Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

Til Kirkeudvalgets orientering fremsender jeg hermed Notat om erfaringsbase-
rede forslag til revision af trossamfundsloven.
Notatet er sendt i høring den 5. september 2022 til alle anerkendte trossam-
fund, Danske Kirkers Råd, Frikirkenet, Dansk Muslimsk Union og Den Islamiske
Union i Danmark med frist for skriftlige bemærkninger den 2. oktober 2022.
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Kirkeministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 243899
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 7. september 2022
Folketingets Kirkeudvalg
lov@ft.dk
Offentligt
KIU Alm.del - Bilag 44
Kirkeudvalget 2021-22


Notat om
erfaringsbaserede
forslag til revision af
Trossamfundsloven
Til brug for medinddragelse af anerkendte trossamfund og menigheder og de-
res medlemsorganisationer i forbindelse med revision af trossamfundsloven
Kirkeministeriet, september 2022
Offentligt
KIU Alm.del - Bilag 44
Kirkeudvalget 2021-22
2
Side 2
Akt nr. 242560
Resumé
Trossamfundsloven blev vedtaget i december 2017 efter et omfattede udvalgs-
arbejde og en offentlig høringsproces med vægt på inddragelse af de aner-
kendte trossamfund og menigheder. Loven blev enstemmigt vedtaget i Folke-
tinget med opbakning fra alle partier (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), bortset
fra Enhedslisten som hverken stemte for eller imod.
Det følger af trossamfundslovens § 25, at kirkeministeren skal fremsætte for-
slag om en revision af loven, der tager udgangspunkt i en vurdering af erfarin-
gerne med lovens bestemmelser i dens første år. Revisionsbestemmelsen læg-
ger på den baggrund ikke op til grundlæggende ændringer i lovens formål,
struktur og indhold, men til konkret begrundede justeringer og opdateringer
på baggrund af de indhøstede erfaringer siden lovens ikrafttræden den 1. ja-
nuar 2018.
Med henblik på at basere revisionen af trossamfundsloven på et tilstrækkeligt
erfaringsgrundlag samt på at sikre en aktiv medinddragelse af trossamfundene
besluttede Folketinget i 2021 at udsætte revisionen til folketingsåret 2022-23.
Kirkeministeriet har til brug for revisionen foretaget en intern erfaringsopsam-
ling samt en indledende inddragelse af udvalgte trossamfund på tværs af tros-
retninger. Resultatet er sammenfattet i dette notat, som i den kommende tid
skal danne grundlag for en aktiv og bred medinddragelse af anerkendte tros-
samfund og menigheder og deres medlemsorganisationer, inden der udarbej-
des et egentligt lovforslag, som sendes i høring og drøftes med Folketingets
partier.
I notatet foreslås og begrundes følgende justeringer og opdateringer af tros-
samfundsloven og bekendtgørelser m.v. med hjemmel i loven:
1. Forslag vedrørende proceduren ved anerkendelse og ophør af aner-
kendelsen af trossamfund og menigheder:
• Præcisering af oplysningskrav i forbindelse med anmodning om aner-
kendelse som trossamfund.
• Lovfæstelse af oplysningskrav i forbindelse med anmodning om aner-
kendelse som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse.
• Lovfæstelse af dokumentationskrav ved anmodninger om ophør af an-
erkendelse som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse.
2. Forslag vedrørende Trossamfundsregistret og trossamfundenes op-
lysningspligt:
• Tydeliggørelse af trossamfundenes ansvar for indberetning af årsregn-
skabet til Trossamfundsregistret.
• Eventuel indførelse af et nyt krav om ekstern revision af trossamfunde-
nes årsregnskaber.
• Indførelse af et nyt krav om brug af elektronisk løsning ved indberet-
ning af donationsoplysninger til Trossamfundsregistret. Kirkeministe-
riet iværksætter it-udvikling af det digitale Trossamfundsregister med
henblik herpå.
• Præcisering af tidsfristen for indberetning af medlemstal.
3
Side 3
Akt nr. 242560
• Forlængelse af tidsfristen for indberetning af årsregnskab og medlems-
tal.
3. Forslag vedrørende krav om anerkendelse af dansk ægteskabslovgiv-
ning og krav til vielsesforrettere:
• Indførelse af et nyt krav om udtrykkelig anerkendelse af dansk ægte-
skabslovgivning for alle anerkendte trossamfund.
• Præcisering af løfteerklæringen ved anmodning om vielsesbemyndi-
gelse med henblik på anerkendelse af retten til at blive skilt.
• Udvidelse af dekorumkravet for vielsesforrettere ved udøvelse af viel-
sesretten.
• Fastholdelse af det gældende krav til vielsesforrettere om gennemfø-
relse af kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre.
4
Side 4
Akt nr. 242560
Indholdsfortegnelse
1. Trossamfundsloven og tilhørende bekendtgørelser ........................5
2. Kilder til erfaringer med trossamfundsloven......................................7
2.1. Kirkeministeriets administration og tilsyn......................................................7
2.2. Rigsrevisionens gennemgang af Trossamfundsregistret...........................9
2.3. Inddragelse af trossamfund og menigheder................................................. 10
3. Erfaringer og forslag vedrørende proceduren ved anerkendelse
og ophør af anerkendelsen af trossamfund og menigheder.........12
3.1. Præcisering af oplysningskrav i forbindelse med anmodning om
anerkendelse som trossamfund......................................................................... 12
3.2. Lovfæstelse af oplysningskrav i forbindelse med anmodning om
anerkendelse som menighed omfattet af et trossamfunds
anerkendelse.............................................................................................................. 15
3.3. Lovfæstelse af dokumentationskrav ved anmodninger om ophør af
anerkendelse som menighed omfattet af et trossamfunds
anerkendelse.............................................................................................................. 16
4. Erfaringer og forslag vedrørende Trossamfundsregistret og
trossamfundenes oplysningspligt..........................................................18
4.1. Tydeliggørelse af trossamfundenes ansvar for indberetning af
årsregnskabet til Trossamfundsregistret ...................................................... 19
4.2. Eventuelt nyt krav om ekstern revision af trossamfundenes
årsregnskaber............................................................................................................ 19
4.3. Nyt krav om brug af elektronisk løsning ved indberetning af
donationsoplysninger til Trossamfundsregistret....................................... 20
4.4. Præcisering af tidsfristen for indberetning af medlemstal..................... 21
4.5. Forlængelse af tidsfristen for indberetning af årsregnskab og
medlemstal ................................................................................................................. 22
5. Erfaringer og forslag vedrørende trossamfunds og vielses-
forretteres anerkendelse af dansk ægteskabslovgivning m.v.....23
5.1. Nyt krav om udtrykkelig anerkendelse af dansk ægteskabslovgivning
for alle anerkendte trossamfund....................................................................... 24
5.2. Præcisering af løfteerklæringen ved anmodning om
vielsesbemyndigelse med henblik på anerkendelse af retten til at
blive skilt ..................................................................................................................... 24
5.3. Udvidelse af dekorumkravet for vielsesforrettere ved udøvelse af
vielsesretten............................................................................................................... 25
5.4. Fastholdelse af det gældende krav til vielsesforrettere om
gennemførelse af kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre........ 26
5
Side 5
Akt nr. 242560
1. Trossamfundsloven og tilhørende bekendtgø-
relser
Den 1. januar 2018 trådte lov om trossamfund uden for folkekirken (trossam-
fundsloven) i kraft. Loven bygger på et omfattede udvalgsarbejde med inddra-
gelse af eksperter og repræsentanter for andre trossamfund, herunder gen-
nemførelse af offentlige hørings- og debatmøder, som bidrag til udvalgets en-
delige betænkning nr. 1564/2017.
Loven blev enstemmigt vedtaget i Folketinget med opbakning fra S, DF, V, LA,
ALT, RV, SF og KF, idet EL hverken stemte for eller imod. Loven indfriede der-
med grundlovens løfteparagraf i § 69 om, at ”de fra folkekirken afvigende tros-
samfunds forhold ordnes ved lov”.
Det følger af trossamfundslovens § 25, at kirkeministeren skal fremsætte for-
slag om en revision af loven, der tager udgangspunkt i en vurdering af erfarin-
gerne med lovens bestemmelser i dens første år. Revisionsbestemmelsen læg-
ger på den baggrund ikke op til grundlæggende ændringer i lovens formål,
struktur og indhold, men til konkret begrundede justeringer og opdateringer
på baggrund af de indhøstede erfaringer siden lovens ikrafttræden den 1. ja-
nuar 2018.
Ved vedtagelsen af trossamfundsloven i 2017 fastsatte § 25, at revisionen
skulle ske i folketingsåret 2021-22. På grund af Covid-19-situationen i 2020-21
var der imidlertid ikke etableret et erfaringsgrundlag i det omfang, som var for-
udset ved lovens fastlæggelse af folketingsåret 2021-22 som tidspunkt for revi-
sionen. Samtidig var det et ønske at muliggøre en inddragende proces i forbin-
delse med forberedelsen af revisionen, herunder ved møder med trossamfund
m.fl., hvilket på grund af Covid-19-situationen har været vanskeligt.
Med henblik på, at revisionen af trossamfundsloven hviler på et tilstrækkeligt
erfaringsgrundlag, samt at der sker en aktiv medinddragelse af trossamfun-
dene, besluttede Folketinget derfor med vedtagelse af lov nr. 2390 af 14. de-
cember 2021 om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken, at revi-
sionen udsættes til folketingsåret 2022-23.
Trossamfundsloven regulerer primært en række grundlæggende forhold ved-
rørende anerkendte trossamfund, herunder hvad der konstituerer et trossam-
fund, og hvor mange medlemmer der kræves for at opnå anerkendelse. Tros-
samfundsloven omfatter omvendt ikke krav om fx registrering eller tilsyn med
ikke anerkendte trossamfund.
Med trossamfundsloven blev der indført en række pligter for de anerkendte
trossamfund. Anerkendelse giver således trossamfundet pligt til at offentlig-
gøre en række oplysninger om trossamfundenes organisation, trosgrundlag og
økonomi, herunder donationer m.v. i Trossamfundsregistret. Kirkeministeriet
fører tilsyn med trossamfundenes overholdelse af oplysningspligten. Offentlig-
gørelse og indberetning af visse oplysninger, såsom årsregnskab og medlems-
tal, reguleres i bekendtgørelsen om Trossamfundsregistret. Heri reguleres også
øvrige forhold om trossamfunds indberetningspligt.
6
Side 6
Akt nr. 242560
Trossamfund og menigheders mulighed for at søge om bemyndigelse til forkyn-
dere i anerkendte trossamfund til at foretage vielser med borgerlig gyldighed
hører under Kirkeministeriets ressort og reguleres derfor i trossamfundsloven
med henvisning til bestemmelsen om kirkelig vielse i ægteskabsloven. Forhold
vedrørende vielse i anerkendte trossamfund er reguleret ved bekendtgørelse
om vielse i anerkendte trossamfund, der er udstedt med hjemmel i lov om æg-
teskabs indgåelse og opløsning og i trossamfundsloven. Endvidere er der med
hjemmel i trossamfundsloven indført en række krav til vielsesforretterne, der
reguleres i bekendtgørelse om sprogkrav til udenlandske vielsesforrettere i an-
erkendte trossamfund og i bekendtgørelse om kursus i dansk familieret, frihed
og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl. (kursusbekendtgørelsen).
