EU-nyt: Ny europæisk plejestrategi, fra EU-konsulentet

NYHEDSBREV │ 2020-2021 │ 14. SEPTEMBER 2022
Ny europæisk plejestrategi
Kommissionen fremlægger en ny europæisk pleje-
strategi, der skal sikre økonomisk overkommelige
pleje- og pasningsordninger af god kvalitet. Desuden
skal forholdene for personerne i plejesektoren også
forbedres ved bl.a. øget fokus på social dialog og løn.
Styrket indsats på pleje- og pasningsområdet
Kommissionen fremlagde den 7. september 2022 en ny strategi, der skal
sikre adgang til økonomisk overkommelig pleje- og pasningsordninger af høj
kvalitet i hele EU.
Strategien skal ligeledes styrke ligestilling mellem kønnene ved at ved at
sikre mere formel pasning og pleje, så personer med ansvar for børn og
ældre – ofte kvinder – har større mulighed for at deltage på arbejds-
markedet.
Kommissionen henviser i den forbindelse til estimater om, at 7,7 mio.
kvinder i EU ikke deltager på arbejdsmarkedet pga. deres ulønnede
plejeforpligtelser. Kommissionen fremhæver desuden, at langt størstedelen
af de ansatte i omsorgssektoren er kvinder.
Den europæiske plejestrategi er fremlagt i kølvandet på covid-19-
pandemien, der ifølge Kommissionen satte fokus på vigtigheden af at have
velfungerende og stabile pleje- og pasningsordninger, hvilket også er
nødvendigt i lyset af en aldrende europæisk befolkning.
Offentligt
LIU Alm.del - Bilag 97
Ligestillingsudvalget 2021-22
Som et led i strategien opfordres EU-landene til at ratificere og gennemføre
ILO-konvention 189 om husarbejde, hvilket Danmark ikke har gjort.
Henstillinger om Barcelonamålene og langtidspleje
Strategien er ledsaget af to udkast til rådshenstillinger om henholdsvis
revision af Barcelonamålene for førskoleundervisning og børnepasning samt
adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet.
Henstillinger er ikke juridisk bindende, men en slags politisk erklæring om
hvilken udvikling, der ønskes på et bestemt område.
I begge henstillinger anbefales det, at medlemsstaterne skal sikre, at pleje-
og pasningsordningerne er til at betale, tilgængelige og af høj kvalitet – i by-
erne såvel som de mindre privilegere områder og landdistrikterne.
Genstandsfelterne berørt af de to henstillingerne hører under
medlemsstaternes ansvarsområde, men EU kompetence til at støtte og
supplere medlemsstaternes indsats på områderne. Det to henstillinger har
således hjemmel i henholdsvis artikel 153, stk. 1, litra i (ligestilling på
arbejdsmarkedet) og artikel 153, stk. 1, litra k (modernisering af de sociale
beskyttelsessystemer).
Henstillingen om revision af Barcelonamålene
De nuværende Barcelonamål lægger op til, at medlemsstaterne skal tilbyde
børnepasning til mindst 33 pct. af alle børn under 3 år og til mindst 90 pct. af
alle børn mellem 3 år og den skolepligtige alder.
De oprindelige mål er i gennemsnit nået på EU-plan, men nogle medlems-
stater halter betydeligt bagud. Kommissionen foreslår derfor, at sætte nye
ambitiøse og realistiske mål for at sikre en reel fremgang i hele EU.
De nye mål lægger op til at:
• Mindst 50 pct. af alle børn under 3 år bør deltage i førskoleundervis-
ning og børnepasning
• Mindst 96 pct. af alle børn mellem 3 år og den skolepligtige alder bør
deltage i førskoleundervisning og børnepasning
Danmark indfrier allerede målet om 50 pct. og er faktisk det land i EU, der
klarer sig bedst og ligger hele 16 procentpoint over målsætningen. I forhold
til målet om 96 pct. mangler Danmark 5 procentpoint for at indfri det revide-
rede mål, idet Danmark pt. ligger på et niveau på 91 pct. Kommissionen an-
befaler, at de nye mål skal indfries senest i 2030.
Henstillingen om langtidspleje
Med forslaget om langtidspleje anbefaler Kommissionen, at EU-landene
udarbejder nationale handlingsplaner for at forbedre tilgængeligheden og
kvaliteten af langtidspleje.
Medlemsstaterne opfordres til at træffe flere foranstaltninger for at tackle den
stigende efterspørgsel på langtidspleje f.eks. ved at øge udbuddet gennem
en forbedring af arbejdsvilkårene og uddannelsesmuligheder for
plejepersonalet. Der er især fokus på at gøre det mere attraktivt for mænd at
arbejde i sektoren.
Øget fokus på social dialog og løn
I begge henstillinger indgår tekst om social dialog og ”attraktive lønninger”.
Kommissionen argumenter for behovet for dette fokus med, at
omsorgssektoren på tværs af EU er kendetegnet af lavere
organiseringsgrad, mindre attraktive arbejdsforhold og lavere løn
sammenlignet med størstedelen af arbejdsmarkedet.
Det er værd at bemærke, at teksterne i de to udkast til henstillinger ikke er
fuldstændig identiske på dette område.
I henstillingen om Barcelonamålene (artikel 16) hedder det, at
medlemsstaterne bør: ”… fremme den sociale dialog og de kollektive
forhandlinger og ved at støtte udviklingen af attraktive lønninger i
sektoren med fuld respekt for arbejdsmarkedsparternes autonomi.” (Egen
understregning.)
Omvendt står der i henstillingen om langtidspleje (artikel 7), at
medlemsstaterne bør: ”… fremme den nationale sociale dialog og kollektive
overenskomstforhandlinger inden for langtidspleje, herunder støtte
udviklingen af attraktive lønninger i sektoren, samtidig med at
arbejdsmarkedets parters autonomi respekteres”. (Egen understregning.)
De næste skridt
Kommissionens forslag til de to henstillinger skal drøftet af medlemsstaterne
med henblik på vedtagelse i Rådet. Der træffes beslutning ved kvalificeret
flertal.
Regeringen har en frist på 4 uger for oversendelse af grund- og
nærhedsnotet, der skal beskrive regeringens læsning af forslaget og
regeringens foreløbige holdning til forslaget.
Vil du vide mere?
Få et overblik over forslagene, spørgsmål stilet af Folketinget mv. på hjemmesiden
for Folketingets EU-Oplysning:
- Meddelelse fra Kommissionen om den europæiske plejestrategi
- Forslag til Rådets henstilling om revisionen af Barcelonamålene for
førskoleundervisning og børnepasning
- Forslag til Rådets henstilling om adgang til økonomisk overkommelig
langtidspleje af høj kvalitet
Produceret og skrevet af:
Rikke Abildgaard Ryberg, Stagiaire i Bruxelles & Andreas Sommer Møller, EU-konsulent, tlf.
3146