PowerPoint præsentationer fra høringen d. 20/9-22

Høring
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Lovforslag L 210 om loft over huslejestigninger som følge af udviklingen i
nettoprisindex
20. September 2022
Frederik Waage, dr.jur.
Offentligt
L 210 - Bilag 7
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
Grundlovens § 73
• § 73. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor
almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
• Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en
trediedel af Folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets
endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til
Folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter
sammentrædende Folketing.
• Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse
kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov
henlægges til domstole oprettet i dette øjemed.
Et par eksempler på lovbestemmelser om
ekspropriation fra den nyere lovgivning
Lukning af
butikker og
restauranter…
Epidemiloven (marts 2020)
»§ 27. Sundheds- og ældreministeren kan til brug for gennemførelse af
foranstaltninger efter denne lov eller regler fastsat i
medfør heraf iværksætte ekspropriation af privat ejendom.
Stk. 2. Udgør gennemførelse af foranstaltninger efter denne lov eller regler
fastsat i medfør af denne lov et ekspropriativt indgreb,
ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte ejere.«
Epidemilovsforslaget (marts 2020 specielle
bemærkninger)
• Det foreslås at nyaffatte § 27 i lov om foranstaltninger
mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, så
sundhedsministeren kan iværksætte ekspropriation af
privat ejendom.
Epidemilovsforslagets bemærkninger
• Grundlovens § 73 beskytter…alle rettigheder, der efter deres almindelige
natur skaber grundlaget for personers økonomiske eksistens og virke, jf. Alf
Ross, a.st., side 642. Tilsvarende synspunkter kommer til udtryk i den
øvrige forfatningsretlige litteratur, jf. Max Sørensen, Statsforfatningsret (2.
udg. ved Peter Germer, 1973), side 399 ff., Henrik Zahle, a.st., side 183 ff,
og Peter Germer, a.st., side 286 ff.”
• Spørgsmålet om, hvorvidt et indgreb har karakter af ekspropriation, må
bero på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed…
De klassiske kriterier for afståelse
”Som momenter, der må tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn,
kan der navnlig peges på indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet er
generelt eller konkret (herunder om det rammer mange eller få personer),
indgrebets intensitet, om indgrebet angår en fremtidig eller en aktuel
rettighed, om indgrebet går ud på at overføre rettigheden fra den hidtidige
ejer til en ny eller på en tilintetgørelse af denne råden, samt indgrebets
begrundelse (causa)”
Afståelse
• Kriterier for afgrænsning af om der er tale
om afståelse (ikke udtømmende):
• Overførsels-kriteriet
• Kriteriet generelt-konkret
• Intensitets-kriteriet
• Causa-kriteriet
• Fremtidig / aktuel råden
Afgørende er en samlet vurdering af disse
kriterier.
De specielle bemærkninger…epidemiloven
• ”Det må antages, at [corona-restriktioner] ofte ikke vil skulle anses for ekspropriative
indgreb i grundlovens forstand.
• I det omfang der ydes kompensation eller erstatning på andet grundlag, vil der endvidere
kunne lægges vægt herpå i forbindelse med vurderingen af, om der er tale om
ekspropriation.
• De nævnte forhold må i almindelighed antages at tale med betydelig vægt imod…
ekspropriative indgreb. Det kan imidlertid næppe på forhånd helt udelukkes, at et indgreb
efter den foreslåede bestemmelse efter omstændighederne vil kunne anses for
ekspropriativt.... Er indgrebet ekspropriativt, vil den pågældende have krav på erstatning.
Kan der ikke opnås enighed herom, må spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene.
Afståelseskriterierne – lukning af butikker og
restauranter efter epidemiloven
Taler for afståelse Taler mod afståelse
Generelt / Konkret
Formål (causa)
Intensitet
Fremtidig/aktuel råden
Overførsel
Og så…selvfølgelig…mink…
Forslag til lov
om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af
mink
• ”Der lægges … med lovforslaget op til at indføre et midlertidigt forbud mod hold af mink til og
med den 31. december 2021. I den forbindelse lægges der op til med hjemmel i den foreslåede §
7 at fastsætte regler om erstatning eller kompensation i anledning af det midlertidige forbud.
