Henvendelse af 6/9-2022 fra KVINFO om deres nye rapport ”Køn og kultur, sexisme og seksuel chikane i gymnasiet”

Ligestillingsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Til Ligestillingsudvalget
Til rette vedkommende
I forbindelse med Folketingets Ligestillingsudvalgs Åbne Høring om sexisme
og seksuel chikane i uddannelsessystemet1 har KVINFO set nærmere på køn og
seksuel chikane i gymnasiet.
KVINFO udgiver 7. september rapporten Køn og kultur, sexisme og seksuel chikane i
gymnasiet.
Rapporten viser, at der er brug for bedre rammer til at forebygge og håndtere sexisme og
seksuel chikane på gymnasier. Derfor kommer vi med en række anbefalinger til regeringen.
Rapporten bygger på:
• Analyse af syv blå bøger med i alt 1.565 elevprofiler
• Interview med rektorer og uddannelsesledere på seks gymnasier
• Gennemgang af eksisterende undersøgelser fra Børne- og Undervisningsministeriet
(BUVM) og Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings (DGS)
Rapporten er klausuleret til 7. september kl 12 og I modtager den hermed til orientering.
Venlig hilsen
Henriette Laursen
Direktør
6. september 2022
Offentligt
LIU Alm.del - Bilag 95
Ligestillingsudvalget 2021-22


1
KØN OG KULTUR, SEXISME
OG SEKSUEL CHIKANE
I GYMNASIET
SEPTEMBER, 2022
KVINFO
Offentligt
LIU Alm.del - Bilag 95
Ligestillingsudvalget 2021-22
5      FORORD
6      INDLEDNING
7      RESULTATER
7      
DER FOREGÅR SEKSUEL CHIKANE I GYMNASIET
8      KØNSSTEREOTYPE BESKRIVELSER AF DRENGE OG PIGER
8      
GYMNASIERNE HAR ANSVARET FOR MILJØET PÅ
UDDANNELSESINSTITUTIONERNE
10     ANBEFALINGER
11      METODE OG DATAGRUNDLAG
11      ANALYSE AF BLÅ BØGER
12      
INTERVIEW MED UDDANNELSESLEDERE OG REKTORER
14      VIDENSOVERBLIK: SEKSUEL CHIKANE I GYMNASIET
15      
HVAD GØR GYMNASIERNE I PRAKSIS?
16      
OMFANGET AF SEKSUEL CHIKANE I GYMNASIER
19      ANALYSE AF KØN OG KULTUR I BLÅ BØGER
19      KARAKTERER OG ENGAGEMENT
20      
KROP OG UDSEENDE
20      
FREMTID, KARRIERE OG FAMILIE
22      
SEKSUELLE RELATIONER
23      
BESKRIVELSER AF SEKSUELLE OVERGREB OG EPISODER MED
VOLD OG TRUSLER
23      
SEKSUEL ORIENTERING
24      
ETNICITET OG KØN SPILLER SAMMEN
25      ORDLISTE: KØN, SEKSUALITET OG ETNICITET I BLÅ BØGER
26      LITTERATURLISTE
28      BILAG: ANALYSEKATEGORIER OG TEMATIKKER
30     NOTER
INDHOLD
5
FORORD
De seneste måneder har vi i KVINFO læst beskrivelser af rigtig mange studenter
– nærmere bestemt 1.565. Det har vi gjort for at blive klogere på, hvordan det
står til med køn og kultur i gymnasierne.
De mange personbeskrivelser har vi fundet i de blå bøger, som gymnasie­
elever
traditionelt skriver om hinanden, når eksamen og studenterhuen er lige om
hjørnet.
Som bekendt er gymnasieelevernes blå bøger en kras genre. Her husker de
tilbage på klassekammeraters pinlige, sjove, skøre og tit også problematiske
episoder, udtalelser og handlinger.
Man kan ikke læse de blå bøger som dokumentation på virkelige tildragelser.
Man kan bruge dem til at få unik viden om, hvordan gymnasieelever fremstiller
køn, stereotyper og normer.
På den måde giver de blå bøger os et interessant blik ind i kulturen blandt
eleverne. Og læsningen af dem viser stereotype fremstillinger af både drenge
og piger – ofte i kombination med stereotype fremstillinger af seksualitet og
etnicitet.
Gymnasieskolerne er den ungdomsuddannelse, som flest unge her i landet
bliver en del af, når de er færdige med grundskolen. I KVINFO interesserer vi
os for, hvordan kulturen er på skolerne i forhold til kønsspørgsmål, fordi netop
kulturen er afgørende for omfanget af forskelsbehandling og seksuel chikane.
Beklageligvis findes der ingen fyldestgørende viden om omfanget af forskels­
behandling og seksuel chikane på gymnasierne. Gymnasierne har heller ikke
pligt til at have politikker på området.
I denne rapport sætter vi fokus på både køn og kultur, forskelsbehandling og
seksuel chikane. Vi ved fra forskning og andre undersøgelser, at der er en sam­
menhæng mellem de tre. Som vores undersøgelse viser, er der både vigtige
videnshuller at fylde og praktiske opgaver at tage fat på for at skabe et fyldest­
gørende billede og vidensbaseret arbejde mod chikane og forskelsbehandling.
Det bør vi tage alvorligt og tage fat på for vores unges skyld.
Henriette Laursen
Direktør, KVINFO
September 2022
6
I forbindelse med Folketingets Ligestillingsudvalgs Åbne Høring om sexisme
og seksuel chikane i uddannelsessystemet1
har KVINFO set nærmere på køn og
seksuel chikane i gymnasiet.
Omkring 70 procent af en ungdomsårgang i Danmark går i gymnasiet efter
endt grundskole. Gymnasiet er således den type uddannelsesinstitution, som
flest unge er i kontakt med i løbet af deres uddannelse, ud over grundskolen.
KVINFO har efter høringen arbejdet videre med emnet og på den baggrund
skrevet denne rapport.
Vi sætter med rapporten fokus på køn og kultur i gymnasiet og på den ­
seksuelle
chikane, gymnasieelever oplever i gymnasiet. Vi bruger her termen seksuel
­chikane, der ifølge ligestillingsloven dækker over enhver form for uønsket ­
verbal,
ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner2
.
Rapporten præsenterer ikke et komplet billede af den nuværende situation i
gymnasiet i forhold til seksuel chikane. Vi har foretaget en række nedslag med
forskellige datakilder og analyser:
• Analyse af blå bog-profiler.
• Interview med rektorer og uddannelsesledere.
• Andre undersøgelser på området.
• Overblik over love, regler.
Vi håber, at rapporten kan danne grundlag for dialog både på de enkelte gymna­
sier og med Børne- og Undervisningsministeriet.
Rapportens resultater kan også inspirere til yderligere vidensindsamling i form
af for eksempel undersøgelser og forskning om køn og kultur og om seksuel
chikane i gymnasiet.
INDLEDNING
7
I de næste afsnit opsummerer vi kort, hvad KVINFO konkluderer på baggrund af
analyserne.

DER FOREGÅR SEKSUEL CHIKANE I GYMNASIET
Der er gymnasieelever, som udsættes for seksuel chikane i skolesammen­
hænge. Det viser vores gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets
trivselsmåling fra 2021 og en undersøgelse fortaget af Danske Gymnasieelever
Sammenslutning (DGS) fra 2020.
Ifølge trivselsmålingen fra Børne- og Undervisningsministeriet har:
• 
14% af eleverne oplevet at blive udsat for uønsket seksuel opmærk­
somhed af andre elever eller ansatte på skolen. 8% har oplevet det
sjældent, 4% en gang imellem og 2% tit eller meget tit. Det gælder for
14% af piger og 12% af drenge3
.
Undersøgelsen fra DGS, der kun inkluderer data fra piger, viser at:
• 
25% af pigerne har fået seksuelt krænkende kommentarer på deres
gymnasium. 12% af disse piger har oplevet det fra en lærer eller en
anden medarbejder på gymnasiet.
• 
20% af pigerne har oplevet uønskede fysiske berøringer af seksuel
­
karakter. I 5% af tilfældene var det en lærer eller anden medarbejder,
som gjorde det4
.
Det reelle omfang er formentlig ikke kortlagt med de to undersøgelser, vi her
referer til.
Trivselsmålingen fra ministeriet bruger ét enkelt, overordnet spørgsmål om
­
uønsket seksuel chikane5
. Men vi ved fra andre undersøgelser, at et enkelt,
overordnet spørgsmål, som her, ofte leder til underrapportering.
I stedet bør man stille flere spørgsmål, der undersøger forskellige former for
seksuel chikane. Vigtigheden af at stille konkrete spørgsmål illustreres i en
undersøgelse foretaget af Epinion for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Hver 10. kvinde og hver 20. mand svarer på det overordnede spørgsmål, at de
har været udsat for seksuel chikane på deres nuværende eller tidligere arbejds­
plads. Når man derimod spørger om konkrete episoder med krænkende ad­
færd, så svarer hver tredje kvinde og hver fjerde mand, at de er blevet udsat for
mindst én krænkende episode på deres nuværende eller tidligere arbejdsplads6
.
Danske Gymnasielevers Sammenslutning (DGS) har i sin undersøgelse valgt kun
at inkludere data indsamlet blandt piger. DGS vurderede, at data på piger var
RESULTATER
8
repræsentativ, mens det ikke var vurderingen af data på drenge, idet markant
færre drenge end piger besvarede spørgeskemaet. Undersøgelsen giver altså
ikke et samlet billede af seksuel chikane i gymnasiet. Til gengæld stiller DGS
flere forskellige spørgsmål, og svarene fra pigerne må formodes at være mere
retvisende end resultaterne i trivselsmålingen fra ministeriet.
KØNSSTEREOTYPE BESKRIVELSER AF DRENGE OG PIGER
I vores analyse af blå bøger finder vi, at køn er en central faktor i vurderingen af
de enkelte klassekammerater. De overordnede resultater af analysen er:
For piger ser vi at:
• 
Fremtiden ofte bliver beskrevet i relation til deres fremtidige familie eller
mangel på samme.
• 
Forventningerne til pigerne er modsatrettede: De forventes at have styr
på tilværelsen og skolen. Men pigers høje engagement og indsats i
skolen beskrives ofte som noget problematisk.
• Udseende beskrives på seksualiserede måder.
• 
Piger forventes at have et aktivt sexliv og være attraktive. Men både
aktivt sexliv og udseende omtales på negative måder, hvis det anses
for at være for aktivt eller for seksuelt.
For drenge ser vi at:
• 
Fremtiden beskrives i relation til fremtidig karriere eller kriminelle
­løbebane.
• 
Forventninger til drengene er modsatrettede: De forventes at få en   
karriere, men samtidig ikke at gøre en indsats i skolen.
• 
Udseende beskrives kun, når det bryder med den gængse norm; for
eksempel hvis en dreng er tynd.
• 
Få eller ingen scoringer beskrives negativt og af og til som homo-
seksuelt eller ikke-mandigt.
• 
Kriminelle handlinger og seksuelt grænseoverskridende adfærd
­
beskrives som “bommerter” og ikke som strafbare eller kritisable
forhold.
• 
Der er hyppige fremstillinger af drenge med stort forbrug af alkohol,
stoffer, højt fravær og kriminalitet.
Der er stærke kønsstereotyper på spil – og af og til med relation til etnicitet og
seksuel orientering.
Vores analyse inkluderer udelukkende piger og drenge7
. Årsagen er, at der i
de 1.565 analyserede profiler på elever ikke er nogen defineret som andet end
dreng eller pige. Dette udelukker på ingen måde, at der kan være andre køns­
identiteter end henholdsvis dreng og pige blandt de 1.565 elever. Vi ved fra
andre undersøgelser, at 63 procent af danske LGBT+-personer ofte eller altid
skjulte deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, da de gik i skole.
GYMNASIERNE HAR ANSVARET FOR MILJØET PÅ UDDANNELSES-
INSTITUTIONERNE
Det er ifølge undervisningsmiljøloven gymnasierne, der har ansvaret for
studie­
miljøet, herunder det psykiske miljø. Mens det i loven er specificeret, at
9
­
gymnasier skal have en anti-mobbestrategi, er der ingen krav om en strategi til
­
hånd­
tering af seksuel chikane.
Flertallet af de gymnasier, vi har talt med i forbindelse med denne analyse,
har ikke retningslinjer for, hvordan de håndterer sager om seksuel chikane
på ­
skolen. Alle interviewede rektorer og uddannelsesledere siger til os, at de
gerne vil beskæftige sig med emnet. De fleste peger samtidig på, at de oplever
det som “kompliceret” og er i tvivl om, hvornår de skal inddrage for eksempel
­
elever, forældre og politi.
10
På baggrund af vores analyser har KVINFO en række anbefalinger til Børne- og
Undervisningsministeriet, regeringen og til gymnasierne.
KVINFO anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet og regeringen:
• 
Laver en særskilt undersøgelse af omfang og karakter af seksuel chi­
kane i gymnasierne. Det bør være en undersøgelse, der omfatter både
uønskede verbale seksuelle kommentarer, uønskede fysiske berøringer,
seksuel tvang eller forsøg herpå samt digitale krænkelser. Alternativt,
at ministeriet udvikler en spørgeramme til gymnasiernes eget brug, der
reelt måler omfanget af seksuel chikane til de årlige trivselsmålinger.
• 
Skelner mellem lærere/ansatte og andre elever på gymnasierne, når de
måler trivsel og seksuel chikane. Der er stor forskel på, om det er en
lærer eller en anden elev, der udsætter elever for seksuel chikane.
• 
Sikrer, at seksualundervisning på ungdomsuddannelser bliver obli­
gatorisk og timesat og har som mål at udvikle de unges forståelse af
grænser og samtykke og nedbryde kønsstereotyper, victim blaming,
voldtægtsmyter og homo-, bi- og transfobi.
• 
Sikrer, at der etableres uddannelses- og efteruddannelsestilbud, der
sætter lærere på ungdomsuddannelser i stand til at varetage seksual­
undervisning.
• 
Fremsætter forslag om at ændre undervisningsmiljøloven, så det frem­
går klart af loven, at gymnasier som en del af arbejdet med undervis­
ningsmiljøet har pligt til at lave tiltag mod seksuel chikane og andre
former for chikane, og at undervisningsmiljøvurderingen skal indeholde
spørgsmål om chikane og sexchikane.
KVINFO anbefaler, at gymnasierne:
• Undersøger omfanget af seksuel chikane og anden forskelsbehandling.
• 
Iværksætter målrettede vidensbaserede indsatser til at forebygge
­
seksuel chikane på gymnasiet.
• 
Udarbejder politik og procedurer for, hvordan gymnasiet håndterer
sager om seksuel chikane. Det bør fremgå, hvornår for eksempel elever,
forældre og politi skal inddrages. Og det bør sikres, at sager, der invol­
verer elever under 18 år, håndteres anderledes end sager, hvor de unge
er over 18 år.
• 
Inkluderer fokus på seksuel chikane og forskelsbehandling i arbejdet
med elevtrivsel.
• 
Inddrager elever, elevudvalg, forældre og andre relevante parter i
­
arbejdet med at forebygge og håndtere seksuel chikane.
• 
Sætter fokus på egne normer for køn og seksualitet, for eksempel ved
at se på, hvordan køn omtales i blå bog og ved nomineringer8
.
ANBEFALINGER
11
Vi benytter os i denne undersøgelse af forskellige former for metoder og data­
kilder. Det gør vi for at kaste lys på forskellige dele af gymnasierne og kulturen
der. Noget data har vi hentet fra andre kilder; andet data har KVINFO skabt på
baggrund af interview og tekstanalyser. Rapporten bygger på:
• Analyse af syv blå bøger med i alt 1.565 elevprofiler
• Interview med rektorer og uddannelsesledere på seks gymnasier
• 
Børne- og Undervisningsministeriets trivselsmålinger i gymnasierne fra
2021
• 
Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings (DGS) undersøgelse af
seksuelle krænkelser i gymnasiet fra 2020.
I dette afsnit ser vi nærmere på metoden i de dele af undersøgelsen, hvor
KVINFO selv har genereret ny viden.
ANALYSE AF BLÅ BØGER
Begrebet blå bog stammer tilbage fra 1910, hvor Kraks Blå Bog udkom første
gang og betyder “En kort oversigt over et menneskes levnedsløb”9
.
I en gymnasiekontekst er den blå bog gymnasiernes årgangsbog, som inde­
holder en karakteristik af dele af elevernes personlighed, der kan siges af være
satirisk og/eller sat på spidsen. De blå bøger sætter fokus på nogle af de hæn­
delser, som klassekammerater har bidt mærke i – heriblandt gerninger og hæn­
delser, der anses for at være pinlige og komiske. KVINFO læser de blå ­
bøger
som kilder, der giver et delvist indtryk af en gymnasieklasses interne kultur såvel
som et delvist indtryk af gymnasiets og årgangens kultur.
Genren blå bog kan bruges til at sammenligne beskrivelser af piger og drenge
og til at skabe et overordnet indtryk af, hvordan sproget bruges, hvad der anses
som normalt og unormalt, og hvilke forventninger og normer der er bundet op
på køn10
.
Vores analyse af blå bøger er baseret på syv blå bøger med 1.565 elev­
profiler
fordelt på 61 STX-klasser og 2 HF-klasser på syv skoler. Vi har indsamlet
­
bøgerne gennem netværk og sociale medier som Facebook. De syv bøger
kommer fra forskellige steder i landet med årgange, som blev studenter mellem
2014 og 2020.
Analysen er udarbejdet i flere trin. Indledningsvist lavede vi 16 åbne analyse­
kategorier. Kategorierne er udvalgt på baggrund af viden fra blandt andet
Ungeprofilundersøgelsen 201511
og 2019/202012
, Statens Institut for Folke­
sundheds kortlægning af sundhedsadfærd blandt unge13
, den tidligere nævnte
METODE OG
DATAGRUNDLAG
12
­DGS-undersøgelse Krænkelser i Gymnasiet14
, Sex og Samfunds undersøgelse
af unges forhold til sex, samtykke og grænser fra 202115
samt Aarhus Universi­
tet og Det Kriminalpræventive Råds kortlægning af unges holdninger til vold­
tægt i 202116
. Der er for eksempel kategorier som alkoholforbrug, beskrivelser af
­
udseende og seksuelle handlinger.
Efter første gennemlæsning af de 1.565 elevprofiler blev de 16 kategorier
reduceret til ni tværgående tematikker – tematikker der går på tværs på alle de
gymnasier og årgange, vi har med i analysen. Vi så på forskellige tematikker
i relation til kønnede stereotyper/fremstillinger af køn, seksuel orientering og
­
etnicitet. Kategorier og tværgående tematikker er gengivet i bilag 1.
I anden gennemlæsning kategoriserede vi forskellige beskrivelser af klasse­
kammerater inden for de ni tematikker.
I analysen af blå bøger som genre er spørgsmålet ikke, hvorvidt gengivelsen af
hændelserne eller karakteristikken af personerne er korrekt eller fuldkommen.
Vi kigger i stedet på fremstillingen af hændelser og personer, og de forestil­
linger om køn, vi finder i fremstillingen. I denne analyse ser vi altså på, hvordan
en hændelse bliver beskrevet, ikke hvordan eller om den er foregået, eftersom
vores formål er at undersøge gymnasieeleveres grundantagelser, normer og
fremstillinger af og om køn.
Vi sætter i analysen også fokus på beskrivelser af seksuelle forhold og
­
erfaringer. I de blå bøger finder vi beskrivelser af for eksempel seksuelle over­
greb. Vi har ikke kendskab til de faktiske hændelser og kan for eksempel ikke
konkludere, at der faktisk er tale om kriminelle forhold. Vi ved kun, hvordan de
fremstilles på elevernes profiler i de blå bøger og forholder os i denne rapport
naturligvis kun til netop fremstillingerne.
Vi gengiver senere i denne rapport på side 25 en række ord, som vi opfatter
som krænkende og stereotype i forhold til køn og etnicitet. Lad dette være en
advarsel: Der er tale om ord, som KVINFO ellers ikke bruger. Ordlisten bringer vi
af hensyn til indsigt og dokumentation og skal betragtes som citater fra de blå
bøger.
Anonymitet
For at sikre anonymiteten for de elever, som er med i de indsamlede blå bøger,
bliver hverken gymnasiets navn, størrelse, årgang eller klasse nævnt. I analyse­
resultaterne nævnes der generelle eksempler fra elevprofiler. De fremgår i
anonymiseret form og er kun taget med, hvis eksemplerne hyppigt fremgår på
tværs af gymnasier og årgange. De kan betragtes som generelle. De er ikke
beskrivelser af specifikke elever.
INTERVIEW MED UDDANNELSESLEDERE OG REKTORER
KVINFO har i forbindelse med denne undersøgelse foretaget en rundspørge om
gymnasiers håndtering af seksuel chikane. Vi inviterede 12 gymnasier til at del­
tage, heraf meldte seks positivt tilbage. De udvalgte gymnasier repræsenterer
både STX-, HHX- og HTX-uddannelser.
13
Vi stillede disse spørgsmål og fik svar fra rektorer og uddannelsesledere:
• 
Har I en politik, hvor I tager stilling til, hvordan I forebygger, at elever
bliver udsat for uønsket seksuel opmærksomhed?17
• 
Hvordan håndterer I det, hvis elever bliver udsat for uønsket seksuel
opmærksomhed, og I som gymnasie bliver involveret?
• 
Hvordan stiller I jer i forhold til eventuelle traditioner og ritualer, som er
potentielt krænkende. Det kan for eksempel være nomineringer baseret
på køn, seksualitet eller udseende, afslutningsshows og puttemiddage?
• 
Indsamler I løbende information om omfanget af uønsket seksuel
­opmærksomhed?
• Er eleverne omfattet af jeres whistleblower-ordning for lærerne?
Undersøgelsen er ikke repræsentativ, og vi siger ikke noget generelt om, hvor­
dan danske gymnasier arbejder med seksuel chikane og forskelsbehandling på
baggrund af køn. Data siger noget om de gymnasier, der har deltaget, og kan
indikere udfordringer og give idéer til videre undersøgelser.
14
I dette afsnit ser vi nærmere på de forskellige love og regler, der regulerer gym­
nasieelevers studiemiljø.
Gymnasierne har hver især ansvaret for undervisningsmiljøet på gymnasierne,
og Center for Undervisningsmiljø har pligt til at føre tilsyn med gymnasierne.
Det er gymnasiernes ansvar at arbejde med elevtrivselsundersøgelser og
syste­
matiske strategier for at styrke elevernes trivsel18
. Endvidere kan gymna­
sierne lave regler om orden og samvær i forbindelse med undervisningen, på
­
institutionen og uden for institutionen, herunder i elevernes fritid19
.
Endvidere står der i undervisningsmiljølovens § 1, at:
“Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret
til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds-
og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddan­
nelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for
udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og
æstetiske miljø20
”.
De ansvarlige for uddannelsesstedet, har pligt til at fastsætte en anti-mobbe­
strategi, ifølge undervisningsmiljøloven21
, men der er ikke noget krav om at
forholde sig til uønsket seksuel opmærksomhed i strategien.
Som KVINFO viser i denne rapport, foregår der både sexisme og seksuel
chikane i gymnasieskolerne. Det er fra KVINFOs perspektiv vigtigt at sætte
særskilt fokus på det.
Dette er væsentligt af forskellige årsager. Dels gør ligestillingsloven22
det klart, at
chikane på baggrund af køn og seksuel chikane er forskelsbehandling på bag­
grund af køn, og det er forbudt23
.
Vi ved fra forskning i seksuel chikane og krænkelser i relation til køn, at
det har store konsekvenser for dem, som krænkelserne går ud over24
. I en
arbejdsmarkedskontekst ved vi, at seksuel chikane kan lede til dårligere
trivsel, for eksempel i form af stress 25
, søvnproblemer, angst og depression
samt sygemeldinger26
. Der er ingen grund til at tro, at seksuel chikane i ud­
dannelsessammenhæng ikke har tilsvarende konsekvenser. Blandt andet vi­
ser en undersøgelse foretaget af KVINFO i samarbejde med IT-fagforeningen
PROSA, at det har konsekvenser. Kvindelige studerende på IT-uddannelser
bruger forskellige coping-strategier for at kunne vedblive med at studere i
et miljø med seksuel chikane og kønnede krænkelser. Det kan for eksempel
være at studere hjemmefra eller at klæde sig på særlige måder på studiet,
VIDENSOVERBLIK:
SEKSUEL CHIKANE
I GYMNASIET
15
sådan at man slører sin krops former, i håb om at undgå kommentarer om ens
krop 27
.
Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut er der en sammenhæng mellem social
trivsel og faglig trivsel28
. At sætte fokus på seksuel chikane i relation til køn er et
element af at sikre både social og faglig trivsel, også i gymnasietiden.
HVAD GØR GYMNASIERNE I PRAKSIS?
KVINFO har i forbindelse med denne analyse foretaget en rundspørge på seks
gymnasier om deres arbejde med håndtering af seksuel chikane på deres egne
skoler.
Flertallet af de deltagende gymnasier har ikke en politik for, hvordan de arbejder
med at forebygge uønsket seksuel opmærksomhed blandt eleverne samt ned­
skrevne retningslinjer for hvordan de håndterer det. De fleste af de inter­
viewede
henviser til deres studieordensregler, hvor de typisk har regler for samvær og
muligheder for sanktioner ved overtrædelse af disse regler. I tråd med dette
fandt Jyllands-Posten i en rundspørge i 2020 tilsvarende, at de fleste gymnasier
i Østjylland ikke havde en nedskrevet politik om “upassende seksuel adfærd
mellem lærere og elever”29
.
Et emne, der bliver nævnt af flere af de interviewede, er, at der er en stor
­
interesse blandt elever for oplæg fra for eksempel Sex & Samfund om græn­
ser og samtykke. Der er eksempler på, at elever henvender sig til lærere eller
ledelse og efterspørger fokus på de emner.
KVINFO har spurgt om, hvordan håndteringen af en sag med uønsket seksuel
opmærksomhed ville foregå, hvis skolen blev involveret. Alle adspurgte skole­
ledere svarer, at alle sager er forskellige, og håndteringen af en sag afhænger af
sagens karakter og den/de forurettede elevers ønske til håndtering.
Uafhængigt af om de enkelte skoler har politikker for håndteringen eller ej,
så peges der på en nogenlunde ens fremgangsmåde, som kan skitseres på
­følgende måde:
• 
Den betroede medarbejder tager en indledende snak med den foruret­
tede elev om hændelsen/hændelserne og kortlægger elevens ønsker
for inddragelse af øvrige parter.
• 
Såfremt eleven ikke ønsker at inddrage andre parter, kan eleven
­
tilbydes hjælp og støtte af forskellige slags. Som eksempler nævnes
psykologhjælp og oplæg på skolen, hvor studieordensreglerne genop­
friskes for eleverne.
• 
Hvis eleven ønsker inddragelse, kan øvrige elever og eventuelle
­
forældre (hvis eleven er under 18 år) kontaktes.
Eksempler på videre håndtering inkluderer samtaler, konfliktmægling, sanktioner
og politianmeldelser.
Der har i medierne de seneste år været fokus på traditioner og ritualer på
gymnasier og højere uddannelser, som er potentielt krænkende, og som kan
16
skabe en kultur for seksuel chikane som eksempelvis introforløb, puttemiddage
og afslutningsshows. Alle skoler afviser at have sådanne arrangementer eller tra­
ditioner i skoleregi. Flere nævner at have nomineringer ved gallafester eller sidste
skoledag. Nomineringer er en art konkurrence på nogle gymnasier, hvor elever
vælger klassekammerater ud som skolens for eksempel smukkeste, lækreste og
mest sexede. Nomineringerne er forskellige de enkelte skoler imellem, men alle
skolerne nævner, at ledelsen læser nomineringerne igennem, før festudvalget
får lov til at sende dem ud. Tilbagemeldingen er også, at nogle kategorier blive
afvist, mens andre bliver godkendt.
På ingen af skolerne er eleverne omfattet af lærernes whistleblower-ordning.
Nogle af skolerne har overvejelser om at inddrage eleverne.
OMFANGET AF SEKSUEL CHIKANE I GYMNASIER
Cirka 70 procent af en ungdomsårgang i Danmark går i gymnasiet efter endt
grundskole. Dermed er gymnasiet den type uddannelsesinstitution, som flest
mennesker er i kontakt med efter grundskolen.
Omfanget af uønsket seksuel opmærksomhed i gymnasierne er undersøgt i
Børne- og Undervisningsministeriets trivselsmåling fra 2021 og i en undersøgelse
fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) i 202030
. Vi ser her på resul­
taterne af de to undersøgelser.
Samlet set viser de, at gymnasieelever udsættes for uønsket seksuel opmærk­
somhed og seksuelle krænkelser i skolerne. Det reelle omfang er ikke nødvendig­
vis kortlagt med disse to undersøgelser, da ministeriets trivselsmåling formentlig
har en underrapportering, og DGS- undersøgelsen ikke viser ­
omfanget af kræn­
kelser, som drenge bliver udsat for.
Nøgletal fra børne- og Undervisningsministeriet om gymnasieelevers trivsel
Børne- og Undervisningsministeriet måler årligt trivslen blandt landets gymnasie­
elever på en række indikatorer, herunder mobning31
. I den kategori bliver ­
eleverne
stillet spørgsmål om oplevelser med uønsket seksuel opmærksomhed og andre
spørgsmål, der kan være med til at belyse omfanget af seksuel ­
chikane blandt
eleverne.
Svarene fra 2021 fordeler sig således:
• 
14% har oplevet at blive udsat for uønsket seksuel opmærksomhed af
andre elever eller ansatte på skolen. 8% har oplevet det sjældent, 4% en
gang imellem og 2% tit eller meget tit. Det gælder for 14% af piger og
12% af drenge.
• 
26% svarer, at de er blevet kaldt grimme navne, gjort nar af eller er
blevet drillet på en sårende måde af andre elever eller ansatte på deres
skole. 17% har oplevet det sjældent, 6% en gang imellem og 3% tit eller
meget tit. Det gælder for 24% af piger og 28% af drenge.
• 
11% har oplevet at blive truet til at gøre ting, de ikke havde lyst til at
gøre. 7% har oplevet det sjældent. 2% en gang imellem og 2% tit eller
meget tit. Det gælder for 9% af piger og 12% af drenge.
• 
23% har oplevet at blive udsat for uønsket psykisk eller fysisk
17
­
opmærksomhed fra andre elever eller ansatte. 14% har oplevet det
sjældent, 6% en gang imellem og 3% tit eller meget tit. Det gælder for
25% af piger og 23% af drenge.
• 
38% svarer, at de har oplevet, at elever eller ansatte på skolen er ­
blevet
presset til at gøre ting, som de ikke havde lyst til at gøre. 25% har
­
oplevet det sjældent, 10% en gang imellem og 3% tit eller meget tit.
Det gælder for 39% af piger og 37% af drenge.
• 
8% har været udsat for digital mobning, 6% svarer sjældent, 1% en
gang imellem og 1% tit eller meget tit. Det gælder for 4% af piger og
9% af drenge.
Resultaterne af Børne- og Undervisningsministeriets måling viser, at både piger
og drenge har forskellige typer af problematiske oplevelser. Kun det ene spørgs­
mål om uønsket seksuel opmærksomhed giver direkte indikation af, hvor mange
der har været udsat for det. Andre spørgsmål kan give pejlemærker. At blive
kaldt grimme navne kan for eksempel være nedladende udtryk om køn ­
eller
seksualitet. Uønsket psykisk eller fysisk opmærksomhed kan ligeledes være
seksualiseret. Det samme gælder spørgsmål om at blive truet eller presset til at
gøre ting, man ikke har lyst til. Resultaterne er med til at give et indblik i kulturen
i gymnasiet.
Nøgletal om seksuelle krænkelser fra DGS
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har i 2020 lavet undersøgel­
sen Seksuelle krænkelser i Gymnasiet32
. Undersøgelsens ser både på udbre­
delse af grænseoverskridende adfærd på landets gymnasier, og på hvordan
gymnasieeleverne oplever, at der bliver taget hånd om hændelserne. DGS
gengiver kun med svar fra kvindelige gymnasieelever. Det gør de, fordi en langt
større andel kvinder end mænd og svaret. DGS vurderer derfor, at svarene fra
de mandlige elever ikke er repræsentative.
Undersøgelsen konkluderer, at der eksisterer en usund kultur på landets
­
gymnasier, da der foregår grænseoverskridende adfærd over for kvinder. For
eksempel:
• 
25% af kvindelige gymnasieelever har fået seksuelt krænkende kom­
mentarer på deres gymnasium. 12% af disse har oplevet det fra en
lærer eller en anden medarbejder på gymnasiet.
• 
20% af kvindelige gymnasieelever har oplevet uønskede fysiske berø­
ringer af seksuel karakter. I 5% af tilfældene var det en lærer eller anden
medarbejder, som gjorde det.
• 
6% af kvindelige gymnasieelever angiver, at de har givet samtykke til sex,
fordi de følte sig presset til det eller følte, at de skyldte nogen noget. 3%
angiver, at de er usikre på, om de har givet samtykke til sex ufrivilligt.
• 
25% af de piger, der har oplevet grænseoverskridende adfærd, har
ikke talt med nogen om det. Knap 50% er i tvivl om, hvem de skal gå
til, hvis de har været udsat for seksuelle krænkelser. Blandt de, der har
oplevet grænseoverskridende adfærd, er 66% i tvivl om dette.
DGS-undersøgelsen skelner mellem forskellige former for krænkelser i spørgs­
målene og når også umiddelbart frem til et større omfang af uønsket seksuel
18
opmærksomhed (seksuelt krænkende kommentarer, uønskede fysiske berø­
ringer samt at blive presset til sex) end Børne- og Undervisningsministeriets
trivselsmåling. Samtidig skelnes der mellem, om det er andre elever ­
eller en
­
lærer/ansat, der har udsat eleverne for krænkelser. Da undersøgelsen ikke
indeholder svar fra drenge, er det svært at sammenligne resultaterne fra de to
­undersøgelser.
19
I dette afsnit præsenterer vi resultaterne af vores analyse af blå bøger, der er
baseret på 1.564 elevprofiler i syv blå bøger. Resultaterne omtales i følgende
temaer:
KARAKTERER OG ENGAGEMENT
KROP OG UDSEENDE
FREMTID, KARRIERE OG FAMILIE
SEKSUELLE RELATIONER
BESKRIVELSER AF OVERGREB OG EPISODER MED VOLD OG TRUSLER
SEKSUEL ORIENTERING
ETNICITET OG KØN SPILLER SAMMEN
KARAKTER OG ENGAGEMENT
Vi ser en generel tendens til, at piger, som klarer sig godt i skolen, beskrives
negativt. For eksempel ser vi en nedgørende omtale af pigers høje ­
karakterer.
Samtidig ser vi en tendens til, at piger, som engagerer sig, debatterer og
deltager i skolens ‘liv’ og for eksempel i studenterpolitik, kritiseres for det. Det
­
beskrives, at de piger fylder for meget, ikke giver plads til andre, er for engage­
rede, prøver for hårdt, tror for meget på sig selv, eller tror, de altid har ret. Ende­
lig ses en tendens til, at pigerne beskrives som følelsesladede eller for intense,
når de er passionerede om noget og særligt i debatter, hvilket bliver fremstillet
som noget hysterisk. Piger bliver omtalt som “selvudnævnt leder” eller bossy
og dominerende.
Drenge bliver i mindre grad end pigerne beskrevet som engagerede, ivrige eller
kloge, og når det er tilfældet, er det primært beskrevet som noget positivt. Der
er forventninger om, at drengene vil klare sig godt fremover og få succes, netop
grundet deres engagement og intelligens. Der skrives om, at en dreng har en
stor hjerne eller et godt hoved, og drenge bliver omtalt som “den fødte leder”.
Forskellen i beskrivelser af piger og drenge kommer klart til udtryk for eksempel
i forbindelse med engagement i elevråd: Pigers engagement bliver beskrevet
som noget negativt, mens det for drengene er beskrevet på en positiv måde,
hvor initiativ og engagement er centralt.
Vi ser også en forskel i beskrivelser af piger og drenge i relation til deres karak­
terer og engagement i skolen. Når piger får gode karakterer, udlægges det som
en præstation, mens det for drenges vedkommende bliver beskrevet som et
karaktertræk.
Det, de blå bøger viser, ligger i tråd med andre undersøgelser. I artiklen 12-tals­
pigerne i medierne: Rammesætning og stereotypificering af højtpræsterende
ANALYSE AF KØN OG
KULTUR I BLÅ BØGER
20
piger og kvinder i det danske uddannelsessystem ses, at piger i danske medier
beskrives ud fra 12-talspigestereotypen som skrøbelige, perfektionistiske og
kun optaget af karaktererne, mens drenge kategoriseres som superstudenter,
som flittige, hårdtarbejdende og kloge33
.
KROP OG UDSEENDE
Pigers udseende indgår som et centralt element i personbeskrivelsen af dem i
de blå bøger, mens vi finder, at drenges udseende primært beskrives, hvis det
skiller sig ud fra en bestemt maskulin norm.
Generelt ser vi, at pigernes udseende bliver beskrevet på seksualiserede måder,
for eksempel at kropsdele som numse, bryster og læber bliver beskrevet i
relation til noget seksuelt. Der er eksempler på, at læber beskrives som gode
eller mindre gode til at udøve oralsex. Samtidig ser vi beskrivelser af piger, som
betragtes som for seksuelle i deres fremtoning. Klassekammeraterne råder dem
til at købe en BH eller dække sig mere til for at kunne “bevare selvrespekten”.
Analysen viser altså en forholdsvis snæver sti at gå på for piger, hvor det for
piger fremstår som vigtigt at have en seksuelt attraktiv krop, men på den anden
side problematiseres, hvis en pige bliver opfattet som for seksuel i sin fremto­
ning.
En VIVE-undersøgelse viser lignende: At piger og drenge er “(…) underlagt
forskellige normer om, hvordan de kan og bør bruge deres krop og seksuali­
tet, både online og offline. De unge oplever således, at der er mere restriktive
normer for, hvordan piger kan vise deres krop frem, og hvor mange de må dyrke
sex med”34
.
Drenges udseende beskrives i de blå bøger primært, hvis drengen er tynd eller
lille af bygning, og derved bryder med gængse normer for drengenes størrelse i
de sene teenageår.
Der forekommer ofte kommentarer om størrelsen på drenges penis, der for
­
eksempel beskrives som stor, flot eller “mægtig”.
Når drengenes penis beskrives, er det mindre seksualiseret, men i højere grad
et udtryk for, hvordan drengen opfattes af klassekammeraterne. Når en penis
beskrives som eksempelvis “mægtig”, eller at den “erobrer verden” og “nedlæg­
ger piger”, er det i mindre grad seksualiserende og nærmere drengens maskuli­
nitet, der står i centrum.
FREMTID, KARRIERE OG FAMILIE
I de blå bøger beskrives pigers fremtid i første omgang i relation til deres frem­
tidige familieforhold, mens drenges primært beskrives i forhold til deres fremti­
dige karriere.
For piger beskrives fremtidige familierelationer primært enten i en ­
kernefamilie
eller et liv uden en familie. Det hænder, at pigerne beskrives i relation til en
fremtidig karriere, men i de tilfælde så ofte sådan, at en karriere udfolder sig på
bekostning af en familie, og i den sammenhæng bruges ord som “ensom” og
“alene” oftest som noget ufrivilligt og ulykkeligt. Der er mange eksempler på, at
21
pigernes fremtidige familieliv beskrives med forventninger om børn med funk­
tionsnedsættelser eller bemærkninger om race og etnicitet i forbindelse med
den fremtidige familie.
Vi ser også beskrivelser af pigers fremtid, hvor der forudsiges mange skilsmis­
ser, hvilket vi opfatter som en forventning om, at den pågældende pige fejler i
at stifte en velfungerende familie. Vi ser ikke tilsvarende beskrivelser i drenges
profiler.
Drengenes fremtid bliver i grove træk beskrevet enten i form af kriminalitet ­
eller
karrierer. Enten bliver de direktører, eller så ender de i fængsel. Vi ser ingen
­
eksempler på piger, der beskrives i relation til fremtidig kriminel løbebane.
Vi har ikke fundet eksempler på, at drenge beskrives i relation til en fremtidig
familie, men deres fremtid beskrives ofte i relation til, hvilken slags menneske de
er, eller hvilke udfordringer de har om 10-15 år.
Vi ser overordnet to typer fremstillinger af drenge: Dem, der har styr på det
hele, og dem, der ikke har. Her kan man drage paralleller til, at vi har en over­
repræsentation af mænd i både toppen og i bunden af samfundet35
, hvor vi
for eksempel ser en overrepræsentation af mænd i toplederposter og blandt
hjemløse.
Drenges kaotiske liv
På drengenes elevsider kommer i høj grad fremstillinger af en kaotisk livsstil til
udtryk. Udfordringer med eksempelvis højt fravær bliver beskrevet hos drenge
som noget sjovt, men er kun sjældent beskrevet hos piger.
Drenge beskrives oftere end piger som kriminelle og voldelige, og der udtryk­
kes ofte en forventning om, at drengene i fremtiden ikke får rettet op på det, der
kan betegnes en uhensigtsmæssig og kaotisk livstil, med for eksempel et stort
forbrug af alkohol – ikke blot til fester, men også i hverdagen – dårlig økonomi
eller tankeløs brug af penge. Hos pigerne, omtales stort alkoholforbrug primært
i forbindelse med fester. Hash og hårde stoffer fremgår også i omtale af drenge,
og gerne i sammenhæng med beskrivelser af vold og aggressivitet. Tilsvarende
beskrivelser er generelt fraværende for piger. Man kan forstå det som en kønnet
forventning til, drenge lever med stoffer og aggressivitet. Statens Institut for
Folkesundhed kortlagde i 2019 sundheden blandt unge på gymnasiale uddan­
nelser. Undersøgelsen viser, at drenge drikker mere alkohol end piger, og at flere
drenge end piger har prøvet at tage euforiserende stoffer36
. Beskrivelserne i de
blå bøger reflekterer dette.
I de blå bøger beskrives drenge også oftere som klassens klovn, umodne og
barnlige, flabede eller meget fraværende fra undervisningen, og som dem, der
aldrig afleverer opgaver. Forskning peger på, at drenge møder modsatrettede
forventninger allerede i folkeskolealderen med på den ene side skolens for­
ventninger til den gode elev og på den anden mere generelle forventninger og
forestillinger om den rigtige måde at være maskulin37
.
22
SEKSUELLE RELATIONER
Seksuelle forhold og handlinger er et stort emne i de blå bøger, både hos
drenge og piger, men vi ser forskelle i beskrivelser piger og drenge imellem.
Vi ser også, at seksuelle relationer og handlinger langt hyppigere beskrives på
drenges sider i de blå bøger end på pigers.
Når seksuelle handlinger beskrives på pigernes sider i de blå bøger, beskrives
de i høj grad som gensidige og aktive handlinger: Piger boller med drenge.
Modsat finder vi, at når pigers seksuelle relationer beskrives på drenges sider, er
pigerne hyppigst beskrevet som passive: Piger bolles af drenge.
