Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en protokol om gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Mauritius (2022-2026)

Tilhører sager:

Aktører:


    1_DA_ACT_part1_v2.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0423/forslag/1908320/2623592.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 16.9.2022
    COM(2022) 423 final
    2022/0249 (NLE)
    Forslag til
    RÅDETS AFGØRELSE
    om indgåelse af en protokol om gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den
    Europæiske Union og Republikken Mauritius (2022-2026)
    Offentligt
    KOM (2022) 0423 - Forslag til afgørelse/beslutning
    Europaudvalget 2022
    DA 1 DA
    BEGRUNDELSE
    1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
    • Forslagets begrundelse og formål
    Fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Mauritius blev undertegnet den
    21. december 2012 og trådte i kraft den 28. januar 2014 for en periode på 6 år. Medmindre
    aftalen opsiges af en af parterne, forlænges den stiltiende for yderligere 3 år og er derfor
    stadig i kraft. Den seneste protokol om gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen omfattede
    en periode på 4 år fra datoen for dens midlertidige anvendelse, dvs. fra datoen for dens
    undertegnelse. Den blev undertegnet den 8. december 2017 og udløb den 7. december 2021.
    Der blev opnået enighed om en seksmåneders forlængelse af protokollen i form af
    brevveksling mellem Den Europæiske Union og Mauritius, og den blev undertegnet den 5.
    april 2022.
    På grundlag af de relevante forhandlingsdirektiver1
    har Kommissionen ført forhandlinger med
    Mauritius om at indgå en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske
    Union og Mauritius. Efter afslutningen af disse forhandlinger blev der den 7. maj 2022
    paraferet en ny protokol.
    Den nye protokol omfatter en periode på 4 år fra datoen for dens midlertidige anvendelse, jf.
    protokollens artikel 18 — datoen for begge parters undertegnelse af protokollen.
    Formålet med dette forslag er at bemyndige indgåelsen af gennemførelsesprotokollen i
    overensstemmelse med artikel 218, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions
    funktionsmåde (TEUF).
    • Sammenhæng med de gældende regler på samme område
    Hovedformålet med den nye protokol er at skabe en ajourført ramme, der tager hensyn til
    prioriteterne i den reformerede fælles fiskeripolitik og dens eksterne dimension. Dette vil
    bidrage til at videreføre og styrke det strategiske partnerskab mellem Den Europæiske Union
    og Mauritius. Den nye protokol vil sætte dem i stand til at arbejde tættere sammen om at
    fremme en bæredygtig fiskeripolitik i overensstemmelse med målet om at bevare havets
    biologiske ressourcer, som er anerkendt i EU-retten, en forsvarlig udnyttelse af
    fiskeressourcerne i Mauritius' farvande og Mauritius' bestræbelser på at udvikle en bæredygtig
    havøkonomi i begge parters interesse. Dette samarbejde vil også bidrage til at fremme
    anstændige arbejdsvilkår i fiskerisektoren.
    Den nye protokol giver EU-fartøjer fiskerimuligheder i mauritiske farvande. Dette er baseret
    på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning og henstillingerne fra den regionale
    fiskeriorganisation, der forvalter stærkt vandrende fiskebestande, Tunkommissionen i Det
    Indiske Ocean, i givet fald inden for grænserne af det disponible overskud. Kommissionen har
    bl.a. baseret sin forhandlingsposition på resultaterne af en evaluering af den foregående
    protokol (2017-2021) og en undersøgelse af mulighederne for at indgå en ny protokol. Begge
    blev foretaget af eksterne eksperter.
    Protokollen indeholder følgende fiskerimuligheder:
    1
    Vedtaget på den 3813. samling i Rådet (konkurrenceevne (det indre marked, industri, forskning og
    rummet)) den 28.9.2021.
    DA 2 DA
    – 40 notfartøjer til tunfiskeri
    – 45 langlinefartøjer med flydeline.
    • Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
    Forhandlingerne om en ny protokol indgår som led i EU's optræden udadtil over for landene i
    Afrika, Caribien og Stillehavet, og der tages navnlig hensyn til Unionens mål vedrørende
    respekt for de demokratiske principper og menneskerettighederne.
    EU og Mauritius er parter i den foreløbige aftale, der blev undertegnet den 29. august 2009,
    om fastlæggelse af en ramme for en økonomisk partnerskabsaftale (ØPA) mellem landene i
    det østlige og sydlige Afrika på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets
    medlemsstater på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den
    anden side. Forhandlingerne om en ny protokol er i overensstemmelse med ØPA'en, som
    indeholder bestemmelser om samarbejde mellem parterne om handel med og udvikling af
    fiskeri, havfiskeri, ferskvandsfiskeri og akvakultur.
    2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
    PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
    • Retsgrundlag
    Retsgrundlaget er artikel 43, stk. 2, i TEUF, hvorved indføres den fælles fiskeripolitik, og
    artikel 218, stk. 6, i TEUF, hvori fastlægges, at Rådet på forslag af forhandleren vedtager en
    afgørelse om indgåelse af aftalen.
    I henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union varetager Kommissionen
    EU's repræsentation udadtil, undtagen i spørgsmål, der henhører under den fælles udenrigs-
    og sikkerhedspolitik. Som følge heraf har embedsmænd udpeget af Kommissionen
    enekompetence til at underrette Mauritius om afslutningen af ratifikationsprocessen.
    • Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
    Forslaget hører under Den Europæiske Unions enekompetence.
    • Proportionalitetsprincippet
    Forslaget står i et rimeligt forhold til målet om etablering af en retlig, miljømæssig,
    økonomisk og social forvaltningsramme for EU-fartøjers fiskeri i tredjelandsfarvande, som er
    fastsat i artikel 31 i forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik. Det er i
    overensstemmelse med nævnte bestemmelser og med bestemmelserne om finansiel bistand til
    tredjelande, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 32.
    3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
    INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
    • Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
    I 2021 gennemførte Kommissionen en efterfølgende evaluering af protokollen for 2017-2021
    til fiskeripartnerskabsaftalen med Mauritius såvel som en forhåndsevaluering af en eventuel
    fornyelse af protokollen.
    DA 3 DA
    I evalueringen af protokollen for 2017-20211
    blev det konkluderet, at den supplerede de
    øvrige adgangsordninger, der er indført i regionen, og som gør det muligt for EU-fartøjer at
    optimere udnyttelsen af vandrende bestande inden for rammerne af de regionale regler, der er
    fastsat af Tunkommissionen i Det Indiske Ocean. Den var relevant for EU-interessenters
    behov, da den gav EU-redere forudsigelig adgang til et produktivt fiskeriområde, hvor
    målarterne er rigelige. Adgang til mauritiske farvande giver EU's langlinefartøjer med base i
    La Réunion mulighed for at udvide fiskeriområderne til de tilstødende farvande. EU's
    tunfiskerflådes aktiviteter i mauritiske farvande og i Det Indiske Ocean som helhed har haft
    betydelige positive socioøkonomiske virkninger for Mauritius, og EU's finansielle modydelse
    er i det store og hele blevet tilpasset de fiskerimuligheder, der udnyttes. Med hensyn til
    sektorstøtte bemærkes det i evalueringen, at programmet er blevet gennemført med
    forsinkelser, og at et fremtidigt sektorstøtteprogram først og fremmest bør sigte mod at styrke
    Mauritius' kapacitet til at opfylde sine internationale forpligtelser, navnlig forpligtelserne
    vedrørende videnskabelige observationer, prøveudtagning af fangster og havneinspektioner.
    Et fremtidigt sektorstøtteprogram kunne også bidrage til at udvikle den nationale fiskerisektor
    gennem støtte til ikkeindustrielle fiskere og udvikling af et halvindustrielt segment. I
    evalueringen var der også en anbefaling om at øremærke en del af de midler, der er til
    rådighed til ansættelse af en ekstern teknisk assistent, til at koordinere og lette
    gennemførelsen af sektorstøtteprogrammet.
    For EU er det vigtigt at opretholde et instrument, der muliggør et tæt sektorsamarbejde med et
    land, der er en vigtig økonomisk partner, en leverandør af fiskevarer til EU, interessenter på
    den internationale scene og fiskepladser, der er af interesse for EU-flåden.
    • Høringer af interesserede parter
    Som led i evalueringen hørte Kommissionen medlemsstaterne, repræsentanter for branchen og
    internationale civilsamfundsorganisationer samt Mauritius' fiskeriforvaltning og civilsamfund.
    Der fandt også høringer sted i Det Rådgivende Råd for Højsøflåden. Det er på baggrund af
    disse høringer konkluderet, at det er til fordel for Den Europæiske Union og Mauritius at
    indgå en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen.
    • Indhentning og brug af ekspertbistand
    Kommissionen har gjort brug af en uafhængig konsulent ved de efterfølgende og forudgående
    evalueringer i overensstemmelse med artikel 31, stk. 10, i forordning (EU) nr. 1380/2013 om
    den fælles fiskeripolitik.
    • Grundlæggende rettigheder
    Den forhandlede aftale indeholder en klausul om konsekvenserne af krænkelser af de
    væsentlige menneskerettighedselementer i artikel 9 i Cotonouaftalen eller den tilsvarende
    artikel i den efterfølgende aftale.
    4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
    Den årlige finansielle modydelse på 725 000 EUR er baseret på:
    a) en referencemængde på 5 500 ton til et årligt beløb for adgang på 275 000 EUR
    b) støtte til udvikling af Mauritius' sektorpolitik for fiskeri på 275 000 EUR om året og
    1
    ISBN: 978-92-76-38078-8 doi: 10.2771/046775.
    DA 4 DA
    c) støtte til udvikling af havpolitikken og den blå økonomi på 175 000 EUR om året.
    Denne støtte opfylder målene om samarbejde inden for havøkonomi, akvakultur, bæredygtig
    udvikling af havene, maritim fysisk planlægning, havenergi og havmiljø samt udvikling af
    havpolitikken og den blå økonomi.
    Det årlige beløb til forpligtelses- og betalingsbevillinger fastsættes under den årlige
    budgetprocedure, herunder den reserve for protokoller, der endnu ikke er trådt i kraft ved årets
    begyndelse1
    .
    5. ANDRE FORHOLD
    • Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
    rapportering
    Kontrolforanstaltningerne er fastlagt i fiskeripartnerskabsaftalen og den tilhørende
    gennemførelsesprotokol.
    1
    I overensstemmelse med punkt 20 i den interinstitutionelle aftale om budgetsamarbejde (EUT L 433I af
    22.12.2020).
    DA 5 DA
    2022/0249 (NLE)
    Forslag til
    RÅDETS AFGØRELSE
    om indgåelse af en protokol om gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den
    Europæiske Union og Republikken Mauritius (2022-2026)
    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43,
    stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7,
    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
    under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet1
    ,
    ud fra følgende betragtninger:
    (1) I overensstemmelse med Rådets afgørelse [XXX] af […]2
    blev protokollen til
    gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og
    Republikken Mauritius (2022-2026) (i det følgende benævnt "protokollen")
    undertegnet den […] med forbehold for dens indgåelse på et senere tidspunkt.
    (2) Formålet med protokollen er at sætte Den Europæiske Union og Mauritius i stand til at
    arbejde tættere sammen om at fremme samarbejdet inden for havøkonomi, akvakultur,
    bæredygtig udvikling af havene, maritim fysisk planlægning, havenergi og havmiljø,
    udvikling af havpolitik og blå økonomi og samtidig bidrage til anstændige
    arbejdsvilkår i fiskerisektoren.
    (3) Protokollen bør godkendes på Unionens vegne.
    (4) I henhold til aftalens artikel 9 nedsættes der en blandet komité, som skal overvåge
    aftalens anvendelse. I henhold til protokollen kan Den Blandede Komité desuden
    godkende visse ændringer af protokollen. Unionens holdning til de foreslåede ændringer
    af protokollen bør fastlægges af Rådet. Kommissionen godkender de foreslåede
    ændringer på Unionens vegne, medmindre et antal medlemsstater, der udgør et
    blokerende mindretal, jf. artikel 16, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union, gør
    indsigelse mod dem.
    (5) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er hørt i overensstemmelse med
    artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/17253
    og afgav
    udtalelse den [indsæt dato] —
    1
    EUT C , , s. .
    2
    Rådets afgørelse (EU) 2021/… af … 2021 om … (EUT C […] af […], s. […]).
    3
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af
    fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer,
    kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF)
    nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
    DA 6 DA
    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
    Artikel 1
    Protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og
    Republikken Mauritius (2022-2026) godkendes herved på Unionens vegne.
    Teksten til protokollen er knyttet som bilag I til denne afgørelse.
    Artikel 2
    Kommissionen foranstalter på Unionens vegne den meddelelse, der er omhandlet i
    protokollens artikel 19, med henblik på at udtrykke Unionens samtykke til at blive bundet af
    protokollen.
    Artikel 3
    Med forbehold af bestemmelserne og betingelserne i denne afgørelses bilag II bemyndiges
    Kommissionen til på Unionens vegne at godkende ændringer af protokollen, som vedtages af
    Den Blandede Komité, der er oprettet i henhold til aftalens artikel 9.
    Artikel 4
    Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
    Tidende.
    Udfærdiget i Bruxelles, den […].
    På Rådets vegne
    På Rådets vegne
    Formand
    

    1_DA_annexe_proposition_part1_v3.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0423/forslag/1908320/2623594.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 16.9.2022
    COM(2022) 423 final
    ANNEXES 1 to 2
    BILAG
    til
    Forslag til Rådets Afgørelse
    om indgåelse af en protokol om gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den
    Europæiske Union og Republikken Mauritius (2022-2026)
    Offentligt
    KOM (2022) 0423 - Forslag til afgørelse/beslutning
    Europaudvalget 2022
    DA 1 DA
    BILAG I
    PROTOKOL OM GENNEMFØRELSE AF PARTNERSKABSAFTALENMELLEM
    DEN EUROPÆISKE UNION, OG REPUBLIKKEN MAURITIUS
    (2022 – 2026)
    Artikel 1
    Definitioner
    I denne protokol gælder de definitioner, der er anført i aftalens artikel 1. Derudover gælder
    følgende:
    (1) "aftale": fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union ("Unionen") og
    Republikken Mauritius, der blev undertegnet den 21. december 2013
    (2) "overskydende tilladt fangstmængde": den del af den tilladte fangstmængde, som en
    kyststat ikke høster, hvilket resulterer i en samlet udnyttelsesgrad for individuelle
    bestande, der ligger under niveauerne, hvor bestande er i stand til at genoprettes til
    og populationer af befiskede bestande opretholdes over tilstræbte niveauer på basis af
    den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning
    (3) "fangst": akvatiske marine arter fanget med et fiskeredskab, der anvendes af et
    fiskerfartøj
    (4) "bifangst": samme betydning som inden for rammerne af Tunkommissionen i Det
    Indiske Ocean (IOTC) og i Mauritius Agricultural Marketing (controled Products)
    Regulations 2013
    (5) "delegation": Den Europæiske Unions delegation i Mauritius
    (6) "udsmid": fangster, der ikke beholdes om bord
    (7) "anordning til tiltrækning af fisk" eller "FAD": et kunstigt eller naturligt objekt på
    den vandoverflade, som forskellige arter af fisk, de tiltrækker, er samlet under,
    hvorved det gøres lettere at fange disse arter
    (8) "fiskeriaktivitet": sporing af fisk, udsætning, sætning, trækning og indhaling af
    fiskeredskaber, ombordtagning af fangst, omladning, opbevaring om bord,
    forarbejdning om bord, overførsel, anbringelse i bur af fisk, opfedning og landing af
    fisk og fiskevarer
    (9) "fiskeritilladelse": en administrativ tilladelse udstedt af de mauritiske myndigheder
    til en operatør, der giver denne ret til at fiske i Mauritius' farvande i en bestemt
    periode; dette svarer til den fiskeritilladelse, der er fastsat regler for i EU-
    lovgivningen
    (10) "fiskerimuligheder": en fastsat ret til at fiske, udtrykt i tilladte fangster af visse arter
    eller fiskeriindsats
    (11) "fiskerfartøj": et fartøj, der er udstyret til kommerciel udnyttelse af tun og
    tunlignende arter
    (12) "blandet selskab": et handelsselskab oprettet i Mauritius af redere eller nationale
    virksomheder fra parterne med henblik på fiskeri eller dertil knyttede aktiviteter
    (13) "landing": samme betydning som inden for rammerne af Tunkommissionen i Det
    Indiske Ocean (IOTC)
    DA 2 DA
    (14) "observatør": en person, der er bemyndiget af en national myndighed i henhold til
    bilaget til at overvåge gennemførelsen af de regler, der gælder for fiskeriet, eller til at
    observere fiskeriet med videnskabelige formål for øje
    (15) "operatør": enhver fysisk eller juridisk person, der driver eller ejer en virksomhed,
    som udfører aktiviteter i et led i produktions-, forarbejdnings-, afsætnings-,
    distributions- eller detailkæderne for fiskevarer og akvakulturprodukter
    (16) "protokol": denne gennemførelsesprotokol til aftalen samt dens bilag og tillæg
    (17) "hjælpefartøj": ethvert EU-fartøj, der bistår fiskerfartøjer, og ikke er udstyret til at
    fange fisk og ikke kan anvendes til omladning
    (18) "bæredygtigt fiskeri": fiskeri i overensstemmelse med de mål og principper, der er
    nedfældet i adfærdskodeksen for ansvarligt fiskeri, som blev vedtaget på FAO's
    konference i 1995 og
    (19) "omladning": samme betydning som inden for rammerne af IOTC.
    Artikel 2
    Formål
    1. Formålet med denne protokol er at gennemføre bestemmelserne i
    fiskeripartnerskabsaftalen mellem Unionen og Mauritius. Bilaget og eventuelle tillæg
    hertil udgør en integrerende del af denne protokol.
    2. Bestemmelserne i denne protokol og dens bilag fortolkes og anvendes i forbindelse
    med og på en måde, der er i overensstemmelse med aftalen.
    Artikel 3
    Varighed
    Denne protokol med bilag finder anvendelse i en periode på 4 år fra datoen for dens
    midlertidige anvendelse.
    Artikel 4
    Principper
    1. Ifølge aftalens artikel 6 må fiskerfartøjer, der fører en EU-medlemsstats flag ("EU-
    fartøjer"), kun fiske i de mauritiske farvande, hvis de har fået udstedt en
    fiskeritilladelse udstedt i henhold til denne protokol efter bestemmelserne i kapitel II
    i bilaget.
    2. Parterne forpligter sig til at arbejde sammen om at bekæmpe ulovligt, urapporteret og
    ureguleret fiskeri med henblik på fortsat at udvikle et ansvarligt og bæredygtigt
    fiskeri.
    3. Parterne forpligter sig til at fremme bæredygtigt fiskeri i de mauritiske farvande. I
    overensstemmelse med princippet om ikkeforskelsbehandling af de forskellige
    flåder, der fisker i de mauritiske farvande, finder Mauritius' lovgivning om tekniske
    foranstaltninger og bevarelsesforanstaltninger anvendelse på alle industriflåder, der
    har samme karakteristika og fisker efter de samme arter.
    4. Af hensyn til gennemsigtigheden og under behørig hensyntagen til
    fortrolighedsbestemmelserne i andre aftaler udveksler Mauritius og Unionen
    oplysninger om enhver aftale, der giver udenlandske fartøjer tilladelse til at fiske i
    DA 3 DA
    deres farvande, herunder antallet af udstedte fiskeritilladelser, fiskeriindsats og
    rapporterede fangster, og offentliggør disse oplysninger.
    5. EU-fartøjerne må fiske efter overskuddet af den tilladte fangstmængde som fastlagt i
    henhold til artikel 62, stk. 2 og 3, i UNCLOS, og som er fastsat på en utvetydig og
    åben måde på grundlag af foreliggende og relevant videnskabelig rådgivning og
    relevante oplysninger, der er udvekslet mellem parterne om den samlede
    fiskeriindsats for de relevante bestande, der udøves af alle flåder, der fisker i de
    mauritiske farvande.
    6. Parterne overholder de gældende bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der er
    vedtaget af relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), navnlig
    IOTC, og under behørig hensyntagen til regionale videnskabelige vurderinger.
    7. Parterne forpligter sig til at gennemføre denne protokol i overensstemmelse med de
    væsentlige elementer, der er omhandlet i artikel 9 i partnerskabsaftalen mellem på
    den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet
    (AVS) og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater
    ("Cotonouaftalen") eller i den tilsvarende artikel i den efterfølgende aftale.
    8. Parterne samarbejder med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Mauritius'
    sektorbaserede fiskeripolitik gennem målrettet støtte, der ydes i henhold til denne
    aftales artikel 7 og de relevante bestemmelser i denne protokol, og opretholder med
    henblik herpå en regelmæssig dialog med hinanden.
    9. Parterne samarbejder også om at foretage forhåndsevaluering, løbende evaluering og
    efterfølgende evaluering af de programmer og foranstaltninger, der gennemføres
    efter denne protokols bestemmelser.
    10. Påmønstringen af søfolk på EU-fartøjer sker på grundlag af Den Internationale
    Arbejdsorganisations (ILO's) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder
    på arbejdet og enhver anden relevant konvention, som gælder umiddelbart for
    ansættelseskontrakter og generelle ansættelsesvilkår i den forbindelse.
    11. Parterne rådfører sig med hinanden, inden de træffer afgørelser, der kan berøre
    gennemførelsen af denne protokol.
    Artikel 5
    Fiskerimuligheder
    1. De fiskerimuligheder, der tildeles i henhold til aftalens artikel 5 for stærkt vandrende
    arter som opført i bilag 1 til FN's havretskonvention af 1982, er som følger:
    (a) 40 notfartøjer og
    (b) 45 langlinefartøjer med flydeline.
    Mauritius giver EU-forsyningsfartøjer tilladelse til at bistå EU-fartøjer med tilladelse i
    mauritiske farvande inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat i IOTC's
    gældende resolutioner om forsyningsfartøjer.
    2. Stk. 1 og 2 finder anvendelse, jf. dog denne protokols artikel 11 og 12.
    DA 4 DA
    Artikel 6
    Finansiel modydelse
    1. Den samlede finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalens artikel 7, fastsættes
    for den periode, der er omhandlet i artikel 3, til 2 900 000 EUR. Rederne betaler
    desuden en finansiel modydelse i henhold til bestemmelserne i bilaget.
    2. Denne samlede finansielle modydelse omfatter:
    (a) et årligt beløb for adgang til mauritiske farvande på 275 000 EUR svarende til
    en årlig referencemængde på 5 500 ton
    (b) et specifikt beløb på 275 000 EUR pr. år til støtte for og gennemførelse af
    Mauritius' sektorpolitik for fiskeri og
    (c) et yderligere beløb på 175 000 EUR om året til støtte for udviklingen af en
    havpolitik og -økonomi i overensstemmelse med målene i denne protokols
    artikel 7, stk. 2.
    3. Stk. 2 finder anvendelse, medmindre andet fastsættes ifølge i denne protokols artikel
    7, 11, 12 og 13.
    4. Unionen betaler det beløb, der er nævnt i stk. 2, litra a), senest 90 dage efter datoen
    for protokollens midlertidige anvendelse for det første år og senest på årsdagen for
    protokollens midlertidige anvendelse for de efterfølgende år.
    5. Betalingerne af det beløb, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, litra b) og c),
    foretages for det første år, efter at Den Blandede Komité har godkendt det flerårige
    program, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1. Fra det andet år foretages betalingerne
    på grundlag af henstillinger fra Den Blandede Komité afhængigt af de resultater, der
    er opnået under det foregående års program, jf. artikel 7, stk. 4.
    6. Hvis EU-fartøjernes årlige fangster af tun i mauritiske farvande overstiger den årlige
    referencemængde, der er fastsat i stk. 2, litra a), er den samlede årlige finansielle
    modydelse for adgangsretten med 50 EUR pr. ton yderligere fangst.
    7. Det samlede årlige beløb, som Unionen skal betale, kan dog ikke overstige det
    dobbelte af beløbet i stk. 2, litra a). Hvis EU-fartøjernes fangster i mauritiske
    farvande overstiger den mængde, der svarer til det dobbelte af det samlede årlige
    beløb, betales det skyldige beløb for den overskydende mængde det efterfølgende år.
    8. Mauritius har fuld råderet med hensyn til anvendelsen af den finansielle modydelse,
    der er omhandlet i stk. 2, litra a).
    9. Den finansielle modydelse indbetales på en statskonto, som indehaves af Accountant
    General. Den finansielle modydelse, der er fastsat i stk. 2, litra b) og c), stilles til
    rådighed for den mauritiske enhed med ansvar for gennemførelsen af hav- og
    fiskeripolitikken. Kontonummeret oplyses af de mauritiske myndigheder til Unionen
    og bekræftes en gang om året.
    10. De nærmere regler for anvendelsen af den finansielle modydelse, der er fastsat i stk.
    2, litra c), vedtages på det første møde i Den Blandede Komité, som afholdes i
    henhold til denne protokol. Disse regler skal omfatte en definition af de
    foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, en angivelse af de ansvarlige
    afdelinger, de tilsvarende budgetoverslag, udbetalingsmåder og
    rapporteringsmekanismer.
    DA 5 DA
    Artikel 7
    Sektorstøtte
    1. Senest 3 måneder efter startdatoen for den midlertidige anvendelse af denne protokol
    vedtager Den Blandede Komité, der er omhandlet i aftalen ("Den Blandede
    Komité"), et flerårigt sektorprogram samt detaljerede gennemførelsesbestemmelser
    herfor, navnlig:
    (a) de årlige og flerårige mål, der skal nås for med tiden at skabe et bæredygtigt
    fiskeri under hensyntagen til prioriteringen i Mauritius' nationale hav- og
    fiskeripolitik og andre politikker, der har forbindelse med eller indvirkning på
    etableringen af et bæredygtigt fiskeri, og blandt andet på følgende områder:
    – støtte- og forvaltningsforanstaltninger for fiskeri, herunder ikkeindustrielt
    fiskeri og ikkeindustriel akvakultur
    – sundheds- og kvalitetsstyring i fiskerisektoren samt støtte til indenlandsk
    kapacitet og eksportkapacitet
    – fiskeriovervågning, -kontrol og -tilsyn og bekæmpelse af ulovligt, urapporteret
    og ureguleret (IUU) fiskeri
    – fremme af videnskabelig kapacitet og videnskabeligt samarbejde på
    fiskerizonen, herunder indsamling, behandling, analyse og formidling af
    fangstdata
    – støtte til infrastrukturelle og andre relevante tiltag til udvikling af det
    indenlandske fiskeri.
    Desuden skal det flerårige sektorprogram blandt andet indeholde følgende:
    – mekanismer for planlægning, forvaltning, gennemførelse og rapportering af
    den finansielle komponent og de finansielle aktiviteter
    – kriterier og procedurer for evaluering af de årligt opnåede resultater
    – mekanismer og tiltag til fremme og synliggørelse af de foranstaltninger, der
    gennemføres via sektorstøtten.
    (b) et årligt og flerårigt program for anvendelse af den særlige finansielle
    modydelse, der er fastsat i artikel 6, stk. 2, litra b) og c).
    (c) Hvad angår samarbejde inden for havøkonomi, skal parterne:
    – forpligte sig til at udvikle en ramme for at styrke samarbejdet inden for
    havøkonomi, herunder bl.a. akvakultur, bæredygtig udvikling af havene,
    maritim fysisk planlægning, havenergi og havmiljø
    – samarbejde om udvikling af fælles aktioner, der bidrager til at nå disse mål,
    herunder gennem de eksisterende samarbejdsinstrumenter og programmer og
    – enes om at træffe foranstaltninger gennem oprettelse af kontaktpunkter og ved
    udveksling af oplysninger og ekspertise på dette område.
    2. Anvendelsen af den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra b)
    og c), baseres på Den Blandede Komités godkendelse af det årlige og flerårige
    program og evalueringen af de resultater, der er opnået for hvert årligt program.
    3. Eventuelle ændringer af det årlige eller flerårige sektorprogram skal godkendes af
    Den Blandede Komité. Hastende ændringer af det årlige sektorprogram kan
    godkendes af Den Blandede Komité ved hjælp af brevveksling.
    DA 6 DA
    4. Den Blandede Komité kan vedtage henstillinger for at lette gennemførelsen af og
    rapporteringen om det sektorstøtteprogram, der bidrager til Mauritius' fiskeripolitik.
    5. Mauritius forelægger hvert år en rapport om de gennemførte tiltag og de resultater,
    som sektorstøtten har bidraget til. Rapporten evalueres af Den Blandede Komité.
    Årsrapporten skal bestå af en rapport om den finansielle gennemførelse og en
    beskrivende rapport om de gennemførte foranstaltninger og deres virkninger samt de
    vanskeligheder, der er opstået, og de korrigerende foranstaltninger, der er truffet.
    Mauritius aflægger rapport om den samlede gennemførelse af sektorstøtten i
    protokollens gyldighedsperiode, når protokollen udløber.
    6. Den del af den finansielle modydelse, der er fastsat i artikel 6, stk. 2, litra b) og c),
    udbetales i rater. Raten for denne protokols første år udbetales på grundlag af de
    aftalte programmer. Raterne for de følgende år udbetales på grundlag af en analyse af
    de resultater, der er opnået med anvendelsen af sektorstøtten og gennemførelsen af
    det godkendte årlige program.
    7. På grundlag af Den Blandede Komités vurdering kan betalingen af den særlige
    finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra b) og c), udsættes eller
    revideres, hvis de opnåede resultater eller den finansielle gennemførelse ikke er i
    overensstemmelse med programmet. Betalingen af den finansielle modydelse
    fortsætter efter samråd mellem parterne gennem Den Blandede Komité, når
    betingelserne herfor er opfyldt.
    8. Betalingen af den særlige finansielle modydelse, i henhold til artikel 6, stk. 2, litra b)
    og c), må ikke finde sted ud over en periode på seks måneder efter protokollens
    udløb. Når det er nødvendigt, og når den krævede finansielle modydelse er betalt,
    fortsætter parterne med at overvåge gennemførelsen af sektorstøtten efter
    protokollens udløb. I tilfælde af ekstraordinære omstændigheder kan parterne i
    fællesskab aftale en ny tidsplan.
    9. Parterne forpligter sig til at sikre, at de aktiviteter, der gennemføres via sektorstøtten,
    fremmes og synliggøres.
    10. EU-institutionerne, herunder Den Europæiske Revisionsret, kan foretage
    regelmæssige revisioner af Mauritius' anvendelse af sektorstøttebidraget i henhold til
    aftalen og den nuværende protokol.
    Artikel 8
    Videnskabeligt samarbejde om bæredygtigt fiskeri
    1. I denne protokols anvendelsesperiode bestræber Mauritius sig på at overvåge
    fiskeressourcernes tilstand i Mauritius' farvande og tilskynder til videnskabeligt
    samarbejde om regelmæssigt at vurdere fiskebestandenes tilstand i mauritiske
    farvande i samarbejde med regionale og subregionale videnskabelige organer.
    2. Parterne forpligter sig til at samarbejde gennem en fælles videnskabelig
    arbejdsgruppe, der nedsættes af Den Blandede Komité, og som også fastlægger dens
    mål og mandat. Arbejdsgruppens opgaver vil omfatte indsamling, validering, analyse
    og overførsel af videnskabelige data. Arbejdsgruppen aflægger rapport til Den
    Blandede Komité, hvis det er relevant. Parterne udveksler efter behov også relevante
    statistiske, biologiske, bevaringsmæssige og miljømæssige oplysninger med henblik
    på at forvalte og bevare de levende marine ressourcer.
    DA 7 DA
    3. På grundlag af arbejdet i den fælles videnskabelige arbejdsgruppe kan parterne aftale
    yderligere foranstaltninger, der bl.a. tager hensyn til henstillinger og resolutioner fra
    IOTC og andre relevante organer, for at bidrage til en bæredygtig forvaltning af
    Mauritius' fiskeressourcer, der er omfattet af denne protokol, for så vidt angår EU-
    fartøjernes aktiviteter.
    Artikel 9
    Regionalt samarbejde
    1. Parterne bestræber sig på regelmæssigt at samarbejde inden for rammerne af IOTC
    og andre relevante regionale organisationer, som de er medlemmer af, med henblik
    på at konsultere hinanden og om muligt koordinere de respektive holdninger,
    herunder muligheden for at indgive fælles forslag til disse organisationer.
    2. Ethvert sådant forslag skal være i overensstemmelse med folkeretten, herunder De
    Forenede Nationers resolutioner.
    Artikel 10
    Økonomisk samarbejde og værdiansættelse
    1. I overensstemmelse med aftalens artikel 8 samarbejder parterne om økonomi, handel,
    videnskab og teknik inden for fiskerisektorerne og tilknyttede sektorer. Med henblik
    herpå kan de nå til enighed om oprettelse af en høringsmekanisme med deltagelse af
    operatørerne, der har til formål at forbedre erhvervsklimaet og identificere
    muligheder for samarbejde og investering i fiskerisektoren inden for rammerne af
    Mauritius' nationale sektorudviklingsstrategi. Denne høringsmekanisme kan tage
    form af regelmæssige møder, og forslagene og henstillingerne vil blive behandlet af
    Den Blandede Komité.
    2. Parterne anerkender betydningen af regelmæssige forsyninger til Mauritius'
    fiskeforarbejdningsindustri og er enige om, at EU-fartøjers fangster og bifangster bør
    bidrage til at forsyne Mauritius' forarbejdningsindustri på et bæredygtigt og
    regelmæssigt grundlag.
    3. Parterne tilskynder operatørerne eller grupperne af operatører til lokalt at omlade,
    lande og forarbejde alle eller en del af de fiskeressourcer, der er fanget i mauritiske
    farvande. Med henblik herpå skal Mauritius:
    (a) forelægge Unionen et skøn over de mængder fiskevarer, der er ønskelige til
    omladning eller landing med henblik på den lokale forarbejdningsindustri og
    (b) indføre incitamentsordninger i overensstemmelse med Mauritius' lovgivning
    for at tilskynde de operatørerne hertil.
    Aktørerne skal herudover sikre rimelige muligheder for, at Mauritius'
    forarbejdningsindustri er tilstrækkeligt forsynet med tun, herunder bifangst af tun fra
    EU-fiskerfartøjer.
    4. Hvert EU-fartøj, der lander fisk i Mauritius, forpligter sig til at lande 100 % af
    bifangsten, der er fanget i Mauritius' farvande, og som opbevares om bord på
    landingstidspunktet, i overensstemmelse med gældende sundhedsregler og anden
    relevant lovgivning.
    5. Denne protokol bidrager til udviklingen af handelsforbindelserne mellem parterne og
    tager hensyn til udviklingen inden for rammerne af den økonomiske
    partnerskabsaftale. Med henblik herpå drøfter parterne regelmæssigt, hvordan
    DA 8 DA
    adgangen til det europæiske marked for fiskerivarer med oprindelse i Mauritius kan
    lettes.
    Artikel 11
    Forsøgsfiskeri og nye fiskerimuligheder
    1. Hvis Unionen søger at vurdere nye fiskerimuligheder for andre arter end dem, der er
    omhandlet i artikel 5, kan den søge at indkalde Den Blandede Komité til drøftelse og
    fastlæggelse af de betingelser, der kan gælde for sådant nyt fiskeri, under
    hensyntagen til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning og på grundlag af
    resultaterne af forsøgsfiskeriet.
    2. Den Blandede Komité kan drøfte spørgsmål om og give tilladelse til forsøgsfiskeri i
    mauritiske farvande med henblik på at afprøve den tekniske gennemførlighed og
    økonomiske rentabilitet af nye former for fiskeri. Med henblik herpå fastlægger Den
    Blandede Komité i hvert enkelt tilfælde, hvilke arter der må fiskes efter, og de
    betingelser og andre relevante parametre, der gælder herfor, herunder mauritiske
    videnskabsfolks deltagelse i sådant fiskeri. Tilladelser til forsøgsfiskeri gives for en
    periode på 6 måneder, der kan forlænges efter aftale mellem parterne.
    3. Hvis parterne mener, at forsøgstogter har givet positive resultater, kan Mauritius
    tildele EU-flåden nye fiskerimuligheder, herunder for arter, der ikke er omfattet af
    artikel 5, på vilkår og betingelser, der aftales. Den Blandede Komité tilpasser i så
    tilfælde den finansielle modydelse, der er fastsat i protokollens artikel 6, stk. 2, litra
    a). Redernes afgifter og de betingelser, der er fastsat i bilaget, ændres tilsvarende.
    Artikel 12
    Tilpasning af fiskerimuligheder og revision af denne protokol
    1. Den Blandede Komité kan revurdere og justere de fiskerimuligheder, der er
    omhandlet i denne protokols artikel 5, hvis IOTC-resolutionerne og -henstillingerne
    bekræfter, at en sådan revision vil sikre en bæredygtig forvaltning af tun og
    tunlignende arter i Det Indiske Ocean.
    2. I så fald tilpasses den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra
    a), forholdsmæssigt og pro rata temporis ved en afgørelse truffet af Den Blandede
    Komité. Det samlede årlige beløb, som Unionen skal betale, må dog ikke overstige
    det dobbelte af beløbet i artikel 6, stk. 2, litra a). Den justering af
    fiskerimulighederne, der er omhandlet i denne artikel, kan også foretages på grundlag
    af forsøgsfiskeri, der udøves i overensstemmelse med artikel 11.
    3. Hvis de faktiske rapporterede fangster, som tages af EU-fartøjer i Mauritius'
    farvande, overstiger referencemængden, kan parterne tre måneder inden udgangen af
    det andet år efter starten af den midlertidige anvendelse af denne protokol revidere
    og justere referencemængden. I sådanne tilfælde kan den finansielle modydelse
    omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra a), justeres for den resterende anvendelsesperiode.
    4. Den Blandede Komité kan om nødvendigt undersøge og ændre protokollens
    bestemmelser, herunder reglerne for udøvelse af fiskeri, gennemførelsen af
    sektorstøtten og andre gennemførelsesbestemmelser til denne protokol og dens bilag.
    I hastende tilfælde kan sådanne ændringer foretaget af Den Blandede Komité
    foretages ved brevveksling.
    DA 9 DA
    Artikel 13
    Suspension og revision af den finansielle modydelse
    1. Gennemførelsen af denne protokol suspenderes på en af parternes initiativ hvis:
    (a) tilfælde, naturfænomener eller andre fænomener end naturfænomener, der
    ligger uden for parternes rimelige kontrol, og som forhindrer fiskeri i
    Mauritius' farvande
    (b) der opstår tvister mellem parterne om fortolkningen eller gennemførelsen af
    denne protokol og bilaget dertil, som ikke kan løses
    (c) en af parterne ikke overholder bestemmelserne i denne protokol og bilaget
    dertil, navnlig hvis der konstateres overtrædelser af afgørende og
    grundlæggende aspekter af menneskerettighederne, jf. Cotonouaftalens artikel
    9, og efter proceduren i nævnte aftales artikel 8 og 96 eller indføjes i den
    tilsvarende artikel i aftalen mellem Den Europæiske Union og de AVS-lande,
    der skal afløse den
    (d) Unionen ikke foretager den betaling, der er fastsat i artikel 6, stk. 2, litra a), til
    tiden af årsager, som ikke er nævnt i dette stykkes litra c).
    2. Parterne holder meningsfulde samråd med henblik på at finde en mindelig løsning,
    før der træffes afgørelse om suspension.
    3. For at protokollens gennemførelse kan suspenderes, skal den berørte part give
    skriftlig meddelelse herom mindst 3 måneder før den dato, hvor suspensionen får
    virkning, og skal derefter ske i form af en skriftlig meddelelse til den anden part.
    Efter modtagelsen af meddelelsen indleder parterne samråd i Den Blandede Komité
    med henblik på at finde en mindelig løsning på tvisten inden for et rimeligt tidsrum.
    4. Når suspensionen får virkning:
    (a) skal alle EU-fartøjer forlade Mauritius' farvande inden for 24 timer, og
    (b) intet EU-fartøj må fiske i Mauritius' farvande.
    5. Den godtgørelse, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra a), nedsættes i forhold til
    den periode, hvor suspensionen har virkning.
