L 210 - svar på spm. 131 om Ejendom Danmark har ret, når de siger, at lovforslaget grundet en teknisk fejl mangler hjemmel til at omfatte de gennemgribende moderniserede lejemål m.v., fra indenrigs- og boligministeren

Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Svar på spørgsmål fra Indenrigs- og Boligudvalget stillet den 20. september 2022.
Spørgsmål nr. 131:
”Har Ejendom Danmark har ret, når de siger, at lovforslaget grundet en teknisk fejl
mangler hjemmel til at omfatte de gennemgribende moderniserede lejemål, hvilket
betyder, at 60.000 af de anslåede 160.000 lejemål ikke omfattes? Der henvises til hø-
ringen om lovforslag om loft over huslejestigninger som følge af udviklingen i netto-
prisindekset afholdt tirsdag den 20. september 2022.”
Svar:
Det er korrekt, at der i forbindelse med sammenskrivningen opstod en fejl i henvisnin-
gerne i lejelovens kapitel 3, således at det kan læses som om, at der for omkostnings-
bestemte lejemål, herunder lejemål, som er gennemgribende moderniseret i henhold
til lejelovens § 19, stk. 2, ikke kan aftales, at lejen reguleres efter udviklingen i Dan-
marks Statistiks nettoprisindeks i henhold til lejelovens § 53, stk. 2. Fejlen består i, at
lejelovens § 6 angiver, at § 53 ikke finder anvendelse for lejeforhold i ejendomme be-
liggende i regulerede kommuner.
Det er ligeledes korrekt, at ministeriet har udarbejdet et lovforslag for at rette op på
denne fejl.
Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, som førte til den
sammenskrevne lejelov, jf. folketingstidende, samling 2021-22, lovforslag L 47, som
fremsat, s. 41:
”Formålet med sammenskrivningen er alene at skabe bedre overblik over lejelovgiv-
ningen. Der er således som det klare udgangspunkt for nærværende lovforslag alene
tale om en teknisk sammenskrivning af lejelovgivningens regelsæt, som de i dag findes
i henholdsvis lejeloven og boligreguleringsloven. Som et led i sammenskrivningen er
der foreslået enkelte indholdsmæssige ændringer, som fortrinsvist har til formål at
samordne lovgivningen på områder, hvor der i dag er mindre betydende forskelle
imellem lejeloven og boligreguleringsloven. Der er for disse ændringers vedkommende
tale om ændringer af meget begrænset betydning, som medtages for at fremme forenk-
lingen. Disse ændringer er fremhævet i lovforslagets bemærkninger [mini-
steriets fremhævning].”
I de specielle bemærkninger til lejelovens § 6 fremgår ingen bemærkninger om så-
danne ændringer, jf. folketingstidende, samling 2021-22, lovforslag L 47, som fremsat,
s. 130-133.
Sagsnr.
2022 - 3481
Doknr.
554358
Dato
21-09-2022
Offentligt
L 210 - endeligt svar på spørgsmål 131
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
2
I de specielle bemærkninger til lejelovens § 53 fremgår ingen bemærkninger om så-
danne ændringer, tværtimod fremgår følgende, jf. folketingstidende, samling 2021-22,
lovforslag L 47, som fremsat, s. 190:
”Bestemmelsen viderefører med enkelte sproglige ændringer § 53 i den gældende leje-
lov om parternes mulighed for at fravige reglerne om regulering af lejen efter hen-
holdsvis det lejedes værdi eller som følge af ændringer i ejendommens skatter og afgif-
ter. Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende retstilstand [mini-
steriets fremhævning].”
Det er på det foreliggende grundlag derfor ministeriets vurdering, at der er tale om en
så åbenlys fejl, at retsstillingen for de berørte lejemål må anskues i dette lys, og der
derfor stadig er mulighed for at aftale, at lejen kan reguleres efter udviklingen i Dan-
marks Statistiks nettoprisindeks. Den endelige afklaring heraf henhører dog under
domstolene.
EjendomDanmark anfører i den forbindelse, at dette skulle medføre, at det foreslåede
huslejeloft ikke får anvendelse for 60.000 ud af de i lovforslaget (L 210) nævnte
160.000.
Indenrigs- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at selv hvis fejlen måtte få den be-
tydning, at der ikke for omkostningsbestemte lejemål, herunder gennemgribende mo-
derniserede lejemål i henhold til lejelovens § 19, stk. 2, kan aftales, at lejen reguleres
efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks, vil dette alene medføre, at
lovforslaget ikke rammer den meget lille andel af de 60.000 lejemål, som har indgået
en lejeaftale efter ikrafttrædelsen af den sammenskrevne lejelov d. 1. juli 2022, og som
ikke kunne aftale, at lejen skulle reguleres efter udviklingen i Danmarks Statistiks net-
toprisindeks.
Lovforslaget vil således stadig ramme de lejemål ud af de 60.000, som gyldigt inden d.
1. juli 2022 (den sammenskrevne lejelovs ikrafttrædelsesdag) har aftalt, at lejen skal
reguleres efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks.
Det må derfor bemærkes, at det kun er en meget lille andel af de 60.000 lejeforhold,
nemlig de lejeforhold, som er indgået efter d. 1. juli 2022, som potentielt ikke omfattes
af huslejeloftet.
Det kan ydermere nævnes, at det forhold, at det er uafklaret, hvorvidt der for de
nævnte lejemål kan aftales, at lejen reguleres efter udviklingen i Danmarks Statistiks
nettoprisindeks, ikke fører til en forringelse af lejernes retssikkerhed i relation til hus-
lejeloftet, da det, hvis det viser sig, at det ikke kan aftales, blot leder til, at lejen for de
berørte lejemål slet ikke kan nettoprisindekseres, frem for at de i medfør af huslejelof-
tet kan få en huslejestigning på i udgangspunktet 4 pct.
Slutteligt bør det nævnes, at denne problemstilling er opstået som følge af sammen-
skrivningen af lejelovgivningen, og ikke er opstået som følge af forslag til lov om æn-
dring af lov om leje og lov om boligforhold (Loft over huslejestigninger som følge af
udviklingen i nettoprisindekset) (L 210) eller hastebehandlingen heraf.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen