 9, stk. 1, efter »tilsagn« indsættes:
»om støtte«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af nyaffattelsen af § 7, jf. forslagets § 1, nr. 7, hvorefter til-
sagn kan omhandle støtte i andre former end tilskud, såsom
tilsagn om garantier, lån, medfinansiering m.v., hvilket den
ændrede formulering som følge af tilføjelsen tager højde for.
Virkningen af ændringen er, at det også vil være muligt at
føre kontrol med andre former for støtte end tilskud.
Til nr. 10
Det følger af lovens § 9, stk. 2, at ministeren og de, der
er særligt bemyndiget dertil, jf. § 19, hvis det skønnes
nødvendigt for at tilvejebringe oplysninger til brug for kon-
trolopgaver i henhold til dette kapitel eller regler udstedt i
medfør heraf, mod behørig legitimation og uden retskendel-
se, har adgang til fysiske installationer og konstruktioner i
virksomheder, hvortil der er givet tilsagn om tilskud til ener-
gibesparelser eller energieffektivisering efter denne lov. På
tilsvarende måde har ministeren og de, der er særligt bemyn-
diget dertil, jf. § 19, adgang til virksomheders regnskaber,
18
forretningsbøger, papirer m.v., herunder materiale, der opbe-
vares i elektronisk form.
Det følger af den foreslåede ændring af § 9, stk. 2, 1. pkt., at
»givet tilsagn om tilskud til energibesparelser eller energief-
fektiviseringer« ændres til »ydet støtte«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med nyaf-
fattelsen af § 7, jf. forslagets § 1, nr. 7.
Ændringen har det virkning, at støtten også vil kunne tilde-
les i andre former end tilsagn om tilskud, såsom garantier,
lån, medfinansiering m.v., hvilket den ændrede formulering
som følge af tilføjelsen tager højde for.
Ændringen har den virkning, at bestemmelsens kontrolbefø-
jelser også finder anvendelse på projekter om andre former
for støtte end tilskud.
Til nr. 11
Det følger af lovens § 9, stk. 3, at tilsagnsmodtageren
og af denne bemyndigede personer skal yde den fornødne
vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse og på
begæring skal udlevere eller indsende det i stk. 2 nævnte
materiale til ministeren eller dem, der er særligt bemyndiget
dertil.
Det følger af den foreslåede ændring af § 9, stk. 3, at »Til-
sagnsmodtageren« ændres til »Støttemodtageren«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af at »til-
skud« generelt erstattes med »støtte« ved nyaffattelsen af §
7.
Ændringen har den virkning, at forpligtelsen til at yde den
fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførel-
se også gælder ved andre former for støtte end tilskud, jf.
bemærkningerne til 1, nr. 7, hvortil der henvises.
Til nr. 12
Det følger af lovens § 9, stk. 4, at ministeren kan fastsætte
nærmere regler om kontrol af de foranstaltninger, der ydes
tilskud til efter kapitel 3 eller regler udstedt i medfør heraf.
Det følger af den foreslåede ændring af § 9, stk. 4, at ordet
»tilskud« ændres til »støtte«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af nyaffattelsen af § 7, jf. forslagets § 1, nr. 7, hvorefter
støtten vil kunne tildeles i andre former end tilsagn om
tilskud såsom garantier, lån, medfinansiering m.v., hvilket
den ændrede formulering som følge af tilføjelsen tager højde
for.
Ændringen vil have den virkning, at ministeren vil kunne
fastsætte regler om kontrol af andre former for støtte end
tilskud og ikke som nu alene vedrørende tilskud.
Til nr. 13
Det følger af lovens § 10, stk. 1, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud
efter § 7, stk. 1, kan bortfalde helt eller delvis, hvis efter nr.
1, tilsagnsmodtageren eller af denne bemyndigede personer
har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har
fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen om tilsagn
eller udbetaling af tilskud, hvis efter nr. 2, betingelserne for
tilskuddet eller vilkår i tilsagnet ikke længere opfyldes eller,
hvis efter nr. 3, tilsagnsmodtageren eller af denne bemyndi-
gede personer tilsidesætter sine pligter i medfør af § 9, stk.
3, eller regler fastsat i medfør af § 9, stk. 4.
Det følger af den foreslåede ændring af § 10, stk. 1, at to
steder ændres ordet »tilskud« til »støtte«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af nyaffattelsen af § 7, jf. forslagets § 1, nr. 7, hvorefter
støtten kan tildeles i andre former end tilsagn om tilskud,
for eksempel i form af garantier, lån, medfinansiering m.v.,
hvilket ændringen af formuleringen tager højde for.
Ændringen har den virkning, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan bestemme, at også tilsagn om anden
støtte end tilskud efter § 7, stk. 1, kan bortfalde helt eller
delvis.
Til nr. 14
Det følger af lovens § 10, stk. 1, nr. 1, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud
efter § 7, stk. 1, kan bortfalde helt eller delvis, hvis tilsagns-
modtageren eller af denne bemyndigede personer har afgi-
vet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet
oplysninger af betydning for ansøgningen om tilsagn eller
udbetaling af tilskud.
Det følger endvidere af lovens § 10, stk. 1, nr. 3, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at tilsagn
om tilskud efter § 7, stk. 1, kan bortfalde helt eller delvis,
hvis tilsagnsmodtageren eller af denne bemyndigede person-
er tilsidesætter sine pligter i medfør af § 9, stk. 3, eller regler
fastsat i medfør af § 9, stk. 4.
Det følger af den foreslåede ændring af § 10, stk. 1, nr. 1
og nr. 3, at »tilsagnsmodtageren« ændres til »støttemodtage-
ren«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af nyaffattelsen af § 7, jf. forslagets § 1, nr. 7. Ændringen
har den virkning, at der også kan træffes afgørelse om bort-
fald af støtte i andre former end tilsagn om tilskud, for
eksempel i form af garantier, lån, medfinansiering m.v.
Til nr. 15
Det følger af lovens § 10, stk. 1, nr. 2, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud
efter § 7, stk. 1, kan bortfalde helt eller delvis, hvis betin-
gelserne for tilskuddet eller vilkår i tilsagnet ikke længere
opfyldes.
19
Det følger af den foreslåede ændring af § 10, stk. 1, nr. 2, at
»tilskuddet« ændres til »støtten«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af nyaffattelsen af § 7, jf. forslagets § 1, nr. 7, hvorefter
støtten kan tildeles i andre former end tilsagn om tilskud, for
eksempel i form af garantier, lån, medfinansiering m.v.
Ændringen har den virkning, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan bestemme, at også tilsagn om andre
former for støtte efter § 7, stk. 1, kan bortfalde helt eller
delvis, hvis betingelserne ikke længere opfyldes.
Til nr. 16
Det følger af lovens § 10, stk. 2, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren ved afgørelse om helt eller delvist bortfald
af tilsagn, jf. stk. 1, kan bestemme, at ydede tilskud skal
tilbagebetales.
Det følger af den foreslåede ændring af § 10, stk. 2, at
»ydede tilskud« ændres til »ydet støtte«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af nyaffattelsen af § 7, jf. forslagets § 1, nr. 7, hvorefter
støtten kan tildeles i andre former end tilsagn om tilskud,
for eksempel i form af garantier, lån, medfinansiering m.v.,
hvilket ændringen af formuleringen tager højde for.
Ændringen har den virkning, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren ved afgørelse om helt eller delvist bortfald
af tilsagn, jf. stk. 1, kan bestemme, at også andre former for
støtte end tilskud skal tilbagebetales.
Til nr. 17
Det følger af lovens § 20 stk. 1,1. pkt., at Energiklagenævnet
behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og
forsyningsministeren efter loven og regler udstedt i medfør
af loven.
Det følger endvidere af lovens § 20, stk. 5, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om Energikla-
genævnets sammensætning ved behandling af klager over
afgørelser som nævnt i stk. 1 og om betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det foreslås, at der i § 20 indsættes et stk. 6, hvorefter
Energiklagenævnets formand efter nærmere aftale med næv-
net kan træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der skal
behandles efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold
til loven.
Med det foreslåede nye stk. 6 indsættes der en udtrykkelig
hjemmel til, at kompetencen til at træffe afgørelse i bestemte
sager, der ikke efter lovens formål kræver stillingtagen fra et
samlet nævn, vil kunne delegeres til formanden for Energik-
lagenævnet, såfremt nævnet træffer beslutning herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 18
Det følger af lovens § 21, stk. 1, at klima-, energi- og
forsyningsministeren og Energiklagenævnet kan pålægge
kollektive energiforsyningsvirksomheder, tilsagnsmodtagere
omfattet af kapitel 3, store virksomheder omfattet af kapitel
5 og virksomheder, institutioner eller organisationer, som er
nævnt i § 19, at udarbejde og meddele alle sådanne oplys-
ninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opgaver,
som er nævnt i loven, herunder til afgørelse af, om et for-
hold er omfattet af loven.
