B 102 - svar på spm. 6 om ministeren mener, at man har taget tilstrækkelig hensyn til, at nogle boliger i landdistrikterne ikke kan forventes at være beboet på langt sigt – og at man dermed pålægger borgerne en stor og unødvendig indsats, fra miljøministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm. 6
https://www.ft.dk/samling/20131/beslutningsforslag/B102/spm/6/svar/1141500/1377018.pdf
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk Folketingets Miljøudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. NST-4401-00337 Den 3. juni 2014 Folketingets Miljøudvalg har i brev af 26. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 6 til B 102, forslag til folketingsbeslutning om økonomisk hjælp til særlig trængte grundejere i forbindelse med kommunalt påbud om kloakforbedringer og kloaktilslutning, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V). Spørgsmål nr. 6 (B 102) Mener ministeren, at man har taget tilstrækkelig hensyn til, at nogle boliger i landdistrikterne ikke kan forventes at være beboet på langt sigt – og at man dermed pålægger borgerne en stor og unødvendig indsats? Svar Det er den enkelte kommune, som har ansvaret for inden for rammerne af miljøbeskyttelsesloven og vandplanlægningen at planlægge spildevandsrensningen i kommunen, herunder også hvilke indsatser der er nødvendige og hvor. Miljøministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter udarbejdede i 2012 en undersøgelse af, hvilke eksisterende muligheder kommuner og vandselskaber har for at hjælpe grundejere, som har modtaget påbud om kloakering og forbedret spildevandsrensning. På baggrund af denne undersøgelse udsendte Naturstyrelsen to vejledninger. Den ene omhandler, hvilke specifikke ejendomme kommunerne kan undtage fra krav om kloakering og forbedret rensning, herunder nedrivningsmodne ejendomme. I vejledningen forklarer Naturstyrelsen bl.a., at begrebet ”nedrivningsmodne ejendomme” beror på en proportionalitetsvurdering, fx en afvejning af kloakkens værdi i forhold til værdien af den bygning, der påtænkes kloakeret, frem for en konkret vurdering af betalingsevnen hos den enkelte grundejer. F.eks. hvor kommunen vurderer, at ejendommen er i så dårlig stand, at dens værdi er lavere end 200 % af omkostningerne til etablering af kloak eller en lokal renseløsning på grunden. Kommunen kan selv fastlægge procentsatsen, hvor det giver mening lokalt i forhold til huspriserne i området. Kirsten Brosbøl / Mads Leth-Petersen Miljøudvalget 2013-14 B 102 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt