Svar på spm. nr. S 1256: Mener ministeren, at beboerne i Hørsholm og omkring Sjælsmark kan være trygge ved at få kriminelle asylansøgere, som er dømt for mord og sædelighedsforbrydelser, som naboer nu, hvor der er set mange eksempler på, at de har skabt utryghed i Sandvad?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Til: Kaare Dybvad Bek
- Spørger: Sophie Løhde
- Minister: udlændinge- og integrationsministeren
Svar på spm. S 1256.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s1256/svar/1907710/2622285.pdf
Ministeren Side 1/1 15. september 2022 Udlændinge- og Integrationsministeriet Koncernøkonomi Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2022 - 12769 Akt-id 2082306 Lovsekretariatet Folketinget Christiansborg 1240 København K Medlem af Folketinget Sophie Løhde (V) har den 9. september 2022 stillet følgende spørgsmål nr. S 1256 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed be- svares. Spørgsmål S 1256: Mener ministeren, at beboerne i Hørsholm og omkring Sjælsmark kan være trygge ved at få kriminelle asylansøgere, som er dømt for mord og sædelighedsforbrydel- ser, som naboer nu, hvor der er set mange eksempler på, at de har skabt utryghed i Sandvad? Svar: Det er Udlændingestyrelsen, der er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvarte- ringssteder for asylansøgere med flere. Det er således også Udlændingestyrelsen, som i dette konkrete tilfælde har foretaget en faglig vurdering af, hvad der er bedst egnet som indkvarteringssted til beboergruppen, som skal flytte fra Center Sand- vad. Styrelsen har i den forbindelse vurderet, at beboergruppen kan indkvarteres særskilt på Center Sjælsmark. Det er altid vigtigt, at man kan føle sig tryg i Danmark uanset, hvor man bor, og hvilke naboer man har. Derfor har myndighederne også en opgave med at under- støtte dette, hvilket jeg mener blandt andet sker gennem en god dialog mellem myndighederne og lokalsamfundet. Jeg har derfor også noteret mig, at Udlændin- gestyrelsen har oplyst, at de vil invitere de nærmeste naboer til Center Sjælsmark til et møde i den nærmeste fremtid. Kaare Dybvad Bek / Søren Larsen Offentligt Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22