Det følger af den foreslåede ændring af § 21, stk. 1, at
»tilsagnsmodtagere« ændres til »støttemodtagere«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af nyaffattelsen af § 7, jf. forslagets § 1, nr. 7, hvorefter
støtten kan tildeles i andre former end tilsagn om tilskud,
for eksempel i form af garantier, lån, medfinansiering m.v.,
hvilket ændringen af formuleringen tager højde for.
Ændringen har den virkning, at der også kan pålægges an-
dre støttemodtagere at udarbejde og meddele alle sådanne
oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opga-
ver, som er nævnt i loven, herunder til afgørelse af, om et
forhold er omfattet af loven.
Til nr. 19
Det følger af lovens § 22, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
den, der meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren
eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysnin-
ger eller undlader at afgive oplysninger af betydning for
afgørelser truffet i henhold til § 7, stk. 2, eller § 9, stk. 3,
eller oplysninger som omhandlet i § 21.
Det følger af den foreslåede ændring af § 22, stk. 1, nr. 1, at
»§ 7, stk. 2, eller« udgår af bestemmelsen.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af nyaffattelsen af § 7, jf. forslagets § 1, nr. 7, idet den
nyaffattede § 7 ikke giver mulighed for at træffe afgørelser
direkte i henhold til bestemmelsen. Der er derfor ikke noget
gerningsindhold om urigtige eller vildledende oplysninger
eller undladelser af at afgive oplysninger af betydning for
afgørelser.
Afgørelser vil blive truffet i henhold til regler udstedt med
hjemmel i den nyaffattede bestemmelses § 7, stk. 3, hvorfor
urigtige eller vildledende oplysninger eller undladelser af at
afgive oplysninger vil være strafbart efter regler udstedt i
henhold til loven, jf. lovens § 22, stk. 2, såfremt der i disse
fastsættes regler herom, medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735
20
af 17. august 2021 om påligning af indkomstskat til staten,
§ 7 F, stk. 1, nr. 3, at der til den skattepligtige indkomst
ikke skal medregnes tilskud til private bygningsejere, der
gennemfører projekter om energibesparelser og energieffek-
tivisering i deres bygninger, hvor hovedanvendelsen er hel-
årsbeboelse, og til energimærkning af bygninger anvendt
som dokumentation ved ansøgning om tilskud til sådanne
energibesparelses- og energieffektiviseringsprojekter efter §
7, stk. 1, nr. 1, i lov om fremme af besparelser i energifor-
bruget.
Det foreslås, at henvisningen til energispareloven i lignings-
lovens § 7 F, stk. 1, nr. 3, ændres fra, »§ 7, stk. 1, nr. 1, i lov
om fremme af besparelser i energiforbruget«, til »§ 7, stk.
1, 2. pkt., i lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion«.
Ændringen er en konsekvens af nyaffattelsen af energispare-
lovens § 7, jf. denne lovs § 1, nr. 7. Ændringen er også en
konsekvens af nyaffattelsen af lovens titel, jf. denne lovs §
1, nr. 1.
Virkningen af ændringen er, at tilskud til bygningspuljen
fortsat vil være skattefritaget. Såfremt der sker ændringer
af bygningspuljen, vil tilskud dog kun være skattefritaget,
såfremt ændringerne sker inden for rammerne af den oprin-
delige hjemmel.
Til § 3
Med lov nr. 1 af 3. januar 1992 om statstilskud til dækning
af udgifter til kuldioxidafgifter i visse virksomheder med et
stort energiforbrug, blev der i finansårene 1993-2014 ydet
statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i virk-
somheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, og
hvor afgiften udgør over 3 pct. af virksomhedens refusions-
grundlag, jf. § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energipro-
dukter.
Det foreslås, at lov om statstilskud til dækning af udgifter til
kuldioxidafgifter i visse virksomheder med stort energifor-
brug ophæves som led i regelsanering, da der ikke længere
ydes tilskud efter loven, idet den tilskudsordning, som loven
danner ramme om, ikke er blevet forlænget ud over finans-
året 2014.