    6. Suspenderes gennemførelsen, fortsætter parterne med at holde samråd for at finde en
    mindelig løsning på deres tvist. Når en sådan løsning er fundet, fortsætter
    protokollens gennemførelse, og den finansielle modydelse i henhold til artikel 6
    nedsættes forholdsmæssigt og pro rata temporis, alt efter hvor længe protokollens
    gennemførelse har været suspenderet.
    Artikel 14
    Gældende ret
    1. EU-fartøjernes aktiviteter i Mauritius' farvande er underlagt Mauritius' gældende
    lovgivning, medmindre andet er fastsat i aftalen eller i denne protokol, samt
    gældende IOTC-resolutioner og folkeretlige principper. Mauritius' myndigheder
    underretter Unionens myndigheder om alle relevante ændringer af dets love og
    forskrifter, der påvirker EU-fartøjernes aktiviteter, mindst 3 måneder, før de finder
    anvendelse.
    DA 10 DA
    2. Unionen forpligter sig til at træffe alle fornødne foranstaltninger til at sikre, at dens
    fartøjer overholder bestemmelserne i denne protokol og Mauritius' lovgivning om
    fiskeri i Mauritius' farvande.
    3. EU-myndighederne underretter uden ophold de mauritiske myndigheder om
    eventuelle ændringer i EU-lovgivningen, som kan have indvirkning på EU-
    fartøjernes aktiviteter i henhold til denne protokol.
    Artikel 15
    Databeskyttelse
    1. Begge parter sikrer, at data, der udveksles i henhold til protokollen, udelukkende
    anvendes til gennemførelsen af protokollen og navnlig til fiskeriforvaltning, -
    overvågning, -kontrol og -observation.
    2. Parterne forpligter sig til at sikre, at:
    – alle kommercielt følsomme personoplysninger og personoplysninger om EU-fartøjer
    og deres fiskeri, der er indhentet inden for rammerne af protokollen, og
    – alle kommercielt følsomme data vedrørende de kommunikationssystemer, der
    anvendes af Unionen, behandles fortroligt.
    Parterne sikrer, at kun aggregerede data vedrørende fiskeri i Mauritius' farvande gøres
    offentligt tilgængelige.
    3. Personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i
    forhold til den registrerede. I denne forbindelse offentliggøres personoplysninger, der
    udveksles i henhold til denne protokol, ikke, men begrænses til gennemførelsen af
    protokollen. Personoplysninger må ikke opbevares ud over det tidsrum, der er
    nødvendigt for udvekslingen.
    4. Den Blandede Komité kan fastsætte yderligere garantier og retsmidler med hensyn til
    personoplysninger og registreredes rettigheder.
    Artikel 16
    Elektronisk udveksling af data
    1. Mauritius og Unionen forpligter sig til at etablere de nødvendige systemer til
    elektronisk udveksling af alle oplysninger og dokumenter, der vedrører aftalens og
    denne protokols gennemførelse. Den elektroniske udgave af et dokument er under
    alle omstændigheder sidestillet med papirudgaven.
    2. Bestemmelserne for gennemførelse og anvendelse af udveksling af fangstdata,
    fangstopgørelser ved indsejling og udsejling (via EIS — det elektroniske
    indberetningssystem), fartøjspositioner (via FOS) og erhvervelse af licenser er fastsat
    i bilaget og tillæggene hertil.
    3. Begge parter giver øjeblikkeligt hinanden meddelelse om ethvert svigt i et
    computersystem, der hindrer en sådan udveksling. Under sådanne omstændigheder
    skal oplysninger og dokumenter vedrørende aftalens og denne protokols
    gennemførelse automatisk erstattes af papirudgaver eller overføres via alternative
    kommunikationsmidler, jf. bilaget til denne protokol.
    DA 11 DA
    Artikel 17
    Opsigelse
    1. En part kan opsige denne protokol i overensstemmelse med aftalens artikel 12.
    2. Hvis en part bliver krænket som følge af en påstået overtrædelse af en bestemmelse i
    denne protokol, underretter parten skriftligt den anden part herom senest 3 måneder
    efter, at den påståede krænkelse har fundet sted. Parterne bestræber sig bedst muligt
    på at rådføre sig med hinanden i god tro med henblik på at finde en mindelig løsning.
    3. Hvis der ikke er fundet en mindelig løsning senest 3 måneder efter den skriftlige
    underretning af den anden part om den påståede overtrædelse, kan parten beslutte at
    opsige denne protokol og underrette den anden part herom.
    4. Hvis denne protokol opsiges, nedsættes den finansielle modydelse som omhandlet i
    artikel 6 for det år, hvor opsigelsen træder i kraft, pro rata temporis.
    5. Ved denne protokols udløb eller ved opsigelse i overensstemmelse med aftalens
    artikel 12 er EU-redere fortsat ansvarlige for enhver overtrædelse af aftalens eller
    protokollens bestemmelser eller Mauritius' lovgivning, som er sket inden
    protokollens udløb eller opsigelse, eller for eventuelle udestående betalinger på
    tidspunktet for udløbet eller opsigelsen.
    Artikel 18
    Midlertidig anvendelse
    Denne protokol anvendes midlertidigt fra datoen for parternes undertegnelse heraf.
    Artikel 19
    Ikrafttræden
    Denne protokol med bilag træder i kraft på den dato, hvor parterne giver hinanden notifikation
    om afslutningen af de procedurer, der er nødvendige i så henseende.
    DA 12 DA
    BILAG
    BETINGELSER FOR EU-FARTØJERNES FISKERI I MAURITISKE FARVANDE
    KAPITEL I
    GENERELLE BESTEMMELSER
    1. Udpegning af ansvarlige myndigheder
    Med henblik på anvendelsen af dette bilag og medmindre andet er fastsat, forstås ved enhver
    henvisning til en ansvarlig myndighed i henholdsvis Den Europæiske Union (Unionen) og
    Mauritius følgende:
    (a) for Unionen: Europa-Kommissionen, hvis det er relevant via Den Europæiske
    Unions delegation i Mauritius
    (b) for Mauritius: ministeriet med ansvar for fiskeri.
    2. Anvendelse af denne protokol og bilagene hertil
    Samtlige bestemmelser i denne protokol og bilagene hertil finder udelukkende anvendelse
    uden for 15 sømil fra Mauritius' basislinjer.
    Unionen underrettes om de øvrige områder, der er lukket for sejlads og fiskeri, og eventuelle
    efterfølgende ændringer meddeles senest 2 måneder, før de træder i kraft.
    3. Bankkonto til redernes betalinger
    Inden datoen for denne protokols midlertidige anvendelse, giver Mauritius Unionen
    meddelelse om den eller de bankkonti tilhørende den mauritiske statskasse, som afgifterne og
    beløbene, som EU-fartøjerne skal betale i henhold til aftalen, skal indsættes på.
    Omkostningerne i forbindelse med bankoverførslerne afholdes af rederne.
    KAPITEL II
    GYLDIGHEDSPERIODE FOR, ANSØGNING OM OG UDSTEDELSE AF
    FISKERITILLADELSER
    Fiskeritilladelsers gyldighedsperiode
    1. Fiskeritilladelser gælder i ét helt kalenderår og skal kunne fornyes. Med henblik på
    bestemmelse af gyldighedsperiodens start- og slutdato forstås ved årlig periode:
    (a) i denne protokols første anvendelsesår, perioden mellem datoen for
    protokollens ikrafttræden og den 31. december samme år
    (b) i denne protokols sidste anvendelsesår, perioden fra den 1. januar til datoen for
    denne protokols udløb.
    For denne protokols første og sidste år beregnes den afgift, der skal betales forud, pro rata
    temporis.
    Betingelser for opnåelse af fiskeritilladelse — berettigede fartøjer
    2. Kun EU-fartøjer, som Unionen anser for at være berettigede, kan opnå
    fiskeritilladelse til at fiske i Mauritius' farvande i henhold til denne protokol.
    3. For at et EU-fartøj kan være berettiget, skal følgende betingelser opfyldes:
    (a) rederen, fartøjsføreren og selve fartøjet har ikke forbud mod at fiske i
    Mauritius' farvande
    DA 13 DA
    (b) rederen, fartøjsføreren og selve fartøjet overholder Mauritius' lovgivning og har
    opfyldt alle tidligere forpligtelser i forbindelse med deres fiskeri i Mauritius'
    farvande i henhold til aftalen
    (c) fartøjet er opført på IOTC's liste over godkendte fartøjer og er ikke opført på
    hverken IOTC's eller andre regionale fiskeriforvaltningsorganisationers
    (RFFO'ers) liste over IUU-fartøjer og
    (d) de fiskeritilladelser, der er omhandlet i aftalens artikel 6, udstedes på betingelse
    af, at fartøjet overholder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
    2017/2403.
    Ansøgning om fiskeritilladelse
    4. Unionen indgiver til de kompetente mauritiske myndigheder en ansøgning om
    fiskeritilladelse for hvert EU-fartøj i henhold til aftalen, senest 21 kalenderdage før
    datoen for den ønskede gyldighedsperiodes begyndelse. Den elektroniske overførsel
    af ansøgninger om fiskeritilladelser og udstedelsen heraf kan ske via det elektroniske
    system til forvaltning af fiskeritilladelser "LICENCE", som Europa-Kommissionen
    stiller til rådighed.
    5. Hver ansøgning om fiskeritilladelse skal indeholde de oplysninger, der er anført i
    tillæg 1, og følgende dokumenter:
    (a) bevis for forudbetaling af den ikke refunderbare afgift for den
    gyldighedsperiode, som der ansøges om fiskeritilladelse til
    (b) et nyere digitalt farvefoto i passende opløsning af fartøjet, der detaljeret viser
    fartøjet set fra siden med fartøjets navn og identifikationsnummer synligt på
    skroget
    (c) bevis for registrering af flag.
    6. Afgifterne forudbetales på en særlig statskonto tilhørende Mauritius' Accountant
    General, som Mauritius giver nærmere oplysninger om. Forudbetalingerne af afgifter
    omfatter alle ikkeoperationelle afgifter.
    7. Ved fornyelse af en fiskeritilladelse i henhold til denne gældende protokol skal
    ansøgningen om fornyelse for et fartøj, hvis tekniske specifikationer ikke er blevet
    ændret, blot omfatte oplysningerne i tillæg 1 og bevis for betaling.
    Udstedelse af fiskeritilladelse
    8. Mauritius' myndigheder udsteder fiskeritilladelserne for alle fartøjer med
    fiskeritilladelse og forelægger de underskrevne originale tilladelser for rederne eller
    deres repræsentant senest 21 kalenderdage efter, at den kompetente myndighed har
    modtaget den fuldstændige ansøgning, der er omhandlet i punkt 5. Efter udstedelsen
    af fiskeritilladelsen uploader Mauritius' myndigheder straks en kopi af den
    underskrevne original i LICENCE-systemet, når systemet er fuldt operationelt.
    9. Et godkendt EU-fartøj skal opbevare den oprindelige fiskeritilladelse om bord. Den
    elektroniske udgave af fiskeritilladelsen må dog højst anvendes i en periode på 60
    kalenderdage efter den dato, hvor fiskeritilladelsen er udstedt. I denne periode
    sidestilles genparten med originaldokumentet. Efter denne periode på 60 dage skal
    den originale fiskeritilladelse til enhver tid opbevares om bord.
    Overdragelse af fiskeritilladelse
    DA 14 DA
    10. Fiskeritilladelsen udstedes for et bestemt fartøj og kan ikke overdrages undtagen i
    tilfælde af force majeure.
    11. Hvis begge parter anerkender force majeure og efter anmodning fra Unionen, kan
    fiskeritilladelsen erstattes af en ny tilladelse, der udstedes for et andet tilsvarende
    fartøj eller for et erstatningsfartøj i samme fiskerikategori som det fartøj, der skal
    udskiftes, uden at der skal forudbetales afgifter én gang til. I dette tilfælde skal der i
    opgørelsen over EU-fartøjers afgifter, som omhandlet i punkt 21 i kapitel III,
    medregnes begge fartøjers samlede fangst i Mauritius' farvande.
    12. Ved overdragelse leverer rederen eller dennes repræsentant i Mauritius den
    fiskeritilladelse, der skal udskiftes, tilbage, og Mauritius udsteder straks herefter en
    erstatningstilladelse. Erstatningstilladelsen udstedes straks til rederen eller dennes
    repræsentant efter tilbageleveringen af den fiskeritilladelse, der skal udskiftes.
    13. Erstatningstilladelsen gælder fra den dato, hvor den annullerede fiskeritilladelse
    tilbageleveres til de kompetente mauritiske myndigheder. I så fald ajourfører
    Mauritius straks listen over fartøjer med tilladelse og sender den til EU. De
    kompetente mauritiske myndigheder underretter uden ophold EU-delegationen i
    Mauritius om overdragelse af den nye fiskeritilladelse.
    Funktionsfejl i licenssystemet
    14. Hvis der opstår vanskeligheder med fremsendelsen af oplysninger i LICENCE-
    systemet mellem Europa-Kommissionen og Mauritius, foretages den elektroniske
    udveksling af fiskeritilladelser pr. e-mail, indtil systemet igen er operationelt.
    Forsyningsfartøjer
    15. Mauritius' myndigheder tillader EU-fartøjer med fiskeritilladelse at benytte
    godkendte forsyningsfartøjer. Forsyningsfartøjerne skal føre en EU-medlemsstats
    flag og må ikke være rigget til fiskeri eller anvendes til omladning.
