L 207 - svar på spm. 62 om ministeren som opfølgning på den tekniske gennemgang i Finansudvalget den 6. september 2022 vil redegøre for, hvordan beretning nr. 13/2021 om forvaltningen af handicapområdet er afspejlet i finanslovsforslaget, fra social- og ældreministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2023. (Spørgsmål 62)
Aktører:
- Besvaret af: social- og ældreministeren
- Adressat: social- og ældreministeren
- Stiller: Troels Lund Poulsen
- Kopi til: finansministeren
L 207 – svar på spm 62.docm
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l207/spm/62/svar/1909438/2626013.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Finansudvalg Folketingets Finansudvalg har d. 8. september 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 62 (L 207) til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V). Spørgsmål nr. 62: ”Vil ministeren som opfølgning på den tekniske gennemgang i Finansudvalget den 6. september 2022 redegøre for, hvordan beretning nr. 13/2021 om forvaltningen af handicapområdet er afspejlet i finanslovsforslaget?” Svar: Tiltag til håndtering af Rigsrevisionens beretning nr. 13/2021 om forvaltningen af handicapområdet er, som det også fremgår af den tekniske gennemgang i Finansudvalget den 6. september 2022, ikke direkte afspejlet i finanslovsforslaget for næste år. Det betyder dog på ingen måde, at vi i regeringen ikke tager Rigsrevisionens kritik alvorligt, for det gør vi naturligvis. Regeringen har derfor også siden sin tiltræden taget initiativ til en række tiltag, hvoraf nogle allerede er iværksat, mens andre er under udmøntning, der skal medvirke til at højne kvaliteten i forvaltningen af handicapområdet. Vedrørende allerede igangsatte initiativer er der specifikt i forhold til servicelovens merudgiftsydelser til børn og voksne, hvor fejlniveauet er højt, gennem årene blandt andet foretaget en række præciserende regelændringer, som også har haft til intention at nedbringe fejlniveauet. Der blev f.eks. foretaget en regelændring den 1. januar 2015, hvor det blandt andet blev præciseret, at hjælp til dækning af merudgifter til børn er subsidiær til anden hjælp efter serviceloven eller anden lovgivning. Men der vurderes fortsat at være behov for regelforenklinger, og derfor pågår der også aktuelt et arbejde med at se på mulige forenklinger af merudgiftsbestemmelserne i serviceloven. Endvidere pågår der aktuelt en undersøgelse af dokumentationskravene for blandt andet servicelovens bestemmelse om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, som forventes færdiggjort i løbet af 2022, foruden den temarevision af dette område, som ministeriet udmeldte i 2021. En temarevision indebærer, at kommunens revisor foretager en særlig revision på et af ministeriet defineret sagsområde med det formål at sikre og afdække, om kommunernes forvaltning i al væsentlighed er korrekt. Der er også pr. 1. januar 2021 foretaget en væsentlig udvidelse af den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager, som oprindeligt blev indført på Sagsnr. 2022 - 4877 Doknr. 614396 Dato 22-09-2022 Offentligt L 207 - endeligt svar på spørgsmål 62 Finansudvalget 2021-22 2 socialområdet i forbindelse med kommunernes overtagelse af det fulde myndigheds- og finansieringsansvar som led i kommunalreformen for at skærme den enkelte kommune mod meget høje enkeltudgifter til dyre enkeltsager. I forhold til nye initiativer, som aktuelt er under udmøntning, er der med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025 afsat i alt 117 mio. kr. til retssikkerhedsinitiativer, som blandt andet sigter mod at højne kvaliteten i kommunernes sagsbehandling. Heraf er 112 mio. kr. afsat til initiativer under hovedtemaerne tillid, samarbejde og inddragelse, skærpet opfølgning og tilsyn med kommunerne, kompetenceudvikling og højnelse af kvaliteten i kommunernes sagsbehandling. De resterende 5 mio. kr. er afsat til at gennemføre en samlet retssikkerhedsundersøgelse, som skal give et billede af de områder på handicapområdet, hvor kommunerne er mest udfordret i forhold til overholdelse af gældende lovgivning. Retssikkerhedsundersøgelsen, som vil blive gennemført i 2023, vil afdække behovet for regelforenklinger og potentialet herfor i forhold til borgernes retssikkerhed, ligesom den vil indeholde forslag til konkrete bestemmelser, hvor der kan være behov for regelforenkling, f.eks. hvor formuleringen af bestemmelsen i sig selv kan give anledning til fejlfortolkning og lang sagsbehandlingstid. Social- og Ældreministeriet har derudover igangsat et internt arbejde med henblik på at styrke og strukturere det ulovbestemte ressorttilsyn på ministerområdet. Det interne arbejde vil strække sig ind i 2023 og skal munde ud i et forslag til et tilsynskoncept, som omfatter lovgivningen på hele ministerområdet og ikke alene på handicapområdet. Rigsrevisionens konklusioner om mangelfuld overvågning og utilstrækkelig opfølgning på problemer og uhensigtsmæssigheder i kommunernes forvaltning af handicapområdet vil indgå i dette arbejde. Regeringen har herudover igangsat flere forbedrende initiativer, der skal afhjælpe strukturelle problemer på området. Således er der med finansloven for 2022 afsat 70 mio. kr. årligt og varigt til at indføre en specialeplanlægning på socialområdet. Det skal sikre højt specialiseret hjælp til mennesker med handicap, psykiske lidelser eller sociale problemer. I mine øjne er en specialeplanlægning den grundstruktur, der gør, at vi i årene fremover kan løfte det specialiserede socialområde. Regeringen og KL har derudover i forlængelse af økonomiaftalen for 2022 nedsat et ekspertudvalg med inddragelse af faglige eksperter og forskningsmiljøer på socialområdet, som skal give anbefalinger til, hvordan man kan sikre en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet. Det er forventningen, at ekspertudvalgets arbejde ligeledes vil kunne være et grundlag for en politisk drøftelse af de strukturelle problemer på det specialiserede socialområde. Social- og Ældreministeriet vil desuden i forlængelse af økonomiaftalen for 2023 gennemføre et forsøg med hyppigere godkendelse af de nationale data på blandt andet voksenhandicapområdet med henblik på at sikre en løbende kvalitetssikring af registreringspraksis i kommunerne og derved bedre og mere dækkende data. Ministeriet er ligeledes i løbende dialog med KL om nuancering af danmarkskortene på socialområdet for at få et mere retvisende billede af omgørelsesprocenten i Ankestyrelsen. 3 Med venlig hilsen Astrid Krag