Udenrigsministerens samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 20. september 2022

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2022-45 EKN 8. september 2022
SAMLENOTAT
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 20. september 2022
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 16. september
2022 – dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender) den 20.
september 2022 – vedlægges Udenrigsministeriets samlenotat vedrørende
de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
Jeppe Kofod
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 358
Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22


1
UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr.: 2022-17223
Den 7. september 2022
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 20. september 2022
SAMLENOTAT
1. Præsentation af det tjekkiske formandskabs prioriteter............................................................ 2
2. Lovgivningsmæssig programmering......................................................................................... 4
3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20. – 21. oktober 2022 (udkast til kommenteret
dagsorden)..................................................................................................................................... 6
4. Den årlige dialog om retsstatsprincippet .................................................................................. 8
5. (Evt.) Relationer med UK.........................................................................................................10
6. Konferencen om Europas fremtid ............................................................................................14
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 358
Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
2
1. Præsentation af det tjekkiske formandskabs prioriteter
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Tjekkiet overtog den 1. juli 2022 det roterende formandskab for Rådet. Der forventes på Rådsmødet (alminde-
lige anliggender) en præsentation af formandskabets prioriteter. Formandskabsprogrammet bærer titlen ‘Europe
as a Task: Rethink, Rebuild, Repower’.
2. Baggrund
Tjekkiet overtog det roterende EU-formandskab den 1. juli 2022. Det tjekkiske formandskab
ventes på rådsmødet (almindelige anliggender) at præsentere sine prioriteter for arbejdet i Rådet
under sin formandskabsperiode.
3. Formål og indhold
Det tjekkiske formandskabsprogram bærer titlen ‘Europe as a Task: Rethink, Rebuild, Repo-
wer’ og er centreret omkring fem overordnede prioriteter:
1. Håndtering af flygtningekrisen og Ukraines post-krig-genopretning
Det tjekkiske formandskab vil støtte EU’s bestræbelser på at forsvare Ukraines suverænitet og
territoriale integritet ved brug af alle EU’s instrumenter og programmer. Ift. håndteringen af
ukrainske flygtninge vil det tjekkiske formandskab arbejde for fleksible overførsler af midler og
oprettelse af nødvendige strukturer med henblik på at bistå de mest påvirkede medlemslande,
organisationer og civilsamfundet. Post-krig-genopretning af Ukraine vil også være i fokus for
formandskabet.
2. Energisikkerhed
Det tjekkiske formandskab vil lægge vægt på EU’s energisikkerhedsspørgsmål og på den accele-
rerede implementering af REPowerEU. Et vigtigt element heri er diversificering af kilder, her-
under logistik, energibesparelser og acceleration af overgangen til lavemissioner og vedvarende
energikilder. Det tjekkiske formandskab er klar til arbejde med implementering af regulering af
gasreserver, opfyldning af lagre op til vinteren, og fremme af frivillige fællesindkøb. Fit for 55
skaber grundlaget for dekarbonisering. Det tjekkiske
formandskab vil især fokusere på en grundig implementering af det vigtigste kortsigtede mål,
dvs. at bryde med afhængigheden af russiske fossile energikilder.
3. Styrkelse af Europas forsvarskapacitet og cybersikkerhed
Det tjekkiske formandskab vil fokusere på styrkelse af sikkerheds- og forsvarskapaciteter, især i
partnerskab med NATO. Det vil arbejde specifikt på at understøtte implementeringen af nøgle-
emner inden for Det Strategiske Kompas. Det tjekkiske formandskab vil være opmærksom på
samarbejde og investeringer i at reducere teknologisk afhængighed, især med hensyn til nye og
disruptive teknologier og til at sikre modstandsdygtighed ift. kritiske værdikæder. Samtidig vil
3
det tjekkiske formandskab fokusere på cybertrusler, herunder hurtig udvikling af den såkaldte
hybride værktøjskasse, kampen mod desinformation og sikkerheden i cyberspace.
