Tiltrådt aktstykke

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20211/aktstykke/aktstk353/20211_aktstk_afgjort353.pdf

Afgjort den 7. september 2022
353
Udenrigsministeriet. København, den 18. august 2022.
a. Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2022 afgives
tilsagn om tilskud på 60,0 mio. kr. til UNEP-DHI Centeret. Udgiften vil blive afholdt af den på fi-
nansloven for 2022 opførte bevilling under § 06.34.01. Naturressourcer, energi og klimaforandringer
i udviklingslande mv.
b. Baggrund
UNEP-DHI Centeret (Centeret) er et partnerskab mellem FN’s Miljøorganisation (UNEP) og den
danske rådgivnings- og forskningsorganisation DHI. Partnerskabet har eksisteret siden 1996 og støt-
tet af Udenrigsministeriet siden 2001. UNEP-DHI Centeret anvender DHI’s tekniske ekspertise og
UNEP’s mandat og politiske lederskab til at forbedre forvaltning af vandressourcer i udviklingslande
og dermed bidrage til øget modstandsdygtighed over for klimaforandringer og en bæredygtig udvik-
ling. Særlige fokusområder er at fremme naturbaserede løsninger og integration af ligestilling. Cente-
ret støtter udviklingslande i afrapportering af udvalgte indikatorer under Verdensmål 6 (rent vand og
sanitet) og anvender denne dialog til landespecifikke indsatser gennemført af DHI’s eksperter inden
for levering af teknisk assistance, kapacitetsudvikling og politisk rådgivning.
UNEP-DHI Centeret ledes af et mindre sekretariat i København med en UNEP-ansat baseret i
UNEP’s hovedkontor i Nairobi. I 2021 blev UNEP-Danmark Partnerskabskomiteen etableret med
henblik på at yde strategisk retning og politisk rådgivning til Centeret med højniveaurepræsentanter
fra Udenrigsministeriet, UNEP og DHI. Derudover har Centeret en rådgivningsgruppe med repræ-
sentanter fra UNEP, DHI, Udenrigsministeriet og eksperter fra relevante organisationer, som har til
formål at vurdere fremdrift og yde mere teknisk strategisk retning og rådgivning.
Danmark har støttet UNEP-DHI Centeret siden 2001 med i alt 136,9 mio. kr. og nærværende
bevilling udgør 6. fase af Danmarks støtte. Danmark er det eneste land, der støtter Centeret finansielt,
men Centeret modtager en betydelig andel af midler fra andre partnere og organisationer som f.eks.
Den Globale Miljøfacilitet (GEF), UN Water og International Union for the Conservation of Nature
(IUCN).
Bevillingen til UNEP-DHI Centeret bidrager særligt til opfyldelsen af verdensmål 6 (rent vand og
sanitet) og verdensmål 13 (klimaindsats).
Aktstykke nr. 353 Folketinget 2021-22
Udenrigsmin. j.nr 2020-45200
AS002094
Projektbeskrivelse
Nærværende tilskud udgør et øremærket bidrag til UNEP-DHI Centeret. Tilskuddet har som kon-
kret formål at støtte udviklingslande i at opnå styrket klimatilpasning, naturforvaltning og reduktion
af forurening gennem forbedret vandresourceforvaltning. Programmet vil opnå dette gennem følgen-
de fire komponenter:
1. Udviklingslande rapporterer på FN’s Verdensmål 6 (herunder specifikt på delmål vedr. bæredyg-
tig vandressourceforvaltning og beskyttelse af ferskvandsøkosystemer)
2. Udviklingslandes særlige udfordringer vedr. vandressourceforvaltning og ferskvandsøkosystemer
er kortlagt og prioriteret
3. Udviklingslande opnår specialiseret viden og evner til at imødegå udfordringer vedr. oversvøm-
melse, tørke og kysterosion
4. Udviklingslande opnår specialiseret viden og evner til at adressere udfordringer vedr. vandfor-
urening, plastikforurening og ineffektivt vandforbrug
UNEP-DHI Centerets arbejde er væsentlig efterspurgt i udviklingslandene og komponent 3 og 4
gennemføres udelukkende baseret på konkret efterspørgsel fra partnere i udviklingslandene, herunder
i lande hvor Danmark har udvidet partnerskaber f.eks. Somalia og Kenya.
Budget
Tilsagnet på 60,0 mio. kr. vil blive afgivet i 2022 og regnskabsført under § 06.34.01.40. Energi og
vandressourcer. Tilskuddet forventes udbetalt i perioden 2022-2025.
Væsentlige risikoelementer
UNEP-DHI Centeret er et veletableret partnerskab, og overordnet vurderes der ikke at være
væsentlige risikoelementer. Særlige risikoelementer handler om potentielle konflikter i projektområ-
derne, COVID-19’s påvirkning ift. muligheder for at gennemføre træning og kapacitetsudviklingsak-
tiviteter samt utilstrækkelig ekstern finansiering til at dække udgifter forbundet med gennemførsel af
planlagte aktiviteter. Disse risici søges afhjulpet som en integreret del af programmet f.eks. gennem
en målrettet tilgang til mobilisering af ekstra midler. Risici vil løbende blive monitoreret f.eks.
gennem rådgivningsgruppen og som del af de halvårlige fremdriftsrapporter udarbejdet af Centeret
og fremsendt til Udenrigsministeriet.
c. Sagen forelægges Finansudvalget, idet der er tale om udmøntning af en rammebevilling, hvor udgif-
ten overstiger 39,0 mio. kr., jf. den særlige bevillingsbestemmelse vedr. BV 2.2.7 under § 6.3. Bistand
til udviklingslandene.
e. Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at
der i finansåret 2022 afgives tilsagn om tilskud på 60,0 mio. kr. til UNEP-DHI Centeret. Udgiften
vil blive afholdt af den på finansloven for 2022 opførte bevilling under § 06.34.01. Naturressourcer,
energi og klimaforandringer i udviklingslande mv. (Reservationsbev.).
2
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 18. august 2022
Flemming Møller Mortensen
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 07-09-2022
3