Det er på den baggrund vurderingen, at det foreslåede midlertidige forbud mod hold af
mink ikke i almindelighed vil udgøre et ekspropriativt indgreb over for de
erhvervsdrivende.
• Det kan imidlertid ikke udelukkes, at den foreslåede ordning vil kunne udgøre et ekspropriativt
indgreb over for konkrete erhvervsdrivende. Det bemærkes i den forbindelse navnlig, at der
knytter sig en vis usikkerhed til omstændighederne efter udløbet af den foreslåede dvaleperiode,
herunder om det i praksis kan vise sig uforholdsmæssigt vanskeligt eller umuligt for nogle af de
erhvervsdrivende, som på dette tidspunkt ønsker at genoptage erhvervet, at genetablere
virksomheden inden for en rimelig tidshorisont efter ophør af dvaleperioden.”
Afståelseskriterierne - minkavlere
Taler for afståelse Taler mod afståelse
Generelt / Konkret
Formål(causa)
Intensitet
Fremtidig/aktuel råden
Særligt
intensivt
indgreb?
Overførsel
Lovforslag om loft over huslejestigninger som følge
af udviklingen i nettoprisindex
”Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes
at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod
fuldstændig erstatning. Det er Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at den foreslåede
ordning vil kunne udgøre et indgreb i en rettighed, der er beskyttet af grundlovens § 73, for
så vidt angår kontrakter, der er i kraft på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse. Det er
endvidere Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at et sådant indgreb ikke i
almindelighed vil udgøre ekspropriation (afståelse) efter grundlovens § 73.
Lovforslagets hovedargumenter mod ekspropriation
• Mulighed for højere huslejestigning, hvis udlejer kan dokumentere stigninger i de
rimelige og nødvendige udgifter
• Nogle ændringer får først virkning efter udløbet af en periode, der svarer til lejerens
sædvanlige opsigelsesvarsel i det pågældende lejeforhold.
• Den foreslåede ordning vil blive indført i en midlertidig periode
• Generel ordning, der har til formål at sikre en samfundsmæssigt forsvarlig udvikling i
lejeniveauet.
Afståelseskriterierne – lovforslag om max 4 pct.
Huslejestigning for ca. 160.000 lejemål
Taler for afståelse Taler mod afståelse
Generelt / Konkret
Formål (causa)
Intensitet
Fremtidig/aktuel råden
Overførsel
En vægtning af kriterierne for afståelse, jf.
grundlovens § 73 taler generelt mod
ekspropriation i det nærværende lovforslag….
Højesteret i U
1965.293/2
…Det tiltrædes, at de i lejelovgivningen under og efter krigen
fastsatte bestemmelser om huslejestop og de i appellanternes
påstand omhandlede, til en vis grad i forbindelse hermed
stående bestemmelser om forbud mod opsigelse og om pligt til
genudleje, der indtil nu til stadighed har været gennemført ved
tidsbegrænsede love og siden 1951 med gentagne forhøjelser af
de da indførte procentsatser for lejetillæg, må anses som en af
lovgivningsmagten efter saglige hensyn foretaget almindelig
regulering af huslejeforholdene, begrundet i den opståede
knaphed på boliger og lokaler. Den efterhånden indtrådte
forrykkelse af forholdet mellem lejens størrelse og udlejernes
udgifter - som har givet anledning til det nu fremsatte forslag
om lejeforhøjelse findes dernæst ikke at kunne medføre, at
lovens fortsatte satte anvendelse kan sidestilles med et af
grundlovens § 73 omfattet indgreb i ejendomsretten…
Lovforslag om loft over huslejestigninger som følge
af udviklingen i nettoprisindex
• Det vurderes… at det ikke på forhånd kan udelukkes, at der i særlige tilfælde kan være
enkelte udlejere, som vil kunne blive ramt så intensivt, at der vil være tale om
ekspropriation over for de pågældende.
• Det vil bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger
ekspropriation.
• Er et indgreb ekspropriativt, vil den pågældende have krav på erstatning i medfør af
grundlovens § 73.
• Kan der ikke opnås enighed herom, må spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene.
