Henvendelse af 27/5-14 fra Dansk Miljøteknologi

Tilhører sager:

Aktører:


    Henvendelse fra Dansk Miljøteknologi.doc

    https://www.ft.dk/samling/20131/beslutningsforslag/B102/bilag/3/1374894.pdf

    Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi
    27. maj 2014
    Til Folketingets miljøudvalg
    Vedr. B 102. Forslag til folketingsbeslutning om økonomisk hjælp til særlig trængte
    grundejere i forbindelse med kommunalt påbud om kloakforbedringer og kloaktilslutning.
    Moderniser spildevandsafgiften
    Tilstanden i de danske vandløb påvirkes stadig mange steder af punktkildeforureningen med
    spildevand, som forringer levevilkårene for dyre- og plantelivet i og langs med vandløbene. Det er
    mange steder en afgørende årsag til, at vandløb og andre vandområder ikke kan leve op til den
    ønskede miljøtilstand.
    En væsentlig del af spildevandstilførslen til vandløbene stammer fra den del af den spredte
    bebyggelse i det åbne land, som endnu ikke har etableret en decentral renseløsning eller er blevet
    koblet på det offentlige kloaknet. Det er derfor helt nødvendigt, at vandplanerne har udpeget 40.000
    ejendomme i det åbne land, som værende en vigtig udestående vandløbsindsats forud for anden
    generation af vandplaner.
    Det er givet vis rigtigt, som det påpeges i beslutningsforslaget 102, at der kan være nogle husstande
    som har svært ved at løfte finansieringen ved en tilslutning til kloaksystemet eller til etablering af en
    decentral renseløsning, og som derfor har brug for lån eller tilskud til formålet.
    Ved førstebehandlingen af beslutningsforslaget kredsede debatten i høj grad om, hvordan denne
    hjælp kan finansieres – uden at det bliver de borgere, som allerede har betalt for egen renseløsning,
    der kommer til også at betale for naboen.
    Dansk Miljøteknologi vil hermed forslå en finansieringsmodel, som er både miljørigtig og
    retfærdig.
    Vi foreslår, at der etableres en pulje, som kan yde tilskud eller lån til etablering af renseløsning eller
    tilslutning til kloaksystemet.
    Puljen kan finansieres gennem en modernisering af spildevandsafgiften.
    I dag betaler husstande, som ikke er koblet på en spildevandsledning, en afgift på kun 3,80 kr. pr.
    m3 udledt spildevand. Det er væsentligt mindre end de 30 – 50 kr., som de fleste husstande typisk
    betaler for afledning og rensning af spildevand.
    Det er med andre ord en slags ”omvendt-forureneren-betaler-princip”.
    Miljøudvalget 2013-14
    B 102 Bilag 3
    Offentligt
    Der findes skønsmæssigt mellem 200.000 og 300.000 hustande, som er omfattet af denne afgift.
    Skatteministeriet kan ikke oplyse det præcise antal. Men altså betydeligt flere husstande, end der er
    indeholdt i de foreløbige forslag til vandplaner.
    Hvis man hæver spildevandsafgiften for disse husstande med blot 10 kr. pr. m3, vil det give et
    provenu på årligt mellem 200 og 300 mio. kr.
    Det ville være rigeligt til at finansiere til at finansiere puljen til hjælp til betrængte husejere.
    Hermed kan de nødvendige miljøindsatser foretages uden forsinkelser, og afgiftssystemet ville blive
    lidt mere miljørigtigt og retfærdigt.
    Endvidere ville afgiften i sig selv motivere til etablering af yderligere rensningstiltag, når husejerne
    slipper for den forhøjede afgift ved etablering af renseløsning eller tilslutning til kloak.
    Ved en modernisering af spildevandsafgiften kunne man i øvrigt samtidig rette op på det
    misforhold, at udledning af nitrat, fosfor og organisk materiale gennem de såkaldte overløb af
    spildevand ved kraftige regnvejrshændelser i dag ikke er omfattet af spildevandsafgiften (se
    Politiken 23. maj).
    Det betyder, at kommuner og vandselskaber i dag reelt tilskyndes til at lede spildevandet uden om
    renseanlægget og direkte ud i naturen gennem overløb.
    Det ville være hensigtsmæssigt, at spildevandsafgiften omfatter al udledning af spildvand og
    dermed skaber incitamenter til at etablere den nødvendige kapacitet og de nødvendige
    renseløsninger til gavn for miljø og natur.
    Og det vil bidrage væsentligt til at nå målene i Vandrammedirektivet.
    Med venlig hilsen
    Jørn Jespersen
    Dansk Miljøteknologi