    16. Hjælpen må hverken omfatte påfyldning af brændstof eller omladning af fangster.
    17. Antallet af godkendte EU-forsyningsfartøjer til antallet af godkendte EU-notfartøjer i
    drift skal være i overensstemmelse med de relevante IOTC-resolutioner. Desuden
    skal rapporteringskravene være i overensstemmelse med de relevante IOTC-
    forpligtelser og anden relevant nationale lovgivning.
    18. Forsyningsfartøjer, som fører en EU-medlemsstats flag, er underlagt samme
    procedurer vedrørende opnåelse og overdragelse af fiskeritilladelser som fastlagt i
    dette kapitel i det omfang, det er relevant for dem.
    Foreløbig liste over fartøjer, der har tilladelse til at fiske
    19. Efter modtagelse af ansøgningerne om fiskeritilladelse kan der for hver
    fartøjskategori, herunder forsyningsfartøjer, opstilles en foreløbig liste over
    ansøgerfartøjer, og listen kan straks sendes pr. e-mail til Unionen og EU-
    delegationen i Mauritius af de mauritiske myndigheder.
    20. Unionen sender den foreløbige liste til rederen eller dennes repræsentant. Hvis EU's
    kontor er lukket, kan Mauritius sende den foreløbige liste direkte til rederen eller
    dennes repræsentant med kopi til EU-delegationen i Mauritius.
    Dokumenter, som skal forefindes om bord
    21. Under ophold i Mauritius' farvande eller i Mauritius' havne skal følgende
    dokumenter altid forefindes om bord:
    DA 15 DA
    (a) fiskeritilladelse
    (b) dokumenter udstedt af en kompetent myndighed i det pågældende fartøjs
    flagstat, af hvilke følgende fremgår:
    – fartøjets registreringscertifikat, herunder det nummer, som fartøjet er registreret
    under
    – ajourførte, bekræftede tegninger eller beskrivelser af fiskerfartøjets indretning,
    især antal fiskelastrum med angivelse af lastrumskapacitet udtrykt i kubikmeter
    (c) hvis der er foretaget ændringer af fiskerfartøjets særlige kendetegn, hvad angår
    dets længde overalt, dets bruttoregistertonnage, dets motoreffekt eller dets
    lastrumskapacitet, en attest med en beskrivelse af ændringens omfang
    bekræftet af den kompetente myndighed i fiskerfartøjets flagstat og
    (d) fartøjets sødygtighedsbevis.
    Forudbetaling af afgift
    22. Størrelsen af den afgift, der skal forudbetales, fastsættes på grundlag af den årlige
    sats som følger. Den inkluderer alle lokale og nationale afgifter undtagen
    havneafgifter, landingsafgifter, omladningsafgifter og udgifter til tjenesteydelser,
    som opkræves når og hvis det er relevant.
    23. De afgifter, der skal betales af rederne, beregnes på grundlag af en sats på 80 EUR
    pr. fanget ton fisk:
    24. Den årlige afgift, som skal forudbetales af rederne ved ansøgning om en
    fiskeritilladelse, der skal udstedes af Mauritius' myndigheder, er følgende:
    (a) Notfartøjer til tunfiskeri
    9 360 EUR, svarende til 117 ton tun og tunlignende arter, der er fanget i Mauritius'
    farvande
    (b) Langlinefartøjer (over 100 BRT)
    4 560 EUR, svarende til 57 ton tun og tunlignende arter, der er fanget i Mauritius'
    farvande
    (c) Langlinefartøjer (under 100 BRT)
    2 400 EUR, svarende til 30 ton tun og tunlignende arter, der er fanget i Mauritius'
    farvande.
    Forsyningsfartøjer
    25. Den årlige licensafgift for ethvert forsyningsfartøj er 5 000 EUR pr. stk.
    DA 16 DA
    KAPITEL III
    FANGSTRAPPORTERING
    ELEKTRONISK FISKERILOGBOG — ELEKTRONISK
    INDBERETNINGSSYSTEM (EIS)
    Generelle bestemmelser
    1. Fartøjsføreren indberetter fartøjets fangster ved at sende Mauritius sine
    fiskerilogbøger for den periode, hvor fartøjet har befundet sig i Mauritius' farvande.
    2. Når EIS-systemet er operationelt, fører føreren af et EU-fartøj, der fisker i henhold til
    denne protokol, en elektronisk fiskerilogbog, der er integreret i et EIS-system.
    3. Et fartøj, der ikke er udstyret med EIS, må ikke sejle ind i Mauritius' farvande for at
    udøve fiskeri. Hvis bestemmelserne vedrørende fangstrapportering ikke overholdes,
    kan Mauritius suspendere det pågældende fartøjs fiskeritilladelse, indtil den
    manglende fangstopgørelse er modtaget, og træffe foranstaltninger over for rederen i
    henhold til de relevante bestemmelser i den gældende nationale lovgivning. Ved
    gentagne overtrædelser kan Mauritius nægte at forny en fiskeritilladelse. Mauritius
    underretter omgående Unionen om enhver sanktion i denne forbindelse.
    4. Fartøjsføreren har ansvaret for, at de registrerede data er nøjagtige. Fiskerilogbogen
    skal være i overensstemmelse med de relevante IOCT-resolutioner og -henstillinger
    og fremsendes i overensstemmelse med FN/FLUX-standarden, jf. tillæg 3.
    5. Flagstaten og Mauritius sørger for, at de er udstyret med den hardware og software,
    der er nødvendig for den automatiske fremsendelse af EIS-data. I modsat fald skal
    fremsendelsen ske pr. e-mail.
    6. Flagstaten sikrer, at disse EIS-data modtages og registreres i en elektronisk database,
    hvor de kan opbevares sikkert i mindst 36 måneder fra fangstrejsen indledes.
    7. Flagstatens fiskeriovervågningscenter (FOC) er ansvarlig for, at EIS-logbøgerne
    automatisk stilles til rådighed gennem EIS for Mauritius' FOC hver dag i den
    periode, hvor fartøjet befinder sig i Mauritius' farvande, også i tilfælde af nulfangst.
    Data i de elektroniske fiskerilogbøger
    8. Fartøjsføreren registrerer straks dato og klokkeslæt for indsejling i og udsejling af
    Mauritius' farvande, når EIS-systemet er operationelt.
    9. Fartøjsføreren registrerer hver dag de skønnede mængder af hver art, der er fanget og
    opbevaret om bord eller smidt ud, for hvert fiskeri. De skønnede mængder af en art,
    der er fanget eller smidt ud i havet, registreres, uanset hvilken vægt der er tale om.
    Hvis fartøjet er til stede uden at fiske, registreres fartøjets position kl. 12 middag
    (UTC-tid).
    10. Fiskerilogbogsdataene fremsendes automatisk og dagligt til flagstatens
    fiskeriforvaltningscenter. Disse indberetninger skal som minimum omfatte følgende:
    (d) IMO- eller CFR-nummer og fartøjets navn
    (e) et entydigt fangstrejseidentifikationsnummer
    (f) alfa-3-FAO-koden for hver art
    (g) det geografiske område, hvor fangsterne er taget
    (h) dato og klokkeslæt for fangsterne
    DA 17 DA
    (i) dato og klokkeslæt for afsejling fra og ankomst til havn eller indgangssted til
    og udsejling af Mauritius' farvande
    (j) redskabstype og tekniske specifikationer
    (k) de skønnede mængder opbevaret om bord af hver art i kilogram levende vægt
    eller, hvor det er hensigtsmæssigt, antal fisk og
    (l) de skønnede mængder udsmid af hver art i kilogram levende vægt eller, hvor
    det er hensigtsmæssigt, antal fisk.
    Tekniske fejl eller svigt, der påvirker registreringen om bord og EU-fartøjets
    fremsendelse af elektroniske rapporter
    11. Flagstatens og Mauritius' fiskeriforvaltningscenter underretter straks hinanden om
    enhver hændelse, der kan indvirke på fremsendelsen af EIS-data vedrørende et eller
    flere EU-fartøjer.
    12. Hvis Mauritius' fiskeriforvaltningscenter ikke modtager de data, som et EU-fartøj
    skal fremsende, underretter det straks flagstatens fiskeriforvaltningscenter.
    Flagstatens fiskeriforvaltningscenter undersøger hurtigst muligt årsagerne til den
    manglende modtagelse af EIS-data og informerer Mauritius' fiskeriforvaltningscenter
    om resultatet af sine undersøgelser.
    13. Hvis der sker et svigt i fremsendelsen mellem EU-fartøjet og flagstatens
    fiskeriforvaltningscenter, underretter flagstatens fiskeriforvaltningscenter straks EU-
    fartøjets fører eller operatør eller, hvis det ikke er muligt, deres repræsentant herom.
    Ved modtagelse af denne underretning fremsender fartøjsføreren de manglende data
    til de kompetente myndigheder i flagstaten ved hjælp af enhver form for passende
    telekommunikationsmiddel hver dag senest kl. 23:59 i koordineret verdenstid (UTC-
    tid).
    14. Hvis der er funktionssvigt i det elektroniske transmissionssystem, som er installeret
    om bord på fartøjet, sørger fartøjets fører eller operatør for, at EIS-systemet repareres
    eller udskiftes inden for 10 dage, efter at funktionssvigtet er konstateret. Efter
    udløbet af denne frist har EU-fartøjet ikke længere tilladelse til at fiske i Mauritius'
    farvande og skal forlade den eller anløbe en havn i Mauritius inden for 24 timer. EU-
    fartøjet har tilladelse til at forlade denne havn eller til at vende tilbage til Mauritius'
    farvande, når flagstatens fiskeriovervågningscenter har konstateret, at EIS igen
    fungerer korrekt.
    15. Hvis Mauritius' manglende modtagelse af EIS-data skyldes et funktionssvigt i de
    elektroniske systemer, der er under Unionens eller Mauritius' tilsyn, skal den
    pågældende part straks træffe enhver foranstaltning for hurtigst muligt at afhjælpe
    funktionssvigtet. Når problemet er løst, skal den anden part straks underrettes herom.
    16. Flagstatens fiskeriovervågningscenter sender ved hjælp af alle tilgængelige
    elektroniske kommunikationsmidler hver 24. time alle de daglige EIS-data, som
    flagstaten har modtaget siden den seneste fremsendelse, til Mauritius'
    fiskeriovervågningscenter. Den samme procedure anvendes i tilfælde af
    vedligeholdelsesarbejde, der varer mere end 24 timer, og som påvirker de systemer,
    der er under Unionens tilsyn. Mauritius underretter sine kompetente
    kontrolmyndigheder med henblik på at sikre, at EU-fartøjer ikke anses for at
    misligholde deres forpligtelser hvad angår fremsendelsen af deres EIS-data.
    Flagstatens fiskeriovervågningscenter sikrer, at de manglende data indlæses i den
    elektroniske database, jf. dette kapitels punkt 6.
    DA 18 DA
    17. Flagstaten og Mauritius udpeger hver især en EIS-ansvarlig, der skal fungere som
    kontaktpunkt for spørgsmål vedrørende gennemførelsen af disse bestemmelser,
    meddeler hinanden kontaktoplysninger for deres EIS-ansvarlige og ajourfører i givet
    fald straks disse oplysninger.
    Regelmæssig overvågning af fangster
    18. Unionen sender inden udgangen af hvert kvartal Mauritius' fangstdata for hvert EU-
    fartøj med tilladelse og eventuelle andre relevante oplysninger for det eller de
    foregående kvartaler.
    19. Mauritius sender hvert kvartal Unionen de fangstdata for EU-fartøjer med tilladelse,
    som er indhentet ved hjælp af logbøger, samt eventuelle andre relevante oplysninger.
    20. På anmodning af en af parterne undersøger parterne regelmæssigt i fællesskab, om
    der er overensstemmelse mellem datasættene. Mauritius analyserer navnlig disse
    aggregerede data og indberetter alle væsentlige uoverensstemmelser med fangsterne i
    dets farvande, som er rapporteret i den modtagne fiskerilogbog. Flagstaterne
    undersøger indberettede uoverensstemmelser og ajourfører dataene efter behov.
    Tilfælde af vedvarende uoverensstemmelser mellem datakilderne forelægges Den
    Blandede Komité til afgørelse. Disse aggregerede data betragtes som midlertidige,
    indtil Unionen giver meddelelse om den endelige årlige opgørelse, jf. punkt 21.
    Endelig opgørelse over skyldige afgifter for tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med
    flydeline
    21. Senest den 30. april hvert år forelægger Unionen aggregerede data for hvert EU-
    fartøj pr. måned og for hver art af fangsterne i Mauritius' farvande i det foregående
    kalenderår sammen med en beregning af afgifterne for hvert EU-fartøj.
    22. Mauritius underretter EU om modtagelsen af opgørelsen over afgifter og har 45 dage
    til at gøre indsigelse mod de fremsendte oplysninger på grundlag af dokumentation
    herfor. Efter en sådan anfægtelse har parterne en måned til at nå til enighed om
    dataene. Hvis der ikke opnås enighed, konsulterer parterne hurtigst muligt hinanden
    pr. korrespondance eller videokonference, eventuelt i Den Blandede Komité. Hvis
    Mauritius ikke gør indsigelse inden for fristen på 45 kalenderdage, betragtes den
    endelige opgørelse som godkendt.