4. Strategisk modstandsdygtighed af europæisk økonomi
Det tjekkiske formandskab vil arbejde for at fremskynde processen med at indgå handelsaftaler
med demokratiske stater og om uddybning af det transatlantiske samarbejde inden for ram-
merne af EU-USA Trade and Technology Council (TTC) med fokus på strategisk samarbejde,
herunder fælles tiltag for modstandsdygtighed af forsyningskæder. Formandskabet fremhæver i
den forbindelse fremskyndelse af digitaliseringen og automatiseringen af den europæiske indu-
stri.
5. Modstandsdygtighed af demokratiske institutioner
Det tjekkiske formandskab vil fokusere på at styrke modstandskraften af institutioner, der har
stor indflydelse på at fastholde og udvikle værdierne om demokrati og retsstaten i EU med fo-
kus på eksempelvis gennemsigtig finansiering af politiske partier, massemediernes uafhængig-
hed og en åben dialog med borgerne. Det tjekkiske formandskab ønsker at følge op på Konfe-
rencen om Europas fremtid.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Præsentationen af formandskabsprogrammet ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle
konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet
eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til eventuelle konsekvenser i for-
bindelse med behandlingen af de enkelte forslag inden for prioriteterne.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemslande forventes at tage formandskabsprogrammet til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage punktet til efterretning, idet der konkret vil blive taget stilling til de enkelte
forslag under prioriteterne, når de fremlægges.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4
2. Lovgivningsmæssig programmering
KOM (2022) 0289
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) forventes en drøftelse af arbejdet med den årlige programmering af lovgiv-
ningsarbejdet med udgangspunkt i den hensigtserklæring, som Europa-Kommissionen for inden har sendt til for-
manden for Europa-Parlamentet og formandskabet for Rådet vedrørende Kommissionens kommende arbejdspro-
gram for 2023 samt sin årlige, såkaldte strategiske fremsynsrapport.
2. Baggrund
Det følger af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning mellem Rådet, Kommissionen
og Europa-Parlamentet fra 2016 (IIAen), at de tre institutioner sammen skal styrke EU’s årlige
og flerårige programmering. Formålet med den tilbagevendende, årlige programmering er at
identificere de større politiske sager, som bør have særlig prioritet i lovgivningsarbejdet på tværs
af institutionerne for derved også i praksis at sikre reel samordning af tilrettelæggelsen af lovgiv-
ningsarbejdet i hhv. Europa-Parlamentet og Rådet.
3. Formål og indhold
På rådsmødet ventes Kommissionen at præsentere en hensigtserklæring vedrørende den lovgiv-
ningsmæssige programmering for 2023 samt et understøttende, analytisk baggrundspapir, den
såkaldte årlige strategiske fremsynsrapport, med henblik på en samlet drøftelse heraf. Sidst-
nævnte udkom i juni 2022 og indeholder b.la. en fremadskuende strategisk overvejelse af sam-
spillet mellem den grønne og den digitale omstilling. Drøftelsen indgår dermed i en årligt tilba-
gevendende, struktureret proces, hvor Kommissionen søger input fra både Rådet og Europa-
Parlamentet som led i arbejdet med den lovgivningsmæssige programmering og tilrettelæggel-
sen af det kommende års lovgivningsarbejde. Processen ventes at munde ud i en fælleserklæring
mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet om Unionens lovgivningsmæssige prio-
riteter for 2023 senere på året.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til IIA’en af 2016 inddrages i dialogen med Kommissionen
om det årlige arbejdsprogram, ligesom den senere inter-institutionelle fælleserklæring skal un-
derskrives af formændene for de tre institutioner.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
5
Præsentationen og drøftelsen af Kommissionens hensigtserklæring om den lovgivningsmæssige
programmering samt Kommissionens årlige strategiske fremsynsrapport ventes ikke i sig selv at
have konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttel-
sesniveauet. Der vil blive taget stilling til konsekvenserne af konkrete forslag, der følger af hen-
sigtserklæringen eller den fælles programmering, når forslagene fremlægges.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til Kommissionens hensigtserklæring samt
arbejdet med den lovgivningsmæssige programmering. Det er samtidig forventningen, at Rådet
vil notere sig Kommissionens årlige strategiske fremsynsrapport.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at Kommissionens hensigtserklæring vedrørende Kommissionens arbejds-
program for 2023 samt den lovgivningsmæssige programmering afspejler prioriteterne i Det
Europæiske Råds strategiske dagsorden for 2019 – 2024, og finder det desuden vigtigt at sikre
et godt samarbejde mellem institutionerne om det løbende lovgivningsarbejde. Regeringen no-
terer sig Kommissionens præsentation af den årlige strategiske fremsynsrapport og støtter gene-
relt, at Kommissionen indtænker strategiske fremsyn i sin politikudvikling. Regeringen vil vur-
dere og tage stilling til konkrete lovgivningsmæssige forslag i takt med, at disse fremsættes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6
3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20. – 21. oktober 2022 (udkast til kommen-
teret dagsorden)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 20. september 2022 forventes udkastet til kommenteret dagsorden for
mødet i Det Europæiske Råd den 20. – 21. oktober præsenteret og drøftet. Udkastet til kommenteret dagsorden
foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet er under overvejelse. På nuværende tidspunkt er det forventningen,
at der på mødet i Det Europæiske Råd den 20. – 21. oktober vil være en drøftelse af Rusland/Ukraine, energi,
klima (COP27) samt tilgangen til Kina.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 20. – 21. oktober 2022. I henhold til forretnings-
ordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne
i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 20. september 2022 forventes udkastet til kommen-
teret dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 20. – 21. oktober præsenteret og drøftet.