Det er Klima- Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at loven har udtømt sit formål, da dens politiske mandat
var knyttet til beslutningsforslag B 52 den 21. maj 1991,
og ordningen siden 2014 ikke længere har haft en bevilling
tilknyttet. Ophævelsen vurderes derfor ikke i praksis at have
nogen følger.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. november
2022.
Ikrafttrædelsesdatoen indebærer en fravigelse af princip-
pet om fælles ikrafttrædelsesdatoer for lovgivning med er-
hvervsøkonomiske konsekvenser, men foreslås af hensyn til
erhvervet, så udmøntningen af aftalte justeringer i erhvervs-
puljen kan træde i kraft før 1. januar 2023.
Det foreslås i stk. 2, at regler, der er fastsat i medfør af
energisparelovens § 7, stk. 2 og 3, jf. lovbekendtgørelse nr.
1897 af 1. oktober 2021 om fremme af besparelser i energi-
forbruget, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes
af regler fastsat med hjemmel i energisparelovens § 7, stk. 3,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, eller andre love.
Energisparelovens § 7, stk. 2 og 3, er udmøntet i bekendtgø-
relse nr. 711 af 24. maj 2022 om tilskud til energibesparel-
ser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse
(bygningspuljen), bekendtgørelse nr. 712 af 24. maj 2022
om tilskud til individuelle varmepumper ved skrotning af
olie- eller gasfyr (skrotningsordningen), og bekendtgørelse
nr. 2237 af 1. december 2021 om tilskud til energibespa-
relser og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder (er-
hvervspuljen).
Med lovforslaget er hjemlen for bekendtgørelserne som led
i nyaffattelse af § 7 rykket samt udvidet. Det foreslåede vil
medføre, at man bevarer hjemlen for de udstedte bekendtgø-
relser, idet den nyaffattede og udvidede § 7, stk. 3, indholds-
mæssigt fortsat omfatter det gældende hjemmelsgrundlag
for de nævnte bekendtgørelser som en delmængde af det
udvidede indhold.
Reglerne i bekendtgørelserne forbliver derfor i kraft.
Lovforslaget gælder ikke og kan ikke sættes i kraft for Fær-
øerne og Grønland, fordi energispareloven, jf. lovens § 25,
og ligningsloven ikke gælder og ikke kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland.
21
Bilag 1.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1897 af 1. oktober 2021, foretages føl-
gende ændringer:
Lov om fremme af besparelser i energiforbruget 1. Lovens titel ændres fra »Lov om fremme af besparelser
i energiforbruget« til: »Lov om fremme af effektiv energian-
vendelse og drivhusgasreduktion«.
§ 1. Loven skal fremme energibesparelser og energieffek-
tivisering hos energiforbrugerne i overensstemmelse med
klima- og miljømæssige hensyn og hensyn til forsyningssik-
kerhed og samfundsøkonomi.
2. I § 1, stk. 1, ændres »hos energiforbrugerne« til: »samt
drivhusgasreduktion«.
Stk. 2. ---
§ 1. ---
Stk. 2. Loven skal inden for den i stk. 1 nævnte målsætning
særligt
nr. 1-3. ---
4) fremme energibesparelser og energieffektivisering samt
reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse
hermed gennem tilskud.
3. I § 1, stk. 2, nr. 4, ændres: »anvendelsen af fossile brænd-
sler i forbindelse hermed gennem tilskud« til: »udledningen
af CO2 eller CO2e«.
§ 2. Loven finder anvendelse på effektivisering og reduk-
tion af energianvendelsen i produkter, anlæg, processer og
bygninger, herunder anlæg til bygningers egen forsyning
med energi, og på information til energiforbrugerne om
energiforbrug og energibevidst adfærd.
4. I § 2, stk. 1, ændres: »effektivisering og reduktion af ener-
gianvendelsen« til: »energieffektivisering, energibesparelser
og drivhusgasreduktioner«.
5. § 2, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Kapitel 5 finder endvidere anvendelse på effektivi-
sering og reduktion af energianvendelsen til transport.
»Stk. 2. Kapitel 3 og 5 finder endvidere anvendelse på
energibesparelser, energieffektivisering og drivhusgasreduk-
tioner til transport«.
6. Overskriften til kapitel 3 affattes:
Kapitel 3 »Kapitel 3
Tilskud til energibesparelser og energieffektivisering Støtte til energibesparelser, energieffektivisering og drivhus-
gasreduktioner«.