    23. Unionen fremsender straks de regnskaber, som begge parter har godkendt, til
    rederne, så de kan foretage de nødvendige betalinger. Hvis beløbet i den endelige
    opgørelse er større end den forudbetalte afgift, der er omhandlet i punkt 24 i kapitel
    II, der er betalt i forskud for fiskeritilladelsen, betaler rederen saldoen til den
    relevante bankkonto senest den 31. juli i det igangværende år (eller inden for 30 dage
    fra modtagelsen af opgørelsen). Hvis den endelige opgørelse lyder på et lavere beløb
    end den forudbetalte faste afgift, tilbagebetales restbeløbet ikke til rederen. Mauritius
    overvåger disse betalinger og indberetter eventuelle forsinkelser og ufuldstændige
    betalinger til Unionen. Samtidig tilstræber Unionen, at betalingerne gennemføres
    inden for den fastsatte frist.
    24. De validerede opgørelser danner grundlag for Unionens beregning af yderligere
    fangstmængder, hvis referencemængden for et helt år overskrides, der er omhandlet i
    denne protokols artikel 6, stk. 6.
    DA 19 DA
    KAPITEL IV
    LANDING OG OMLADNING
    1. Omladning på havet er forbudt. Enhver omladning i havn overvåges ved
    tilstedeværelse af Mauritius' fiskerikontrolinspektører.
    2. Føreren af et EU-fartøj, der ønsker at lande eller omlade, skal senest 24 timer før
    landing eller omladning meddele Mauritius:
    (a) IMO- eller CFR-nummer og navnet på det fiskerfartøj, der skal lande eller
    omlade
    (b) landings- eller omladningshavn
    (c) forventet dato og klokkeslæt for landing eller omladning
    (d) mængde (i kilogram levende vægt eller om nødvendigt antal fisk) af hver art,
    der skal landes eller omlades (identificeret ved artens FAO alfa-3-kode) og
    (e) ved omladning, modtagerfartøjets navn og IRCS.
    3. For modtagerfartøjer gælder det, at førerne af modtagerfartøjerne senest 24 timer før
    påbegyndelsen af omladningen og ved omladningens afslutning skal meddele
    Mauritius' myndigheder mængden af tun og tunlignende arter, der omlades til deres
    fartøjer, og udfylde og indgive omladningsopgørelsen til mauritiske myndigheder
    inden for 24 timer.
    4. Omladning kræver en forudgående tilladelse, som Mauritius giver fartøjsføreren eller
    dennes repræsentant senest 24 timer efter den meddelelse, der er omhandlet i andet
    afsnit. Omladningen skal finde sted i en mauritisk havn, hvor det er tilladt at foretage
    en sådan omladning.
    5. Den udpegede fiskerihavn i Mauritius, hvor det er tilladt at foretage omladning, er
    Port Louis.
    6. Ved manglende overholdelse af dette kapitels bestemmelser finder de sanktioner, der
    er fastsat i Mauritius' lovgivning, anvendelse.
    KAPITEL V
    KONTROL OG INSPEKTION
    Indsejling i og udsejling af Mauritius' farvande
    1. EU-fartøjer med fiskeritilladelse skal senest tolv timer før hver indsejling i eller
    udsejling af Mauritius' farvande give Mauritius meddelelse om sådan ind- eller
    udsejling. Når fartøjet meddeler, at det agter at sejle ind i eller ud af farvandet,
    oplyser det bl.a.:
    (a) forventet dato, klokkeslæt og det valgte passagepunkt
    (b) den totale mængde af hver art om bord (angivet ved artens FAO alfa‑-3-kode)
    udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk og
    (c) varernes præsentation.
    2. Meddelelsen sendes via EIS-systemet eller, hvis dette ikke er muligt, pr. e-mail til en
    e-mailadresse, som Mauritius har meddelt. Mauritius bekræfter straks modtagelsen
    pr. e-mail eller pr. fax.
    3. Mauritius giver hurtigst muligt de berørte fartøjer og Unionen meddelelse om
    eventuelle ændringer af e-mailadresse eller radiofrekvens.
    DA 20 DA
    4. Ethvert EU-fartøj, der tages i at fiske i Mauritius' farvande uden i forvejen at have
    meddelt sin tilstedeværelse, betragtes som et fiskerfartøj uden fiskeritilladelse.
    5. Ved meddelelse om ind- eller udsejling skal EU-fartøjer endvidere oplyse, hvilken
    position (længde- og breddegrad) de befinder sig på, hvor store fangster de har om
    bord, og hvilke arter det drejer sig om. Disse meddelelser sendes via EIS ved brug af
    de kontaktoplysninger, som de kompetente mauritiske myndigheder har givet.
    Inspektion i havn eller til havs
    6. Inspektion i havn eller til havs i Mauritius' farvande af EU-fiskerfartøjer foretages af
    bemyndigede kontrollører og fartøjer fra Mauritius, der tydeligt kan identificeres som
    fiskeriinspektionsfartøjer og fiskerikontrollører.
    7. Inden de stiger om bord, giver kontrollørerne med bemyndigelse til at foretage
    inspektion EU-fartøjet besked om, at de har besluttet at gennemføre en inspektion.
    Inspektionen foretages af et rimeligt antal bemyndigede fiskeriinspektører, der skal
    fremvise ID og legitimation for, at de er bemyndiget, inden de foretager
    inspektionen.
    8. Føreren af EU-fartøjet bistår inspektørerne fra Mauritius med at komme om bord og i
    deres arbejde.
    9. De bemyndigede kontrollører må ikke opholde sig længere om bord på EU-fartøjet,
    end det er nødvendigt for at løse inspektionsopgaverne. De foretager inspektion på en
    sådan måde, at den er til mindst mulig gene for fartøjet og dets fiskeri og last eller for
    landings- eller omladningsaktiviteterne.
    10. De billeder (fotos eller videoer), der tages i forbindelse med inspektionerne, er kun til
    fiskerikontrolmyndighedernes og -tilsynsmyndighedernes brug. Disse billeder må
    ikke offentliggøres, medmindre andet er fastsat i national lovgivning.
    11. Ved afslutningen af hver inspektion udarbejder de bemyndigede inspektører fra
    Mauritius en inspektionsrapport. Føreren af EU-fartøjet har ret til at anføre
    eventuelle bemærkninger i inspektionsrapporten. Inspektionsrapporten underskrives
    af inspektørerne og af EU-fartøjets fører.
    12. Fartøjsførerens underskrift af inspektionsrapporten indskrænker ikke EU-rederens ret
    til at forsvare sig i forbindelse med en eventuel overtrædelsessag. Nægter føreren af
    EU-fartøjet at underskrive dette dokument, skal vedkommende skriftligt præcisere
    hvorfor, og inspektøren anfører "underskrift nægtet". De bemyndigede kontrollører
    giver EU-fartøjets fører en kopi af inspektionsrapporten, inden de forlader fartøjet.
    De mauritiske myndigheder underretter EU-myndighederne om de inspektioner, der
    er foretaget, senest 24 timer efter deres afslutning og om eventuelle konstaterede
    overtrædelser og sender inspektionsrapporten inden for højst syv dage. Hvis det er
    relevant, sendes der en kopi af meddelelsen om overtrædelse til Unionen, senest syv
    dage efter at den bemyndigede kontrollør er vendt tilbage til havnen.
    13. De mauritiske myndigheder kan give EU-myndighederne tilladelse til at deltage i
    inspektioner som observatør.
    14. På grundlag af en risikovurdering kan parterne aftale at gennemføre fælles
    inspektioner af EU-fartøjer, navnlig i forbindelse med landing og omladning, for at
    sikre overensstemmelse med EU-lovgivningen og Mauritius' lovgivning. Under
    udførelsen af deres opgaver overholder parternes kontrollører de bestemmelser om
    gennemførelsen af inspektioner, der er fastsat i henholdsvis EU-lovgivningen og
    DA 21 DA
    Mauritius' lovgivning. Parterne kan inden for rammerne af deres ansvar som flag- og
    kyststater beslutte at samarbejde om opfølgende foranstaltninger i henhold til deres
    relevante lovgivning. Desuden kan de mauritiske myndigheder efter anmodning fra
    Unionen give fiskeriinspektører fra EU-medlemsstaterne tilladelse til at foretage
    inspektioner af EU-fartøjer, der fører deres flag, inden for rammerne af deres
    kompetence i henhold til deres nationale lovgivning.
    Samarbejde om overvågning ved bekæmpelse af IUU-fiskeri
    15. For at styrke bekæmpelsen af IUU-fiskeri skal førere af EU-fiskerfartøjer rapportere
    tilstedeværelsen af andre fartøjer i Mauritius' fiskeriområde, hvis disse mistænkes for
    at bedrive aktiviteter, som kan udgøre IUU-fiskeri, og give så mange oplysninger
    som muligt om de aktiviteter, de har observeret. En observationsrapport skal uden
    ophold sendes til de mauritiske myndigheder og til de kompetente myndigheder i det
    observerende fartøjs EU-flagmedlemsstat, som omgående videresender den til
    Unionen eller til det organ, som Unionen har udpeget.
    16. Mauritius sender Unionen enhver observationsrapport, som det er i besiddelse af,
    vedrørende fiskerfartøjer, der udøver aktiviteter, som kan udgøre IUU-fiskeri i
    Mauritius' farvande.
    KAPITEL VI
    DET SATELLITBASEREDE FARTØJSOVERVÅGNINGSSYSTEM (FOS)
    Sikker fremsendelse af positionsmeldinger til Mauritius
    1. Flagstatens FOC sender automatisk de pågældende fartøjers positionsmeldinger til
    Mauritius' FOC. Flagstatens, Europa-Kommissionen og Mauritius' FOC udveksler e-
    mailadresser og giver omgående hinanden meddelelse om eventuelle ændringer.
    Fartøjspositionsmeldinger
    2. EU-fartøjer med fiskeritilladelse udstedt i henhold til denne protokol skal, når de
    befinder sig i Mauritius' farvande, være udstyret med et satellitbaseret
    fartøjsovervågningssystem (FOS), som sikrer automatisk og løbende transmission en
    gang i timen af fartøjernes position til fiskeriovervågningscentret (FOC) i fartøjernes
    flagstat.
    Hver positionsmelding skal indeholde følgende oplysninger:
    (a) fartøjets identifikation
    (b) EU-fartøjets seneste geografiske position, udtrykt ved breddegrad og
    længdegrad, med en fejlmargin på under 500 meter og et konfidensinterval på
    99 %
    (c) dato og klokkeslæt (UTC-tid) for bestemmelsen af denne position og
    (d) fartøjets fart og kurs.
    3. EU-flagmedlemsstatens FOC er ansvarligt for automatisk behandling og, om
    nødvendigt, elektronisk transmission af positionsmeldinger. EU-flagmedlemsstatens
    fiskeriovervågningscenter skal registrere og opbevare positionsmeldingerne sikkert i
    en elektronisk database i mindst 3 år.
    4. Føreren af et EU-fartøj sørger til enhver tid for, at den FOS, der er installeret om
    bord på fartøjet, er fuldt funktionsdygtig, og sørger for en effektiv overførsel af de
    data, der er omhandlet i punkt 1, til flagstatens fiskeriovervågningscenter.
    DA 22 DA
    5. Fartøjsføreren betragtes som ansvarlig for enhver påvist manipulation af fartøjets
    FOS, der har til formål at forstyrre anordningens drift eller forfalske
    positionsmeldingerne.
    6. Manglende overholdelse af bestemmelserne om FOS betragtes som en overtrædelse
    og er omfattet af de sanktioner, der er fastsat i Mauritius' lovgivning.
    7. Flagstatens fiskeriovervågningscenter sender automatisk og straks de modtagne
    positionsmeldinger til Mauritius' fiskeriforvaltningscenter. Ethvert EU-fartøj, der er
    aktivt i Mauritius' farvande, skal dog være synligt i FOS-systemet fra det tidspunkt,
    hvor det sejler ind i Mauritius' farvande, og indtil det rent faktisk sejler ud af denne
    zone, eller indtil det ankommer til en mauritisk havn.
    8. Ved fremsendelsen af FOS-data skal der anvendes elektroniske
    kommunikationsmidler, som forvaltes af Europa-Kommissionen, til standardiseret
    udveksling af fiskeridata.
    9. Den første position, der registreres efter indsejling i Mauritius' farvande, identificeres
    ved koden "ENT". Alle efterfølgende positioner identificeres ved koden "POS",
    bortset fra den første position, der registreres efter udsejling af Mauritius' farvande;
    denne position identificeres ved koden "EXI".
    10. Alle positionsmeldinger fremsendes i det format, der er fastsat i tillæg 2 eller er
    baseret på standarden P 1 000 fra De Forenede Nationers center for lettelse af
    samhandel og e-handel (CEFACT).
    EU-fartøjets fremsendelse af positionsmeldinger i tilfælde af driftssvigt i FOS
    11. EU-fartøjer med defekt FOS må ikke sejle ind i Mauritius' farvande. Hvis fartøjet
    allerede fisker i Mauritius' farvande, skal fartøjets FOS i tilfælde af svigt repareres
    ved slutningen af fangstrejsen eller udskiftes senest inden for 15 kalenderdage. Efter
    udløbet af denne frist har fartøjet ikke længere tilladelse til at fiske i Mauritius'
    farvande.
    12. Fartøjer, der fisker i Mauritius' farvande med defekt FOS, skal sende deres
    positionsmeldinger med alle obligatoriske oplysninger pr. e-mail til flagstatens FOC
    mindst hver fjerde time. Disse manuelle meddelelser registreres straks af flagstatens
    fiskeriovervågningscenter i den elektroniske database, der er omhandlet i dette
    kapitels punkt 3, og videresendes til Mauritius' fiskeriforvaltningscenter efter samme
    bestemmelser som automatiske positioner. Denne kommunikation indledes, så snart
    EU-fartøjsføreren opdager eller underrettes om funktionssvigtet i FOS.
    Bestemmelserne om indsejlings- og udsejlingsprocedurer finder anvendelse i dette
    tilfælde.
    Funktionsfejl i kommunikationssystemet
    13. Mauritius sikrer, at dets elektroniske udstyr er kompatibelt med det elektroniske
    udstyr, som flagstatens FOC anvender, og giver omgående Unionen meddelelse om
    eventuelle afbrydelser eller funktionssvigt i forbindelse med fremsendelse og
    modtagelse af positionsmeldinger med henblik på snarest muligt at få løst det
    pågældende tekniske problem. Både den relevante flagstats og Mauritius' FOC
    undersøger årsagerne til denne afbrydelse eller funktionssvigt. Eventuelle tvister
    forelægges for Den Blandede Komité.
    14. Hvis afbrydelsen i modtagelsen af FOS-data skyldes et funktionssvigt i de
    elektroniske systemer, der er under Unionens eller Mauritius' tilsyn, skal den
    DA 23 DA
    pågældende part straks træffe enhver foranstaltning for hurtigst muligt at afhjælpe
    funktionssvigtet. Når problemet er løst, skal den anden part straks underrettes herom.
    De data, som Mauritius' fiskeriforvaltningscenter ikke har modtaget, meddeles det, så
    snart problemet er løst. Hvis funktionssvigtet vedrører de elektroniske systemer, der
    kontrolleres af Unionen, meddeler flagstatens fiskeriovervågningscenter hvert døgn
    pr. e-mail Mauritius' fiskeriforvaltningscenter alle modtagne positionsmeldinger pr.
    e-mail.
    15. Mauritius' myndigheder underretter sine kompetente kontrolmyndigheder med
    henblik på at sikre, at EU-fartøjer ikke anses for at misligholde deres forpligtelser,
    hvad angår fremsendelse af deres FOS-data.
    Ændring af positionsmeldingsintervallet
    16. Ved begrundet mistanke om en overtrædelse kan Mauritius sende en anmodning til
    EU-flagmedlemsstatens FOC med kopi til Unionen om at
    positionsmeldingsintervallet for et fartøj reduceres til intervaller på 30 minutter i en
    vis undersøgelsesperiode. Mauritius' FOC sender bevismaterialet til EU-
    flagmedlemsstatens FOC og til Unionen. Flagstatens FOC sender omgående
    positionsmeldingerne til Mauritius med de nye intervaller.
    17. Ved udløbet af den fastsatte undersøgelsesperiode underretter Mauritius' FOC straks
    EU-flagmedlemsstatens FOC og Unionen om afslutningen af inspektionsproceduren
    og om eventuelle nødvendige opfølgende foranstaltninger.
    KAPITEL VII
    OVERTRÆDELSER
    1. Manglende overholdelse af protokollens forskrifter og bestemmelser,
    foranstaltningerne til bevarelse og forvaltning af de biologiske ressourcer og
    Mauritius' fiskerilovgivning kan sanktioneres efter Mauritius' lovgivning med bøde,
    suspension eller inddragelse af fartøjets fiskeritilladelse eller medføre, at denne ikke
    fornyes.
    Behandling af overtrædelser
    2. Enhver overtrædelse begået i Mauritius' farvande af et EU-fartøj, der har fået udstedt
    en fiskeritilladelse i henhold til aftalens bestemmelser, skal noteres i en
    inspektionsrapport.
    3. Meddelelsen om overtrædelsen og de relevante gældende sanktioner, der kan
    pålægges fartøjsføreren eller fiskerivirksomheden, sendes direkte til rederen efter
    proceduren i Mauritius' lovgivning. En kopi af meddelelsen sendes til fartøjets EU-
    flagstat og Unionen inden for en frist på 24 timer.
    Tilbageholdelse af et EU-fartøj
    4. I overensstemmelse med Mauritius' gældende fiskerilovgivning og betingelserne for
    tilladelsen kan Mauritius' myndigheder pålægge ethvert EU-fartøj, der med
    rimelighed mistænkes for at have begået en overtrædelse, at indstille sit fiskeri og,
    hvis fartøjet befinder sig på havet, at anløbe en mauritisk havn.
    5. Mauritius underretter Unionen og flagstatens myndigheder om enhver afbrydelse af
    aktiviteterne og tilbageholdelse af et EU-fartøj med fiskeritilladelse inden for en frist
    på 24 timer. Meddelelsen skal indeholde en begrundelse for tilbageholdelsen af
    DA 24 DA
    fartøjet med tilhørende bevismateriale, jf. dog eventuelle juridisk bindende
    forpligtelser om fortrolighed.
    6. Mauritius' myndighed udpeger en efterforsker og arrangerer efter anmodning fra
    Unionen senest en kalenderdag efter meddelelsen om fartøjets opbringning et
    informationsmøde for at klarlægge de forhold, der har ført til fartøjets
    tilbageholdelse, og for at forklare, hvilke yderligere foranstaltninger der kan træffes.
    En repræsentant for fartøjets flagstat og for rederen kan deltage i dette
    informationsmøde.
    Strafretlige sanktioner i forbindelse med overtrædelse – tvistbilæggelsesprocedure
    7. I tilfælde af en overtrædelse af strafferetlig karakter fastsættes den strafretlige
    sanktion i overensstemmelse med gældende lovgivning ved domfældelse ved en
    domstol i Mauritius eller efter bestemmelserne i gældende lovgivning i Mauritius.
    8. Inden der indledes retlig procedure, gennemføres der en mæglingsprocedure mellem
    Mauritius' myndigheder og EU-fartøjet for at nå frem til en mindelig løsning, hvis
    dette er juridisk muligt. En repræsentant for fartøjets flagstat kan deltage i en sådan
    mæglingsprocedure. Mæglingsproceduren afsluttes senest 72 timer efter meddelelse
    om fartøjets tilbageholdelse. Når parterne frem til en løsning, er denne endelig og
    bindende for alle berørte parter. Hvis mæglingsproceduren, som kan omfatte et
    udenretligt bødeforlæg, ikke giver resultater, kan sagen indbringes for en domstol i
    Mauritius.
    Retlig procedure — bankgaranti
    9. EU-fartøjets reder, der med rimelighed mistænkes for at have begået en overtrædelse
    i henhold til en af protokollens klausuler eller Mauritius' gældende lovgivning, kan
    stille en bankgaranti i en bank udpeget af Mauritius på et beløb, der fastsættes af
    Mauritius, og som skal dække udgifterne i forbindelse med fartøjets tilbageholdelse,
    den forventede bøde og eventuel skadeserstatning. Bankgarantien frigives først, når
    den retlige procedure er afsluttet.
    10. Bankgarantien frigives og betales tilbage til rederen staks efter domsafsigelsen
    således:
    (a) 3. det fulde beløb, hvis der ikke er idømt nogen straf
    (b) 4. saldobeløbet, hvis der idømmes en sanktion i form af en bøde, der er
    mindre end den stillede bankgaranti.
    11. Mauritius meddeler Unionen resultatet af den retlige procedure senest 2
    kalenderdage efter domsafsigelsen.
    Frigivelse af fartøj og besætning
    12. Hvis et EU-fartøj eller dets besætning er blevet tilbageholdt i forbindelse med en
    formodet overtrædelse af en bestemmelse i protokollen eller en bestemmelse i
    gældende lovgivning og er forblevet det, indtil mæglingen eller straffesagen er
    afsluttet, har fartøjet og dets besætning tilladelse til at forlade havnen, når mæglingen
    eller straffesagen er afsluttet.
    DA 25 DA
    KAPITEL VIII
    PÅMØNSTRING AF SØFOLK
    Antal søfolk, der skal påmønstre
    1. EU-notfartøjer bestræber sig under deres aktiviteter i Mauritius' farvande på at
    påmønstre 14 mauritiske kvalificerede søfolk. Sømændene udpeges efter aftale med
    rederen af fartøjets repræsentant ud fra navnene på en liste, der skal opstilles på
    grundlag af retningslinjerne for påmønstring af mauritiske søfolk på EU-fartøjer, jf.
    tillæg 4, og sendes til EU af Mauritius' kompetente myndigheder.
    2. Mauritius' kompetente myndigheder forelægger hvert år rederne eller deres
    repræsentanter en liste over kvalificerede søfolk.
    3. Hvis der ikke påmønstres mauritiske søfolk, betaler rederne et samlet beløb svarende
    til de ikkepåmønstrede sømænds aflønning i hele den periode, som fisketogtet i de
    mauritiske farvande varer. Hvis fisketogtet varer mindre end en måned, betaler
    rederen et beløb svarende til en måneds aflønning for søfolk.
    Søfolks arbejdskontrakter
    4. Rederne handler i overensstemmelse med principperne i Den Internationale
    Arbejdsorganisations (ILO's) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder
    på arbejdet og andre relevante ILO-konventioner, herunder foreningsfrihed og
    effektiv anerkendelse af retten til kollektive forhandlinger, afskaffelse af
    forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og anstændige arbejds-
    og levevilkår om bord på fiskerfartøjer.
    5. Ved påmønstring af mauritiske søfolk indgås der arbejdskontrakter mellem rederen
    eller rederens repræsentant og søfolkene eller deres repræsentanter i samråd med
    Mauritius' kompetente myndigheder. I kontrakten anføres udtrykkeligt bl.a.
    påmønstringsdato og -havn. Kontrakterne skal sikre, at de mauritiske søfolk er
    dækket af den relevante socialsikringsordning, herunder syge- og ulykkesforsikring,
    pensionsrettigheder, betalt ferie og kompensation ved kontraktens ophør, samt at de
    modtager den grundløn, der udbetales efter bestemmelserne i dette kapitel.
    Underskriverne og de kompetente mauritiske myndigheder får hver en kopi af
    kontrakten.
    Aflønning af søfolk
    6. Hvis mauritiske søfolk påmønstres, betales deres løn af rederne. De mauritiske
    søfolks grundlæggende lønvilkår fastsættes enten på grundlag af Mauritius'
    lovgivning eller den af ILO fastsatte minimumsstandard for søfolk, alt efter hvad der
    er højest.
    7. Rederen garanterer, at de mauritiske søfolks sundhedsmæssige og sociale ydelser
    svarer til de ydelser, som søfolk fra andre lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet
    (AVS) nyder.
    8. Hvis mauritiske søfolk ikke landes i en mauritisk havn eller i en anden havn, der er
    aftalt ved kontraktens udløb, sørger rederen for egen regning for midlertidig
    indkvartering og hjemsendelse af søfolkene til Mauritius' område hurtigst muligt.
    Søfolks forpligtelser
    DA 26 DA
    9. Søfolkene melder sig hos føreren af det EU-fartøj, han skal påmønstre, dagen før den
    påmønstringsdato, der er fastsat i kontrakten. Fartøjsføreren giver søfolkene
    meddelelse om påmønstringsdato og -klokkeslæt. Hvis sømanden melder afbud eller
    ikke møder op på den dato og det klokkeslæt, der er fastsat for hans påmønstring,
    betragtes kontrakten med den pågældende sømand som ophævet, og rederen fritages
    automatisk for sin forpligtelse til at påmønstre den pågældende sømand. I dette
    tilfælde skal rederen hverken betale bøde eller kompensation.
    KAPITEL IX
    OBSERVATØRER
    Observation af fiskeriet
    1. Parterne anerkender betydningen af at overholde forpligtelserne i de relevante IOTC-
    resolutioner med hensyn til det videnskabelige observatørprogram og Mauritius'
    relevante love og administrative bestemmelser, herunder elektroniske
    observationsordninger.
    2. EU-notfartøjer med fiskeritilladelse er omfattet af en ordning for observation af deres
    fiskeri inden for rammerne af aftalen og kan efter anmodning fra Mauritius'
    myndigheder tage en observatør om bord som led i et nationalt eller regionalt
    observationsprogram på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel.
    3. Observationsordningen skal opfylde bestemmelserne i de resolutioner, der er
    vedtaget af IOTC.
    4. EU-fartøjer med en tonnage på op til 100 BRT fritages fra bestemmelserne i dette
    kapitel.
    Udpegede fartøjer og observatører
    5. Mauritius' myndigheder opstiller en liste over de EU-fartøjer, der skal tage en
    observatør om bord, og en liste over de observatører, der er udpeget til at skulle om
    bord på fartøjerne. Disse lister skal holdes ajour. Listerne meddeles Unionen, så snart
    de er opstillet, og derpå hver gang de ajourføres. De EU-fartøjer, der er udpeget til at
    tage en observatør om bord, skal give observatøren lov til at gå om bord. Ved
    opstillingen af disse lister skal Mauritius tage hensyn til, om der er taget eller skal
    tages en observatør om bord i henhold til en regional observationsordning.
    Observatørens rapport over de aktiviteter, der er observeret i Mauritius' farvande,
    sendes til Albion Fisheries Research Centre.
    6. Mauritius' myndigheder meddeler de berørte redere navnet på hver af de
    observatører, der er udpeget til at borde deres fartøj, senest 15 kalenderdage før den
    planlagte dato for observatørens ombordtagning.
    Observatørens løn
    7. Observatørens løn og sociale bidrag betales af Mauritius' myndigheder, hvis han er
    udpeget af Mauritius.
    Betingelser for ombordtagning af observatører
    8. Betingelserne for ombordtagning af observatører, navnlig længden af deres ophold
    om bord, aftales mellem rederen eller dennes repræsentant og Mauritius.
    Observatøren må ikke opholde sig længere om bord, end det er nødvendigt for at
    kunne udføre sine opgaver. I forbindelse med et regionalt observationsprogram kan
    DA 27 DA
    observatøren forblive om bord i en forlænget periode efter gensidig aftale. De
    mauritiske myndigheder underretter EU-fartøjets repræsentant herom, når de
    meddeler navnet på den udpegede observatør.