Trossamfundsloven regulerer også forhold vedrørende Det Rådgivende Udvalg
vedrørende Trossamfund. Loven regulerer således blandt andet forhold om ud-
valgets organisation, virke og funktion, herunder udvalgets sammensætning og
funktionsperiode. Nærmere regler for udvalget, herunder kadence for møder,
honorar m.v., reguleres i bekendtgørelse om Det Rådgivende Udvalg vedrø-
rende Trossamfund.
Nogle lovmæssige forhold vedrørende anerkendte trossamfund reguleres i res-
sortlovning, der falder uden for Kirkeministeriets ressort. Det gælder fx tros-
samfunds muligheder for at ansøge relevante myndigheder om visse yderligere
fordele såsom opholdstilladelse for udenlandske religiøse forkyndere, som re-
guleres i udlændingeloven, og skattefradrag, som reguleres i ligningsloven.
7
Side 7
Akt nr. 242560
2. Kilder til erfaringer med trossamfundsloven
2.1. Kirkeministeriets administration og tilsyn
Trossamfundsloven indebar ved sin ikrafttræden ikke krav om fornyet aner-
kendelse af allerede anerkendte trossamfund eller om fornyet ansøgning om vi-
elsesbemyndigelse for allerede bemyndigede vielsesforrettere, jf. trossam-
fundslovens § 24.
Kirkeministeriets administration har således under trossamfundslovens første
år været fokuseret på implementering af lovens nye krav til etablering af et
Trossamfundsregister, herunder såvel it-udvikling og drift af selve registeret
som vejledning og tilsyn med de anerkendte trossamfunds nye oplysningspligt
til registeret.
Kirkeministeriets administration omfatter endvidere sagsbehandling af an-
modninger om anerkendelse, ophør eller ændring af anerkendelse for trossam-
fund og menigheder, samt sager om tilbagekaldelse af anerkendelse, hvis betin-
gelserne for anerkendelse ikke længere er opfyldt. Kirkeministeriet har pr. ul-
timo august i perioden efter lovens ikrafttræden anerkendt 35 nye trossam-
fund og menigheder, ligesom 22 trossamfund har ændret status til menigheder
omfattet af et trossamfunds anerkendelse. I samme periode har ministeriet til-
bagekaldt anerkendelsen for 21 trossamfund og menigheder som led i ministe-
riets tilsyn, mens 39 trossamfund og menigheder har bedt om at ophøre med at
være anerkendte.
Kirkeministeriets administration omfatter desuden sagsbehandling af ansøg-
ninger om vielsesbemyndigelse for religiøse forkyndere i anerkendte trossam-
fund og menigheder, herunder såvel stående som enkeltstående (ad hoc) viel-
sesbemyndigelser, samt tilsyn med at vielsesforrettere gennemfører det obliga-
toriske kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre.
Kirkeministeriets administration omfatter endelig betjening af regeringen og
Folketinget samt besvarelse af aktindsigtsanmodninger, Rigsrevisionsundersø-
gelser, borgerhenvendelser m.v.
Særligt for Kirkeministeriets tilsyn med de anerkendte trossamfunds nye op-
lysningspligt til det digitale trossamfundsregister gælder det, at Trossamfunds-
registret blev sat i drift i november 2018, hvor trossamfundene skulle indbe-
rette stamoplysning om kontaktperson, vedtægt, trosgrundlag og ritualer m.v.
De første årsregnskaber, der skulle indberettes, vedrørte det regnskabsår, der
startede den 1. januar 2018 eller senere. Disse årsregnskaber skulle indberet-
tes senest ultimo maj 2019, hvis trossamfundets regnskabsår fulgte kalender-
året. Kirkeministeriets erfaringer med Trossamfundsregistret og trossamfun-
denes oplysningspligt bygger således på tilsyn gennemført i perioden 2019-
2022 (med oplysninger vedr. 2018-2021).
Kirkeministeriet har ført følgende fire typer af tilsyn i perioden:
1) Tilsyn med indberetning af stamoplysninger: Et 100% tilsyn med, at
der sker indberetning af stamoplysninger for anerkendte trossamfund
8
Side 8
Akt nr. 242560
og menigheder. Med stamoplysninger menes oplysninger om trossam-
fundets navn og adresse, kontaktperson samt indberettede dokumenter
i form af vedtægter, beskrivelse af trossamfundets trosgrundlag og be-
skrivelse af trossamfundets ritualer.
2) Tilsyn med indberetning af årsregnskab og medlemstal: Et 100%
tilsyn med, at der sker indberetning af årsregnskab og medlemstal for
alle anerkendte trossamfund og menigheder. Dette tilsyn føres to gange
årligt hhv. med de trossamfund og menigheder, hvis regnskabsår følger
kalenderåret, og de trossamfund og menigheder, hvis regnskabsår ikke
følger kalenderåret.
3) Tilsyn med de indberettede medlemstal: Et 100% tilsyn med aner-
kendte trossamfunds indberettede medlemstal. Her føres tilsyn med, at
anerkendte trossamfund lever op til kravet om mindst at have 50 myn-
dige medlemmer, der enten har fast bopæl i Danmark eller dansk ind-
fødsret, jf. trossamfundslovens § 7, stk. 1, nr. 1.
4) Tilsyn med overholdelse af formkravene for de indberettede års-
regnskaber og oplysninger om donationer: Et stikprøvebaseret til-
syn med et antal anerkendte trossamfund og menigheders årsregnska-
ber og oplysninger om donationer. Her føres tilsyn med, om det indbe-
rettede årsregnskab og oplysninger om donationer lever op til formkra-
vene for disse oplysninger, som de er beskrevet i trossamfundsloven og
den tilhørende bekendtgørelse om Trossamfundsregistret. Dette tilsyn
føres to gange årligt hhv. med de trossamfund og menigheder, hvis
regnskabsår følger kalenderåret og de trossamfund og menigheder,
hvis regnskabsår ikke følger kalenderåret.
Kirkeministeriets sagsbehandlingstider har i perioden fra marts 2020 til januar
2022 været væsentligt påvirket af ministeriets håndtering af opgaver som følge
af Covid-19, hvilket særligt har givet forsinkelser i forhold til behandling af an-
modninger om anerkendelse og i forhold til gennemførelse af stikprøvetilsyn
med trossamfundenes oplysningspligt i denne periode.
En del af baggrunden for sagsbehandlingstiden i forbindelse med anerkendel-
sessager er dog også sagernes kompleksitet og et hyppigt behov for at indhente
supplerende oplysninger fra de ansøgende trossamfund og menigheder.
Tilsvarende er en del af baggrunden for ressourceforbruget i forbindelse med
Kirkeministeriets tilsyn med de anerkendte trossamfunds oplysningspligt, at
der ikke fastsat standardiserede krav til indberetningernes udformning, når de
uploades i Trossamfundsregistret, og at fejlraten i de udtagne stikprøver er høj
og giver anledning til langvarige vejlednings- og opfølgningsforløb over for det
enkelte trossamfund, som skal rette fejlene.
Disse og andre erfaringer fra Kirkeministeriets administration og tilsyn indgår
som væsentlig baggrund for flere af forslagene i dette notat.
9
Side 9
Akt nr. 242560
2.2. Rigsrevisionens gennemgang af Trossamfundsregistret
Rigsrevisionen har den 13. juni 2022 afgivet beretning til Folketinget om Kirke-
ministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret.
Rigsrevisionen har i den forbindelse gennemgået de indberettede oplysninger
for 2020 fra samtlige 417 trossamfund og menigheder i Trossamfundsregi-
stret1.
Rigsrevisionens undersøgelse viste blandt andet, at 4 pct. af trossamfundene og
menighederne pr. 22. februar 2022 ikke levede op til kravene til indberetning
af deres medlemstal pr. 1. januar 2021, samt at yderligere 1 pct. af menighe-
derne havde indberettet 0 medlemmer.
Undersøgelsen viste endvidere, at der pr. 22. februar 2022 var fejl og mangler i
årsregnskaberne og donationsoplysningerne hos 47 pct. af trossamfundene og
menighederne.
Rigsrevisionens undersøgelse af årsregnskaberne og donationsoplysningerne
for 2020 var baseret på en gennemgang af, om regnskaberne lever op til kravet
om at være aflagt i overensstemmelse med reglerne for regnskabsklasse A i
årsregnskabsloven, og om de indeholder alle de påkrævede oplysninger om do-
nationer. I den forbindelse undersøgte Rigsrevisionen konkret, om følgende
krav til årsregnskabernes indhold og donationsoplysninger var opfyldt:
• Er der en ledelsespåtegning?
• Er der en resultatopgørelse?
• Er der en balance?
• Er der noter, herunder en redegørelse for anvendt regnskabspraksis?
• Er der information om det samlede donationsbeløb?
• Er det angivet, hvorvidt der er over 20.000 kr. fra samme donator?
• Er der angivet størrelse på donationer over 20.000 kr. fra samme dona-
tor?
• Er der angivet navn og adresse på donatorer, som har givet over 20.000
kr.? (Skal dog ikke oplyses, hvis der er tale om enkeltpersoner eller en-
keltmandsfirmaer.)
Undersøgelsen viste på den baggrund, at 6 pct. af trossamfundene og menighe-
derne pr. 22. februar 2022 ikke havde indberettet årsregnskabet, mens 12 pct.
havde fejl i forhold til kravene i årsregnskabsloven, 11 pct. havde fejl i donati-
onsoplysningerne, og 19 pct. havde fejl både i forhold til kravene i årsregn-
skabsloven og i donationsoplysningerne.
Rigsrevisionen peger desuden på, at der i 10 pct. af indberetningerne for 2020
ikke er overensstemmelse mellem trossamfundenes selvangivelse i Trossam-
fundsregistret af, om de har modtaget donationer i 2020, og de faktiske oplys-
ninger om donationer i deres årsregnskaber.
Det bemærkes generelt, at Rigsrevisionens gennemgang af oplysninger i Tros-
samfundsregistret pr. 22. februar 2022 er gennemført, inden Kirkeministeriets
1 Undersøgelsen omfatter ikke trossamfund anerkendt efter 2020, da disse ikke har væ-
ret forpligtet til at aflevere årsregnskaber m.v. vedr. 2020.
10
Side 10
Akt nr. 242560
eget tilsyn med årsregnskaberne for 2020 hhv. medlemstallet pr. 1. januar
2021 var påbegyndt. Det bemærkes endvidere, at opgørelsen over fejl og mang-
ler ikke tager højde for, at trossamfundene og menighederne i henhold til tros-
samfundslovens § 22 skal gives mulighed for at afhjælpe mangler ved fx års-
regnskaber og oplysninger om medlemstal, hvilket erfaringsmæssigt sker i
langt de fleste tilfælde, hvor der konstateres fejl som led i Kirkeministeriets
stikprøvetilsyn. Endelig tager opgørelsen ikke højde for, at manglende eller fejl-
behæftede oplysninger i flere tilfælde skyldes verserende sager om fx ændring
af et anerkendt trossamfunds status i Trossamfundsregistret fra trossamfund
til menighed omfattet af et andet anerkendt trossamfund.
Ikke desto mindre tegner Rigsrevisionens gennemgang et billede af, at mange
trossamfund og menigheder har svært ved at få indberettet de påkrævede op-
lysninger til tiden og ved at overholde kravene til, hvordan det skal ske. Dette
indgår som væsentlig baggrund for flere af forslagene i dette notat.
2.3. Inddragelse af trossamfund og menigheder
Folketingets beslutning om at udsætte revisionen af trossamfundsloven til fol-
ketingsåret 2022-23 skete ifølge bemærkningerne til lovforslaget med henblik
på, at revisionen af trossamfundsloven hviler på et tilstrækkeligt erfarings-
grundlag, samt at der sker en aktiv medinddragelse af trossamfundene.
Kirkeministeriet har på den baggrund i en indledende fase foretaget en intern
erfaringsopsamling samt gennemført et antal fokusgruppeinterviews med ud-
valgte anerkendte trossamfund og menigheder på tværs af trosretninger med
henblik på en foreløbig belysning af trossamfunds og menigheders erfaringer
med loven siden dens indførelse.
Danske Kirkers Råd har endvidere på egen foranledning indleveret en række
forslag til revision af trossamfundsloven, der tager udgangspunkt i en intern
erfaringsopsamling blandt rådets medlemskirker. Forslagene omfatter blandt
andet forslag om udsættelse af fristen for indberetning af årsregnskaber til
Trossamfundsregisteret og forslag om øget mulighed for fritagelse for krav til
vielsesforrettere om gennemførelse af det obligatoriske kursus i dansk familie-
ret, frihed og folkestyre. Disse forslag adresseres i dette notat.
Dette notat sammenfatter erfaringsindsamlingen i den indledende fase og dan-
ner udgangspunkt for en fortsat aktiv medinddragelse af de anerkendte tros-
samfund og menigheder og medlemsorganisationer i den næste fase. Inddra-
gelsen vil ske dels på to møder i efteråret 2022 for trossamfundene henholds-
vis på Sjælland og i Jylland, dels gennem mulighed for at afgive skriftlige hø-
ringssvar til notatet.
Det er herefter hensigten at drøfte et konkret lovforslag med Folketingets par-
tier med henblik på fremsættelse for Folketinget i begyndelsen af 2023.
- o -
11
Side 11
Akt nr. 242560
I det følgende præsenteres 11 konkrete forslag til ændringer i forbindelse med
revisionen af trossamfundsloven på baggrund af de hidtidige erfaringer med lo-
ven. Ændringerne er samlet under tre hovedoverskrifter:
• Forslag vedrørende proceduren ved anerkendelse og ophør af anerken-
delsen af trossamfund og menigheder.
• Forslag vedrørende Trossamfundsregistret og trossamfundenes oplys-
ningspligt.
• Forslag vedrørende krav om anerkendelse af dansk ægteskabslovgiv-
ning og krav til vielsesforrettere.
12
Side 12
Akt nr. 242560
3. Erfaringer og forslag vedrørende proceduren
ved anerkendelse og ophør af anerkendelsen af
trossamfund og menigheder
I forbindelse med anmodninger om anerkendelse eller ophør af anerkendelse
som trossamfund hhv. som menighed omfattet af et trossamfunds anerken-
delse oplever Kirkeministeriet ofte, at der er usikkerhed hos ansøgeren om
proceduren og oplysningskravene, og at der er behov for at indhente supple-
rende oplysninger eller dokumentation, herunder til brug for forelæggelse og
behandling af anmodningen hos Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossam-
fund. Uklarhed om kravene og indhentning af supplerende oplysninger og do-
kumentation forlænger ofte sagsbehandlingstiden unødigt.
Erfaringer i forbindelse med bl.a. medieomtale af visse forkynderes medvirken
til indgåelse af religiøse ægteskabs- og/eller skilsmissekontrakter, der indehol-
der en række krav for at opnå fx skilsmisse, og som tillægges juridisk værdi i
visse andre lande fx i forhold til at kunne indgå nyt ægteskab (se nærmere af-
snit 5 nedenfor), viser desuden, at Trossamfundsregisteret ikke med de nuvæ-
rende åbenhedskrav gør det muligt at fastslå, om sådanne forkyndere eventuelt
er tilknyttet anerkendte trossamfund.
Kirkeministeriet foreslår derfor, at der i forbindelse med revisionen af tros-
samfundsloven gennemføres følgende tiltag:
• Præcisering af oplysningskrav i forbindelse med anmodning om aner-
kendelse som trossamfund.
• Lovfæstelse af oplysningskrav i forbindelse med anmodning om aner-
kendelse som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse.
• Lovfæstelse af dokumentationskrav ved anmodninger om ophør af an-
erkendelse som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse.
3.1. Præcisering af oplysningskrav i forbindelse med anmodning om an-
erkendelse som trossamfund
Kirkeministeriet foreslår, at kravene til indholdet af anmodninger om anerken-
delse som trossamfund præciseres for at lette den efterfølgende sagsbehand-
ling og for at imødekomme eventuelle tvivlsspørgsmål hos ansøgere.
Kirkeministeriet foreslår konkret:
• Indførelse af krav om, at anmodning om anerkendelse som trossam-
fund skal være vedlagt et udfyldt ansøgningsskema. Ansøgningsske-
maet skal udfyldes på en af Kirkeministeriet udarbejdet skabelon. På
sigt kan processen understøttes digitalt.
• Indførelse af krav om, at anmodning om anerkendelse skal indeholde
oplysning om trossamfundets faste forkynder(e). Oplysningen indgår i
Trossamfundsregisteret og afgives årligt af trossamfundet på tro og
love. Kravet vil således også gælde allerede anerkendte trossamfund.
13
Side 13
Akt nr. 242560
• Præcisering af kravet i trossamfundslovens § 7, stk. 2, nr. 7, om frem-
sendelse af årsregnskab som en del af anmodningen om anerkendelse.
Med præciseringen tydeliggøres, at årsregnskabet skal være revideret
eller reviewet og give et retvisende billede af trossamfundets økono-
miske forhold.
Forslaget om anvendelse af et obligatorisk ansøgningsskema har til formål at
skabe større transparens og tydelighed om de krav, der som udgangspunkt stil-
les for, at en anmodning om anerkendelse vurderes at være tilstrækkeligt op-
lyst. Forslaget vil desuden bidrage til at mindske sagsbehandlingstiden, særligt
i relation til indhentning af supplerende oplysninger.
Ændringen pålægger ikke trossamfund, der søger om anerkendelse, nye eller
skærpede krav, men tydeliggør de krav, der i praksis allerede stilles i den kon-
krete sagsbehandling. Der er således tale om justeringer, som kan siges natur-
ligt at følge af konkret praksis i sagsbehandlingen i Kirkeministeriet og i Det
Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund.
Forslaget om indførelse af krav om, at anmodning om anerkendelse skal inde-
holde oplysninger om trossamfundets faste forkynder(e), vil medvirke til at
sikre viden om forkynderen og dennes baggrund og understøtter dermed efter-
prøvelsen af, om der er tale om et trossamfund. Samtidig bidrager forslaget om,
at oplysningerne fremover fremgår af Trossamfundsregistret, til at skabe yder-
ligere åbenhed om trossamfundenes forhold. Kravet vil komme til at fremgå
som et nyt nr. i § 7, stk. 2, i trossamfundsloven.
Forslaget om præcisering af kravet til fremsendelse af et revideret årsregnskab
i forbindelse med anmodning om anerkendelse, således at trossamfundet kan
vælge enten at indsende et revideret eller et reviewet regnskab, udgør efter sin
ordlyd en lempelse af trossamfundslovens § 7, stk. 2, nr. 7. Ændringen er imid-
lertid en lovfæstelse af den hidtidige praksis, som det ifølge lovens forarbejder
var hensigten at videreføre (jf. afsnit om gældende ret).
Det bemærkes, at denne ændring skal ses uafhængigt af overvejelserne i afsnit
4.2 om, at anerkendte trossamfunds og menigheders årsregnskaber skal være
revideret af en godkendt revisor, når de indberettes til Trossamfundsregistret.
Gældende ret
Det er ifølge § 7, stk. 1, i trossamfundsloven en betingelse for anerkendelse, at
trossamfundet har
1) Mindst 50 myndige medlemmer, der enten har fast bopæl i Danmark el-
ler dansk indfødsret og
2) Ikke opfordrer til eller foretager noget, der strider mod bestemmelser i
lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.
§ 7, stk. 2 nr. 1-7, i trossamfundsloven angiver de dokumenter og oplysninger,
der skal fremlægges ved anmodning af anerkendelse. Det fremgår således af
bestemmelsen, at en anmodning om anerkendelse som trossamfund skal inde-
holde følgende dokumenter og oplysninger:
1) Navn og hjemsted for trossamfundet.
2) Antal myndige medlemmer af trossamfundet.
14
Side 14
Akt nr. 242560
3) Trossamfundets vedtægter
4) Navn og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig i forhold til
Trossamfundsregistret.
5) En tekst der udtrykker, beskriver eller henviser til trosgrundlaget eller
læretraditionen i trossamfundets religion.
6) Dokumentation for eller beskrivelse af trossamfundets centrale ritua-
ler.
7) Det seneste årsregnskab, som skal være revideret og give et retvisende
billede af trossamfundets økonomiske forhold.
Nogle af oplysningerne er af ren praktisk karakter (nr. 1 og nr. 4), mens andre
især tager sigte på at belyse, hvorvidt trossamfundet har en fast struktur og en
vis stabilitet (nr. 2, nr. 3 og nr. 7). Kravet om en vedtægt (nr. 3) tjener tillige det
formål at belyse, om der er tale om et trossamfund i form af et struktureret fæl-
lesskab, jf. trossamfundslovens § 1, samt om der i vedtægterne findes bestem-
melser om religionsudøvelsen, der strider mod bestemmelser fastsat i lov eller
i medfør af lov.
Foreneligheden med betingelsen i § 7, stk. 1, nr. 2, vil efter omstændighederne
også kunne belyses ved de dokumenter og oplysninger, der skal fremlægges ef-
ter § 7, stk. 2, nr. 5 og 6. Men især tjener disse bestemmelser til at fastslå, hvor-
vidt den sammenslutning, der anmoder om anerkendelse, opfylder betingel-
serne i trossamfundslovens § 1 for at være et trossamfund.
Der stilles ikke i dag krav om, at der skal gives oplysning om trossamfundets
forkynder i forbindelse med ansøgningen om anerkendelse. Ofte vil ansøgnin-
gen dog indeholde oplysninger om forkynderen og dennes uddannelsesmæs-
sige baggrund. Hvis der søges om vielsesbemyndigelse til en forkynder samti-
dig med ansøgningen om anerkendelse af trossamfundet, skal der indsendes
oplysninger om forkynderen, jf. § 16, jf. § 15, stk. 2, i trossamfundsloven.
Det fremgår ikke udtrykkeligt af trossamfundslovens § 7, stk. 2, nr. 7, at års-
regnskabet enten kan være revideret eller reviewet. Efter ordlyden af bestem-
melsen stilles der således krav om, at regnskabet skal være revideret. Det frem-
gik dog af bemærkningerne til lovforslaget om trossamfundsloven, at:
”Forslaget til stk. 2, nr. 7, indebærer en lovfæstelse af den nugældende prak-
sis om, at trossamfundet skal indsende det seneste årsregnskab. Årsregn-
skabet skal være revideret eller reviewet af en registreret eller statsautori-
seret revisor i henhold til danske standarder for revision eller review. Det
seneste årsregnskab skal give et retvisende billede af trossamfundets øko-
nomiske forhold.”
Den foreslåede justering af § 7, stk. 2, nr. 7, vil således være en lovfæstelse af
den hidtidig praksis fra før vedtagelsen af trossamfundsloven, som i overens-
stemmelse med lovens forarbejder er videreført.
I praksis indhentes der, ud over de oplysninger der udtrykkeligt nævnes i tros-
samfundslovens § 7, stk. 2, desuden en beskrivelse af eller dokumentation for
trossamfundets religiøse forkynders uddannelsesbaggrund og en beskrivelse af
trossamfundets evt. bånd til internationale organisationer. Denne praksis tæn-
kes videreført.
15
Side 15
Akt nr. 242560
3.2. Lovfæstelse af oplysningskrav i forbindelse med anmodning om aner-
kendelse som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse
Kirkeministeriet foreslår, at der lovfæstes krav til anmodningen om anerken-
delse som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse. Der er - bortset
fra kravet om oplysninger om menighedens forkynder - ikke tale om indførelse
af nye eller skærpede krav til anmodning om anerkendelse som menighed, men
om en lovfæstelse af hidtidig praksis.
Nærmere bestemt foreslås det, at det kommer til at fremgå af trossamfundslo-
vens § 8, at en anmodning om anerkendelse som menighed omfattet af et aner-
kendt trossamfund skal indeholde følgende oplysninger:
1) Navn og hjemsted for menigheden.
2) Antal myndige medlemmer af menigheden.
3) Menighedens vedtægter.
4) Navn og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig for menighe-
den i forhold til Trossamfundsregistret.
5) Det seneste årsregnskab, som skal være revideret eller reviewet og give
et retvisende billede af menighedens økonomiske forhold.
6) Dokumentation for, at trossamfundet ønsker menigheden omfattet af
trossamfundets anerkendelse.
7) Dokumentation for, at menigheden ønsker at være omfattet af trossam-
fundets anerkendelse.
Ovenstående følger samme struktur som § 7, stk. 2, vedrørende anerkendelse
som trossamfund, idet nogle af oplysningerne er af rent praktisk karakter (nr. 1
og nr. 4), mens andre skal belyse, hvorvidt menigheden har en fast struktur og
en vis stabilitet (nr. 2, 3 og nr. 5). De øvrige oplysninger har til formål at sikre,
at både trossamfund og menighed ønsker, at menigheden omfattes af trossam-
fundets anerkendelse.
Kravene gælder både, når allerede anerkendte trossamfund anmoder om aner-
kendelse af nye menigheder eller om anerkendelse som menighed tilknyttet et
andet anerkendt trossamfund, og når et ikke anerkendt trossamfund ansøger
om anerkendelse som et trossamfund med en underliggende menighedsstruk-
tur.
Formålet med forslaget er at skabe større transparens og tydelighed om de
krav, der som udgangspunkt stilles for, at en anmodning om anerkendelse som
menighed omfattet af et anerkendt trossamfunds anerkendelse vurderes at
være tilstrækkeligt oplyst. Forslaget vil desuden bidrage til at mindske sagsbe-
handlingstiden, særligt i relation til indhentning af supplerende oplysninger.
Ændringen pålægger ikke trossamfundene eller menighederne nye eller skær-
pede krav, men tydeliggør de krav, der i praksis allerede stilles ved behandling
af konkrete anmodninger. Der er således tale om justeringer, som kan siges na-
turligt at følge af konkret praksis i sagsbehandling ved anmodninger om aner-
kendelse som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse.
16
Side 16
Akt nr. 242560
Som en konsekvens af forslaget under afsnit 3.1. om oplysning om trossamfun-
dets faste forkyndere(e), vil opregningen blive suppleret med et krav om, at
menighedens skal gives oplysning om sin(e) faste forkynder(e).
Gældende ret
Det følger af § 8 i trossamfundsloven, at et trossamfund, der har underliggende
menigheder, ved anmodning om anerkendelse kan indgive en fortegnelse om
menighederne med angivelse af betegnelse (menighed, forsamling m.m.), hjem-
sted, organisationsforhold og økonomiske forhold. Af trossamfundslovens § 8,
stk. 2, følger endvidere, at disse menigheder kan anses for anerkendte som en
del af trossamfundets anerkendelse, hvis de opfylder betingelsen i trossam-
fundslovens § 7, stk.1, nr. 2 (ikke foretage sig noget der strider mod bestem-
melser fastsat ved lov).
