ERU alm. del - svar på spm. 383 om de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under det tjekkiske EU-formandskab i 2. halvår 2022, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
19. september 2022
Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 24.
august 2022 stillet efter ønske fra Anni Matthiesen
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for de danske prioriteter på ministerens område og de
for udvalget relevante sager under det tjekkiske EU-formandskab i 2. halvår 2022.
Svar
Det tjekkiske EU-formandskab ventes at arbejde for fremskridt på en række sager
på Erhvervsudvalgets område. Det tjekkiske formandskab ventes bl.a. at prioritere
fremskridt i arbejdet med revision af kapitalkrav til kreditinstitutter i EU, som bl.a.
gennemfører anbefalinger fra Basel-komitéen, nye tiltag til bekæmpelse af hvidvask
og terrorfinansiering, revision af reglerne for forsikrings- og pensionssektoren (Sol-
vens II), kapitalmarkedsunionen, bankunionen, bæredygtig finansiering samt arbej-
det med digital finans og en digital euro.
Regeringen støtter generelt arbejdet på det finansielle område og det tjekkiske for-
mandskabs prioriteter. Regeringen har på det finansielle område bl.a. et stort fokus
på, at revisionen af kapitalkrav tager hensyn til særlige europæiske forhold, herunder
forretningsmodeller med påvist lav risiko såsom dansk realkredit, nye og ambitiøse
tiltag til at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, at revisionen af Solvens II sikrer
en velfungerende og robust forsikrings- og pensionssektor samt at sikre, at den fi-
nansielle sektor bidrager til den grønne omstilling (bæredygtig finansiering).
Revision af kapitalkravsregler
Kommissionen fremsatte i oktober 2021 forslag om revision af EU’s kapitalkrav-
regler. Forslaget består i en ændring af kapitalkravsforordningen (CRR) og kapital-
kravsdirektivet (CRD). Forslaget indeholder en række elementer til at styrke robust-
heden af kreditinstitutter og har stor betydning for rammevilkårene for danske
penge- og realkreditinstitutter.
Forslaget gennemfører en række anbefalinger fra Basel-komitéen for kreditinstitut-
ters kapitalkrav (færdiggørelse af Basel III). Det gælder bl.a. et kapitalgulv, som ud-
gør en ”bund” under kapitalkravet for de kreditinstitutter, som – inden for regule-
ring og tilsyn – bruger egne risikomodeller til at beregne deres kapitalkrav (såkaldte
IRB-metoder). Kapitalgulvet er på 72,5 pct. af udlån mv. vægtet efter risiko beregnet
med en standardmetode, som er fastlagt i reguleringen og ens for alle institutter.
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 383
Erhvervsudvalget 2021-22
Side 2 af 5
Forslaget indeholder nogle overgangsordninger, som indebærer lavere kapitalkrav
for boliglån og lån til virksomheder uden kreditvurdering med lav risiko for tab.
Ordningerne er midlertidige og løber til og med 2032, hvor Kommissionen inden
udgangen af 2031 evt. skal fremsætte et nyt forslag på baggrund af en analyse fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), dvs. der skal tages stilling til, om
ordningerne skal udløbe eller forlænges. Med ordningerne sikres indtil 2032 et hen-
syn til danske penge- og realkreditinstitutter.
Forslaget indebærer derudover et højere kapitalkrav til kreditinstitutters beholdnin-
ger af aktier under standardmetoden. Forslaget gælder også for kreditinstitutters
beholdninger af aktier i andre enheder i den finansielle sektor (sektoraktier), fx i
form af fælles sektorejede virksomheder. Mindre og regionale danske pengeinstitut-
ter indgår i dag i fælles sektorejede virksomheder, fx som led i drift af datacentraler
(strategiske partnerskaber).
Derudover indeholder forslaget emner, der ikke har baggrund i Basel-anbefalin-
gerne. Det gælder bl.a. øget integration af bæredygtighedsrisici i reguleringen (så-
kaldte ESG-risici), harmonisering af rammerne for tilsyn med filialer i EU af kre-
ditinstitutter hjemmehørende i tredjelande (tredjelandsfilialer) samt tiltag til at styrke
tilsynsmyndigheders uafhængighed.
Drøftelserne om forslaget er indledt i Rådet i 2. halvår 2021. Det tjekkiske formand-
skab ventes at fortsætte drøftelserne mhp. rådsenighed på baggrund af et første
kompromisforslag fremsat i juni 2022 under fransk formandskab.
Bekæmpelse af hvidvask
Kommissionen fremsatte i juli 2021 forslag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet,
herunder en ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed, forslag til ændring af EU’s hvid-
vaskdirektiv, ny hvidvaskforordning og forslag til forordning om pengeoverførsler.
Rådet nåede i juni 2022 til enighed om forslaget om en EU-hvidvasktilsynsmyndig-
hed. Myndigheden skal føre direkte tilsyn med udvalgte finansielle forpligtede en-
heder. De forpligtede enheder udvælges efter en risikobaseret tilgang, som betyder,
at de forpligtede enheder, fx banker, hvor risikoen for hvidvask er størst, underlæg-
ges direkte tilsyn. Dertil kommer et geografisk princip, som indebærer, at myndig-
heden skal føre tilsyn med mindst én forpligtet enhed i hvert EU-land. Myndighe-
den skal derudover føre tilsyn med de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder og
derigennem indirekte tilsyn med de forpligtede enheder, som ikke er udvalgt til di-
rekte tilsyn. Det tjekkiske formandskab vil muligvis indlede trilogforhandlinger med
Europa-Parlamentet. Det udestår at aftale, i hvilket EU-land myndigheden skal pla-
ceres. Drøftelser herom vil muligvis pågå i 2. halvår 2022.
Drøftelserne om forslag til ændring af EU’s hvidvaskdirektiv og forslag til ny hvid-
vaskforordning fortsættes under tjekkisk formandskab mhp. rådsenighed.
Side 3 af 5
Der er i december 2021 opnået enighed i Rådet om forslag til ændring af penge-
overførselsforordningen. Der blev i juni 2022 opnået en aftale i trilogforhandlinger
med Europa-Parlamentet.
Revision af reglerne for forsikrings- og pensionssektoren
Kommissionen fremsatte i september 2021 en pakke af nye forslag på forsikrings-
området. Pakken består blandt andet af et forslag til revision af Solvens II-direktivet
om udøvelse af forsikringsvirksomhed. I Danmark er de fleste pensionsselskaber
også omfattet af Solvens II-reglerne. Solvens II fastsætter bl.a. regler for tilsyn samt
kapitalkrav, der skal sikre, at virksomhederne er solvente og kan imødekomme de-
res fremtidige forpligtelser over for deres kunder, fx forsikrings- og pensionsudbe-
talinger. Dele af Solvens II-direktivet vil skulle udmøntes af Kommissionen i en
kommende delegeret retsakt (Solvens II-forordning).
Der er opnået rådsenighed om revision af Solvens II-direktivet i juni 2022. Det er
muligt, at det tjekkiske formandskab vil indlede trilogforhandlinger med Europa-
Parlamentet.
Pakken består derudover af et forslag til et nyt direktiv for genopretning og afvikling
af forsikringsselskaber. Drøftelserne herom i Rådet ventes at fortsætte under tjek-
kisk formandskab.
Kapitalmarkedsunionen
Kommissionen fremsatte i november 2021 en pakke af forslag på kapitalmarkeds-
området, der skal bidrage til den fælles udvikling af EU-landenes finansielle marke-
der, den såkaldte kapitalmarkedsunion for alle EU-lande.
Pakken indeholder forslag om et fælles europæisk adgangspunkt (”European Single
Access Point” – ESAP), som digitalt samler offentlige finansielle og ikke-finansielle
oplysninger om europæiske virksomheder, herunder om bæredygtighed og årsrap-
porter. Der blev opnået rådsenighed om ESAP i juni 2022. Det tjekkiske formand-
skab vil muligvis indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.
Pakken indeholder også forslag til revision af direktiver om forvaltere af alternative
investeringsfonde (”Alternative Investment Fund Managers” – AIFM) og kollektive
investeringsinstitutter (”Undertakings for Collective Investment in Transferable Se-
curities” – UCITS), hvor der er opnået rådsenighed i juni 2022, og hvor det tjekki-
ske formandskab muligvis indleder trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.
Pakken indeholder derudover forslag til revision af forordningen om europæiske
langsigtede investeringsfonde (”European Long-Term Investment Funds” - EL-
TIF), hvorom der er opnået rådsenighed i maj 2022. Der indledes muligvis trilog-
forhandlinger med Europa-Parlamentet under tjekkisk formandskab.
Side 4 af 5
Pakken indeholder ligeledes en revision af regler om markeder for finansielle instru-
menter (”Markets in Financial Instruments Directive/Regulation” – MiFID II/Mi-
FIR) mhp. at øge gennemsigtighed i handlen med finansielle instrumenter i EU, fx
aktier og obligationer, herunder ved at styrke tilskyndelsen til at udbyde såkaldt
konsolideret løbende handelsinformation (”Consolidated Tape Provider” – CTP).
Det tjekkiske formandskab ventes at fortsætte drøftelserne mhp. rådsenighed.
Kommissionen fremsatte i marts 2022 forslag, som skal bidrage til at sikre ensartet
regulering af værdipapirafviklingen foretaget af værdipapircentraler (”Central Secu-
rities Depositories Regulation” – CSDR). Der ventes videre drøftelser om forslaget
under tjekkisk formandskab mhp. rådsenighed.
Styrkelse af bankunionen (det styrkede banksamarbejde)
Den udvidede eurogruppe, bestående af EU-landenes finansministre, nåede i juni
2022 til enighed om en fælles erklæring, som fastlægger overordnede prioriteter og
en hensigtserklæring for styrkelse af bankunionen i de kommende år.
Bankunionen består aktuelt af det fælles tilsyn (”Single Supervisory Mechanism” –
SSM) i regi af Den Europæiske Centralbank, ECB, samt den fælles afviklingsmyn-
dighed (”Single Resolution Mechanism” – SRM), herunder den sektorfinansierede
afviklingsfond (”Single Resolution Fund” – SRF).
Erklæringen indebærer, at arbejdet med finansiel regulering, som gælder hele EU,
og som er relevant for styrkelsen af bankunionen, i den nuværende institutionelle
cyklus (2019-2024) vil fokusere på at styrke dels EU-rammerne for krisehåndtering
af kreditinstitutter, som kommer i problemer og bliver nødlidende (BRRD), og dels
EU-rammerne for brug af nationale indskydergarantimidler. Kommissionen ventes
at fremsætte forslag herom. Senest i starten af næste institutionelle cyklus (2025-30)
skal der gøres status for arbejdet mhp. at drøfte yderligere tiltag til styrkelse af fi-
nansiel EU-regulering og bankunionen.
Bæredygtig finansiering
Kommissionen har i juli 2021 fremlagt en ny strategi for bæredygtig finansiering
mhp. at fremme den finansielle sektors bidrag til den grønne omstilling. Strategien
er en del af Kommissionens Grønne Pagt (”European Green Deal”) og bygger på
Kommissionens handlingsplan for bæredygtig finansiering fra maj 2018.
Strategien indeholder forskellige elementer. Strategien består bl.a. af forslag til en
EU-standard for grønne obligationer, hvor der i april 2022 er opnået enighed i Rå-
det. Der ventes under tjekkisk formandskab at pågå trilogforhandlinger med Eu-
ropa-Parlamentet.
Strategien udmønter derudover EU’s taksonomi, som udgør et klassifikationssy-
stem, der etablerer fælles EU-definitioner af, hvilke økonomiske aktiviteter, der an-
ses for miljømæssigt bæredygtige, fx energiproduktion. Kommissionen har i den
forbindelse udarbejdet en delegeret retsakt, som fastlægger kriterier for, hvornår
Side 5 af 5
energiproduktion baseret på naturgas og atomkraft klassificeres som bæredygtige
investeringer. Retsakten er trådt i kraft 15. juli 2022.
Digital finans og en digital euro
Kommissionen vil muligvis fremsætte et forslag om digital euro (digital centralbank-
valuta) på baggrund af analyse i ECB og Kommissionen. En digital euro kan, af-
hængig af udformning, indebære en fordring (krav) direkte på Den Europæiske
Centralbank (ECB). Det adskiller sig fra en elektronisk euro, hvor den direkte for-
dring er på fx en bank. Formålet med en digital euro kan overordnet være bred
adgang til et simpelt, sikkert og billigt betalingsmiddel i alle de omfattede lande.
Drøftelser om en digital euro vil kunne pågå i 2. halvår 2022.
Rådet vedtog 5. april 2022 konklusioner om EU’s strategiske autonomi på det øko-
nomiske og finansielle område i en åben økonomi. Rådet støttede generelt arbejdet
med en digital euro og bemærkede bl.a., at arbejdet skulle tage hensyn til implikati-
oner for digitale detailbetalinger, finansiel stabilitet og pengepolitik, samt foregå i
tæt samarbejde med EU-landene, hvor konsekvenser både for EU-lande i og uden
for euroen skal belyses.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister