Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 21. september 2022

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28141

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l210/20211_l210_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 21. september 2022
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om boligforhold
    (Loft over huslejestigninger som følge af udviklingen i nettoprisindekset)
    [af indenrigs- og boligministeren (Christian Rabjerg Madsen)]
    1. Ændringsforslag
    Indenrigs- og boligministeren har stillet 2 ændringsfor-
    slag til lovforslaget.
    2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
    Et flertal i udvalget (S, V, RV, SF, EL, DD, DF og FG)
    indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets
    forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra
    offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer
    til 2. behandling.
    Et mindretal i udvalget (LA) vil stemme imod at dispen-
    sere fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8
    a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af
    betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling.
    Et flertal i udvalget (S, V, RV, SF, EL, DD, DF og FG)
    indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets
    forretningsordens § 13, stk. 1, om, at 3. behandling ikke må
    finde sted før 2 dage efter 2. behandling.
    Et mindretal i udvalget (LA) vil stemme imod at dispen-
    sere fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13,
    stk. 1, om, at 3. behandling ikke må finde sted før 2 dage
    efter 2. behandling.
    Et flertal i udvalget (S, V, RV, SF, EL, DD, DF og FG)
    indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets
    forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage
    fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3.
    behandling.
    Et mindretal i udvalget (LA) vil stemme imod at dispen-
    sere fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13,
    stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsæt-
    telse, til det kan vedtages ved 3. behandling.
    3. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og FG) indstiller
    lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (V, KF og NB) indstiller lovfor-
    slaget til forkastelse ved 3. behandling.
    Et andet mindretal i udvalget (DD og DF) indstiller lov-
    forslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
    stemme for de stillede ændringsforslag.
    Et tredje mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget
    til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme
    imod de stillede ændringsforslag.
    Alternativet, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
    Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-
    tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
    ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Politiske bemærkninger
    Venstre, Det Konservative Folkeparti,
    Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti
    Venstres, Det Konservative Folkepartis, Danmarksdemo-
    kraternes og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan
    ikke støtte regeringens forslag til lov om ændring af lov om
    leje og lov om boligforhold (Loft over huslejestigninger som
    følge af udviklingen i nettoprisindekset), som udmønter den
    del af den boligpolitiske aftale om initiativer til modvirkning
    af store lejestigninger af 26. august 2022 indgået mellem
    regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og En-
    hedslisten.
    For V, KF, DD og DF er det helt centralt, at der er
    tryghed om danskernes økonomi. Det gælder særligt i en tid,
    hvor inflationen er høj, som vi ser det lige nu. De stigende
    priser rammer bredt i det danske samfund, og det kalder på
    politiske løsninger. Her er det helt centralt for V, KF, DD og
    DF, at de værktøjer, der gøres brug af politisk, er holdbare
    på såvel den korte som den lange bane.
    Til lovforslag nr. L 210 Folketinget 2021-22
    AX028141
    V, KF, DD og DF finder det derfor beklageligt, at rege-
    ringen med lovforslaget om at lægge et loft over huslejestig-
    ninger har lavet en ufokuseret model, der ikke tager højde
    for indkomst og formue.
    Aftalen hjælper potentielt få lejere og ikke nødvendigvis
    lejere, der har en lav indkomst eller er blandt de dårligst
    stillede. Faktisk er der flere end 1.000 lejere, der har en
    indkomst på over 1 mio. kr. om året, som vil få gavn af
    regeringens indgreb. På den måde kommer man – på samme
    måde, som vi har set det med skandalesagerne i forhold til
    varmechecken – til at hjælpe en helt anden gruppe danskere
    end tilsigtet.
    Samtidig rummer loven en stor risiko for ekspropriation,
    når man ændrer ved allerede indgåede kontrakter. Den risiko
    er regeringen dog tilsyneladende villig til at løbe, selv om
    det kan resultere i en milliardregning for de danske skatte-
    ydere – det er stærkt bekymrende.
    Modellen er oven i købet administrativt tung og særdeles
    kostbar for nogle af dem, der i forvejen bliver ramt direkte
    økonomisk af lovforslaget.
    V, KF, DD og DF noterer sig desuden, at regeringen
    har låst sig fast på en model, der ukritisk flytter inflations-
    byrden. Vi finder det særligt bekymrende, at både forudsæt-
    ninger og konsekvenser for modellen er behæftet med stor
    usikkerhed og skøn.
    Eksempelvis kan nævnes:
    1) At partierne ikke har set en analyse af, om der kan
    være tale om ekspropriation, selv om lovforslaget er så ind-
    gribende og intenst, at det ikke kan udelukkes, at der er per-
    soner, der bliver atypisk hårdt ramt, jf. notat fra Indenrigs-
    og Boligministeriet og Justitsministeriet.
