FÆU alm. del - svar på spm. 27 om digitale krænkelser mod kvinder på Færøerne, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af spørgsmål nr. 27 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/fæu/spm/27/svar/1906057/2619373.pdf

Side 1/5
Besvarelse af spørgsmål nr. 27 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 27 (Alm. del), som Folketingets
Færøudvalg har stillet til justitsministeren den 12. august 2022. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF).
Mattias Tesfaye
/
Marie Mølsted
Folketinget
Færøudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 7. september 2022
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Maise Biørn Jørgensen
Sagsnr.: 2022-0032/35-0022
Dok.: 2535332
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
FÆU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 27
Færøudvalget 2021-22
Side 2/5
Spørgsmål nr. 27 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg:
”Den 22. juni 2022 svarede ministeren på FÆU alm. del spm.
14 om digitale krænkelser mod kvinder på Færøerne. Spørgs-
målet havde til formål at få indblik i problemets omfang og et
billede af, hvordan politiet efterforsker og bekæmper denne type
af kriminalitet. Af ministerens svar fremgik, at det er svært at få
et overblik over problemets omfang, da det færøske politi endnu
ikke bruger sagsstyringssystemet POL-SAS. Systemet, som det
færøske politi bruger, understøtter ikke obligatoriske søgenøg-
ler, hvorfor en manuel gennemgang af sager er nødvendig for at
kunne oplyse, hvor mange årlige politianmeldelser eller sigtel-
ser vedrørende digitale krænkelser, der er rejst, eller hvor mange
domme er faldet. Det fremgik desuden af svaret, at der ikke fo-
religger et brugbart sammenligningsgrundlag for Færøerne og
Danmark for denne type af kriminalitet, da de færøske oplysnin-
ger ikke kan trækkes elektronisk. Det skaber uvished om, hvor-
vidt problemets omfang er større eller mindre på Færøerne end
i Danmark. Ministeren oplyser i svaret, at der ikke er afsat sær-
lige øremærkede midler indenfor politikredsene til bekæmpelse
og opklaring af sager, der handler om digitale krænkelser. Vil
ministeren i lyset heraf svare på følgende:
1. Er ministeren enig i, at det ville være hensigtsmæssigt at på-
skynde udrulningen af sagsstyringssystemet POL-SAS for det
færøske politi? (Spm. nr. S 1133).
2. Ville ministeren være sindet at tage konkrete skridt for at få
udrulningen af POL-SAS systemet for det færøske politi til at
foregå hurtigere, såfremt der findes et ønske herom fra færøsk
side? (Spm. nr. S 1134).
3. Er ministeren enig i, at en hurtigere udrulning af POL-SAS-
systemet ville understøtte det færøske politis muligheder for at
arbejde med sager omkring digitale krænkelser? (Spm. nr. S
1135).
4. Ville ministeren være sindet at tilføre yderligere midler, hvis
disse kan påskynde udrulningen af sagsstyringssystemet POL-
SAS for den færøske politikreds? (Spm. nr. S 1136).
5. Er ministeren enig i, at det er problematisk, at det ikke er mu-
ligt at sammenligne et problems omfang, som f.eks. digitale
krænkelser mod kvinder, i henholdsvis Danmark og Færøerne,
da politikredsen på Færøerne bruger et andet sagsstyringssy-
stem? (Spm. nr. S 1137).
6. Vil ministeren overveje at øremærke midler til den færøske
politikreds til bekæmpelse af digitale krænkelser mod kvinder,
såfremt der findes et ønske herom fra færøsk side? (Spm. nr. S
1139).”
Side 3/5
Svar:
1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1. Rigspolitiet skal indledningsvis henvise til Justitsministeri-
ets besvarelse af 25. oktober 2021 af spørgsmål nr. 28 (Alm. del)
fra Folketingets Færøudvalg, hvoraf det fremgår, at Politiets
sagsstyringssystem (POLSAS), som led i udmøntningen af afta-
len om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-
2023, kommer til at gennemgå en større modernisering, der
blandt andet indebærer sammenlægning og opgradering af data-
baser samt migrering af platforme. Efter moderniseringen er
gennemført, skal anvendelsen af POLSAS i politiet udbredes, så
det også tages i brug hos Færøernes Politi samt hos Grønlands
Politi.
Der er på baggrund heraf etableret et projekt for modernisering
af POLSAS, hvori udrulning af systemet hos Færøernes Politi
er én af leverancerne. Projektleverancen med de tekniske opgra-
deringer og omlægninger er i gang, ligesom Rigspolitiet har op-
startet de forretningsmæssige analyser for udbredelsen til de
nordatlantiske politikredse. Yderligere midler forventes ikke at
kunne fremskynde implementeringen, idet projektets gennem-
førelse er afhængig af andre igangværende projekter.
Rigspolitiet har til brug for den resterende del af bidraget ind-
hentet en udtalelse fra henholdsvis Færøernes Politi og National
Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
2. Rigspolitiet skal henvise til Justitsministeriets besvarelse af
21. juni 2022 af spørgsmål nr. 18 (Alm. del) fra Folketingets
Færøudvalg, hvoraf det bl.a. fremgår, at der aktuelt ikke forelig-
ger et brugbart sammenligningsgrundlag for Danmark og Færø-
erne i sager om f.eks. digitale krænkelser. Dette skyldes, at de
færøske oplysninger ikke kan trækkes elektronisk i sagssty-
ringssystemet Niflheimr, som fortsat anvendes på Færøerne.
Antallet af sager på Færøerne kan således alene opgøres ved en
ressourcekrævende manuel gennemgang, som vil være behæftet
med betydelig usikkerhed.
Rigspolitiet kan herefter oplyse, at udrulningen af POLSAS hos
Færøernes Politi i betydelig grad vil bidrage til bedre søgemu-
ligheder, overblik og sammenligningsgrundlag for sager i hen-
holdsvis Danmark og Færøerne. Dette vil dermed også forbedre
politiets muligheder for at skabe sig et overblik og understøtte
en lokal indsats på Færøerne, hvis det måtte være nødvendigt.
Side 4/5
Rigspolitiet skal dernæst igen henvise til Justitsministeriets be-
svarelse af 21. juni 2022 af spørgsmål nr. 18 (Alm. del) fra Fol-
ketingets Færøudvalg, hvoraf det fremgår, at der i den nuvæ-
rende aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi for
2021-2023 er afsat 750.000 kr. over tre år til at styrke den tek-
niske efterforskning, og at midlerne anvendes til at opdatere
hardware, software og uddannelse. Færøernes Politi har i den
forbindelse bemærket, at Færøernes Politi er meget opmærksom
på udviklingen i internetbaseret kriminalitet, herunder seksuelle
krænkelser via nettet, og at der løbende afsættes ressourcer til
området. Færøernes Politi er herudover for nylig blevet tilknyt-
tet NCMEC-samarbejdet og modtager således løbende underret-
ning fra udbydere af forskellige platforme om mulige seksuelle
krænkelser af mindreårige.
3. Rigspolitiet kan oplyse, at Færøernes Politi betjener sig af de
samme efterforskningsmæssige koncepter og – i muligt omfang
– værktøjer som politikredsene i Danmark, ligesom Færøernes
Politi deltager aktivt i den lokale forebyggelse både specifikt i
forhold til internetrelateret kriminalitet og i regi af det lokale
SSP arbejde.
Der er ikke afsat øremærkede midler inden for politikredsenes
bevillingsramme hverken i Danmark eller på Færøerne specifikt
til bekæmpelse og opklaring af sager om digitale krænkelser.
Politikredsenes arbejde inden for området finansieres derfor in-
den for kredsenes samlede økonomiske ramme, og det er Rigs-
politiets vurdering, at det ud fra et fagligt synspunkt ikke vil
være ønskeligt med øremærkede midler til området.
Rigspolitiet henviser herved til, at en afskærmning af ressourcer
til digitale krænkelser navnlig vil begrænse politikredsenes mu-
ligheder for at disponere over medarbejderne og dermed svække
den nødvendige fleksibilitet i politikredsene, herunder også Fæ-
røernes Politi.
Endelig skal Rigspolitiet bemærke, at der med aftalen om poli-
tiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023 allerede
er taget en række initiativer, der skal bekæmpe digitale krænkel-
ser. For eksempel er NSK, der skal bistå politikredsenes efter-
forskninger af digitale krænkelser, blevet oprettet. Enheden, der
er etableret i år, skal styrke efterforskningen af de mest kom-
plekse sager og sikre en bedre videndeling og anvendelse af de
specialiserede kompetencer på tværs. Etableringen forventes på
sigt at øge kvaliteten af efterforskningen i sager om bl.a. digitale
krænkelser.”
Side 5/5
2. I forbindelse med mit besøg på Færøerne i juni i år besøgte jeg bl.a. Fæ-
røernes Politi, hvor jeg bl.a. hørte om politiets arbejde med at forebygge
digitale krænkelser, herunder hvordan ansatte hos politiet oplevede situati-
onen i relation til disse krænkelser. Jeg er derfor helt enig med spørgeren i,
at digitale krænkelser er et vigtigt emne, og at det er problematisk, at der
ikke foreligger et brugbart sammenligningsgrundlag for Danmark og Færø-
erne i sager om f.eks. digitale krænkelser. På den baggrund er jeg glad for,
at Rigspolitiet arbejder på at udrulle POLSAS til Færøernes Politi, så vi
fremover kan få et bedre sammenligningsgrundlag for sager i henholdsvis
Danmark og Færøerne. Jeg noterer mig i den sammenhæng, at der er fuldt
fokus på udrulningen af POLSAS til Færøernes Politi, og at ekstra midler
ikke vil betyde, at udrulningen vil gå hurtigere.
I relation til NSK bemærkes det, at NSK i Danmark varetager efterforsknin-
gen og straffeforfølgningen af forbrydelser, hvor der er grund til at antage,
at overtrædelsen har et særligt betydeligt omfang, indebærer komplekst
samarbejde med udenlandske retshåndhævende myndigheder, er et led i or-
ganiseret kriminalitet, er udført ved anvendelse af særegne metoder eller på
anden måde er af særlig kvalificeret karakter. Derudover kan NSK yde kri-
minalteknisk samt anden assistance til politikredsenes efterforskninger. Det
bemærkes i den sammenhæng, at NSK kan bistå Færøernes Politi i kredsens
efterforskninger, herunder i forbindelse med digitale sexkrænkelser. Justits-
ministeriet er ved at udarbejde en ændring af den færøske retsplejelov, hvor-
ved NSK tildeles formel kompetence til at varetage efterforskningen og
straffeforfølgningen af de nævnte forbrydelser for Færøerne.


Besvarelse af FÆU 28.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/fæu/spm/27/svar/1906057/2619375.pdf

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 28 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 28 (Alm. del), som Folketingets
Færøudvalg har stillet til justitsministeren den 30. september 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Marie Mølsted
Folketinget
Færøudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 25. oktober 2021
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Theis Thorbjørn Bigandt
Sagsnr.: 2021-0032/35-0012
Dok.: 2154787
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
FÆU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 28
Færøudvalget 2020-21
Offentligt
FÆU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 27
Færøudvalget 2021-22
Side 2/2
Spørgsmål nr. 28 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvornår politiet på Færøerne får
adgang til POLSAS, jf. at dette er centralt for politiets sagsbe-
handling?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Politiets sagsstyringssystem (POL-
SAS), som led i udmøntningen af aftalen om politiets og ankla-
gemyndighedens økonomi for 2021-2023, kommer til at gen-
nemgå en større modernisering, der blandt andet indebærer sam-
menlægning og opgradering af databaser samt migrering af plat-
forme. Efter moderniseringen er gennemført, skal anvendelsen
af POLSAS i politiet udbredes, så det også tages i brug hos Fæ-
røernes Politi samt hos Grønlands Politi.
Moderniseringen af POLSAS forventes at pågå gennem hele
flerårsaftaleperioden.”


Besvarelse af FÆU 18.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/fæu/spm/27/svar/1906057/2619374.pdf

Side 1/5
Besvarelse af spørgsmål nr. 18 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 18 (Alm. del), som Folketingets
Færøudvalg har stillet til justitsministeren den 27. maj 2022. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF).
Mattias Tesfaye
/
Marie Mølsted
Folketinget
Færøudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 21. juni 2022
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Maise Biørn Jørgensen
Sagsnr.: 2022-0032/35-0019
Dok.: 2458366
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
FÆU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 18
Færøudvalget 2021-22
Offentligt
FÆU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 27
Færøudvalget 2021-22
Side 2/5
Spørgsmål nr. 18 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg:
” Der har de seneste år været en alarmerende tendens med digi-
tale krænkelser, hvor især kvinder og piger oplever, at der deles
personlige billeder og videoer af dem på nettet og sociale me-
dier, uden at de har givet samtykke hertil. I sidste uge bragte
færøske medier en historie om, at der florerer en digital fil på
Færøerne – den såkaldte ”Golden Maps”, der indeholder navn-
givne mapper med nøgenbilleder og -videoer af omkring 70 fæ-
røske kvinder og piger helt ned til 14 år. Filen bliver delt på de
sociale medier – uden kvindernes samtykke. Spørger har for-
stået, at en række kvinder har politianmeldt sagen, men er sam-
tidig bekendt med, at der foreligger et meget stort mørketal ved-
rørende digitale krænkelser på Færøerne i form af deling af nø-
genbilleder og videoer uden samtykke. Dette skyldes dels, at der
ikke findes statistik på området, dels at få sager bliver politian-
meldt. Spørger ønsker derfor at få indblik i problemets omfang,
samt hvilke midler og redskaber politiet på Færøerne har for at
opklare og få bugt med sager om digitale krænkelser.
I den forbindelse bedes ministeren oplyse:
– Hvor mange årlige politianmeldelser har der været på Færø-
erne i årene 2012-2022, som omhandler digitale krænkelser
i form af deling uden samtykke af indhold, som beskrevet
ovenfor? Og hvordan ser disse tal ud for Danmark?
– Hvor mange årlige sigtelser er blevet rejst på Færøerne, som
omhandler digitale krænkelser i form af deling uden sam-
tykke af sådant indhold i årene 2012-2022? Og hvordan ser
disse tal ud for Danmark?
– Hvor mange årlige domme er faldet omhandlende digitale
krænkelser i form af deling uden samtykke af sådant indhold
i årene 2012-2022? Og hvordan ser disse tal ud for Dan-
mark?
– Hvilke midler og redskaber har politiet på Færøerne til at
opklare og få bugt med sager om digitale krænkelser?
– Er der blevet afsat midler til Politiet i hhv. Danmark og på
Færøerne til specifik bekæmpelse og opklaring af sager, der
handler om digitale krænkelser som beskrevet ovenfor?
– Har der været nogen politisager på Færøerne i årene 2012-
2022, hvor piger og kvinder har været udsat for påtrykninger
eller afpresning på baggrund af, at andre personer har været
i besiddelse af nøgenbilleder eller videoer af vedkommende,
og i givet fald, hvor mange?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
Side 3/5
”1. Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udta-
lelse fra Færøernes Politi, der oplyser, at politikredsen endnu
ikke benytter Politiets sagsstyringssystem (POL-SAS) til sags-
behandling mv. Som led i udmøntningen af aftalen om politiets
og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023, er det beslut-
tet, at POLSAS skal moderniseres og herefter udbredes, så det
også tages i brug hos Færøernes Politi. Dette arbejde pågår, og
derfor anvender Færøernes Politis fortsat det elektroniske sags-
styringssystem Niflheimr.