• Bemærk, at loven ikke indfører en særlig ekspropriationsbeføjelse, i modsætning til
epidemiloven…
Folketingets mindretalsgaranti i grundlovens § 73, stk. 2
§ 73, stk. 2 -
mindretalsbeskyttelsen
• Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende
ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en
trediedel af Folketingets medlemmer indenfor en
frist af tre søgnedage fra forslagets endelige
vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig
stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet
sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter
sammentrædende Folketing.
 1/3 af folketinget kan kræve, at
stadfæstelse skal afvente et nyvalg og
fornyet vedtagelse.
 Men det aktuelle lovforslag er ikke et
”ekspropriations-lovforslag” –


Ekspropriation?
v/partner Hanne Mølbeck, Bech-Bruun
Offentlig høring den 20. september 2022 om lovforslaget om loft over huslejestigninger
Offentligt
L 210 - Bilag 7
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
Grundlovens § 73 og begrebet ”ekspropriation”
Grundlovens § 73, stk. 1
”Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det.
Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Ekspropriation er oftest ”tvangsmæssig afståelse af fast ejendom” fx ved gennemførelse af anlægsprojekter, men andre indgreb i
ejendomsretten, herunder lovindgreb, kan også være ekspropriation.
Hvis et indgreb, der påvirker ejendomsretten, ikke er ekspropriation, kaldes det erstatningsfri regulering.
Spørgsmål:
Er et loft over huslejestigninger ekspropriation ift. udlejere, der har indgået aftaler,
hvorefter lejen reguleres efter nettoprisindekset, eller erstatningsfri regulering?
Hvordan vurderer man, om et lovindgreb er ekspropriation eller
erstatningsfri regulering?
Det beror på en konkret vurdering af følgende:
1) Omfatter lovindgrebet rettighedshavere, der er beskyttet af grundlovens § 73?
2) Omfatter lovindgrebet rettigheder, der er beskyttet af grundlovens § 73?
3) Har lovindgrebet karakter af tvangsmæssig afståelse?
Er alle ”ekspropriationsbetingelser” opfyldt →
Lovindgrebet er ekspropriation og kan kun gennemføres, hvis betingelserne i grundlovens § 73 er opfyldt, herunder
nødvendighedskravet. Gennemføres lovindgrebet, kan berørte rettighedshavere (borgere/virksomheder) gå til domstolene og få
”fuldstændig erstatning”, hvis de er blevet påført et økonomisk tab som følge af lovindgrebet.
Er alle ”ekspropriationsbetingelser” ikke opfyldt →
Lovindgrebet er erstatningsfri regulering.
Mere om de tre ”ekspropriationsbetingelser”
Kravene om 1) ”beskyttet rettighedshaver” og 2) ”beskyttet rettighed” er oftest opfyldt, da grundlovsbeskyttelsen af
ejendomsretten er meget bred.
Kravet om 3) ”tvangsmæssig afståelse” → det er hér, diskussionen opstår.
Man foretager i praksis en konkret vurdering, hvor bl.a. følgende hovedkriterier indgår:
 Indebærer indgrebet en overførelse af en ret til andre? Hvis ja → det peger mod ekspropriation
 Er indgrebet konkret eller generelt? Hvis generelt → det peger væk fra ekspropriation
 Hvilken intensitet har indgrebet? Hvis høj intensitet → det peger mod ekspropriation
 Indgrebets begrundelse? Hvis indgrebet er begrundet i legitime og saglige samfundshensyn, vil det pege væk fra
ekspropriation. Et legitimt og sagligt samfundshensyn kan fx være et ønske om at afværge væsentlig forurening eller
smitterisiko.
Loft over huslejestigninger – umiddelbare overvejelser
Indebærer indgrebet en overførelse af en ret til andre?
• Der er ingen andre, der får adgang til at gennemføre de huslejestigninger, som udlejerne skulle have foretaget, men pengene
bliver i lejernes lommer. Der sker ingen overførelse af en ret i traditionel forstand, men der er en slags ”formueforskydning”.
Er indgrebet konkret eller generelt?
• Indgrebet må som udgangspunkt være generelt, da det rammer alle udlejere, der har indgået aftaler, hvorefter lejen reguleres
efter nettoprisindekset.
Hvilken intensitet (økonomisk betydning) har indgrebet?
• Aktører på områder med intensiv regulering skal generelt finde sig i mere (erstatningsfri) regulering end andre. Udfordringen i
denne sag er, at der gribes ind i eksisterende lejeforhold, idet udlejere afskæres fra at gennemføre aftalte reguleringer efter
nettoprisindekset på mere end 4 pct. Det må alt andet lige betyde, at udlejere mister lejeindtægter og udlejningsejendomme
forringes i værdi. Det kan være intensivt (og derved pege mod ekspropriation) ift. nogle udlejere på trods af regler, der
forsøger at sænke intensiteten.
Hvad er indgrebets begrundelse?
• Der henvises til ønsket om en ”samfundsmæssig forsvarlig udvikling i lejeniveauet”, men spørgsmålet er, om det er et ”legitimt
og sagligt samfundshensyn” svarende til fx at afværge væsentlig forurening eller nærmere et politisk hensyn?
Konklusion
Der er to spørgsmål: Er
lovindgrebet ”i sin helhed”
ekspropriation eller er
lovindgrebet ekspropriation ift.
enkelte udlejere? Mit fokus har
været det sidste spørgsmål.
Besvarelsen afhænger af en
konkret vurdering, som kræver
indsigt i lovindgrebets
økonomiske konsekvenser.
Der mangler en analyse af de
økonomiske konsekvenser, før
der kan foretages en vurdering af
ekspropriationsspørgsmålet.
Det kan derfor heller ikke
udelukkes, at lovindgrebet vil
være ekspropriativt ift. udlejere.
Kontakt
Hanne Mølbeck
Partner
T +45 72 27 35 23
M +45 25 26 35 23
E ham@bechbruun.com


Offentligt
L 210 - Bilag 7
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
Mange spørgsmål melder sig med
dette indgreb
2
Går det for
stærkt?
Er ”ventilen”
reel?
Hvad kan det
koste
samfundet?
Ekspro-
priation?
Hvad betyder
det for
investerings-
lysten?
Hvorfor
hjælper
netop de 4
procent?
Rammer man
de rigtige
målgrupper?
Findes der
andre
løsninger?
Når det går for stærkt, sker der fejl –
et eksempel
3
100.000 lejemål 60.000 lejemål
Når ”ventilen” skal finde anvendelse i
virkeligheden
4
Fremover:
Omfattende
varslingsprocedure pba.
af nye og ukendte data
og nye
beregningsmetoder og
krav om inddragelse af
huslejenævn samt
tidsmæssig
forsinkelse af
opkrævningen
Indsamling og strukturering af data på
en ny måde og for flere ejendomme
Beregning af regulering efter ny og
ukendt metode, forbundet med stor
usikkerhed
Varslingsprocedure med
dokumentationspligt med
ugyldighedsvirkning, ubegrundet
indsigelsesret og pligt for udlejer til
indbringelse for huslejenævn med
skærpede formkrav
Endelig afgørelse i huslejenævn – eller
boligret, hvis nævnet er forsinket;
udlejer har fuld procesrisiko
I dag:
Simpel meddelelse til
lejer på baggrund af
objektive kriterier (NPI)
5
Der findes andre og bedre værktøj!
Tak for
opmærksomheden


Høring i Folketingets
boligudvalg – huslejeloft.
Af Anders Svendsen (Chefjurist LLO i Danmark) og Claus Højte (direktør LLO Hovedstaden)
Anders Svendsen og Claus Højte l LLO
Offentligt
L 210 - Bilag 7
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
”En god og hel nødvendig hjælp
til lejerne”
LLO’s høringssvar.
Anders Svendsen og Claus Højte l LLO
Fokusområder.
• Inden indgrebet: Huslejen steget dobbelt så meget som
nettoprisindekset 1991-2019. Hvorfor er det muligt?
• Hvem rammes? Er det ”en millionærrabat”?
• Hvad betyder huslejestigningen for lejerne?
• Hvad er alternativet til huslejeloft?
• LLO’s opfordring.
Anders Svendsen og Claus Højte l LLO
Huslejeudvikling og prisudvikling 1991-2019
0
0,5
1
1,5
2
2,5
3
3,5
4
Pct.
Gennemsnitlig årlig huslejestigning for private udlejningsboliger 1991-2019
Privat husleje Priser
Anders Svendsen og Claus Højte l LLO
Kilde: Ekspertgruppens rapport om boligreguleringslovens § 5 stk. 2, s. 58, figur 3.10
Huslejeudvikling og prisudvikling 2015-2021
0
0,5
1
1,5
2
2,5
3
3,5
4
Pct.
Gennemsnitlig årlig huslejestigning for private udlejningsboliger i ejendomme opført
1992 eller senere 2015-2021
Privat husleje Priser
Anders Svendsen og Claus Højte l LLO
Kilde: Indenrigs- og boligministeriet
Eksempel: Huslejeudvikling 2015-2023
Anders Svendsen og Claus Højte l LLO
Kilde: Indenrigs- og boligministeriet, Danmarks statistik og egne beregninger.
900
1000
1100
1200
1300
1400
1500
1600
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Eksempel huslejeudvikling ved genudlejning.
Lejer 1 (jan.2015-dec.2020) Lejer 2 (jan.2021-nu) Lejer 2 med huslejeloft Hvis lejer1 ikke var flyttet.
Eksempel:
• Samme lejlighed. Ejendom med fri leje 100kvm (for eksemplets skyld.)
• Lejer 1 (indflyttet 2015):
• Startleje årligt 106.700 kr. / månedlig leje 8.891 kr.
• Slutleje (dec.2020) årligt 112.030 kr. / månedlig husleje 9.335 kr.
• Lejer 2 (indflyttet januar 2021-)
• Startleje årligt 130.800 kr. / månedlig husleje 10.900 kr.
• Regulering 2022 135.900 kr. / månedlig husleje: 11.325 kr.
• Antaget nettoprisindeksstigning årskiftet 9%
• Uden huslejeloft: Årlig husleje 148.100 kr. / månedlig husleje 12.341 kr,
• Med huslejeloft på 4%: årlig husleje 141.300 kr. / 11.775 kr.
• Besparelse huslejeloft ca. 6.800 kr. / 566 kr. pr. måned
Anders Svendsen l chefjurist, LLO
Udvikling salgspriser 2006-2021
Anders Svendsen og Claus Højte l LLO
80
90
100
110
120
130
140
150
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
Prisindeks
for
ejendomssalg
(2006=100) Ejendomme med 4 lejligheder eller derover
Kilde: Danmarks Statistik: Prisindeks for ejendomssalg (2006=100) EJ6
”En millionærrabat?”
Anders Svendsen og Claus Højte l LLO
30424
64185
49684
25986
8408
2872
1304 693 400 274 1035
0
10000
20000
30000
40000
50000
60000
70000
De får glæde af huslejeloftet:
Beboere på over 17 år bosiddende i ejendomme opført 1992 eller senere.
Lejerne er urolige
52 %
af private lejere overvejer at
flytte ved en huslejestigning på
8-10%
Anders Svendsen og Claus Højte l LLO
Kilde: ”LLO Medlemsundersøgelse om huslejestigninger pga. nettoprisindekset” Undersøgelsen er foretaget af Lejernes
Landsorganisation i Danmark gennem fremsendelse af e-mails til en gruppe af organisationens
medlemmer. Besvarelserne er indsamlet mellem den 11. og 15. august 2022. Basereret på 690 respondenter beboende til leje privat.
Alternativerne?
• Hæve boligstøtte? Under 38% af de berørte lejere ville få gavn af
ordningen.
• Ca. lejerne i ca. 100.000 boliger vil skulle betale fuld
huslejestigning.
• Forhandling? Ikke stærk forhandlingsposition.
• Uden indgreb lever lejerne på udlejers nåde ift. NPI-stigninger.
Anders Svendsen og Claus Højte l LLO
Hvad siger befolkningen?
Anders Svendsen og Claus Højte l LLO
0
10
20
30
40
50
60
70
Ja Nej Ved ikke
Mener du, at det er en god idé at lægge et loft over, hvor meget huslejen må stige i
private boliger i to år?
Kilde: Wilke Opinionsmålinger for Ejendomswatch -online måling baseret på 1013 besvarelser.
Målingen er foretaget 24/8-30/8 2022. Usikkerheden er 3,08%
LLO’s opfordring.
• Vedtag lovforslaget.
• Det er socialt afbalanceret.
• Det rammer rimeligt præcist og hurtigt uden, at der skal
involveres en bureaukratisk tung mellemregning.
• Tag de tekniske ændringsforslag med.
Anders Svendsen og Claus Højte l LLO


Anders Stouge
Vicedirektør
20. september 2022
Slidet bruger mørkt baggrundsbillede. Indsæt et nyt: Klik på Baggrundsbilleder ikonet i Templafy vinduet, vælg ved at klikke én gang. Vent og vælg knappen Select Image as Background under DI fanen.
DI BYGGERIS OPLÆG TIL DEN
OFFENTLIGE HØRING VEDR.
HUSLEJELOFTET
Offentligt
L 210 - Bilag 7
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
1. Svar på spørgsmålet om ekspropriation
udestår fortsat
Lovforslaget bryder lovligt indgået kontrakter
Uklart om udlejerne har krav på en erstatning fra staten
Uklart om lovforslaget er i overensstemmelse med Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention
2. Lovforslaget vil have stor betydning for
investeringslysten i boligejendomme
Investorer vil skulle indregne huslejeloftet som et tab i
deres værdiansættelse af de påvirkede ejendomme...
… Dette vil påvirke almindelig menneskers
pensionsopsparinger
Lovforslaget medfører også, at det vil blive mere rentabelt
at investere i erhvervsejendomme
3. Behov for stabile rammevilkår
Huslejereguleringen blev sidst ændret i 2014
Hyppige ændringer i rammevilkårene skaber usikkerhed i
markedet
Huslejeloftet medfører, at investorer i højere grad vil skulle
investere i projekter med højere risikopræmie


// //
// //
Huslejeloft: De økonomiske
konsekvenser for danske
pensionsopsparere
Høring 20. september 2022 / Kent Damsgaard, adm. direktør, F&P
Offentligt
L 210 - Bilag 7
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
// //
// //
Vidtrækkende konsekvenser for udlejnings-
markedet og pensionsopsparere kan undgås
Stor tvivl om ekspropriation
1 mia. kr. i tabt afkast til opsparere
Uklarhed om konsekvenser for
investeringer i nye boliger i DK
21.09.2022 SIDE 2
Ingen regning til danske pensionsopsparere
Målrettet løsning til de lejere, der er hårdest
ramt
Nuværende forslag om huslejeloft: F&P’s forslag: Modificer boligstøtteordning:
// //
Hvem er F&P?
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og
pensionsselskaberne i Danmark.
Vi arbejder hver dag for at skabe størst mulig værdi for
vores medlemmer – så de kan skabe størst mulig værdi
for deres kunder, danskerne.
21.09.2022 SIDE 3
// //
Vores medlemmer
4
// //
// //
Lang periode med fremgang i lejernes købekraft
21.09.2022 SIDE 5
100
105
110
115
120
100
105
110
115
120
2015M01 2015M07 2016M01 2016M07 2017M01 2017M07 2018M01 2018M07 2019M01 2019M07 2020M01 2020M07 2021M01 2021M07 2022M01 2022M07
Nettoprisindeks Lønstigninger DA-området
2015=100 2015=100
// //
// //
Regningen for huslejeloft ender hos danske
pensionsopsparere
De berørte pensionsopsparere omfatter bl.a.
• Sosu-assistenter
• Sygeplejesker
• Ufaglærte
• Kontoruddannede
• Butiksansatte
21.09.2022 SIDE 6
// //
// //
- Vi mener, det er problematisk, at man laver
hastelovgivning på nogle aftaler, der er på plads. De
(indgåede aftaler om husleje, red.) er lagt til grund for
vores investeringer og værdiansættelsen af ejendomme.
- Vi har en halv million medlemmer, der arbejder i
lavindkomstfag. Politisk vil man gerne hjælpe nogen, der
er hårdt trængte, men det bliver så på bekostning af nogle
mennesker, der ikke tjener særlig meget eller har en særlig
stor pensionsopsparing.”
Investeringsdirektør Claus Jørgensen, Pensam
I Børsen den 6. september 2022
21.09.2022 SIDE 7
// //
Ejendomsinvesteringer er
samfundsnyttige
Pensionsselskaber ejer for 217 mia. kr. ejendomme rundt
om i landet1
• Langsigtet, stabil og forudsigelig investering
Passer godt til danskere, der sparer op til pension, og
bidrager dermed til en tryg alderdom.
• Stabilitet og forudsigelighed er godt for lejerne
Sikrer udvikling af nye boliger, vedligehold af gamle,
klimaoptimeringer, udvikling af byrum mv.
21.09.2022 1. FØRSTE KVARTAL 2022
SIDE 8
// //
Usikkerhed for fremtidige
investeringer i nye boliger
Hasteindgreb sætter spørgsmålstegn ved forudsigeligheden
og stabiliteten for lejeboliger i Danmark
• Danske pensionsselskaber risikerer at blive tilbageholdne med
at investere i lejeboliger – for ”hvad bliver det næste”?
• Danske pensionsopsparere risikerer at få ringere afkast, hvis
investeringer i ejendomme må vælges fra.
• Lejeboligmarkedet uden for de største byer risikerer at blive
ramt – her er det i forvejen er svært at skaffe finansiering.
21.09.2022 SIDE 9
// //
// //
Case: Byggeri der skaber udvikling - Holbæk Have
Vi er i gang med et langt sejt træk, som
handler om at få flere uddannelser til
Holbæk, så vores unge har lyst til at blive her.
Vi ønsker at tiltrække flere børnefamilier,
ligesom vi har brug for flere mindre boliger,
som passer til singler og seniorer. Målet er at
Holbæk Have bliver en bydel, som er båret af
værdier som bæredygtighed, fællesskab og
plads til forskellighed
Borgmester i Holbæk, Christina
Krzyrosiak Hansen
21.09.2022 SIDE 10
”
Finansiering: Pensionsselskab investerer 500 mio. kr.
for at virkeliggøre projektet
// //
// //
F&P foreslår løsning med målrettet boligstøtte
21.09.2022 SIDE 11
Ekstra huslejecheck på
5 pct. af huslejen
til berørte hustande, der i
forvejen modtager
boligstøtte
Der er her regnet med en grænse på 4 pct., og
nettoprisindeks på 9 pct., der resulterer i en
huslejecheck på 5 pct. af huslejen til de berørte
lejere.
• Beløbsramme på 240 mio. kr.
årligt
• Kan omfatte de 50.000
husstande med boliggstøtte i
private udlejningsejendomme
med nettoprisregulering
• Målrettet boligstøtte kan gives
ved, at udlejerne oplyser om
muligheden for at søge om
ekstra huslejecheck. Lejerne
vil herefter kunne ansøge.
Løsningen sikrer, at vi
 målretter hjælpen til dem
med størst behov (lave
indkomster, enlige med
børn, studerende etc.)
 undgår at flytte
inflationsbyrden fra lejere
til pensionsopsparere uden
skelen til behov og
økonomi.
// //
Tak
// //
21.09.2022 SIDE 12


Side 1 | 1
Indenrigs- og Boligudvalget
Til: Udvalgets medlemmer
Dato: 21. september 2022
L 210
Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om boligforhold. (Loft over
huslejestigninger som følge af udviklingen i nettoprisindekset).
Af indenrigs- og boligministeren (Christian Rabjerg Madsen).
PowerPoint præsentationer fra høringen d. 20/9-22
• Kent Damsgaard, adm. direktør F&P
• Claus Højte, direktør LLO Hovedstaden og Anders Svendsen, chefju-
rist LLO Danmark
• Anders Stouge, vicedirektør DI Byggeri
• Lena Hartmann, juridisk direktør EjendomDanmark
• Hanne Mølbeck, advokat og partner Bech-Bruun
• Frederik Waage, dr. Jur. og konstitueret landsdommer
Med venlig hilsen
Nanna Grothe-Werge,
udvalgsassistent
Offentligt
L 210 - Bilag 7
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22