Når seksuelle relationer beskrives hos drenge, beskrives drengen ofte som den
aktive i relationen: Det er drengen, som boller pigen. Han boller ikke med pigen,
og han bolles ikke af pigen.
Når seksuelle handlinger eller relationer beskrives på pigers sider i de blå ­
bøger,
sker det oftest som fejltagelser, pinlige episoder eller med en sjov historie
tilknyttet. Der bides ifølge beskrivelserne også mærke i, når piger har haft sex
med en person, de var ældre eller yngre end, med nogens familiemedlem, eller
at det foregik på et sjovt eller underligt sted eller situation.
På drengenes elevsider er der eksempler på beskrivelser af udseendet på
piger, som personen har en relation til. Det hænger ofte sammen med ­
etnicitet
og overvægt på de pågældende piger, og det nævnes primært som pinlige
­
episoder. Nogle drenge får gode råd med på vejen som at holde sig til en pige
ad gangen eller stoppe med at have sex med de forkerte piger.
På drenges profiler omtales seksuelle relationer og handlinger ofte som noget,
drenge ‘bare gør’, uden at det sættes i forbindelse med andre dele af drenges
liv. På pigers profiler derimod forbindes seksuel aktivitet ofte med andre dele
af hendes liv. For eksempel at hun har haft seksuelle forhold til et højt antal
drenge, selv om hun klarer sig godt i skolen.
Positionering gennem seksuel aktivitet
På tværs af klasser, årgange og skoler bliver seksuelle relationer beskrevet i
lyset af ulige magtforhold for eksempel i kraft af alder.
Positionering og rangering af udseende kommer også til udtryk på tværs
af klasser, årgange og gymnasier og i beskrivelser af både piger og (oftest)
drenge. Eksempelvis bliver der talt om at “score nedad” i forhold til udseende
og ­
popularitet, og der er eksempler på rangeringer af klassekammerater på en
skala fra 1 til 10. Der forekommer flere eksempler på at have sex med personer,
der omtales mindre attraktive end den anden part. Det beskrives gerne som
“velgørenhedsarbejde”, “at tage en for holdet” eller som at gøre den mindre
­
attraktive person en tjeneste.
At et attraktivt udseende udløser magt, udtrykkes i nogle forskningssammen­
hænge som erotisk kapital38
. Personer med erotisk kapital indtager en mere
magtfuld position og nyder på arbejdsmarkedet fordele i forhold til for ­
eksempel
23
løn og andres velvilje. ­
Erotisk kapital er ikke isoleret til det seksuelle, men
inkluderer udstråling og social ­
tiltrækningskraft, fremtoning og udseende eller
skønhed. I de blå bøger ­
findes det for eksempel i udtryk som at “score nedad”
henholdsvis “opad” eller “under­
scoringer” og “overscoringer”.
BESKRIVELSER AF OVERGREB OG EPISODER MED VOLD OG TRUSLER
Vi ser i de blå bøger beskrivelser af seksuelle hændelser, som i klassekamme­
raternes fremstilling ikke fremstår som gensidige. Der er eksempler på seksuelle
overgreb og vold i drenges blå bog-omtaler og på seksuelle handlinger, hvor en
pige er bevidstløs eller sover, og tilfælde, hvor pigens navn fremgår i den blå bog.
Når en elevs navn nævnes i forbindelse med et seksuelt overgreb, kan det ses
som udtryk for, at hændelsen ikke bliver set på som noget, der er alvorligt,
­
potentielt ulovligt eller ubehageligt for den pågældende.
Der er ligeledes eksempler på, at drenge overtaler piger til seksuelle handlinger,
at piger fortryder, eller at pigerne lader som om, de sover under seksuelle hand­
linger. Nogle steder omtales det som noget sjovt, at en pige sov.
Langt størstedelen af disse beskrivelser ser vi hos drengene.
Både hos piger og drenge ser vi, at seksuelle overgreb oftest er beskrevet i
sammenhæng med indtag af alkohol. Kun i omtaler af drenge nævnes det, at de
er voldelige og aggressive, når de er påvirket af alkohol eller andet.
Beskrivelserne af seksuelle handlinger, der kan karakteriseres som overgreb på
baggrund af netop beskrivelserne, sker ofte med en sproglig lethed: Handlin­
gerne udlægges ikke som alvorlige eller potentielt kriminelle forhold, men som
noget sjovt, noget pinligt eller noget almindeligt. Her kan der være forbindelse
til beskrivelser af drenge som aktive i seksuelle relationer og til den førnævnte
tendens til at beskrive drenge som kaotiske og aggressive.
Det er i denne sammenhæng værd at nævne, at Det Kriminalpræventive Råd i
samarbejde med Aarhus Universitet har undersøgt unge mænds holdninger til
samtykke og gensidighed i sex. Undersøgelsen konkluderer, at drenges forestil­
linger om gensidighed i sex og voldtægtsmyter ikke altid stemmer overens med
samtykkelovens bestemmelser39
.
En væsentlig note til dette afsnit er, at alle de blå bøger, vi har med i analysen, er
skrevet før vedtagelse af samtykkeloven.
SEKSUEL ORIENTERING
Som vi har beskrevet i de foregående afsnit, fylder seksuelle handlinger, erfa­
ringer og relationer meget i blå bøger. Når en elev har få eller ingen seksuelle
erfaringer, er der en tendens til, at klassekammeraterne spekulerer i den pågæl­
dende persons seksualitet. Det er mest hyppigt for drenge, men det forekom­
mer også for piger.
Piger, der ikke “scorer nok”, beskrives ofte som aseksuelle og i nogle tilfælde
som homoseksuelle. Når “lesbiske erfaringer” nævnes, omtales det som noget
24
normalt at udforske, noget som de fleste piger skal “prøve af” og sommetider
som et show for drengene.
For drengenes vedkommende opfattes fravær af seksuelle handlinger og rela­
tioner oftest som udtryk for mulig homoseksualitet. Formodning om homosek­
sualitet begrundes også i drenges udseende (for eksempel at de er tynde), at de
er “bløde”, feminine eller følsomme, eller har mange pige-venner. For drengenes
vedkommende indeholder de blå bøger ud over den slags spekulationer også
klassekammeraters opfordring til, at de ‘springer ud’. Derudover bliver drenge
oftere beskrevet som “bøsse”, end piger bliver beskrevet som lesbiske.
Vi ser også spekulationer i mulig homoseksualitet, når drenge opfører sig
­
anderledes end de fleste drenge på gymnasiet. For eksempel når de ikke drikker
så meget alkohol eller ikke fester lige så meget. Der ses udtryk som “bund eller
bøsse”, hvor “bøsse” ikke nødvendigvis handler om seksuel orientering, men
i højere grad er et udtryk for, at drengen falder uden for en norm for drenges
opførsel eller uden for en bestemt opfattelse af, hvad der er maskulint.
ETNICITET OG KØN SPILLER SAMMEN
Vi ser i beskrivelserne en tendens til, at etnicitet og køn spiller sammen.
Pigers udseende er genstand for omtale med fokus på etnicitet, og det ­
kommer
særligt til udtryk gennem seksualisering af “det eksotiske”, sådan som det
beskrives i for eksempel orientalismeforskning40
. Det kommer også til udtryk
i forestillinger om, at en pige bør se ud på en særlig måde på grund af deres
etniske ophav. Eksempelvis ser vi kommentarer som, at piger på trods af deres
etnicitet har flade numser eller små bryster.
For drengene er beskrivelser af etnicitet i højere grad knyttet til adfærd, og her
står især spørgsmål frem, om drengen er (ordentligt) integreret i det danske
samfund. I nogle tilfælde stilles et modsætningsforhold op mellem drenges kul­
turelle og religiøse baggrund og kulturen i gymnasiet. Oftest handler det så om
at “omvende” drengen til at tage fuld del i kulturen i gymnasiet. Der er hyppige
eksempler på, at drenge beskrives som dårlige muslimer eller “for integreret”.
Vi ser også, at klassekammerater skriver, at nogle drenge med majoritets­
etnisk
baggrund har seksuel præference for kvinder fra en specifik etnisk gruppe.
Drenge med etnisk minoritetsbaggrund beskrives oftere end piger i etniske
stereotyper med en forventning om, at vedkommende “har mange fætre”, som
de kan sende efter en person, de er i konflikt med, eller at de er hårde, sælger
stoffer eller bor i eller styrer en ghetto. Der er altså både kønnede og racistiske
stereotyper, som elever med etnisk minoritetsbaggrund beskrives med.
