Svar på spm. nr. S 1222: Hvilke overvejelser om eventuel ekspropriation har regeringen gjort sig i relation til forslaget om loft for huslejestigninger?

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. S 1222 fra medlem af Folketinget Morten
Messerschmidt (DF):
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1222, som medlem af Folke-
tinget Morten Messerschmidt (DF) har stillet til justitsministeren den 31.
august 2022.
Mattias Tesfaye
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 8. september 2022
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Dorthea F Marie Bisgaard
Vase
Sagsnr.: 2022-0033-0496
Dok.: 2557771
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
Retsudvalget 2021-22
Side 2/3
Spørgsmål nr. S 1222 fra medlem af Folketinget Morten Messerschmidt
(DF):
”Hvilke overvejelser om eventuel ekspropriation har regeringen
gjort sig i relation til forslaget om loft for huslejestigninger?
Svar:
Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten ind-
gik den 26. august 2022 en aftale om et huslejeloft på som udgangspunkt 4
pct. årligt, der skal gælde i to år.
Med forslaget lægges der op til at indføre et loft over huslejestigninger, der
er en følge af, af lejen reguleres efter udviklingen i nettoprisindekset. For-
slaget omfatter derfor private lejemål, hvor det i lejeaftalen er fastsat, at le-
jeforhøjelse kan kræves én gang om året som følge af udviklingen i netto-
prisindekset. Loftet indebærer, at huslejen kan reguleres én gang årligt i
medfør af nettoprisindekset, dog maksimalt med 4 pct. Det foreslås samtidig
at indføre en undtagelsesbestemmelse, som giver udlejer mulighed for at
hæve huslejen mere end 4 pct., hvis udlejeren kan dokumentere, at lejestig-
ningen på 4 pct. ikke kan dække stigningen i de udgifter, der knytter sig til
ejendommen, sammenlignet med året før. Huslejestigningen kan dog aldrig
overstige stigningen i nettoprisindekset.
Justitsministeriet har i forbindelse med forhandlingerne om forslaget fore-
taget en vurdering af forholdet til grundlovens § 73, stk. 1. Det følger af
bestemmelsen, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at
afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det, samt at dette kun kan
ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Justitsministeriets vurdering har på det foreliggende grundlag været, at for-
slaget ikke i almindelighed vil udgøre et indgreb med karakter af ekspropri-
ation efter grundlovens § 73. Der er – som det altid er tilfældet ved vurde-
ringer efter grundlovens § 73 – tale om en samlet vurdering af en række
momenter, herunder indgrebets intensitet. Fuldstændig klarhed over indgre-
bets intensitet vil imidlertid forudsætte oplysninger om forslagets virkning
for de omkring 160.000 lejemål, hvor lejen reguleres efter nettoprisindekset.
På grundlag af de foreliggende oplysninger vurderes det, at det ikke kan
udelukkes, at nogle udlejere vil blive så atypisk hårdt ramt, at de vil kunne
få medhold i en påstand om, at der foreligger et ekspropriativt indgreb, men
Side 3/3
der foreligger heller ikke konkrete oplysninger, som giver Justitsministeriet
anledning til at formode, at dette skulle være tilfældet.
Det bemærkes i øvrigt, at såfremt ordningen måtte udgøre ekspropriation i
konkrete tilfælde, stiller grundlovens § 73, stk. 1, krav om, at tre betingelser
skal være opfyldt: Indgrebet skal være påkrævet af almenvellet, det skal ske
ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Indenrigs- og boligministeren forventes inden for kort tid at fremsætte et
lovforslag, der gennemfører aftalen. Der vil i lovforslaget blive redegjort for
forholdet til grundlovens § 73.