B 76 - svar på spm. 2 om de initiativer, ministeren har taget for at imødekomme bekymringerne fra foreningerne bag de kulturhistoriske vandanlæg, fra miljøministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljøministeren
- Kopi til: kulturministeren
- Adressat: miljøministeren
- Stiller: Alex Ahrendtsen
B 76 - svar på spm 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20131/beslutningsforslag/B76/spm/2/svar/1141127/1376394.pdf
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. NST-401-01165 Den 2. juni 2014 Folketingets Kulturudvalg har i brev af 27. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 2 til B 76, forslag til folketingsbeslutning om understøttelse af bevaring af kulturhistoriske vandtekniske anlæg, herunder historiske vandmøller med tilhørende anlæg, voldgrave, kaskadeanlæg, karpedamme m.m., som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF). Spørgsmål nr. 2 (B 76) Hvad kan ministeren oplyse om de initiativer, ministeren har taget for at imødekomme bekymringerne fra foreningerne bag de kulturhistoriske vandanlæg, siden dette blev rejst over for ministeren som opfølgning på foretrædet i Miljøudvalget den 2. maj 2013? Svar Som opfølgning på Kulturmiljørådenes foretræde for Miljøudvalget den 2. maj 2013 besvarede min forgænger tre spørgsmål stillet af udvalget, spørgsmål nr. 357, 360 og 361 (alm. del). I svarene nævnes bl.a. den dialog, der har været mellem Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen om sikring af kulturhistoriske værdier i forbindelse med udarbejdelsen af vandplaner. Der oplyses endvidere om vandløbslovens bestemmelse om at tilgodese væsentlige kulturhistoriske interesser, og det nævnes, at hvis en indsats i forbindelse med den konkrete udmøntning af vandplanerne måtte vise sig at få vidtrækkende negative konsekvenser for kulturhistoriske anlæg, vil indsatsen ikke blive gennemført i den påtænkte form. Der blev ikke givet tilsagn om initiativer over for kommunerne, men udtrykt tillid til, at kommunerne overholder de forpligtelser, de har efter lovgivningen. Jeg har ikke før fremsættelsen af dette beslutningsforslag været bekendt med, at der skulle være særlige problemer på området. Som jeg nævner i svaret på spørgsmål nr. 1, vil jeg nu henlede kommunernes opmærksomhed på vandløbslovens bestemmelse om sikring af væsentlige kulturhistoriske interesser. Kirsten Brosbøl / Mads Leth-Petersen Kulturudvalget 2013-14 B 76 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt