Svar på spm. nr. S 1272: Er ministeren enig i, at det også kan ramme Danmark, hvis enstemmigheden på skatteinitiativer i EU fremover kan omgås ved at indgå forstærket samarbejde?
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm. S 1272.docx
https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s1272/svar/1908567/2624176.pdf
Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 1272 af 13. september 2022, indleveret af Kim Va- lentin (V). Jeppe Bruus / Nina Legaard Kristensen 19. september 2022 J.nr. 2022 - 10457 Offentligt Skatteudvalget 2021-22 Side 2 af 2 Spørgsmål Er ministeren enig i, at det også kan ramme Danmark, hvis enstemmigheden på skatteini- tiativer i EU fremover kan omgås ved at indgå forstærket samarbejde? Svar Fastsættelse og opkrævning af direkte skatter er en national kompetence. Derfor skal EU- initiativer på skatteområdet vedtages ved en særlig lovgivningsprocedure og med enstem- mighed i Rådet. Dette følger af artikel 113 og 115 i Traktaten om EU’s funktionsmåde. I tilfælde, hvor EU-samarbejdet om en konkret sag går i stå, eksisterer der i medfør af ar- tikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Union og afsnit III i Traktaten om EU’s funkti- onsmåde en mulighed for at indlede et forstærket samarbejde, dvs. at mindst 9 EU-lande kan få mulighed for at gå videre med et initiativ, uden at alle EU-landene er med. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at muligheden for at etablere et forstær- ket samarbejde på skatteområdet kan rumme visse udfordringer, fx i form af fragmente- ring af det indre marked og risiko for omgåelse af beskatning. I den konkrete sag om implementering af OECD-aftalens spor 2 om global minimums- beskatning, som spørgeren tager udgangspunkt i, foretrækker regeringen da også klart, at det pågældende direktivforslag vedtages ved enstemmighed. Hvis det ikke viser sig at være muligt, er regeringen dog åben over for muligheden for at etablere et forstærket samarbejde som en alternativ løsning. Sagen om en global standard for minimumsbeskatning omfatter en særlig situation, da det drejer sig om implementering af en global aftale i OECD’s BEPS Inclusive Framework, der allerede er indgået. Et forstærket samarbejde kan være den næstbedste løsning for at sikre en ensartet og konsistent implementering af denne del af OECD-aftalen. Det be- mærkes i den forbindelse, at alle EU-lande, der har deltaget i OECD-forhandlingerne, har tilsluttet sig den globale aftale.