FÆU alm. del - svar på spm. 27 om digitale krænkelser mod kvinder på Færøerne, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FÆU alm. del (Spørgsmål 27)
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 27 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/fæu/spm/27/svar/1906057/2619373.pdf
Side 1/5 Besvarelse af spørgsmål nr. 27 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 27 (Alm. del), som Folketingets Færøudvalg har stillet til justitsministeren den 12. august 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF). Mattias Tesfaye / Marie Mølsted Folketinget Færøudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 7. september 2022 Kontor: Nordatlantkontoret Sagsbeh: Maise Biørn Jørgensen Sagsnr.: 2022-0032/35-0022 Dok.: 2535332 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt FÆU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 27 Færøudvalget 2021-22 Side 2/5 Spørgsmål nr. 27 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg: ”Den 22. juni 2022 svarede ministeren på FÆU alm. del spm. 14 om digitale krænkelser mod kvinder på Færøerne. Spørgs- målet havde til formål at få indblik i problemets omfang og et billede af, hvordan politiet efterforsker og bekæmper denne type af kriminalitet. Af ministerens svar fremgik, at det er svært at få et overblik over problemets omfang, da det færøske politi endnu ikke bruger sagsstyringssystemet POL-SAS. Systemet, som det færøske politi bruger, understøtter ikke obligatoriske søgenøg- ler, hvorfor en manuel gennemgang af sager er nødvendig for at kunne oplyse, hvor mange årlige politianmeldelser eller sigtel- ser vedrørende digitale krænkelser, der er rejst, eller hvor mange domme er faldet. Det fremgik desuden af svaret, at der ikke fo- religger et brugbart sammenligningsgrundlag for Færøerne og Danmark for denne type af kriminalitet, da de færøske oplysnin- ger ikke kan trækkes elektronisk. Det skaber uvished om, hvor- vidt problemets omfang er større eller mindre på Færøerne end i Danmark. Ministeren oplyser i svaret, at der ikke er afsat sær- lige øremærkede midler indenfor politikredsene til bekæmpelse og opklaring af sager, der handler om digitale krænkelser. Vil ministeren i lyset heraf svare på følgende: 1. Er ministeren enig i, at det ville være hensigtsmæssigt at på- skynde udrulningen af sagsstyringssystemet POL-SAS for det færøske politi? (Spm. nr. S 1133). 2. Ville ministeren være sindet at tage konkrete skridt for at få udrulningen af POL-SAS systemet for det færøske politi til at foregå hurtigere, såfremt der findes et ønske herom fra færøsk side? (Spm. nr. S 1134). 3. Er ministeren enig i, at en hurtigere udrulning af POL-SAS- systemet ville understøtte det færøske politis muligheder for at arbejde med sager omkring digitale krænkelser? (Spm. nr. S 1135). 4. Ville ministeren være sindet at tilføre yderligere midler, hvis disse kan påskynde udrulningen af sagsstyringssystemet POL- SAS for den færøske politikreds? (Spm. nr. S 1136). 5. Er ministeren enig i, at det er problematisk, at det ikke er mu- ligt at sammenligne et problems omfang, som f.eks. digitale krænkelser mod kvinder, i henholdsvis Danmark og Færøerne, da politikredsen på Færøerne bruger et andet sagsstyringssy- stem? (Spm. nr. S 1137). 6. Vil ministeren overveje at øremærke midler til den færøske politikreds til bekæmpelse af digitale krænkelser mod kvinder, såfremt der findes et ønske herom fra færøsk side? (Spm. nr. S 1139).” Side 3/5 Svar: 1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende: ”1. Rigspolitiet skal indledningsvis henvise til Justitsministeri- ets besvarelse af 25. oktober 2021 af spørgsmål nr. 28 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg, hvoraf det fremgår, at Politiets sagsstyringssystem (POLSAS), som led i udmøntningen af afta- len om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021- 2023, kommer til at gennemgå en større modernisering, der blandt andet indebærer sammenlægning og opgradering af data- baser samt migrering af platforme. Efter moderniseringen er gennemført, skal anvendelsen af POLSAS i politiet udbredes, så det også tages i brug hos Færøernes Politi samt hos Grønlands Politi. Der er på baggrund heraf etableret et projekt for modernisering af POLSAS, hvori udrulning af systemet hos Færøernes Politi er én af leverancerne. Projektleverancen med de tekniske opgra- deringer og omlægninger er i gang, ligesom Rigspolitiet har op- startet de forretningsmæssige analyser for udbredelsen til de nordatlantiske politikredse. Yderligere midler forventes ikke at kunne fremskynde implementeringen, idet projektets gennem- førelse er afhængig af andre igangværende projekter. Rigspolitiet har til brug for den resterende del af bidraget ind- hentet en udtalelse fra henholdsvis Færøernes Politi og National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). 2. Rigspolitiet skal henvise til Justitsministeriets besvarelse af 21. juni 2022 af spørgsmål nr. 18 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg, hvoraf det bl.a. fremgår, at der aktuelt ikke forelig- ger et brugbart sammenligningsgrundlag for Danmark og Færø- erne i sager om f.eks. digitale krænkelser. Dette skyldes, at de færøske oplysninger ikke kan trækkes elektronisk i sagssty- ringssystemet Niflheimr, som fortsat anvendes på Færøerne. Antallet af sager på Færøerne kan således alene opgøres ved en ressourcekrævende manuel gennemgang, som vil være behæftet med betydelig usikkerhed. Rigspolitiet kan herefter oplyse, at udrulningen af POLSAS hos Færøernes Politi i betydelig grad vil bidrage til bedre søgemu- ligheder, overblik og sammenligningsgrundlag for sager i hen- holdsvis Danmark og Færøerne. Dette vil dermed også forbedre politiets muligheder for at skabe sig et overblik og understøtte en lokal indsats på Færøerne, hvis det måtte være nødvendigt. Side 4/5 Rigspolitiet skal dernæst igen henvise til Justitsministeriets be- svarelse af 21. juni 2022 af spørgsmål nr. 18 (Alm. del) fra Fol- ketingets Færøudvalg, hvoraf det fremgår, at der i den nuvæ- rende aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023 er afsat 750.000 kr. over tre år til at styrke den tek- niske efterforskning, og at midlerne anvendes til at opdatere hardware, software og uddannelse. Færøernes Politi har i den forbindelse bemærket, at Færøernes Politi er meget opmærksom på udviklingen i internetbaseret kriminalitet, herunder seksuelle krænkelser via nettet, og at der løbende afsættes ressourcer til området. Færøernes Politi er herudover for nylig blevet tilknyt- tet NCMEC-samarbejdet og modtager således løbende underret- ning fra udbydere af forskellige platforme om mulige seksuelle krænkelser af mindreårige. 3. Rigspolitiet kan oplyse, at Færøernes Politi betjener sig af de samme efterforskningsmæssige koncepter og – i muligt omfang – værktøjer som politikredsene i Danmark, ligesom Færøernes Politi deltager aktivt i den lokale forebyggelse både specifikt i forhold til internetrelateret kriminalitet og i regi af det lokale SSP arbejde. Der er ikke afsat øremærkede midler inden for politikredsenes bevillingsramme hverken i Danmark eller på Færøerne specifikt til bekæmpelse og opklaring af sager om digitale krænkelser. Politikredsenes arbejde inden for området finansieres derfor in- den for kredsenes samlede økonomiske ramme, og det er Rigs- politiets vurdering, at det ud fra et fagligt synspunkt ikke vil være ønskeligt med øremærkede midler til området. Rigspolitiet henviser herved til, at en afskærmning af ressourcer til digitale krænkelser navnlig vil begrænse politikredsenes mu- ligheder for at disponere over medarbejderne og dermed svække den nødvendige fleksibilitet i politikredsene, herunder også Fæ- røernes Politi. Endelig skal Rigspolitiet bemærke, at der med aftalen om poli- tiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023 allerede er taget en række initiativer, der skal bekæmpe digitale krænkel- ser. For eksempel er NSK, der skal bistå politikredsenes efter- forskninger af digitale krænkelser, blevet oprettet. Enheden, der er etableret i år, skal styrke efterforskningen af de mest kom- plekse sager og sikre en bedre videndeling og anvendelse af de specialiserede kompetencer på tværs. Etableringen forventes på sigt at øge kvaliteten af efterforskningen i sager om bl.a. digitale krænkelser.” Side 5/5 2. I forbindelse med mit besøg på Færøerne i juni i år besøgte jeg bl.a. Fæ- røernes Politi, hvor jeg bl.a. hørte om politiets arbejde med at forebygge digitale krænkelser, herunder hvordan ansatte hos politiet oplevede situati- onen i relation til disse krænkelser. Jeg er derfor helt enig med spørgeren i, at digitale krænkelser er et vigtigt emne, og at det er problematisk, at der ikke foreligger et brugbart sammenligningsgrundlag for Danmark og Færø- erne i sager om f.eks. digitale krænkelser. På den baggrund er jeg glad for, at Rigspolitiet arbejder på at udrulle POLSAS til Færøernes Politi, så vi fremover kan få et bedre sammenligningsgrundlag for sager i henholdsvis Danmark og Færøerne. Jeg noterer mig i den sammenhæng, at der er fuldt fokus på udrulningen af POLSAS til Færøernes Politi, og at ekstra midler ikke vil betyde, at udrulningen vil gå hurtigere. I relation til NSK bemærkes det, at NSK i Danmark varetager efterforsknin- gen og straffeforfølgningen af forbrydelser, hvor der er grund til at antage, at overtrædelsen har et særligt betydeligt omfang, indebærer komplekst samarbejde med udenlandske retshåndhævende myndigheder, er et led i or- ganiseret kriminalitet, er udført ved anvendelse af særegne metoder eller på anden måde er af særlig kvalificeret karakter. Derudover kan NSK yde kri- minalteknisk samt anden assistance til politikredsenes efterforskninger. Det bemærkes i den sammenhæng, at NSK kan bistå Færøernes Politi i kredsens efterforskninger, herunder i forbindelse med digitale sexkrænkelser. Justits- ministeriet er ved at udarbejde en ændring af den færøske retsplejelov, hvor- ved NSK tildeles formel kompetence til at varetage efterforskningen og straffeforfølgningen af de nævnte forbrydelser for Færøerne.
Besvarelse af FÆU 28.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/fæu/spm/27/svar/1906057/2619375.pdf
Side 1/2 Besvarelse af spørgsmål nr. 28 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 28 (Alm. del), som Folketingets Færøudvalg har stillet til justitsministeren den 30. september 2021. Spørgs- målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Nick Hækkerup / Marie Mølsted Folketinget Færøudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 25. oktober 2021 Kontor: Nordatlantkontoret Sagsbeh: Theis Thorbjørn Bigandt Sagsnr.: 2021-0032/35-0012 Dok.: 2154787 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt FÆU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 28 Færøudvalget 2020-21 Offentligt FÆU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 27 Færøudvalget 2021-22 Side 2/2 Spørgsmål nr. 28 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg: ”Vil ministeren redegøre for, hvornår politiet på Færøerne får adgang til POLSAS, jf. at dette er centralt for politiets sagsbe- handling?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende: ”Rigspolitiet kan oplyse, at Politiets sagsstyringssystem (POL- SAS), som led i udmøntningen af aftalen om politiets og ankla- gemyndighedens økonomi for 2021-2023, kommer til at gen- nemgå en større modernisering, der blandt andet indebærer sam- menlægning og opgradering af databaser samt migrering af plat- forme. Efter moderniseringen er gennemført, skal anvendelsen af POLSAS i politiet udbredes, så det også tages i brug hos Fæ- røernes Politi samt hos Grønlands Politi. Moderniseringen af POLSAS forventes at pågå gennem hele flerårsaftaleperioden.”
Besvarelse af FÆU 18.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/fæu/spm/27/svar/1906057/2619374.pdf
Side 1/5 Besvarelse af spørgsmål nr. 18 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 18 (Alm. del), som Folketingets Færøudvalg har stillet til justitsministeren den 27. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF). Mattias Tesfaye / Marie Mølsted Folketinget Færøudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 21. juni 2022 Kontor: Nordatlantkontoret Sagsbeh: Maise Biørn Jørgensen Sagsnr.: 2022-0032/35-0019 Dok.: 2458366 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt FÆU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 18 Færøudvalget 2021-22 Offentligt FÆU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 27 Færøudvalget 2021-22 Side 2/5 Spørgsmål nr. 18 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg: ” Der har de seneste år været en alarmerende tendens med digi- tale krænkelser, hvor især kvinder og piger oplever, at der deles personlige billeder og videoer af dem på nettet og sociale me- dier, uden at de har givet samtykke hertil. I sidste uge bragte færøske medier en historie om, at der florerer en digital fil på Færøerne – den såkaldte ”Golden Maps”, der indeholder navn- givne mapper med nøgenbilleder og -videoer af omkring 70 fæ- røske kvinder og piger helt ned til 14 år. Filen bliver delt på de sociale medier – uden kvindernes samtykke. Spørger har for- stået, at en række kvinder har politianmeldt sagen, men er sam- tidig bekendt med, at der foreligger et meget stort mørketal ved- rørende digitale krænkelser på Færøerne i form af deling af nø- genbilleder og videoer uden samtykke. Dette skyldes dels, at der ikke findes statistik på området, dels at få sager bliver politian- meldt. Spørger ønsker derfor at få indblik i problemets omfang, samt hvilke midler og redskaber politiet på Færøerne har for at opklare og få bugt med sager om digitale krænkelser. I den forbindelse bedes ministeren oplyse: – Hvor mange årlige politianmeldelser har der været på Færø- erne i årene 2012-2022, som omhandler digitale krænkelser i form af deling uden samtykke af indhold, som beskrevet ovenfor? Og hvordan ser disse tal ud for Danmark? – Hvor mange årlige sigtelser er blevet rejst på Færøerne, som omhandler digitale krænkelser i form af deling uden sam- tykke af sådant indhold i årene 2012-2022? Og hvordan ser disse tal ud for Danmark? – Hvor mange årlige domme er faldet omhandlende digitale krænkelser i form af deling uden samtykke af sådant indhold i årene 2012-2022? Og hvordan ser disse tal ud for Dan- mark? – Hvilke midler og redskaber har politiet på Færøerne til at opklare og få bugt med sager om digitale krænkelser? – Er der blevet afsat midler til Politiet i hhv. Danmark og på Færøerne til specifik bekæmpelse og opklaring af sager, der handler om digitale krænkelser som beskrevet ovenfor? – Har der været nogen politisager på Færøerne i årene 2012- 2022, hvor piger og kvinder har været udsat for påtrykninger eller afpresning på baggrund af, at andre personer har været i besiddelse af nøgenbilleder eller videoer af vedkommende, og i givet fald, hvor mange?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende: Side 3/5 ”1. Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udta- lelse fra Færøernes Politi, der oplyser, at politikredsen endnu ikke benytter Politiets sagsstyringssystem (POL-SAS) til sags- behandling mv. Som led i udmøntningen af aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023, er det beslut- tet, at POLSAS skal moderniseres og herefter udbredes, så det også tages i brug hos Færøernes Politi. Dette arbejde pågår, og derfor anvender Færøernes Politis fortsat det elektroniske sags- styringssystem Niflheimr. Niflheimr er et ældre system, hvis funktionalitet er begrænset, og det understøtter bl.a. ikke obligatoriske søgenøgler. Derfor er der ikke ved Færøernes Politi indført søgenøglen ”digitale sex- krænkelser”, som blev indført i Danmark i 2017. Det er således ikke muligt elektronisk at søge sager frem, som er relevante for besvarelsen af spørgsmålet. Færøernes Politi vil kunne trække oplysninger om antal af sager fordelt på gerningskoder til de re- levante bestemmelser i den færøske straffelov, som er lovens §§ 232 (om blufærdighedskrænkelse), 236 (om børnepornografi) og 264 d (om videregivelse af bl.a. billeder vedrørende en an- dens private forhold). En sådan søgning vil dog også omfatte andre overtrædelser end de ”digitale sexkrænkelser”, og vil der- for ikke være retvisende. Færøernes Politi vil således ikke uden en manuel gennemgang af omkring 200 sager fra den angivne periode kunne oplyse, hvor mange årlige politianmeldelser eller sigtelser vedrørende digitale krænkelser, der er tale om. Færøernes Politi har i forhold til spørgsmålet om, hvilke midler og redskaber kredsen har anvendt til at få bugt med sager om digitale krænkelser, henvist til den nuværende flerårsaftale, hvor der er afsat 750.000 kr. over tre år til at styrke den tekniske ef- terforskning. Disse penge anvendes til at opdatere hardware, software og uddannelse. Færøernes Politi er meget opmærksom på udviklingen i internetbaseret kriminalitet, herunder seksuelle krænkelser via nettet, og der afsættes løbende ressourcer til om- rådet. Færøernes Politi er herudover for nyligt blevet tilknyttet NCMEC-samarbejdet og modtager således løbende underret- ning fra udbydere af forskellige platforme om mulige seksuelle krænkelser af mindreårige. 2. Rigspolitiet kan vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er afsat midler til politiet i hhv. Danmark og på Færøerne oplyse, at bekæmpelse og efterforskning af sager, der handler om digi- tale krænkelser, indgår i politiets generelle arbejde både på Fæ- røerne og i Danmark. Der er ikke afsat særlige øremærkede mid- ler inden for politikredsenes bevillingsrammer i hhv. Danmark og på Færøerne til specifik bekæmpelse og opklaring af sager, der handler om digitale krænkelser. Politikredsenes arbejde in- den for området finansieres inden for politikredsenes samlede økonomiske rammer. Side 4/5 Med flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens øko- nomi for 2021-2023 er der taget en række initiativer, der skal bekæmpe digitale krænkelser. For eksempel er der oprettet en ny national efterforskningsenhed (National enhed for Særlig Kriminalitet), der skal bistå politikredsenes efterforskninger af digitale krænkelser. Enheden er etableret med henblik på at styrke efterforskningen af de mest komplekse sager og sikre en bedre videndeling og anvendelse af de specialiserede kompeten- cer på tværs. Etableringen forventes på sigt at få en række for- dele for kvaliteten af efterforskningen i sager om bl.a. digitale krænkelser.” Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind- hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende: ”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet en udta- lelse fra Politidirektøren på Færøerne, der indledningsvist har bemærket, at Færøernes Politi ikke benytter sagsbehandlingssy- stemet POLSAS til sagsbehandling mv., idet Færøernes Politi anvender sagsbehandlingssystemet Niflheimr. Politidirektøren har endvidere oplyst følgende: ”Når der ikke kan trækkes tal fra Niflheimr på det, som der bliver spurgt om, er det vanskeligt at skønne over, hvor mange sigtelser, der har været årligt. Et varsomt skøn er, at antallet er omkring 5 sigtelser år- ligt. Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at i for- bindelse med tilblivelsen og ikrafttrædelsen af en ny til- holdslov i 2017 blev straffeloven konsekvensændret. Konsekvensændringen indebar, at man i straffelovens § 275, stk. 2, om påtale af overtrædelser af bl.a. § 264 d, ændrede en henvisning fra ”§§ 263-265” til “§§ 263 og 264”. Dvs., at der ved ændringen ikke længere blev hen- vist til § 264 a-d. Denne lov trådte i kraft den 1. april 2017. Ændringen medførte, at overtrædelser af bl.a. § 264 d alene var underlagt privat påtale. Straffelovens § 275, stk. 2, blev efterfølgende ændret, således at den betingede offentlige tiltale kom ind i be- stemmelsen igen pr. 1. juli 2018. Dette betyder, at der er ca. 15 måneder af den relevante periode (fra 1. april 2017 til 1. juli 2018), hvor overtræ- delse af § 264 d alene var underlagt privat påtale, hvilket indebærer, at påtaleretten tilkommer den forurettede, Side 5/5 dvs. at man som privat person selv har ansvar for at an- lægge en retssag. I forhold til spørgsmålet om antallet af domme vedrø- rende digitale sexkrænkelser kan Færøernes Politi af samme årsager, som angivet i forhold til antallet af sig- telser, ikke trække oplysninger herom elektronisk. Når tallene ikke kan trækkes elektronisk, er det meget van- skeligt at skønne over, hvor mange domme der er faldet i den samme periode. Det antages umiddelbart, at tallet er lidt mindre end antallet af årlige sigtelser, idet nogle sigtelser erfaringsmæssigt bliver frafaldet.” Politidirektøren har endvidere bemærket, at det ved aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2021-2023 er ble- vet besluttet, at POLSAS skal implementeres hos Færøernes Po- liti. Politidirektøren henviser bl.a. til besvarelse af spørgsmål nr. 28 (alm. del) fra Folketingets Færøudvalg stillet til justitsmini- steren den 30. september 2021 og bemærker, at dette arbejde pågår.” Justitsministeriet har ikke i besvarelsen af spørgsmålet medtaget antallet af årlige politianmeldelser vedrørende digitale krænkelser for Danmark, da der ikke foreligger et sammenligningsgrundlag uden relevante tal for Færøerne. Tilsvarende har Justitsministeriet ikke medtaget antallet af årlige sigtelser og domsfældelser for Danmark, da Færøernes Politi alene har angivet et var- somt skøn over antallet af årlige sigtelser og domsfældelser for Færøerne. Der foreligger således ikke et sikkert og brugbart sammenligningsgrundlag for Danmark og Færøerne. Det bemærkes i øvrigt, at National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i relation til politikredsene i Danmark varetager efterforskningen og straffe- forfølgningen af forbrydelser, hvor der er grund til at antage, at overtrædel- sen har et særligt betydeligt omfang, indebærer komplekst samarbejde med udenlandske retshåndhævende myndigheder, er et led i organiseret krimina- litet, er udført ved anvendelse af særegne metoder eller på anden måde er af særlig kvalificeret karakter. Derudover bistår enheden politikredsene i kred- senes efterforskninger med specialiserede kriminaltekniske ydelser og sær- lige kompetencer mv. Det bemærkes i den sammenhæng, at NSK kan bistå Færøernes Politi i kredsens efterforskninger, herunder i forbindelse med di- gitale sexkrænkelser. Justitsministeriet er ved at udarbejde en ændring af den færøske retsplejelov, hvorved NSK tildeles formel kompetence til at va- retage efterforskningen og straffeforfølgningen af nogle af de mest ressour- cetunge og komplekse sager for Færøerne.