25
ORDLISTE: KØN,
SEKSUALITET OG
ETNICITET I BLÅ BØGER
Analrytter
Bitch
Blondine
Cunt
Daddy
Dildo-tøs
Diva
Dominatrix
Dramaqueen
Dronning
Dåse
Eksotiske skønhed
Faggot
Fars lille suttetøs
Femi-kusser
Flaskepige
Friske fisser
Fuckboi
Gigolo
Giz
Giz-maker
Golddigger
Gringo
Grænsefar
Gudinde
Homosvin
Horeunge
Hund
Indavlsprinsesse
Kuvøseguf
Kæleasiat
Kælling
Lebbe
Liderbuks
Lolitadukke
Luder
Mommysboy
Mors dreng
Mors pige
Møgluder
Narkobaron
Narrepussy
Piksutter
Pillefinger
Polsk sædcontainer
Pop-pige
Prinsesse
Pudderdåse
Punjab-pige
Puta
Pædo
Rejekælling
Rundetrunte
Scorekarl
Scoretrold
Sexkilling
Skabsbøsse
Skeder
Skøge
Slut
Spiller
Sugardaddy
Svans
Sædcontainer
Tramper-tøs
Trunte
Trussetyv
Trækkerdreng
Tøffelhelt
Tøjte
Tøs
Østeuropæisk luder
Ordene herunder er hentet fra de 1.565 elevbeskrivelser, som indgår i denne
analyse. De er opstillet alfabetisk og citeret direkte – bortset fra, at stave- og
slåfejl er rettet.
26
LITTERATURLISTE
Arbejdstilsynet, Vejledning om krænkende handlinger: https://at.dk/arbejdsmiljoeproblemer/
psykisk-arbejdsmiljoe/kraenkende-handlinger/om-kraenkende-handlinger/
Borchorst & Agustín, (2017), Seksuel chikane på arbejdspladsen: Faglige, politiske og retlige
spor, CARMA – Center for Arbejdsmarkedsforskning: https://vbn.aau.dk/da/publications/
seksuel-chikane-p%C3%A5-arbejdspladsen-faglige-politiske-og-retlige-spor
Branche Arbejdsmiljøråd Service, Hvor går grænsen?: https://bfa-service.dk/sexchikane
Børne og Undervisningsministeriet: Elevtrivsel på landsplan: https://uddannelsesstatistik.dk/
Pages/Reports/1878.aspx
Børne og Undervisningsministeriet: Spørgeramme: https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/
gym/pdf18/okt/181031-spoergeramme-til-trivselsmaaling-paa-gym-udd.pdf
Christensen, A. D. (2019). Maskuliniteter, magt og intersektionalitet. Politica, 51(1). https://tids­
skrift.dk/politica/article/view/131103
Dahl et. Al (2018), Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet, Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd, VIVE: https://www.vive.dk/da/udgivelser/unges-opfattelser-af-koen-
krop-og-seksualitet-7006/
Danmarks Evalueringsinstitut, (2019), Inspiration til arbejdet med elevtrivsel: https://www.eva.
dk/ungdomsuddannelse/inspiration-arbejde-elevtrivsel
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (2020), Seksuelle krænkelser i gymnasiet.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (2019), Balance og Ligestilling: https://fho.dk/wp-content/
uploads/2019/03/fhrapp-sexchikane-2019.pdf
Folketinget: Åben høring om håndteringen af sexisme og seksuel chikane i uddannelsessyste­
met. https://www.ft.dk/aktuelt/nyheder/2022/04/liu-hoering-om-sexisme
Hakim, C. (2011), Erotic Capital – The Power of Attraction in the Boardroom and the Bedroom,
Basic Books.
Hansen, K. R., & Blom, J. N. (2017). 12-talspigerne i medierne: Rammesætning og stereoty-
pificering af højtpræsterende piger og kvinder i det danske uddannelsessystem. MedieKultur:
Journal of Media and Communication Research, 33(63), 28 p. https://tidsskrift.dk/mediekultur/
article/view/26451
27
Jacobsen, A. (2022). Os og dem: Kategoriseringer på et multikulturelt gymnasium. Tidsskrift for
Uddannelsesvidenskab // Danish Journal of Education Studies, 1(1). https://doi.org/10.7146/
djes.v1i1.132583
Jensen, M. T. & Østergaard, J. (2021). Ungeprofilundersøgelsen 2019/2020 – En repræsentativi-
tetsundersøgelse. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.
Jyllandsposten (2020), Gymnasieelever: Hvor skal vi gå hen, hvis vi bliver udsat for sexchikane?:
https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/aarhus/ECE12458115/gymnasieelever-hvor-skal-vi-gaa-
hen-hvis-vi-bliver-udsat-for-sexchikane/
Mastrigt, S. v. & Hartmann, T. (2021). Unges Stereotype Holdninger til Voldtægt. Psykologisk
Institut, Aarhus Universitet og Det Kriminalpræventive Råd.
Ottosen et. al. (2018). Forebyggende indsatser til unge i psykisk mistrivsel: En vidensoversigt.
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE: https://www.vive.dk/media/
pure/10315/2163082
Partnerskabet bag Ungeprofilundersøgelse. (2016). Ungeprofilundersøgelsen 2015. Komiteen
for Sundhedsoplysning.
Pisinger et al. UNG19 – Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019. Statens Institut
for Folkesundhed, SDU.
PROSA (2020), Knæk Koden: https://www.prosa.dk/fileadmin/user_upload/Politik/Chikane_i_it-
faget/Kn%C3%A6k_Koden.pdf
Retsinformation, Bekendtgørelse om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser,
§ 2 Stk. 2 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1338
Retsinformation, Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø; https://
www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/316
Restinformation, Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd, https://www.retsin­
formation.dk/eli/lta/2020/1147
Said, E.W. (1979) Orientalism, Vintage Books.
Santos & Grady (2018), How Big Dick Energy explains modern masculinity, VOX
https://www.vox.com/culture/2018/6/27/17506898/big-dick-energy-explained
Sex og Samfund. (2021). Unges Forhold til og Forståelse af Samtykke og Grænser i Seksuelle
Situationer.
Staunæs, D., & Juelskjær, M. (2005, May 17). Drenge er ikke bare drenge. Politiken. Retrieved
May 27, 2022, from https://politiken.dk/debat/kroniken/art5478419/Drenge-er-ikke-bare-dren
Udenrigsministeriet 2018-2021. (2018). Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige mu-
ligheder for LGBTI-personer; https://www.regeringen.dk/media/5348/lgbti-handlingsplan.pdf
28
BILAG:
ANALYSEKATEGORIER
OG TEMATIKKER
ÅBNE ANALYSEKATEGORIER
Bliver og hvordan bliver kønsidentitet og kønsudtryk beskrevet?
Hvordan bliver elevers seksuelle orienteringer beskrevet?

Bliver og hvordan bliver seksuelle orienteringer brugt til at beskrive
andet end seksualitet og seksuelle handlinger?

Hvordan bliver etniske minoriteter beskrevet, og varierer det på
baggrund af køn?
Er der generelle forekomster af etniske grupper på elevsider, som ikke
omhandler specifikke personer, og hvordan kommer det til udtryk?

Hvordan bliver alkoholforbrug og beskrivelser af hændelser med
indtag alkohol beskrevet, og varierer det på baggrund af køn?
Hvordan bliver udseendet beskrevet, hvor meget fylder det, på
­
hvilken måde, og hvilke forskelle kan ses på baggrund af køn?

Hvordan beskrives scoringer, omfang og vægt af scoringer på
­
baggrund af køn?
Hvordan beskrives seksuelle handlinger på baggrund af køn og
­
seksuel orientering?

Hvordan beskrives forventninger til fremtiden, og hvordan det vari-
erer på baggrund af køn og etnisk baggrund?
Hvordan beskrives personlige egenskaber og karaktertræk, og
­
hvordan varierer det på baggrund af køn og seksuel orientering?
Hvordan beskrives engagement, indsats i skolen og resultater, og
hvordan det varierer på baggrund af køn?
Hvordan varierer pinlige episoder og fejltagelser baggrund af køn?
Hvordan beskrives klassens gode råd på baggrund af køn?
Hvilke ord bruges til at beskrive elever på baggrund af køn og
­seksuel orientering?
29
Hvilke ord bruges til at beskrive elever på baggrund af etnisk
­baggrund?
NI TEMATIKKER PÅ BAGGRUND AF ANALYSERESULTATER
Pigers udseende fylder betydeligt mere end drenges og beskrives på
mere intime og seksuelle måder.
Drenge bliver oftere end piger beskrevet som kriminelle, voldelige,
umodne, misbrugere og useriøse omkring deres indstilling til livet.
Ulovlige handlinger som overgreb og episoder med vold og trusler
normaliseres og beskrives som pinlige episoder og ikke som straf-
bare forhold.

Pigernes fremtid beskrives i termer af familie, drenges i forhold til
karrierer eller kriminalitet.
Pigers indsats i skolen og interesser beskrives mere negativt end
drenges.
Både drenge og pigers seksuelle adfærd fylder meget, men drenge
“boller”, og piger “boller med/bolles”.
Sex og seksuelle handlinger beskrives ofte ikke som gensidige
handlinger, og der kommer forskellige magtforhold til udtryk.
Seksuelle orienteringer bruges som skældsord og spekuleres i ved
få scoringer.
Etnicitet og køn spiller sammen.
30
NOTER
1. Folketinget: Åben høring om håndteringen af sexisme og seksuel chikane i uddannelses-
systemet https://www.ft.dk/aktuelt/nyheder/2022/04/liu-hoering-om-sexisme.
2. I andre sammenhænge kaldes seksuel chikane eksempelvis for uønsket seksuel opmærk-
somhed eller seksuelle krænkelser. Når vi referer til andres undersøgelser, benytter vi de
­
begreber, der anvendes i de undersøgelser.
3. Børne og Undervisningsministeriet: Elevtrivsel på landsplan: https://uddannelsesstatistik.dk/
Pages/Reports/1878.aspx.
4. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (2020). Seksuelle Krænkelser i Gymnasiet.
5. Der spørges: “I hvilket omfang er du det seneste år blevet udsat for følgende af andre elever
eller ansatte på skolen?” Herefter følger seks former for mobning, herunder “uønsket seksuel
opmærksomhed”, som eleverne skal svare på.
6. Fagbevægelsens Hovedorganisation (2019), Balance og Ligestilling: https://fho.dk/wp-con­
tent/uploads/2019/03/fhrapp-sexchikane-2019.pdf.
7. Vi benytter i rapporten “piger” og “drenge”, selv om en del gymnasieelever er over 18 og
dermed bør betegnes “kvinder” og “mænd” i stedet. Når vi refererer til andres undersøgelser,
benytter vi de betegnelser af køn, der er anvendt i disse undersøgelser, og der er derfor varia­
tioner i rapporten.
8. Nomineringer er en art konkurrence på nogle gymnasier, hvor elever vælger klassekamme­
rater ud som skolens for eksempel smukkeste, lækreste og mest sexede. Se mere om disse
nomineringer på side 16.
9. KRAKS blå bog, Historien bag: https://blaabog.dk/historien-bag/
10. Hansen, K. R., & Blom, J. N. (2017). 12-talspigerne i medierne: Rammesætning og stereo­
typificering af højtpræsterende piger og kvinder i det danske uddannelsessystem. MedieKultur:
Journal of Media and Communication Research, 33(63), 28 p.: https://doi.org/10.7146/medie­
kultur.v33i63.26451
11. Partnerskabet bag Ungeprofilundersøgelse. (2016). Ungeprofilundersøgelsen 2015. Komi­
teen for Sundhedsoplysning. https://dkr.dk/media/7339/ungeprofilundersoegelsen-2015.pdf
12. Jensen, M. T. & Østergaard, J. (2021). Ungeprofilundersøgelsen 2019/2020 – En repræsen­
tativitetsundersøgelse. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE. https://
www.vive.dk/media/pure/16125/5566942
13. Pisinger et al. UNG19 – Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019. Statens Insti­
tut for Folkesundhed, SDU. https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2019/ung19_trivsel_og_sund­
hed_paa_gymnasielle_uddannelser
14. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. (2020). Seksuelle Krænkelser i Gymnasiet.
15. Sex og Samfund. (2021). Unges Forhold til og Forståelse af Samtykke og Grænser i Seksu­
elle Situationer. https://www.sexogsamfund.dk/sites/default/files/unges_forhold_til_og_forsta­
else_af_samtykke_og_graenser_i_seksuelle_situationer.pdf
16. Mastrigt, S. v. & Hartmann, T. (2021). Unges Stereotype Holdninger til Voldtægt. Psyko­
logisk Institut, Aarhus Universitet og Det Kriminalpræventive Råd. https://pure.au.dk/portal/
files/227430731/van_Mastrigt_Hartmann_2021_Unges_Stereotype_Holdninger_til_Voldt_gt.pdf
17. Vi brugte i spørgerammen her “uønsket seksuel opmærksomhed” frem for seksuel chikane,
da det er det begreb, Børne- og Undervisningsministeriet bruger i deres trivselsmålinger og
dermed formodes at være et kendt begreb på gymnasierne
18. Danmarks Evalueringsinstitut, 2019, Inspiration til arbejdet med elevtrivsel: https://www.
eva.dk/ungdomsuddannelse/inspiration-arbejde-elevtrivsel
19. Bekendtgørelse om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser, § 4, stk. 2.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1338
20. Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø; https://www.retsin­
formation.dk/eli/lta/2017/316
31
21. Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø: https://www.retsin­
formation.dk/eli/lta/2017/316
22. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd, https://www.retsinformation.dk/
eli/lta/2020/1147
23. Ligestillingslovens kapitel 2, § 2 specificerer at: “Stk 2. Der foreligger chikane, når der udvi-
ses uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke en
persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehage-
ligt klima” og “Stk 3. Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal,
ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner i relation til en persons køn med det
formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende,
fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.”
24. Borchorst & Agustín, (2017), Seksuel chikane på arbejdspladsen: Faglige, politiske og ret­
lige spor, CARMA – Center for Arbejdsmarkedsforskning: https://vbn.aau.dk/da/publications/
seksuel-chikane-p%C3%A5-arbejdspladsen-faglige-politiske-og-retlige-sp
25. Arbejdstilsynet, Vejledning om krænkende handlinger: https://at.dk/arbejdsmiljoeproble­
mer/psykisk-arbejdsmiljoe/kraenkende-handlinger/om-kraenkende-handlinger/
26. Branche Arbejdsmiljøråd Service, Hvor går grænsen?: https://bfa-service.dk/sexchikane
27. PROSA (2020), Knæk Koden: https://www.prosa.dk/fileadmin/user_upload/Politik/
Chikane_i_it-faget/Kn%C3%A6k_Koden.pdf
28. Danmarks Evalueringsinstitut, Inspiration til arbejde med elevtrivsel: https://www.eva.dk/
ungdomsuddannelse/inspiration-arbejde-elevtrivsel
29. Jyllandsposten (2020), Gymnasieelever: Hvor skal vi gå hen, hvis vi bliver udsat for sexchi-
kane?: https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/aarhus/ECE12458115/gymnasieelever-hvor-skal-vi-
gaa-hen-hvis-vi-bliver-udsat-for-sexchikane/
30. Forskellige undersøgelser benytter forskellige begreber for det, vi i KVINFO kalder seksuel
chikane. Derfor bruges begreber som uønsket seksuel opmærksomhed og seksuelle krænkel­
ser, når andres undersøgelser bruger det.
31. Børne- og Undervisningsministeriet: Elevtrivsel på landsplan: https://uddannelsesstatistik.
dk/Pages/Reports/1878.aspx
32. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. (2020). Seksuelle Krænkelser i Gymnasiet.
33. Hansen, K. R., & Blom, J. N. (2017). 12-talspigerne i medierne: Rammesætning og stereoty­
pificering af højtpræsterende piger og kvinder i det danske uddannelsessystem. MedieKultur:
Journal of Media and Communication Research, 33(63), 28 p. https://tidsskrift.dk/mediekultur/
article/view/26451/146875?acceptCookies=1
34. Dahl et. Al (2018), Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet, Det Nationale Forsknings-
og Analysecenter for Velfærd, VIVE: https://www.vive.dk/da/udgivelser/unges-opfattelser-af-
koen-krop-og-seksualitet-7006/
35. Christensen, A. D. (2019). Maskuliniteter, magt og intersektionalitet. Politica, 51(1).
https://tidsskrift.dk/politica/article/view/131103
36. Pisinger et al. UNG19 - Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019. Statens Insti­
tut for Folkesundhed, SDU. https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2019/ung19_trivsel_og_sund­
hed_paa_gymnasielle_uddannelser
37. Staunæs, D., & Juelskjær, M. (2005, May 17). Drenge er ikke bare drenge. Politiken. Retrie­
ved May 27, 2022, from https://politiken.dk/debat/kroniken/art5478419/Drenge-er-ikke-bare-
drenge
38. Hakim (2011), Erotic Capital – The Power of Attraction in the Boardroom and the Bedroom,
Basic Books.
39. Mastrigt, S. v. & Hartmann, T. (2021). Unges Stereotype Holdninger til Voldtægt. Psyko­
logisk Institut, Aarhus Universitet og Det Kriminalpræventive Råd. https://pure.au.dk/portal/
files/227430731/van_Mastrigt_Hartmann_2021_Unges_Stereotype_Holdninger_til_Voldt_gt.pdf
40. Said, E.W. (1979) Orientalism, Vintage Books.
32
KVINFO
CHRISTIANS BRYGGE 3
1219 KØBENHAVN K
TEL +45 33 13 50 88
kvinfo@kvinfo.dk
www.kvinfo.dk