Udkastet til kommenteret dagsorden foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet er under
overvejelse. På nuværende tidspunkt er det forventningen, at der på mødet i Det Europæiske Råd
den 20. – 21. oktober vil være en drøftelse af Rusland/Ukraine, energi, klima (COP27) samt
tilgangen til Kina. Det må forventes, at dagsordenen vil blive justeret frem mod mødet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 20. – 21. oktober 2022
ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s bud-
get, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt,
at Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller
andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes,
når der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
7
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes hold-
ninger ikke på nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at tage formandskabets præsentation af udkastet til kommenteret dagsorden
til efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8
4. Den årlige dialog om retsstatsprincippet
KOM (2022) 0500
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 20. september 2022 forventes en præsentation af Kommissionens
tredje årlige retsstatsrapport. Præsentationen forventes efterfulgt af en horisontal drøftelse af retsstatssituationen
på tværs af EU. Fra dansk side støtter man Kommissionens indsats for at øge monitoreringen af retsstatsforhol-
dene i medlemsstaterne. Fra dansk side støtter man ligeledes, at det tjekkiske formandskab fortsætter retsstatsdi-
alogen, som indebærer først en horisontal drøftelse og efterfølgende en landespecifik drøftelse på baggrund af Kom-
missionens rapport.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 13. juli 2022 sin tredje årlige retsstatsrapport. Rapporten re-
degør for retsstatsforholdene på tværs af EU og særskilt i de enkelte medlemsstater.
Som led i indsatsen for at styrke retsstatsprincippet i EU’s medlemsstater lagde Kommissionen
i en meddelelse fra juni 2019 op til, at Kommissionen på årlig basis skulle udarbejde en rets-
statsrapport. Formålet med rapporten er at monitorere efterlevelsen af retsstatsprincippet på
tværs af EU’s medlemsstater for bedre rettidigt at kunne identificere problematiske tendenser,
og dermed forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer. Forslaget fik bred opbakning
blandt medlemsstaterne.
Rapporten baserer sig på skriftlige bidrag fra samtlige medlemsstater samt på anerkendte kilder
såsom Venedig-Kommissionen og GRECO. Derudover har Kommissionen gennemført lande-
besøg under udarbejdelsen af rapporten, som er blevet gennemført virtuelt grundet COVID-
19-situationen. Rapporten indeholder for første gang konkrete, landespecifikke anbefalinger til
at forbedre retsstatstilstanden.
Rapporten udgør et solidt grundlag for at vurdere retsstatssituationen på tværs af EU. Samtidig
tilvejebringer rapporten grundlaget for Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet, som indebæ-
rer først en horisontal drøftelse af retsstatssituationen i EU og dernæst landespecifikke drøftel-
ser. Siden Kommissionen offentliggjorde sin første retsstatsrapport i 2020, er der indtil videre
blevet gennemført landespecifikke drøftelser af 20 medlemsstater, herunder Danmark. De lan-
despecifikke drøftelser af de kommende fem medlemsstater (Polen, Portugal, Rumænien, Slove-
nien og Sverige) forventes gennemført på rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. novem-
ber 2022 og forelægges særskilt forud herfor.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 20. september 2022 forventes en præsentation af
rapporten efterfulgt af en horisontal drøftelse med afsæt i retsstatsrapportens indledende kapitel
om retsstatssituationen på tværs af EU.