7. § 7 affattes således:
§ 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud for
påbegyndelse af et projekt om energibesparelser og energief-
fektivisering og efter ansøgning give tilsagn om tilskud til
følgende:
»§ 7. Inden for de bevillinger, der afsættes på de årli-
ge finanslove, kan klima-, energi- og forsyningsministeren
yde støtte til aktiviteter til opfyldelse af lovens formål,
herunder støtte til projekter, analyser, evalueringer og råd-
givning. Støtte kan ydes til virksomheder, organisationer,
institutter, personer, myndigheder m.v., herunder som tilskud
til privatpersoner, der gennemfører energiforbedringsprojek-
ter i bygninger til helårsbeboelse og til energimærkning af
bygninger anvendt som dokumentation ved ansøgning om
1) Private bygningsejere, der gennemfører projekter med
henblik på at opnå energibesparelser og energieffektivisering
i deres bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse,
og til energimærkning af bygninger anvendt som dokumen-
tation ved ansøgning om tilskud til sådanne energibesparel-
ses- og energieffektiviseringsprojekter.
22
2) Virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på
at opnå energibesparelser og energieffektivisering i bygnin-
ger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse.
tilskud til sådanne energibesparelses- og energieffektivise-
ringsprojekter.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan yde
hel eller delvis finansiering og tilbyde anden økonomisk
støtte til aktiviteter, der er omfattet af stk. 1
3) Virksomheder, der gennemfører projekter med henblik
på at opnå energibesparelser og energieffektivisering i det
endelige energiforbrug. Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler om støtte efter stk. 1, herunder om ansøg-
erkreds, støtteberettigede aktiviteter, kvalificering af ansøg-
ning og ansøgningsproces, herunder krav om ekstern kvali-
tetssikring af ansøgning, regler om afgivelse af regnskabsop-
lysninger og revision eller andre oplysninger, betingelser og
vilkår, administration og regler om godkendelse og bereg-
ning af aktiviteter. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan endvidere fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling
af ydet økonomisk støtte.«
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud
efter stk. 1, herunder om følgende:
1) Tilskudsberettigede foranstaltninger, herunder gennem
udformning af en positivliste og en negativliste.
2) Tilskudsberettigede omkostninger, tilskudsprocenter, til-
skudsloft, tilskuddets størrelse og beregning.
3) Den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunne
opnå tilsagn og for at kunne få udbetalt tilskud efter dette
kapitel, herunder om krav til ansøgeren om ekstern kvalitets-
sikring af ansøgningen.
4) Betingelser for at kunne opnå tilsagn om tilskud.
5) Vilkår i tilsagn.
6) Kriterier for prioritering af ansøgninger om tilskud.
Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om an-
søgning om tilsagn og udbetaling af tilskud, herunder om
1) ansøgningsproceduren,
2) ansøgningsperioder og
3) tilskudspuljernes størrelse pr. ansøgningsrunde.
§ 8. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at
projektet om energibesparelser og energieffektivisering er
gennemført, og at omkostninger til projektet er afholdt forud
for ansøgning om udbetaling.
8. § 8 ophæves.
§ 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører kontrol
med, at reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør
heraf samt eventuelle vilkår i tilsagn overholdes.
9. I § 9, stk. 1, indsættes efter »tilsagn«: » m.v.«.
Stk. 2-4. ---
§ 9. ---
Stk. 2. Ministeren og de, der er særligt bemyndiget dertil,
jf. § 19, har, hvis det skønnes nødvendigt for at tilvejebringe
oplysninger til brug for kontrolopgaver i henhold til dette
kapitel eller regler udstedt i medfør heraf, mod behørig legi-
timation og uden retskendelse adgang til fysiske installatio-
ner og konstruktioner i virksomheder, hvortil der er givet
tilsagn om tilskud til energibesparelser eller energieffektivi-
sering efter denne lov. På tilsvarende måde har ministeren
og de, der er særligt bemyndiget dertil, jf. § 19, adgang
til virksomheders regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v.,
herunder materiale, der opbevares i elektronisk form.
10. I § 9, stk. 2, ændres »givet tilsagn om tilskud til energi-
besparelser eller energieffektivisering« til: »ydet støtte«.
Stk. 3-4. ---
§ 9. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Tilsagnsmodtageren og af denne bemyndigede per-
soner skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kon-
trollens gennemførelse og skal på begæring udlevere eller
indsende det i stk. 2 nævnte materiale til ministeren eller
dem, der er særligt bemyndiget dertil.
11. I § 9, stk. 3, ændres »Tilsagnsmodtageren« til: »Støtte-
modtageren«.
23
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol
af de foranstaltninger, der ydes tilskud til efter dette kapitel
eller regler udstedt i medfør heraf.
12. I § 9, stk. 4, ændres »tilskud« til: »støtte«.
§ 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestem-
me, at tilsagn om tilskud efter § 7, stk. 1, kan bortfalde helt
eller delvis, hvis
13. To steder i § 10, stk. 1, ændres »tilskud« til: »støtte«.
1) tilsagnsmodtageren eller af denne bemyndigede personer
har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har
fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen om tilsagn
eller udbetaling af tilskud,
14. I § 10, stk. 1, nr. 2, ændres »tilskuddet« til: »støtten«.
2) betingelserne for tilskuddet eller vilkår i tilsagnet ikke
længere opfyldes eller
3) tilsagnsmodtageren eller af denne bemyndigede personer
tilsidesætter sine pligter i medfør af § 9, stk. 3, eller regler
fastsat i medfør af § 9, stk. 4.
15. I § 10, stk. 1, nr. 1 og 3, ændres »tilsagnsmodtageren«
til: »støttemodtageren«.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ved
afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn, jf. stk. 1,
bestemme, at ydede tilskud skal tilbagebetales.
16. I § 10, stk. 2, ændres »ydede tilskud« til: »ydet støtte«.
Stk. 3. ---
§ 20. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser
truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven
og efter regler udstedt i medfør af loven. Klima-, energi-
og forsyningsministerens afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed end det nævnte Energiklage-
nævn.
Stk. 2. Afgørelser som nævnt i stk. 1 kan ikke indbringes
for domstolene, før den endelige administrative afgørelse
foreligger.
Stk. 3. Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger
efter at afgørelsen er meddelt.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om
1) adgangen til at klage over de afgørelser, som er nævnt
i stk. 1, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbrin-
ges for Energiklagenævnet, og
2) at afgørelser truffet af en institution under Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet eller en anden myndighed, som mi-
nisteren i medfør af § 19, stk. 1, har henlagt sine beføjelser
efter loven til, ikke skal kunne indbringes for klima-, energi-
og forsyningsministeren.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved
behandling af klager over afgørelser som nævnt i stk. 1
og om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet. 17. I § 20 indsættes som stykke 6:
»Stk. 6. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere
aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,
der skal behandles efter denne lov eller efter regler udstedt i
henhold til loven.«
§ 21. Klima-, energi- og forsyningsministeren og Ener-
giklagenævnet kan pålægge kollektive energiforsyningsvirk-
somheder, tilsagnsmodtagere omfattet af kapitel 3, store
virksomheder omfattet af kapitel 5 og virksomheder, institu-
tioner eller organisationer, som er nævnt i § 19, at udarbejde
18. I § 21, stk. 1, ændres »tilsagnsmodtagere« til: »støtte-
modtagere«.
24
og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for
varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven, herunder
til afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven.
Stk. 2-5. ---
§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning, straffes med bøde den, der
1) meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren eller
Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger el-
ler undlader at afgive oplysninger af betydning for afgørel-
ser truffet i henhold til § 7, stk. 2, eller § 9, stk. 3, eller
oplysninger som omhandlet i § 21 eller
19. I § 22, stk. 1, nr. 1, udgår: »§ 7, stk. 2, eller «.
2) undlader at efterkomme et påbud efter § 6, stk. 2, § 17,
stk. 2, eller § 18, stk. 2.
Stk. 2-3. ---
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. au-
gust 2021, som ændret senest ved § 15 i lov nr. lov nr. 802 af
7. juni 2022, foretages følgende ændring:
§ 7 F. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
nr. 1-2 ---
3) tilskud til private bygningsejere, der gennemfører pro-
jekter om energibesparelser og energieffektivisering i deres
bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse, og til
energimærkning af bygninger anvendt som dokumentation
ved ansøgning om tilskud til sådanne energibesparelses- og
energieffektiviseringsprojekter efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov
om fremme af besparelser i energiforbruget,
1. I § 7 F, stk. 1, nr. 3, ændres »efter § 7, stk. 1, nr. 1,
i lov om fremme af besparelser i energiforbruget« til: »i
henhold til § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion«.
nr. 4-9. ---
Stk. 2-3. ---
§ 3
Lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxid-
afgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf.
lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012, ophæves.
25