Svar på spm. nr. S 1257: Hvordan forholder ministeren sig til Venstres forslag om at nedlægge jobcentrene og bygge en ny beskæftigelsesindsats op fra bunden?

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af spm. nr. S 1257.docx

https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s1257/svar/1908554/2624146.pdf

Folketingets Lovsekretariat
lov@ft.dk
Maja Torp (V)
maja.torp@ft.dk
martin.eskildsen@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 7056
19. september 2022
Folketingsmedlem Maja Torp (Venstre) har den 9. september stillet følgende
spørgsmål nr. S 1257, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1257:
”Hvordan forholder ministeren sig til Venstres forslag om at nedlægge jobcentrene
og bygge en ny beskæftigelsesindsats op fra bunden?”
Svar:
Regeringen har allerede indgået to aftaler, der nytænker og fokuserer beskæftigel-
sesindsatsen. Med aftalerne fjerner vi både bureaukrati i jobcentrene og skaber en
mere tydelig ansvarsdeling mellem jobcentrene og a-kasserne. Ved at fokusere be-
skæftigelsesindsatsen og jobcentrenes arbejde har vi samtidig fundet en besparelse
på mere end 1 mia. kr. på jobcentrene fra 2024.
Jeg må desværre konstatere, at Venstre ikke har ønsket at tilslutte sig alle elementer
i disse aftaler. Med aftalerne har vi taget nogle vigtige første skridt mod en mere
fokuseret beskæftigelsesindsats. Det betyder selvsagt ikke, at vi er i mål endnu. Re-
geringen vil mere.
Der er behov for grundlæggende ændringer til den måde, som beskæftigelsesind-
satsen fungerer på i dag. Selvom mange sagsbehandlere ude i jobcentrene brænder
for at gøre en forskel for borgerne, er der alt for mange eksempler på, at borgere
bliver slæbt igennem unødvendig og dyr aktivering, som ikke bringer dem tættere
på et job. Det er både uværdigt for borgeren og økonomisk uhensigtsmæssigt for
samfundet.
Der har i den seneste lange tid været horrible historier fremme om sager i jobcen-
trene. Om borgere der modtager en særdeles uværdig behandling og bliver klemt i
systemet. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Vi er netop nu i gang med for-
handlingerne om en kritisk gennemgang af reformen for førtidspension og fleksjob.
Her har vi smidt en række forslag på bordet, som vil sikre en hurtigere afklaring af
nogle af de mest udsatte borgere og forbedre deres retssikkerhed. Og vi tager også
snart fat på en kritisk gennemgang af sygedagpengereformen.
Jeg har en klar ambition om, at vi skal tænke beskæftigelsesindsatsen helt forfra.
Vi skal have en beskæftigelsesindsats, der er både bedre, mere effektiv og mere
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2021-22
2
værdig. Det handler om opgaver, ansvar og hvem der gør hvad i beskæftigelsesind-
satsen. På mange måder kan man sige, at Venstre med sit udspil sparker en åben
dør ind. Men jeg synes, at det er useriøst af Venstre at foreslå en total nedlæggelse
af jobcentrene fra den ene dag til den anden.
Vi står lige nu i en periode med historisk høj beskæftigelse og lav ledighed. Men
samtidig oplever danskerne historisk store prisstigninger på dagligvarer, el og ben-
zin. Det er i den situation, at Venstre lægger op til at skære på overførselsindkom-
sterne til de borgere, der kan have sværest ved at betale deres regninger.
Jeg synes ikke, at det er rimeligt, og regeringen vil en anden vej. Vi ønsker en
egentlig gentænkning af beskæftigelsesindsatsen – ikke luftige og hurtige over-
skrifter. For mig er en velfungerende beskæftigelsesindsats en hjørnesten i et sundt
og dynamisk arbejdsmarked i Danmark. Det er en forudsætning for, at vi kan kom-
binere en lav ledighed med et rimeligt ydelsesniveau. Derfor skal vi gå seriøst til
opgaven, når vi vil skabe fremtidens beskæftigelsesindsats.
Vi ved, at det ikke bliver let at gentænke området. Skiftende regeringer har længe
forsøgt at luge ud i bureaukratiet og få sat mere effektive indsatser i gang. Men vi
skylder borgerne at tage opgaven på os. Det er vi i regeringen helt klar til.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister