Samlenotater og orienteringsnotat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. september 2022, fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
20. september 2022
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering samlenotater og orienterings-
notat vedrørende forhandlingsoplæg og dagsorden for rådsmøde (konkurren-
ceevne) den 29. september 2022.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 401
Erhvervsudvalget 2021-22


19. september 2022
2022 - 12046
NOTAT
Orienteringsnotat til Folketingets Erhvervsudvalg (ERU) vedr. råds-
møde (konkurrenceevne) den 29. september 2022
Fredag den 23. november vil Erhvervsministeren orientere Folketingets
Europaudvalg om møde i konkurrenceevnerådet, der finder sted den 29.
september 2022. Udover at orientere om en dagsordenen for rådsmødet,
hvor der er to ikke-lovgivningssager til drøftelse, vil Erhvervsministeren
tage et forhandlingsoplag for 1) mikrochipsforordningen, 2) forordning om
beskyttelsen af EU og dens medlemsstater mod økonomisk tvang fra tred-
jelande, 3) Kommissionens forslag til styrkelse af forbrugernes rolle i den
grønne omstilling samt 4) forordningen om beskyttelse af geografiske be-
tegnelser for håndværks- og industriprodukter.
Sager til forhandlingsoplæg
Mikrochipsforordningen
Kommissionen fremsatte den 8. februar 2022 et forslag til en forordning
for mikrochips (Chips Act), som skal styrke EU's økosystem for mikro-
chips. Bagtæppet er dels de omfattende forsyningsproblemer og dels ønsket
om at sikre EU’s geopolitiske position inden for en af fremtidens afgørende
teknologier. Forordningen består af tre "søjler", som 1) skal styrke EU’s
teknologiske og innovative kapacitet, 2) etablere en ramme for tiltrækning
af investeringer og øge produktionskapaciteten i EU og 3) skabe en fælles
overvågnings- og krisemekanisme.
Regeringen hilser forslaget om en forordning for mikrochips velkomment og
støtter ambitionen om at styrke det europæiske økosystem for halvledere. Re-
geringen ser positivt på fælles indsatser på EU-plan, der kan bidrage til euro-
pæiske og danske virksomheder og offentlige institutioners stabile adgang til
mikrochips. Forslaget bør finansieres via omprioritering, således der ikke
pålægges yderligere nationale omkostninger i form af øgede EU-bidrag.
Regeringen støtter en bredspektret tilgang, hvor fokus er på at løfte hele øko-
systemet gennem gode rammevilkår, der fremmer innovation og konkurren-
cedygtige løsninger, hvor omkostningerne står mål med gevinsterne. Tilgan-
gen bør bygge på Europas styrker og tage højde for europæiske virksomhe-
ders behov, herunder adgang til et åbent og velfungerende globalt marked for
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 401
Erhvervsudvalget 2021-22
2/6
halvledere. I forlængelse heraf bør øget internationalt samarbejde og et mere
diversificeret globalt udbud stå centralt.
Forordning om beskyttelsen af EU og dens medlemsstater mod økonomisk
tvang fra tredjelande
Europa-Kommissionen fremsatte den 8. december 2021 et forslag til et
handelsinstrument, som skal afværge og modvirke tredjelandes økonomi-
ske tvangsforanstaltninger over for Den Europæiske Union (EU) og dens
medlemsstater (”anti-coercion”-instrument).
Formålet med forslaget er at beskytte EU og medlemsstaternes interesser
ved at gøre EU i stand til at reagere på tredjelandes økonomiske tvang.
Økonomisk tvang henviser til en situation, hvor et tredjeland søger at presse
EU eller en medlemsstat til at træffe et bestemt politikvalg ved at anvende
eller true med at anvende foranstaltninger over for EU eller en medlemsstat,
der påvirker handel eller investeringer. Forslaget vil give EU mulighed for
at reagere på en sådan økonomisk tvang og har til formål at afskrække eller
få tredjelandet til at afholde sig fra at anvende økonomisk tvang.
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser. Forslaget kan medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser
for virksomheder, der handler med de tredjelande, der eventuelt indføres
modforanstaltninger imod. Ideelt vil instrumentet ikke finde anvendelse,
idet formålet er at afskrække tredjelande fra at udøve økonomisk tvang.
Eventuelle EU-modforanstaltninger indføres alene som en sidste løsning,
hvis dialog og forhandling med tredjelandet ikke har virket. Derfor kan det
ikke konkretiseres nærmere, hvordan danske virksomheder vil kunne blive
påvirket af EU-modforanstaltninger. Det vurderes dog, at forslaget medfø-
rer administrative omkostninger for under 4 mio. kr. for danske virksom-
heder fx i form af, at Kommissionen kan pålægge medlemsstater at ind-
samle oplysninger fra danske virksomheder og erhvervsorganisationer om
bl.a. virkningen af modforanstaltninger mod tredjelande, både før og efter
deres indførelse. Det vil derfor være meget vigtigt at få tilstrækkeligt af-
grænset, hvad der udløser brugen af det foreslåede instrument.
Med forslaget vil Kommissionen få beføjelse til at træffe afgørelse om EU-
modforanstaltninger mod økonomisk tvang fra tredjelande gennem vedta-
gelse af gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren.
Regeringen støtter generelt, at EU skal have effektive værktøjer til at rea-
gere på tredjelandes urimelige handelsmæssige foranstaltninger og aner-
kender, at der er behov for et instrument til bedre at kunne håndtere situa-
tioner, hvor tredjelande via tiltag knyttet til handel og investering forsøger
at tvinge EU og medlemsstaterne til bestemte politiske valg.
3/6
Samtidig skal forslaget understøtte en regelbaseret international handelsor-
den og dialog med vores ligesindede på verdensscenen. Det anerkendes, at
det foreslåede instrument sigter mod at dække situationer, som ikke i til-
strækkeligt omfang kan håndteres inden for rammerne af EU’s eksisterende
defensive handelsinstrumenter. Disse relaterer sig primært til indførelsen
af toldmæssige foranstaltninger i tilfælde, hvor tredjelande prisdumper pro-
dukter på det europæiske marked eller anvender ulovlige eksportfrem-
mende subsidier. Dog bør det sikres, at medlemsstaterne får væsentlig ind-
flydelse på vedtagelsen af gennemførelsesretsakter under Anti-coersion in-
strumentet. Derudover skal det undgås, at instrumentet eskalerer konflikter
unødigt. Ud fra dette hensyn er det for regeringen vigtigt, at evt. indførte
modforanstaltninger fjernes hurtigst muligt efter, et tredjelands økonomi-
ske tvang ophører.
Forslag til ændring af to direktiver om styrkelse af forbrugernes rolle i den
grønne omstilling
Kommissionens forslag til styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne om-
stilling blev offentliggjort den 30. marts 2022.
Forslaget skal gøre det muligt for forbrugerne at træffe mere informerede be-
slutninger og miljøvenlige valg, når de køber deres produkter, og dermed
fremme et mere bæredygtigt forbrug. Forslaget skal sikre bedre forbrugerop-
lysning om visse produkters holdbarhed og reparationsmuligheder, inden der
indgås en aftale, og styrke forbrugerbeskyttelsen mod vildledende handels-
praksis i form af fx vildledende miljøanprisninger (greenwashing), der skader
den grønne omstilling og leder forbrugerne væk fra mere miljøvenlige for-
brugsvalg.
Med forslaget forpligtes de erhvervsdrivende til at informere forbrugerne
om produkters holdbarhed og reparationsmuligheder samt oplyse nærmere
om handelsmæssige garantier. For det andet udvides den såkaldte sortliste
med en række forbud mod vildledende praksis i forbindelse med bl.a. mil-
jøanprisninger, varers holdbarhed, herunder egenskaber ved en vare, der er
indført for at begrænse varens holdbarhed, varers reparationsmuligheder,
og anvendelse af bæredygtighedsmærker.
Det er højt prioriteret for regeringen at fremskynde den grønne omstilling
og nå de klima- og miljømål, EU har sat sig. Regeringen finder det vigtigt,
at både forbrugere og erhvervsdrivende bidrager hertil. Derfor anser rege-
ringen det for at være vigtigt, at forbrugernes mulighed for at træffe mere
oplyste og miljøvenlige valg styrkes på EU-niveau, hvilket kan fremme et
mere bæredygtigt forbrug i hele EU.
Regeringen støtter derfor, at vildledende miljøanprisninger bekæmpes og
bæredygtigt forbrug fremmes gennem regulering på EU-niveau, herunder
4/6
gennem krav om, at grønne mærker er offentlige eller omfattet af en uaf-
hængig tredjepartscertificeringsordning. Regeringen støtter ligeledes en
udvidelse af sortlisten over former for urimelig handelspraksis, som altid
anses for vildledende, og som derfor er forbudt.
Det er regeringens vurdering, at forslaget vil bidrage til at afhjælpe nogle af
de vanskeligheder, som de nationale myndigheder står over for i forbindelse
med håndhævelsen af de eksisterende principbaserede regler i direktivet om
urimelig handelspraksis på komplekse områder som fx vildledende miljøan-
prisninger. I dag forudsætter håndhævelsen ift. vildledende miljøanprisninger
en vurdering fra sag til sag, der i høj grad omfatter kompliceret dokumenta-
tion. Det påvirker sagsbehandlingstiden og antallet af sager, som de håndhæ-
vende myndigheder kan behandle. En præcisering af, hvornår og hvordan en
sådan praksis kan anses som urimelig, vil øge forbrugerbeskyttelsen i EU.
Regeringen er opmærksom på at sikre overensstemmelse mellem eksiste-
rende og kommende EU-regulering på området. Regeringen finder det end-
videre vigtigt, at forslaget ikke utilsigtet medfører en svækkelse af de eksi-
sterende krav til markedsføring herunder særligt ved brug af generiske an-
prisninger som f.eks. ved brug af miljøanprisninger og begrebet bæredyg-
tig, så de kommende regler på EU-niveau lægger sig så tæt op ad eksiste-
rende dansk retstilstand, som beskrevet i Forbrugerombudsmandens ”Vej-
ledning om brug af miljømæssige og etiske påstande m.v.”, som muligt.
Regeringen finder det samtidig vigtigt at sikre, at direktivforslaget ikke bi-
drager til såkaldt information overload ved, at forbrugeren præsenteres for
langt mere information, end forbrugeren er i stand til at tage stilling til.
Regeringen er desuden bekymret for kompleksiteten i de foreslåede nye
oplysningspligter, og vil derfor i de kommende forhandlinger arbejde på at
sikre klare og gennemskuelige oplysningspligter til gavn for både forbru-
gere og erhvervsdrivende.
Forslag til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for hånd-
værks- og industriprodukter
Med forslaget fremsat af Kommissionen d. 13. april 2022, vil der etableres
et beskyttelsessystem for geografiske betegnelser for håndværks- og industri-
produkter på EU-niveau. Forslaget omfatter den administrative organisering
af beskyttelsessystemet, herunder regler for omfang af beskyttelse, registre-
ring, undtagelsesbestemmelser samt kontrol og håndhævelse.
Regeringen finder, at beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks-
og industriprodukter medfører ikke beskyttelse eller fordele, som ikke alle-
rede kan blive håndteret i eksisterende IP-beskyttelsesordninger, fx varemær-
keloven eller i lov om forbrugerbeskyttelse.
5/6
Regeringen finder derfor, at der med forslaget er lagt op til et omfattende ad-
ministrativt system, som ikke står mål med de økonomiske gevinster. For-
slaget pålægger medlemslandene en række forpligtelser ift. kontrol og
håndhævelse, inkl. krav om stikprøvekontrol og markedsovervågning. Re-
geringen vil derfor arbejde for, at der etableres et lettere administrativt sy-
stem med færre forpligtelser for medlemslandene.
Sager til drøftelse på dagsordenen for rådsmødet
Ecodesign-forordningen
Kommissionen fremsatte den 30. marts 2022 et forslag til ecodesign-for-
ordningen omhandlende fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt
design for bæredygtige produkter og om ophævelse af det eksisterende
ecodesign-direktiv.
Med forslaget bygges der videre på erfaringer fra det gældende ecodesign-
direktiv, som bl.a. har udgjort et væsentligt bidrag til at reducere energifor-
bruget fra energirelaterede produkter.
Med forslaget foreslås en udvidet ramme, der skal forbedre produkters mil-
jømæssige bæredygtighed og sikre fri bevægelighed på det indre marked
ved at fastsætte krav til miljøvenligt design til næsten alle produkter, som
markedsføres i EU. Ved udvidelsen sættes større fokus på produkters miljø-
og klimaaftryk samt cirkulær økonomi. Der foreslås i forordningen bl.a.
tilføjet bestemmelser om digitalt produktpas, som skal bidrage til digitali-
sering af produkt- og produktionsdata på tværs af værdikæder. Dertil fore-
slås tilføjet bestemmelser om mærkning, obligatoriske kriterier for grønne
offentlige indkøb og incitamenter for bæredygtige indkøb. Desuden fore-
slås mulighed for at indføre forbud mod destruktion af usolgte forbruger-
produkter.
Regeringen hilser Kommissionens forslag til ecodesign-forordning vel-
kommen. Regeringen støtter en sammenhængende produktpolitik, der styr-
ker det indre marked, fremmer bæredygtigheden af produkter og bidrager
til danske og europæiske målsætninger om energi, klima og miljø. Rege-
ringen vil fastlægge en konkret holdning til forslaget efter nærmere under-
søgelse af forslagets bestemmelser.
Forordningsforslag for et nødinstrument for det indre marked (Single
Market Emergency Instrument)
På rådsmødet forventes at være en drøftelse af det kommende nødinstrument
for det indre marked. Forslaget forventes fremsat i anden halvdel af septem-
ber 2022.
6/6
Formålet med forslaget er at etablere et nødinstrument, der kan opretholde
den fri bevægelighed på det indre marked i forbindelse med kommende kri-
ser.
Regeringen vil undersøge omfanget af de lovmæssige og erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser når det endelige forslag er forlagt.
Regeringen støtter overordnet forslaget, men vil på rådsmødet fremhæve vig-
tigheden af, at instrumentet alene fokuserer på at opretholde den fri bevæge-
lighed, og ikke anvendes til at realisere industripolitiske målsætninger som fx
at gøre EU selvforsynende.