    9. Betingelserne for ombordtagning af observatører aftales mellem rederne og de
    mauritiske myndigheder efter underretning af de udpegede observatører.
    10. Observatøren behandles om bord som officer. Indlogering af observatøren sker dog
    under hensyn til fartøjets tekniske muligheder.
    11. Udgifterne til observatørens kost og logi om bord påhviler rederen.
    Observatørens opgaver
    12. Observatøren har til opgave:
    (a) indsamle alle oplysninger vedrørende fartøjets fiskeri, navnlig hvad angår:
    – hvilke fiskeredskaber der anvendes
    – fartøjets position under fiskeriet
    – mængden af, eller i givet fald antallet af, og størrelsen af fisk, der fanges for
    hver målart og hver tilknyttet art, samt mængden af bifangster og utilsigtede
    fangster
    – et skøn over fangster, der beholdes om bord, samt udsmid og
    – hvis det er relevant, forarbejdning, omladning, opbevaring eller udsmid af
    samtlige fisk
    (b) at foretage biologisk prøvetagning i overensstemmelse med de videnskabelige
    programmer
    (c) at overvåge fiskeriets indvirkning på ressourcerne og miljøet. og
    (d) at rapportere observationer dagligt via radio, fax eller e-mail, herunder
    mængden af fangster og bifangster om bord samt at udføre alle øvrige opgaver,
    der forlanges af Mauritius' FOC.
    13. Fartøjsføreren træffer på sit ansvarsområde alle nødvendige forholdsregler til at sikre
    observatørens fysiske sikkerhed og psykiske velbefindende, når denne er om bord.
    14. Observatøren skal have adgang til alle faciliteter om bord på fartøjet, der er
    nødvendige for, at han kan udføre sine opgaver. Observatøren skal have adgang til
    broen, fartøjets kommunikations- og navigationsmidler, alle dokumenter om bord,
    herunder dokumenter vedrørende fartøjets fiskeri, bl.a. fiskerilogbog, fryselogbog og
    navigationsbog, samt de dele af fartøjet, der har direkte forbindelse til de opgaver,
    som observatøren skal udføre.
    15. Fartøjsføreren giver til enhver tid observatøren tilladelse til at:
    (a) modtage og afsende beskeder og kommunikere med kysten og andre fartøjer
    via fartøjets kommunikationsudstyr
    (b) tage, måle, fjerne fra fartøjet og beholde prøver eller hele eksemplarer af
    enhver fisk
    (c) opbevare prøver og hele eksemplarer på fartøjet, herunder prøver og hele
    eksemplarer i fartøjets frysefaciliteter
    DA 28 DA
    (d) tage billeder eller optagelser af fiskeaktiviteter, herunder fisk, redskaber,
    udstyr, dokumenter, kort og optegnelser, og tage de billeder og optagelser, som
    han har taget eller brugt om bord på fartøjet, med sig, når han går fra borde.
    Disse oplysninger anvendes kun til videnskabelige formål, medmindre
    Mauritius specifikt beder om dem i tilfælde, hvor sådanne oplysninger kan
    anvendes til støtte for en igangværende retlig undersøgelse.
    Finansiel modydelse til observatørordningen
    16. Hvert EU-notfartøj bidrager til en særlig fond, som forvaltes af Accountant General
    til finansiering af observatørordningen, med det formål at styrke den menneskelige
    kapacitet til at sikre en bedre dækning og sikre optimal udnyttelse af observatørerne.
    17. Til dette formål bidrager hvert notfartøj med et beløb på 20 EUR pr. fangstdag i
    mauritiske farvande.
    Observatørens rapport
    18. Inden observatørerne forlader fartøjet, forelægger de en aktivitetsrapport med deres
    observationer for fartøjsføreren. Fartøjsføreren har ret til at anføre eventuelle
    bemærkninger i observationsrapporten. Rapporten underskrives af observatøren og
    fartøjsføreren. Fartøjsføreren får en kopi af observationsrapporten.
    19. Observatørerne sender deres rapporter til Mauritius, der sender en kopi heraf
    sammen med de oplysninger, der er identificeret i dette kapitels punkt 12, til Unionen
    senest 15 kalenderdage efter observatørens ilandsætning.
    Observatørens forpligtelser
    20. I den tid, hvor observatøren er om bord, sørger denne for at:
    (a) træffe alle passende forholdsregler til at sikre, at deres ombordtagning og
    tilstedeværelse om bord på et EU-fartøj hverken afbryder eller hæmmer
    fiskeriet
    (b) behandle materiel og udstyr om bord med den nødvendige omhu og
    (c) overholde gældende lovgivning og regler om fortrolighed og sikre
    fortroligheden af alle data og dokumenter vedrørende EU-fartøjet og dets
    aktiviteter og alle indsamlede oplysninger.
    Tillæg til bilaget
    Tillæg 1 — Oplysninger, der kræves i ansøgningen om fiskeritilladelse
    Tillæg 2 – Positionsmeldingens format
    Tillæg 3 — Brug af FN/FLUX-standarden og EU/FLUX-netværket
    Tillæg 4 — Retningslinjer for ansættelse af mauritiske søfolk på EU-fartøjer
    Tillæg 1 — Oplysninger, der kræves i ansøgningen om fiskeritilladelse
    Hver ansøgning om fiskeritilladelse skal indeholde følgende oplysninger:
    (1) Ansøgerens navn
    DA 29 DA
    (2) Ansøgerens adresse
    (3) Navn på repræsentanten i Mauritius
    (4) Adressen for repræsentanten i Mauritius
    (5) Fartøjets navn
    (6) Fartøjets type
    (7) Flagstat
    (8) Registreringshavn
    (9) Registreringsnummer
    (10) Fiskerfartøjets havnekendingsbogstaver og nummer:
    (11) Internationalt radiokaldesignal
    (12) Radiofrekvens
    (13) Satellittelefonnummer
    (14) E-mail
    (15) IMO-nummer (hvis sådant findes)
    (16) Fartøjets samlede længde
    (17) Fartøjets bredde:
    (18) Motormodel
    (19) Maskineffekt (kW)
    (20) Bruttoregistertonnage (BRT):
    (21) Minimumsbemanding
    (22) Fartøjsførerens navn
    (23) Fiskerikategori
    (24) Målarter
    (25) Startdato for den ønskede periode
    (26) Slutdato for den ønskede periode
    DA 30 DA
    Tillæg 2
    Positionsmeldingens format
    TRANSMISSION AF MEDDELELSER OM POSITIONSMELDING
    Dataelement Kode Obligatorisk/valgfri Indhold
    Record starter SR M Systemdata —
    angiver, at
    record'en starter
    Modtager AD M Meddelelsesdata —
    modtager. Landets
    alfa-3-ISO-kode
    Fra FR M Meddelelsesdata —
    afsender. Landets
    alfa-3-ISO-kode
    Flagstat FS M Meddelelsesdata —
    flagstat
    Type af melding TM M Meddelelsesdata —
    meddelelsestype
    [ENT, POS, EXI]
    Radiokaldesignal RC M Fartøjsdata —
    fartøjets
    internationale
    radiokaldesignal
    Den kontraherende parts interne
    referencenummer
    IR M Fartøjsdata — den
    kontraherende parts
    entydige nummer
    (flagstatens alfa-3-
    ISO-kode efterfulgt
    af et nummer)
    Eksternt registreringsnummer XR M Fartøjsdata —
    nummeret på siden
    af fartøjet
    Breddegrad LT M Fartøjspositionsdata
    — fartøjets position
    i grader og minutter
    N/S GGMM
    DA 31 DA
    (WGS84)
    Længdegrad LG M Fartøjspositionsdata
    — fartøjets position
    i grader og minutter
    Ø/V GGMM
    (WGS84)
    Kurs CO M Fartøjets kurs på en
    360°-skala
    Hastighed SP M Fartøjets hastighed
    i knob med én
    decimal
    Dato DA M Fartøjspositionsdata
    — dato for
    registrering af
    position UTC
    (ÅÅÅÅMMDD)
    Tid TI M Fartøjspositionsdata
    — klokkeslæt for
    registrering af
    position UTC
    (TTMM)
    Slut på record ER M Systemdata —
    angiver, at
    record'en slutter
    M= obligatoriske data
    O= fakultative data
    DA 32 DA
    Tillæg 3
    Anvendelse af FN/FLUX-standarden og EU/FLUX-netværket
    1. FN/FLUX-standarden (De Forenede Nationers Fisheries Language for Universal
    Exchange) og EU/FLUX-udvekslingsnetværket kan anvendes til udveksling af
    fartøjspositioner og elektroniske fiskerilogbogsdata, når de er fuldt operationelle.
    2. Ændringer af FN/FLUX-standarden gennemføres inden for en frist, der fastsættes af
    Den Blandede Komité på grundlag af tekniske bestemmelser fra Europa-
    Kommissionen, eventuelt ved brevveksling.
    3. De nærmere bestemmelser for gennemførelsen af de forskellige elektroniske
    udvekslinger defineres om nødvendigt i et gennemførelsesdokument udarbejdet af
    Europa-Kommissionen.
    4. Der kan anvendes overgangsforanstaltninger indtil overgangen til FN/FLUX-
    standarden for hver komponent (positioner, fiskerilogbog). De mauritiske
    myndigheder fastsætter den periode, der er nødvendig for denne overgang, under
    hensyntagen til eventuelle tekniske begrænsninger. De fastlægger den testperiode,
    der er planlagt før overgangen til den faktiske anvendelse af FN/FLUX-standarden.
    Efter vellykket prøvning, vedtager parterne i fællesskab hurtigst muligt datoen for
    den faktiske anvendelse i Den Blandede Komité eller gennem brevveksling.
    Tillæg 4
    Retningslinjer for ansættelse af mauritiske søfolk på EU-fartøjer
    De mauritiske myndigheder sikrer, at mauritiske søfolk, der ansættes på EU-fartøjer, opfylder
    følgende krav:
    (a) Søfolkene skal mindst være 18 år gamle
    (b) Søfolkene skal have en gyldig lægeattest, der er udstedt af en behørigt kvalificeret
    læge, og som bekræfter, at de er helbredsmæssigt egnede til at varetage de krævede
    opgaver på søen
    (c) Søfolkene skal have de gyldige forebyggende vaccinationer, der kræves i regionen
    (d) Søfolkene skal være kvalificerede i henhold til den internationale konvention om
    uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW) og skal bl.a. kunne
    fremvise bevis for deltagelse i grundlæggende sikkerhedskurser såsom:
    – personlige overlevelsesteknikker og personlig sikkerhed
    – brandbekæmpelse og -forebyggelse
    – elementær førstehjælp osv.
    (a) Søfolkene bør besidde de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige erfaring,
    som attesteret af den relevante kompetente mauritiske myndighed, til at kunne
    operere på notfartøjer, navnlig hvad angår farerne ved fiskeri og brugen af
    fiskeudstyr.
    DA 33 DA
    BILAG II
    PROCEDURE FOR GODKENDELSE AF ÆNDRINGER AF PROTOKOLLEN, DER
    SKAL VEDTAGES AF DEN BLANDEDE KOMITÉ
    Hvis Den Blandede Komité skal vedtage ændringer af protokollen i overensstemmelse med
    artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 1, 2, 3, eller 4, i gennemførelsesprotokollen til
    fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Mauritius,
    bemyndiges Kommissionen til på Unionens vegne at godkende de foreslåede ændringer på
    nedenstående betingelser:
    1. Kommissionen sikrer, at godkendelsen på Unionens vegne:
    (a) er i overensstemmelse med målsætningerne for den fælles fiskeripolitik
    (b) er forenelig med de relevante regler, der er vedtaget af regionale
    fiskeriforvaltningsorganisationer, og tager hensyn til fælles kyststatsforvaltning
    (c) tager hensyn til de seneste statistiske, biologiske og andre relevante
    oplysninger, der er fremsendt til Kommissionen.
    2. Inden Kommissionen godkender foreslåede ændringer på Unionens vegne,
    forelægger den dem for Rådet i tilstrækkelig god tid inden det relevante møde i Den
    Blandede Komité.
    3. Overensstemmelsen af de foreslåede ændringer med de kriterier, der er fastsat i dette
    bilags punkt 1, vurderes af Rådet.
    4. Medmindre et antal medlemsstater svarende til et blokerende mindretal i Rådet i
    henhold til artikel 16, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union gør indsigelse
    mod de foreslåede ændringer, godkender Kommissionen dem på Unionens vegne.
    Hvis der er et sådant blokerende mindretal, afviser Kommissionen de foreslåede
    ændringer på Unionens vegne.
    5. Hvis det på senere møder i Den Blandede Komité, herunder på stedet, er umuligt at
    nå til enighed, forelægges spørgsmålet på ny for Rådet i henhold til proceduren i
    punkt 2-4, således at der i Unionens holdning tages hensyn til nye elementer.
    6. Kommissionen opfordres til rettidigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger til
    opfølgning af Den Blandede Komités afgørelse, herunder eventuelt offentliggørelse
    af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og forelæggelse af alle de forslag,
    der er nødvendige for at gennemføre afgørelsen.
    Med hensyn til andre spørgsmål, der ikke vedrører ændringer af protokollen i
    overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 1, 2, 3, eller 4, i protokollen til
    gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken
    Mauritius, fastlægges den holdning, som Unionen skal indtage i Den Blandede Komité, i
    overensstemmelse med traktaterne og den etablerede arbejdspraksis.