Svar på spm. nr. S 1254: Hvad er ministerens holdning til, at Udlændingestyrelsen først nu, hvor de kriminelle asylansøgere skal flyttes til Udrejsecenter Sjælsmark, er kommet frem til den konklusion, at de kriminelle asylansøgere er mennesker, som grundet deres adfærd og særlige plejebehov ikke kan rummes inden for de eksisterende asylcentre, og ikke kom frem til den konklusion tidligere, da de skulle placeres på Center Sandvad eller i Vrå ved Nordjylland?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Til: Kaare Dybvad Bek
- Spørger: Sophie Løhde
- Minister: udlændinge- og integrationsministeren
Svar på spm. S 1254.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s1254/svar/1907703/2622269.pdf
Ministeren Side 1/1 15. september 2022 Udlændinge- og Integrationsministeriet Koncernøkonomi Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2022 - 12769 Akt-id 2082142 Lovsekretariatet Folketinget Christiansborg 1240 København K Medlem af Folketinget Sophie Løhde (V) har den 9. september 2022 stillet følgende spørgsmål nr. S 1254 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed be- svares. Spørgsmål S 1254: Hvad er ministerens holdning til, at Udlændingestyrelsen først nu, hvor de krimi- nelle asylansøgere skal flyttes til Udrejsecenter Sjælsmark, er kommet frem til den konklusion, at de kriminelle asylansøgere er mennesker, som grundet deres adfærd og særlige plejebehov ikke kan rummes inden for de eksisterende asylcentre, og ikke kom frem til den konklusion tidligere, da de skulle placeres på Center Sandvad eller i Vrå ved Nordjylland? Svar: Udlændingestyrelsen har to gange haft opgaven med særlige indkvarteringsydelser til voksne sårbare og plejekrævende asylansøgere m.fl. i udbud uden resultat. Ud- lændingestyrelsen har på den baggrund været nødt til at finde en alternativ ind- kvarteringsmulighed for beboergruppen. Styrelsen har vurderet, at beboergruppen kan indkvarteres særskilt på Center Sjælsmark. Udlændingestyrelsen har i den forbindelse oplyst, at indkvarteringen på Center Sjælsmark vil ske efter en model, hvor de særlige indkvarteringsydelser til denne persongruppe leveres i et særskilt og afskærmet område af centeret. Det er Udlændingestyrelsen, som har kompetence til at vurdere, hvad der er et eg- net indkvarteringssted. Det er dermed Udlændingestyrelsens faglige vurdering at indkvartere beboergruppen på Center Sjælsmark. Kaare Dybvad Bek / Søren Larsen Offentligt Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22