    2) At konsekvenserne for de danske pensionsopsparere –
    helt almindelige danskere – negligeres af regeringen, selv
    om branchen regner med et tab i milliardklassen.
    3) At konsekvenserne for værdien af private udlejnings-
    ejendomme negligeres af regeringen.
    4) At konsekvenserne for det private udlejningsmarked
    også kan have betydning for andelsbolighavere, der risikerer
    at se deres bolig blive mindre værd.
    5) At konsekvenserne for fremtidige investeringer i – og
    dermed opførelse af – private udlejningsboliger negligeres
    af regeringen. Konsekvensen kan blive, at investorer fravæl-
    ger at investere i fast ejendom og nybyggeri med de afledte
    effekter, som det får på boligmarkedet og i byggeriet.
    6) At når der skabes uro omkring det private udlejnings-
    marked, så kan det have konsekvenser for forbedringer og
    renoveringer inklusive de grønne renoveringer.
    7) At regeringen gør opmærksom på adfærdsmæssige
    virkninger, jf. bemærkningerne til lovforslaget, og at dette
    netop gør, at beregninger er forbundet med betydelig usik-
    kerhed. Dette er i sig selv bekymrende, men V, KF, DD
    og DF bemærker, at forslaget også må forventes at have
    negative konsekvenser for mobiliteten på lejeboligmarkedet.
    8) At konsekvenserne for huslejenævnet i Aarhus, der
    skal sagsbehandle sager fra hele landet, der måtte komme
    ind som konsekvens af lovforslaget, er uklare, herunder
    om de 2,2 mio. kr., der sættes af hertil, er tilstrækkelige,
    eller om sagsbehandlingstiden eksploderer og dermed ska-
    ber usikkerhed hos både lejere og udlejere og dermed øget
    risiko for konflikter.
    Rækken af eksempler viser, hvorfor V, KF, DD og DF
    ikke kan støtte regeringens model. For V, KF, DD og DF
    er det vigtigt, at vi har et lejeboligmarked med en fornuftig
    balance mellem lejere og udlejere. Det mener V, KF, DD og
    DF ikke at der er taget højde for i nærværende lovforslag. På
    denne måde har man skabt stor usikkerhed på det private
    lejeboligmarked. V, KF, DD og DF havde ønsket, at regerin-
    gen havde undersøgt andre og mere målrettede modeller for
    at hjælpe særlig trængte borgere.
    V, KF, DD og DF finder det desuden kritisabelt, at pro-
    cessen omkring behandling af lovforslaget har været stærkt
    forceret. V, KF, DD og DF finder det stærkt kritisabelt, at
    høringsfristen reelt set kun var 2 timer og 16 minutter inden
    for det, der må forventes at være normal arbejdstid, og at
    V, KF, DD og DF derfor var nødt til at få en eksperthøring
    stablet på benene for at få mere kvalificerede syn på konse-
    kvenserne af lovforslaget, herunder ekspropriation.
    V, KF, DD og DF har også bemærket, at en høringspart
    har valgt ikke at give et materielt svar på lovforslagets ind-
    hold på grund af den korte høringsfrist, og generelt udtryk-
    ker høringsparterne kritik af den forcerede proces. En så
    forceret proces retfærdiggøres ikke, ved at der er tale om en
    hastebehandling.
    Venstre og Dansk Folkeparti
    Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
    kan ikke tilslutte sig lovforslag nr. L 210. V og DF blev
    smidt ud af forhandlingerne om at gøre noget for de godt
    160.000 lejere, der er blevet ramt af den voldsomme infla-
    tion. V og DF havde ellers deltaget konstruktivt i forhand-
    lingerne, fordi vi anerkendte, at der var et behov for hand-
    ling for en del af lejerne.
    V og DF foreslog følgende: 39 pct. af de 160.000 lejere,
    der er nettoprisindekseret, modtager boligstøtte gennem Ud-
    betaling Danmark. Det er lejere med lavere indkomster end
    de øvrige. Det ville derfor være ret nemt at forøge boligstøt-
    ten midlertidigt til disse 39 pct. af lejerne, indtil inflationen
    igen var kommet under kontrol.
    Det ville have været en nem og ubureaukratisk måde at
    gøre tingene på. Regeringen og dens støttepartier afviste
    vores model. Regeringen ville heller ikke lave en beregning
    på det. Man ville end ikke afsøge mulighederne. Regeringen
    havde haget sig fast i sin egen model.
    Regeringens model har den store ulempe, at lejeren i
    Gentofte får dobbelt så meget ud af indgrebet som lejeren i
    Haderslev. Det viser regeringens egne beregninger. Samtidig
    vil den belønne lejere med store indkomster, som umiddel-
    bart ikke har behov for indgrebet. Venstrefløjens model er
    dermed socialt skæv.
    Danmarksdemokraterne
    Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget kan til-
    slutte sig en model med brug af boligstøttesystemet, som
    beskrevet i V og DF’s betænkningsbidrag.
    2
    Radikale Venstre
    Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter lovfor-
    slaget, da det er vigtigt, vi får hjulpet de lejere, som oplever
    store og pludselige stigninger i deres husleje på grund af
    udefrakommende årsager. I forbindelse med den offentlige
    debat om lovforslaget har RV noteret sig kritikken af forsla-
    get, for så vidt angår ekspropriationsspørgsmålet i Berling-
    ske den 20. september 2022. Det har været vigtigt for RV
    at få besvaret dette spørgsmål i forhandlingerne, men også
    i lovbehandlingen og høringen i Folketinget. RV lægger til
    grund for støtten til lovforslaget, at Justitsministeriet og her-
    med regeringen vurderer, at der ikke er tale om ekspropria-
    tion i almindelighed, hvorfor RV kan støtte lovforslaget. RV
    har ikke haft anledning til at betvivle Justitsministeriets vur-
    dering om ekspropriation – hverken undervejs i forhandlin-
    gerne eller i lovbehandlingen.
    Socialistisk Folkeparti
    Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter
    lovforslaget, der sætter et tiltrængt loft over huslejestignin-
    ger på 4 pct. For SF er det helt centralt at understrege, hvor
    vigtigt det er, at boligmarkedet reguleres efter den virkelig-
    hed, vi lever i.
    Med lovforslaget indføres et huslejeloft for alle de leje-
    mål, der er reguleret efter nettoprisindekset, og som ved års-
    skiftet ellers kunne risikere huslejestigninger på over 9 pct.
    Det er SF’s overbevisning, at det er nødvendigt at imøde-
    komme de mange borgere, der ville blive ramt særlig hårdt
    af huslejestigninger, set i lyset af inflationen, der har sat og
    fortsætter med at sætte sit store præg på hele samfundet.
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforslaget
    om huslejeloft.
    Begrænsningerne på huslejestigninger for 160.000 lejlig-
    heder kan hjælpe over 200.000 mennesker imod alt for høje
    huslejestigninger. Stigninger på over 8 pct. er helt urimelige,
    og der sker også en forøgelse af lejernes indskud og forud-
    betalte leje.
    4 pct. i huslejestigninger er et politisk valgt tal, og EL har
    under forhandlingerne fremhævet, at 2 pct. i huslejestigning
    ville være langt mere rimeligt for lejerne.
    Nogle har lønstigninger, som kan dække det meste af
    huslejestigningerne. Men for de mange på overførselsind-
    komster er 4 pct. for stor en huslejestigning. Mange stude-
    rende deles om en dyr lejlighed og bliver hårdt ramt, når
    huslejen stiger og su ikke følger med.
    Loven fastsætter, at der skal udarbejdes et nyt nettopris-
    indeks. EL støtter, at det ændres, så stigende fødevarepriser
    ikke medfører højere husleje. Og at stigende el- og varme-
    priser, som afregnes individuelt, ikke også kan medføre
    højere husleje. I aftalen om huslejeloft er det fastlagt, at
    der i forarbejdet for et nyt indeks skal gennemføres »en
    analyse af den samlede økonomi på det private udlejnings-
    område. Parterne forelægges et kommissorium for analysen
    til godkendelse.«
    Den samlede økonomi giver mulighed for at se på de
    urimelige huslejestigninger som følge af markedslejen, og
    det urimelige i, at den forudbetalte leje og depositum hæves,
    at profitterne ved ejendomssalg vurderes, og at der findes
    et rimeligt indeks, hvor stigninger på fødevarer m.m. ikke
    indgår. Analysen vil sikkert vise, at indekset for huslejestig-
    ninger fylder meget lidt i forhold til de andre elementer i
    den samlede økonomi.
    Det er helt urimeligt, at finansieringsomkostninger kan
    tælle med i opgørelsen over stigende udgifter.
    Jyske udlejere i Kolding og Varde synes ikke, at de
    mulige huslejestigninger opreguleret af nettoprisindekset er
    retfærdige, så de undlader at sætte lejen op. En stor udlejer
    fra Kolding udtaler i Berlingske den 13. september 2022
    »Inflationskrisens største synder er grådighed«. EL håber,
    at budskabet bliver hørt i hele landet, for udlejere har ikke
    pligt til at sætte huslejen op.
    Justitsministeriet har under forhandlingerne om husleje-
    loft konkluderet, at lovforslaget ikke medfører ekspropria-
    tion i almindelighed. Dette betvivler EL ikke, heller ikke
    oplysningerne i afsnittet i lovforslaget om forhold til grund-
    loven. Og oven på Indenrigs- og Boligudvalgets høring med
    deltagelse af tre juridiske eksperter er EL blevet bestyrket i,
    at huslejeloftet ikke er ekspropriation.
    Huslejeloftet medfører en begrænsning på 4 pct. husle-
    jestigninger med en mulighed for dispensation og bør vur-
    deres ud fra de samlede økonomiske vilkår for udlejnings-
    ejendommen. Markedslejen ændrer lovforslaget ikke på, og
    knap 64.000 af de berørte lejemål kan sælges enkeltvis som
    ejerlejligheder, som det fremgår af svar på L 210 – spørgs-
    mål 1.
    I forbindelse med behandling af ghettoloven (lovforslag
    nr. L 38 (folketingsåret 2018-19, 1. samling)) blev ekspro-
    priation vurderet i et omfattende notat, jf. L 38 – bilag
    10. Her fremgår bl.a., at et ekspropriativt indgreb ifølge
    grundlovens § 73 kun kan foretages, hvis almenvellet kræ-
    ver det. Men der er samtidig enighed om, at lovgivnings-
    magten er overladt et ganske bredt skøn ved vurderingen af,
    hvad der kan anses for påkrævet af hensynet til almenvellet,
    hvorfor domstolene vil være ganske tilbageholdende med
    at tilsidesætte lovgivningsmagtens vurdering af hensynet til
    almenvellet.
    Lejelovsforliget fra 2014 er ophørt, efter at V og DF
    forlod forhandlingerne om huslejeloftet, og det åbner for, at
    der kan ske andre forbedringer for lejerne. EL ser frem til at
    drøfte flere forbedringer med lejerorganisationer.
    Dette lovforslag lægger begrænsninger på grådigheden i
    den private udlejning. Markedslejen har siden 1992 medført
    alt for høje huslejestigninger. Udenlandske kapitalinteressers
    opkøb af ejendomme er med til at presse udlejningspriserne
    op.
    Mange flere almene boliger i københavnsområdet og
    fastholdelse af de kommunale boliger i København kunne
    have sikret et langt bedre boligmarked i København i ste-
    det for at overlade udviklingen til spekulanter og grådig-
    hed. Mere samfundssind og mindre grådighed er nødvendigt
    i boligpolitikken i alle dele af Danmark.
    3
    5. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af indenrigs- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV,
    SF, EL, DD, DF og FG):
    Til § 2
    1) I den under nr. 1 foreslåede § 86 a ændres i stk. 1 »på
    baggrund« til: »som følge«.
    [Ensretning af formulering]
    2) I det under nr. 2 foreslåede § 89, stk. 7, ændres »afsagt«
    til: »truffet«.
    [Ændring af ord]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Den foreslåede ændring har alene til formål at ensrette
    ordlyden mellem det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede og
    nærværende bestemmelse. Det foreslåede medfører således
    ikke materielle ændringer i lovforslaget.
    Til nr. 2
    Den foreslåede ændring har alene til formål at præcisere,
    at huslejenævn mere præcist træffer afgørelser frem for at
    afsige disse. Det foreslåede medfører således ikke materielle
    ændringer i lovforslaget.
    6. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 15. september 2022 og var
    til 1. behandling den 15. september 2022. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigs- og
    Boligudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Udvalgshøring
    Udvalget afholdte en offentlig høring om lovforslaget
    den 20. september 2022.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og indenrigs- og boligministeren sendte den
    9. september 2022 dette udkast til udvalget, jf. BOU alm.
    del – bilag 172. Den 13. september 2022 sendte indenrigs-
    og boligministeren høringssvarene og et høringsnotat til ud-
    valget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforsla-
    get.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
    henvendelse om lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 138 spørgsmål
    til indenrigs og boligministeren til skriftlig besvarelse, som
    ministeren har besvaret.
    Anders Kronborg (S) Ida Auken (S) Maria Gudme (S) Jan Johansen (S) Birgitte Vind (S) Kasper Sand Kjær (S)
    Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Halime Oguz (SF) Karsten Filsø (SF) Kathrine Olldag (RV) Christina Thorholm (RV)
    Susan Kronborg (RV) Søren Egge Rasmussen (EL) fmd. Jette Gottlieb (EL) Sikandar Siddique (FG)
    Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V) nfmd. Anne Rasmussen (V) Christoffer Aagaard Melson (V)
    Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DD) Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) Birgitte Bergman (KF)
    Gitte Willumsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
    Alternativet, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
    udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Liberal Alliance (LA) 3
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 2
    Alternativet (ALT) 2
    Moderaterne (M) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    4
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 8
    Dansk Folkeparti (DF) 6
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 6
    5