Svar på spm. nr. S 1233: Hvad mener ministeren om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forvrænger billedet af, hvor mange ledige stillinger der i virkeligheden er blevet besat, når de skriver, at der i perioden fra september 2021 til februar 2022 var 135.000 forgæves rekrutteringer, mens tallet i virkeligheden kun var på 79.100, og mener ministeren, at dette misvisende billede af rekrutteringssituationen er med til at mistænkeliggøre ledige?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Minister: beskæftigelsesministeren
- Spørger: Karsten Hønge
- Til: Peter Hummelgaard
Besvarelse af spm. nr. S 1233.docx
https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s1233/svar/1906445/2620049.pdf
Folketingets Lovsekretariat lov@ft.dk Karsten Hønge Karsten.Honge@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 J.nr. 22/13792 – 2022-6819 9. september 2022 Folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) har den 1. september 2022 stillet følgende spørgsmål nr. S 1233, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1233: ”Hvad mener ministeren om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for- vrænger billedet af, hvor mange ledige stillinger der i virkeligheden er blevet besat, når de skriver, at der i perioden fra september 2021 til februar 2022 var 135.000 forgæves rekrutteringer, mens tallet i virkeligheden kun var på 79.100, og mener ministeren, at dette misvisende billede af rekrutteringssituationen er med til at mis- tænkeliggøre ledige? ” Svar: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) udgiver hvert kvartal en rekrutteringsundersøgelse, som har til formål at give et aktuelt billede af rekrutte- ringssituationen i Danmark. Undersøgelsen har været lavet siden 2007 og blev se- nest revideret i 2018. Arbejdsmarkedets parter har via Beskæftigelsesrådet (BER) været tæt inddraget i både udviklingen og revideringen af metoden. I undersøgelsen bliver virksomheder spurgt ind til udfaldet af de jobopslag, som virksomheden har slået op. Der har i de kvartalsvise rekrutteringsundersøgelser si- den revideringen af metoden bag undersøgelsen i 2018 fremgået to mål for forgæ- ves rekrutteringer. Dels hvor stor en del af de opslåede stillinger, der ikke blev be- sat, og dels hvor stor en del af de opslåede stillinger, som blev besat, men hvor den ansatte ikke opfyldte alle de kvalifikationer, som blev efterspurgt i jobopslaget. Begge tal fremgår af den kvartalsvise rekrutteringsundersøgelse og i STARs offent- lige databank Jobindsats.dk. De to opgørelser giver nyttig viden i vurderingen af rekrutteringssituationen. Re- krutteringer af kandidater, som ikke har de efterspurgte kvalifikationer, er en del af undersøgelsen – og har været det siden 2007 – fordi, det kan bidrage med viden i vurderingen af rekrutteringsudfordringerne i beskæftigelses- og uddannelsespoliti- ske sammenhænge. Fx når en institution annoncerer efter en pædagog, men i stedet Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2021-22 2 ender med at ansætte en pædagogmedhjælper, fordi det ikke har været muligt at an- sætte en pædagog, er det er signal om, at der er rekrutteringsudfordringer inden for faget. Det er relevant bl.a. i tilrettelæggelsen af uddannelses- og opkvalificerings- indsatser. Når det er sagt, er det naturligvis væsentligt at skelne mellem de to opgø- relsesmetoder af forgæves rekrutteringer, da de kan have forskellige årsager og kan give forskellige udfordringer for arbejdsgiveren. Afslutningsvist kan jeg oplyse, at STAR allerede har planlagt et review af rekrutte- ringsundersøgelsen i efteråret 2022, hvor der bl.a. vil blive set nærmere på, om den nuværende skelnen mellem de to typer af forgæves rekrutteringer kan tydeliggøres i afrapporteringen. STAR har oplyst mig, at reviewet vil blive drøftet med parterne i regi af Beskæftigelsesrådet, som det også har været tilfældet med de tidligere re- videringer af rekrutteringsundersøgelsen. Venlig hilsen Peter Hummelgaard Beskæftigelsesminister