Niflheimr er et ældre system, hvis funktionalitet er begrænset,
og det understøtter bl.a. ikke obligatoriske søgenøgler. Derfor er
der ikke ved Færøernes Politi indført søgenøglen ”digitale sex-
krænkelser”, som blev indført i Danmark i 2017. Det er således
ikke muligt elektronisk at søge sager frem, som er relevante for
besvarelsen af spørgsmålet. Færøernes Politi vil kunne trække
oplysninger om antal af sager fordelt på gerningskoder til de re-
levante bestemmelser i den færøske straffelov, som er lovens §§
232 (om blufærdighedskrænkelse), 236 (om børnepornografi)
og 264 d (om videregivelse af bl.a. billeder vedrørende en an-
dens private forhold). En sådan søgning vil dog også omfatte
andre overtrædelser end de ”digitale sexkrænkelser”, og vil der-
for ikke være retvisende. Færøernes Politi vil således ikke uden
en manuel gennemgang af omkring 200 sager fra den angivne
periode kunne oplyse, hvor mange årlige politianmeldelser eller
sigtelser vedrørende digitale krænkelser, der er tale om.
Færøernes Politi har i forhold til spørgsmålet om, hvilke midler
og redskaber kredsen har anvendt til at få bugt med sager om
digitale krænkelser, henvist til den nuværende flerårsaftale, hvor
der er afsat 750.000 kr. over tre år til at styrke den tekniske ef-
terforskning. Disse penge anvendes til at opdatere hardware,
software og uddannelse. Færøernes Politi er meget opmærksom
på udviklingen i internetbaseret kriminalitet, herunder seksuelle
krænkelser via nettet, og der afsættes løbende ressourcer til om-
rådet. Færøernes Politi er herudover for nyligt blevet tilknyttet
NCMEC-samarbejdet og modtager således løbende underret-
ning fra udbydere af forskellige platforme om mulige seksuelle
krænkelser af mindreårige.
2. Rigspolitiet kan vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er
afsat midler til politiet i hhv. Danmark og på Færøerne oplyse,
at bekæmpelse og efterforskning af sager, der handler om digi-
tale krænkelser, indgår i politiets generelle arbejde både på Fæ-
røerne og i Danmark. Der er ikke afsat særlige øremærkede mid-
ler inden for politikredsenes bevillingsrammer i hhv. Danmark
og på Færøerne til specifik bekæmpelse og opklaring af sager,
der handler om digitale krænkelser. Politikredsenes arbejde in-
den for området finansieres inden for politikredsenes samlede
økonomiske rammer.
Side 4/5
Med flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens øko-
nomi for 2021-2023 er der taget en række initiativer, der skal
bekæmpe digitale krænkelser. For eksempel er der oprettet en
ny national efterforskningsenhed (National enhed for Særlig
Kriminalitet), der skal bistå politikredsenes efterforskninger af
digitale krænkelser. Enheden er etableret med henblik på at
styrke efterforskningen af de mest komplekse sager og sikre en
bedre videndeling og anvendelse af de specialiserede kompeten-
cer på tværs. Etableringen forventes på sigt at få en række for-
dele for kvaliteten af efterforskningen i sager om bl.a. digitale
krænkelser.”
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet en udta-
lelse fra Politidirektøren på Færøerne, der indledningsvist har
bemærket, at Færøernes Politi ikke benytter sagsbehandlingssy-
stemet POLSAS til sagsbehandling mv., idet Færøernes Politi
anvender sagsbehandlingssystemet Niflheimr.
Politidirektøren har endvidere oplyst følgende:
”Når der ikke kan trækkes tal fra Niflheimr på det, som
der bliver spurgt om, er det vanskeligt at skønne over,
hvor mange sigtelser, der har været årligt.
Et varsomt skøn er, at antallet er omkring 5 sigtelser år-
ligt. Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at i for-
bindelse med tilblivelsen og ikrafttrædelsen af en ny til-
holdslov i 2017 blev straffeloven konsekvensændret.
Konsekvensændringen indebar, at man i straffelovens §
275, stk. 2, om påtale af overtrædelser af bl.a. § 264 d,
ændrede en henvisning fra ”§§ 263-265” til “§§ 263 og
264”. Dvs., at der ved ændringen ikke længere blev hen-
vist til § 264 a-d. Denne lov trådte i kraft den 1. april
2017. Ændringen medførte, at overtrædelser af bl.a. §
264 d alene var underlagt privat påtale.
Straffelovens § 275, stk. 2, blev efterfølgende ændret,
således at den betingede offentlige tiltale kom ind i be-
stemmelsen igen pr. 1. juli 2018.
Dette betyder, at der er ca. 15 måneder af den relevante
periode (fra 1. april 2017 til 1. juli 2018), hvor overtræ-
delse af § 264 d alene var underlagt privat påtale, hvilket
indebærer, at påtaleretten tilkommer den forurettede,
Side 5/5
dvs. at man som privat person selv har ansvar for at an-
lægge en retssag.
I forhold til spørgsmålet om antallet af domme vedrø-
rende digitale sexkrænkelser kan Færøernes Politi af
samme årsager, som angivet i forhold til antallet af sig-
telser, ikke trække oplysninger herom elektronisk. Når
tallene ikke kan trækkes elektronisk, er det meget van-
skeligt at skønne over, hvor mange domme der er faldet
i den samme periode. Det antages umiddelbart, at tallet
er lidt mindre end antallet af årlige sigtelser, idet nogle
sigtelser erfaringsmæssigt bliver frafaldet.”
Politidirektøren har endvidere bemærket, at det ved aftalen om
politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2021-2023 er ble-
vet besluttet, at POLSAS skal implementeres hos Færøernes Po-
liti. Politidirektøren henviser bl.a. til besvarelse af spørgsmål nr.
28 (alm. del) fra Folketingets Færøudvalg stillet til justitsmini-
steren den 30. september 2021 og bemærker, at dette arbejde
pågår.”
Justitsministeriet har ikke i besvarelsen af spørgsmålet medtaget antallet af
årlige politianmeldelser vedrørende digitale krænkelser for Danmark, da der
ikke foreligger et sammenligningsgrundlag uden relevante tal for Færøerne.
Tilsvarende har Justitsministeriet ikke medtaget antallet af årlige sigtelser
og domsfældelser for Danmark, da Færøernes Politi alene har angivet et var-
somt skøn over antallet af årlige sigtelser og domsfældelser for Færøerne.
Der foreligger således ikke et sikkert og brugbart sammenligningsgrundlag
for Danmark og Færøerne.
Det bemærkes i øvrigt, at National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i
relation til politikredsene i Danmark varetager efterforskningen og straffe-
forfølgningen af forbrydelser, hvor der er grund til at antage, at overtrædel-
sen har et særligt betydeligt omfang, indebærer komplekst samarbejde med
udenlandske retshåndhævende myndigheder, er et led i organiseret krimina-
litet, er udført ved anvendelse af særegne metoder eller på anden måde er af
særlig kvalificeret karakter. Derudover bistår enheden politikredsene i kred-
senes efterforskninger med specialiserede kriminaltekniske ydelser og sær-
lige kompetencer mv. Det bemærkes i den sammenhæng, at NSK kan bistå
Færøernes Politi i kredsens efterforskninger, herunder i forbindelse med di-
gitale sexkrænkelser. Justitsministeriet er ved at udarbejde en ændring af
den færøske retsplejelov, hvorved NSK tildeles formel kompetence til at va-
retage efterforskningen og straffeforfølgningen af nogle af de mest ressour-
cetunge og komplekse sager for Færøerne.