9
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemsstater, herunder Danmark, har løbende udtrykt støtte til Kommissionens
øgede monitorering af retsstatsforholdene på tværs af EU og i de enkelte medlemsstater.
Enkelte lande har modsat været mere kritiske over for Kommissionens øgede monitorering.
Der forventes samlet set opbakning til Kommissionens rapport samt det tjekkiske formand-
skabs initiativ om at fortsætte retsstatsdialogen på baggrund af rapporten efter samme metode
som under de seneste formandskaber.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemsstater lever op til EU’s grundlæggende værdier,
herunder demokrati og retsstatsprincippet. Efterlevelse af retsstatsprincippet er afgørende for
både legitimiteten og effektiviteten af samarbejdet mellem EU’s medlemsstater, inkl. det indre
marked. Regeringen bakker derfor varmt op om Kommissionens styrkede initiativ om løbende
at monitorere og drøfte efterlevelsen af retsstatsprincippet.
Retsstatsrapporten er et nyttigt redskab til at identificere mulige, negative tendenser og til retti-
digt at forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer, som det efterfølgende er vanske-
ligt at rette op på. Regeringen finder samtidig, at retsstatsrapporten er et nyttigt supplement til
artikel 7-procedurerne, EU-Domstolens virke og retsstatsmekanismen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
10
5. (Evt.) Relationer med UK
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet forventes primært fokus på lovforslaget fremlagt af den britiske regering den 13. juni, som vil give
britiske ministre hjemmel til at suspendere og erstatte dele af Nordirlandsprotokollen, samt på EU-modforan-
staltninger. Forhandlingerne mellem EU og UK er brudt sammen, som følge af det britiske lovforslag, der udgør
et brud på den britiske regerings internationale forpligtelser under Udtrædelsesaftalen. Kommissionen har som et
første modsvar genoptaget tidligere og iværksat nye traktatkrænkelsessager mod UK. Det kan i den videre proces
blive nødvendigt at igangsætte flere modforanstaltninger, alt afhængig af britisk ageren. Fra dansk side støttes
Kommissionens tilgang. Derudover kan rådsmødet også omhandle UK’s nylige tvistbilæggelsesproces med EU over
manglende adgang til videnskabs- og forskningsprogrammer, herunder bl.a. Horizon Europe.
2. Baggrund
Den 24. december 2020 blev der opnået enighed om en aftale om det fremtidige forhold mellem
EU og UK i form af Handels- og samarbejdsaftalen, som trådte endeligt i kraft den 1. maj 2021.
Derudover trådte Udtrædelsesaftalen i kraft i februar 2020, som skabte klarhed om bodelingen
og afviklingen af over 40 års medlemskab. Fokus er nu på gennemførelsen og udmøntningen af
aftalerne. Problemer relateret til Nordirland og den såkaldte Nordirlandsprotokol under Udtræ-
delsesaftalen udgør fortsat den største konflikt mellem EU og UK. Senest er forhandlingerne
mellem Kommissionen og UK brudt sammen, som følge af, at den britiske regering den 13. juni
fremsatte et lovforslag, som vil give britiske ministre vidtgående beføjelser til unilateralt at su-
spendere og erstatte dele af Protokollen. Dertil har UK den 16. august indledt konsultationer
med EU som led i en tvistbilæggelsesproces under Handels- og samarbejdsaftalen, grundet mang-
lede britisk adgang til EU’s videnskabs- og forskningsprogrammer, herunder Horizon Europe.
3. Formål og indhold
På rådsmødet forventes Kommissionen at orientere om status på det britiske lovforslag vedr.
Nordirlandsprotokollen og den videre proces ift. EU-modforanstaltninger. UK’s nylige tvistbi-
læggelsesproces mod EU vedr. adgang til EU’s videnskabs- og forskningsprogrammer, herunder
bl.a. til Horizon Europe, kan også blive et samtaleemne.
Nordirlandsprotokollen udgør en central del af Udtrædelsesaftalen og var en forudsætning for
den efterfølgende indgåelse af Handels- og samarbejdsaftale. Kommissionen og UK har siden
oktober 2021 forhandlet om at finde løsninger på udfordringer med implementeringen af Proto-
kollen. UK har i forhandlingerne lagt op til en egentlig genforhandling, som EU har afvist. EU’s
konkrete forslag til smidigere implementering er blevet afvist af UK, der ikke finder dem vidtgå-
ende nok.
Den britiske regering fremsatte den 13. juni et lovforslag, der vil give britiske ministre vidtræk-
kende beføjelser til unilateralt at suspendere og erstatte størstedelen af Nordirlandsprotokollen,
11
herunder bl.a. bestemmelserne vedr. varebevægelser, moms, statsstøtte, governance og regulerings-
mæssige bestemmelser for varer. Lovforslaget udgør efter EU-Kommissionens vurdering et brud
på Udtrædelsesaftalen og international ret. Lovforslaget vurderes endvidere at udgøre en trussel
mod det indre markeds integritet, forbrugersikkerheden i EU samt EU-virksomheders lige kon-
kurrencevilkår, idet varer vil kunne komme ind i EU uden forudgående kontrol.
Kommissionens tilgang til lovforslaget har været at anlægge en proportionel og gradvis reaktion
med det formål at få UK tilbage til forhandlingsbordet. Kommissionen har som et første skridt
genoptaget tidligere og iværksat nye traktatbrudssager imod UK. Det kan på sigt blive nødvendigt
at igangsætte yderligere modforanstaltninger, som også kan få betydning for Handels- og samar-
bejdsaftalen.
Uenighederne har senest også haft betydning for bl.a. UK’s adgang til EU’s videnskabs- og forsk-
ningsprogrammer, herunder Horizon, Copernicus, Euratom (både forsknings og træningsdelen)
samt Fusion for Energy-programmet. UK har den 16. august indledt en tvistbilæggelsesproces
med EU under Handels- og samarbejdsaftalen grundet manglede britisk adgang. Kommissionen
har accepteret konsultationerne men udmeldt, at nuværende forhandlingsklima er uhensigtsmæs-
sig for fremdrift i UK’s associering til Horizon.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet støtter generelt Kommissionens tilgang i forhold til UK med vægt på opret-
holdelse af en fælles EU-linje og fuld implementering af de forpligtelser UK har påtaget sig.
5. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Indgåelsen af Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og UK bidrager til at afbøde nogle af
de samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser ved UK’s udtræden af EU. Brexit har dog
fortsat negative økonomiske konsekvenser bl.a. for dansk fiskeri, da det indebærer et kvotetab.
Der forventes ligeledes fortsat administrative konsekvenser for varehandlen som følge af UK’s
udtræden af EU. Det gælder bl.a. for fødevarevirksomheder, som oplever øgede omkostninger
og administrative byrder ved såvel import fra og eksport til UK.
I tilfælde af at det britiske lovforslag vedtages, og det bliver nødvendigt at igangsætte yderligere
modforanstaltninger fra EU’s side med betydning for Handels- og samarbejdsaftalen, kan det
medføre omfattende samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
8. Høring
Kommissionens forslag til EU’s forhandlingsmandat for Handels- og samarbejdsaftalen blev
sendt i høring den 6. februar 2020, og høringsvarerne blev efterfølgende inkluderet i et revideret
grund- og nærhedsnotat om forslaget til forhandlingsmandat, der blev oversendt til Europaud-
valget den 19. februar 2020.
12
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være bred opbakning blandt medlemslandene til Kommissionens proportionelle
og gradvise tilgang til lovforslaget, samt en generel forståelse for, at det kan blive nødvendigt at
igangsætte yderligere modforanstaltninger. Der forventes derudover at være enighed om, at en
fælles EU27-tilgang og en generel tilbageholdende tilgang ift. det bilaterale samarbejde med UK
er afgørende i den videre proces.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side arbejdes for en effektiv gennemførelse af aftalegrundlaget mellem EU og UK med
fokus på korrekt og rettidig udmøntning af de indeholdte bestemmelser samt etablering af stærke
mekanismer til at sikre fair konkurrencevilkår i praksis. Regeringen støtter, at Kommissionen tager
de fornødne skridt til at sikre britisk efterlevelse af Nordirlandsprotokollen. Fra dansk side bakkes
der op om Kommissionens tilgang til at finde praktiske løsninger – inden for rammerne af Protokol-
len. Endeligt støtter regeringen Kommissionens klare afvisning af britiske ønsker om at genforhandle
Protokollen og ønsker at fastholde Nordirlands tilknytning til det indre marked.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forholdet mellem EU og Storbritannien blev senest forelagt Folketingets Europaudvalget til ori-
entering den 20. januar 2022 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet (almindelige anliggen-
der) den 25. januar 2022.
Den overordnede danske tilgang til forhandlingerne om det fremtidige forhold blev forelagt Eu-
ropaudvalget til forhandlingsoplæg den 6. februar 2020. Der blev forelagt forhandlingsoplæg
vedr. udtrædelsesaftalen og de fremadrettede perspektiver den 21. april 2017.
13
14
6. Konferencen om Europas fremtid
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret notat (ændringer er markeret med streg i margenen)
1. Resumé
Konferencen om Europas fremtid blev formelt afsluttet den 9. maj 2022, hvor Konferencens bestyrelse overleve-
rede den endelige rapport til formændene for hhv. Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet. Som det følger
af Konferencens regelsæt har institutionerne forpligtet sig til hurtigt at undersøge, hvordan de effektivt vil følge op
på rapporten inden for deres respektive kompetenceområder og i overensstemmelse med de eksisterende traktater.
På rådsmødet d. 20. september 2022 ventes fortsatte drøftelser om Rådets opfølgning på Konferencen.
2. Baggrund
Konferencen om Europas fremtid udsprang bl.a. af et løfte, som kommissionsformand Ursula
von der Leyen afgav i forbindelse med udpegningen af den nye EU-Kommission i 2019. Det
var oprindeligt planen, at Konferencen skulle være lanceret i foråret 2020, men starten måtte
udskydes pga. COVID-19. Formændene for Rådet, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen
underskrev d. 10. marts 2021 en fælles erklæring, som bl.a. fastsatte tidsrammen og den over-
ordnede struktur for Konferencen.
Forud for Konferencens officielle åbningsceremoni d. 9. maj 2021 i Strasbourg blev Konferen-
cens centrale, digitale platform for borgerdialogerne lanceret d. 19. april 2021. En række møder
i de såkaldte europæiske borgerpaneler blev afholdt i efteråret 2021 og foråret 2022. Hertil kom
i alt 6 plenarforsamlinger. Arbejdet blev afsluttet på plenarforsamlingen d. 29.-30. april 2022,
hvor der forelå omtrent 320 forslag inden for Konferencens ni temaer. Forslagene blev videre-
givet til Konferencens bestyrelse, der på den baggrund udarbejdede den endelige rapport. Rådet
tog ikke individuel stilling til de enkelte forslag som led i Konferencen, men afventede opfølg-
ningen på den endelige rapport efter Konferencens afslutning.
Konferencen har været understøttet af den samtidige gennemførelse af nationale debatter om
Europas fremtid. I Danmark bevilligede Europa-Nævnet 3,8 millioner kroner til afholdelse af
188 arrangementer over hele landet med tilknytning til Konferencen.
Forud for indledningen af Konferencen var Danmark blandt initiativtagerne til et non-papir
sammen med 11 andre medlemslande, der sigtede mod at holde fokus under Konferencen på at
fremme et effektivt EU, der leverer konkrete, politiske resultater til gavn for borgerne og at øge
EU’s demokratiske legitimitet, herunder gennem øget åbenhed om EU’s lovgivningsarbejde
samt ved at overveje muligheder for at styrke de nationale parlamenters rolle i EU’s daglige ar-
bejde.
I opfølgning heraf tog Danmark – sammen med Nederlandene og Tyskland – initiativ til en
åbenhedsalliance, der blev lanceret d. 23. september 2021 ved en såkaldt åbenhedspledge, som
samtlige medlemslande siden tilsluttede sig, foruden EU-Kommissionen, en række medlemmer
15
af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand. Den 9. marts 2022 var udenrigsmi-
nisteren – sammen med tyske og nederlandske ministerkolleger – vært for et online åbenheds-
arrangement med deltagelse af EU's ombudsmand, Kommissionen og en række borgere.
I forbindelse med afslutningen på Konferencen tog Danmark og Sverige initiativ til et non-pa-
pir, som i alt 13 lande tilsluttede sig, der tog afstand fra uovervejede og forhastede traktatæn-
dringsprocesser og institutionelle reformer.
Rådssekretariatet har foretaget en analyse af forslagene, der konkluderer, at kun 18 ud af de om-
trent 320 forslag ville kræve traktatændringer for at blive fuldt implementeret. Kommissionen
tilkendegav i en meddelelse d. 17. juni 2022 sin intention om at følge op på Konferencen b.la.
med forslag, der vil blive annonceret ved State of the Union-talen d. 14. september 2022.
3. Formål og indhold
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke detaljerede oplysninger om den kommende drøf-
telse på rådsmødet. Det er dog den foreløbige forventning, at Rådet vil fortsætte drøftelserne
om opfølgningen på Konferencens endelige rapport med henblik på håndteringen af de 326
forslag.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog resolutioner i både januar og juli 2020 om dets ønsker og forvent-
ninger til Konferencen. Parlamentet lagde her op til, at Konferencen skulle beskæftige sig med
en bred vifte af emner, heriblandt også en række institutionelle spørgsmål om blandt andet gen-
nemførelse af transnationale lister ved valg til Europa-Parlamentet og udvælgelsen af spidskan-
didater til posten som kommissionsformand. Europa-Parlamentet tilsluttede sig d. 4. marts
2021 fælleserklæringen om rammerne for Konferencen, som formændene for Rådet, Europa-
Parlamentet og Kommissionen underskrev d. 10. marts 2021.
Europa-Parlamentet vedtog to resolutioner – hhv. d. 4. maj og d. 9. juni 2022 – om opfølgnin-
gen på Konferencen, som begge bl.a. opfordrede til en aktivering af Traktatens artikel 48 om
nedsættelse af et konvent med henblik på at drøfte ændringer af Traktaten. Europa-Parlamentet
arbejder desuden på et konkret forslag om igangsættelse af processen om ændring af Traktaten,
inklusive specifikke indholdsmæssige ønsker hertil.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Konferencen om Europas fremtid indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller
konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttel-
sesniveauet. Det kan dog ikke udelukkes, at opfølgningen på den afsluttende rapport på Konfe-
16
rencen vil kunne medføre omtalte konsekvenser, såfremt det måtte ske i form af konkrete for-
slag til beslutninger. Konsekvenserne af disse kan først vurderes, når de konkrete forslag fore-
ligger.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det vides endnu ikke, hvad der præcis bliver fokus for drøftelserne på rådsmødet d. 20. sep-
tember 2022. Det er overordnet forventningen, at medlemslandene vil lægge vægt på en seriøs
opfølgning på forslagene fra Konferencen samt fastlæggelse af en nærmere proces og metodo-
logi herfor. Derudover kan spørgsmålet om mulige institutionelle reformer og/eller ønsker om
traktatændringer blive rejst. En stor kreds af medlemslande er imod uovervejet og forhastet
igangsættelse af en proces omkring ændringer af traktaten, mens en mindre gruppe, inklusive
enkelte større medlemslande, er mere åbne over for eventuelle ændringer af traktaten.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringens holdning er, at der har været tale om en idékonference, hvor borgerne skulle være i
centrum. Konferencen er ikke et beslutningsorgan, men regeringen lægger vægt på, at borgernes
idéer bliver taget alvorligt, og at der sker en seriøs opfølgning.
Opfølgningen på Konferencen bør så vidt muligt fokusere på politisk indhold og pege på kon-
krete, politiske resultater via EU-samarbejdet inden for rammerne af de strategiske prioriteter,
som Det Europæiske Råd tidligere har vedtaget, og den eksisterende Traktat. Samtidig bør fo-
kus på institutionelle reformer i opfølgningen på Konferencen begrænses.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. juni 2022.