I bemærkningerne til lovforslaget om trossamfundsloven blev de krav, der stil-
les til anmodning om anerkendelse af menigheder, uddybet. Det følger heraf, at:
1. Menigheden skal have en selvstændig organisation nedfældet i en ved-
tægt.
2. Menigheden skal have et regnskab, der dog kan være forbundet til tros-
samfundets.
3. Der skal foreligge en anmodning fra trossamfundet.
Det fremgår dog ikke eksplicit af trossamfundsloven, hvilke krav der stilles til
anmodning om anerkendelse som menighed omfattet af et trossamfunds aner-
kendelse.
3.3. Lovfæstelse af dokumentationskrav ved anmodninger om ophør af
anerkendelse som menighed omfattet af et trossamfunds anerken-
delse
Kirkeministeriet foreslår, at bestemmelsen i trossamfundsloven § 10 om, at an-
erkendelsen af et trossamfund ophører, hvis trossamfundet anmoder herom,
eller hvis anerkendelsen tilbagekaldes, jf. § 22, suppleres med et stk. 2 om, at
en anerkendelse som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse op-
hører, hvis menigheden og trossamfundet anmoder herom, eller hvis menighe-
dens eller trossamfundets anerkendelse tilbagekaldes, jf. § 22. Forslaget tæn-
kes nærmere bestemt udmøntet i form af et krav om, at anmodning om ophør
af anerkendelsen som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse ved-
lægges dokumentation i form af et referat fra generalforsamlingen eller lig-
nende i menigheden, hvor beslutning om ophør er truffet, samt en erklæring
fra trossamfundet om, at menigheden ikke fremover skal være omfattet af tros-
samfundets anerkendelse.
Formålet hermed er at skabe større transparens og tydelighed om de krav, der
stilles for, at en anmodning om ophør af anerkendelsen som menighed vurde-
res at være tilstrækkeligt dokumenteret. Forslaget vil desuden bidrage til, at
sagsbehandlingstiden mindskes, da trossamfund og menigheder i højere grad
forventes at fremsende fyldestgørende dokumentation sammen med anmod-
ningen.
17
Side 17
Akt nr. 242560
Ændringen pålægger ikke menigheder, der anmoder om ophør af anerkendelse
som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse, nye eller skærpede
krav, men tydeliggør de krav, der i praksis allerede stilles i den konkrete sags-
behandling.
Gældende ret
Det følger af § 10 i trossamfundsloven, at en anerkendelse af et trossamfund
ophører, hvis trossamfundet anmoder herom, eller hvis anerkendelsen tilbage-
kaldes, jf. § 22. Da der ikke er nogen form for pligt til at søge anerkendelse, men
dette helt beror på trossamfundets egen beslutning, kan trossamfundet når
som helst vælge at bringe anerkendelsen til ophør.
Bestemmelsen i trossamfundslovens § 10 fortolkes i praksis til også at omfatte
ophør af anerkendelse af menigheder omfattet af et trossamfunds anerken-
delse. I disse sager stilles der som led i sagens oplysning krav om, at der ind-
sendes referat fra generalforsamlingen eller lignende i menigheden, hvor be-
slutning om ophør er truffet, samt en erklæring fra trossamfundet om, at me-
nigheden ikke fremover skal være omfattet af trossamfundets anerkendelse.
18
Side 18
Akt nr. 242560
4. Erfaringer og forslag vedrørende Trossam-
fundsregistret og trossamfundenes oplysnings-
pligt
Som nævnt i afsnit 2.1 er en del af baggrunden for et betydeligt ressourcefor-
brug i forbindelse med Kirkeministeriets tilsyn med de anerkendte trossam-
funds oplysningspligt, at der ikke fastsat standardiserede krav til indberetnin-
gernes udformning, når de uploades i Trossamfundsregistret, og at fejlraten i
de udtagne stikprøver er høj og giver anledning til langvarige vejlednings- og
opfølgningsforløb over for det enkelte trossamfund, som skal rette fejlene.
Som nævnt i afsnit 2.2 viste Rigsrevisionens gennemgang af oplysninger for
2020 fra samtlige 417 trossamfund og menigheder i Trossamfundsregistret
endvidere, at der pr. 22. februar 2022 var fejl og mangler i årsregnskaber og
donationsoplysninger hos 47 pct. af trossamfundene og menighederne.
Blandt andet på den baggrund konkluderer Rigsrevisionen, at Trossamfundsre-
gistret ikke i tilstrækkelig grad bidrager til lovens formål om at sikre større
åbenhed og gennemsigtighed om trossamfundenes økonomi og organisation.
Kirkeministeriet bemærker i den forbindelse, at det af lovbemærkningerne til
trossamfundsloven fremgår, at formålet med den digitale selvbetjeningsløsning
i Trossamfundsregistret er, at det enkelte trossamfund selv får ansvaret for, at
årsregnskabet indsendes og offentliggøres på Trossamfundsregistrets hjemme-
side.
Kirkeministeriet skal således ikke som led i tilsynet revidere eller godkende
regnskabet, men påse at det er indsendt og offentliggjort inden for den fastsatte
frist, og at det er udformet i overensstemmelse med de fastsatte krav til regn-
skabets udformning.
Det er med andre ord trossamfundets ansvar at sikre, at regnskabet, herunder
oplysningerne om donationer, er korrekte og fyldestgørende, hvilket yderligere
understreges af, at trossamfundet i forbindelse med indberetningen til Tros-
samfundsregistret afgiver en tro- og love-erklæring.
Rigsrevisionens gennemgang af samtlige årsregnskaber og donationsoplysnin-
ger for 2020 viser imidlertid, at en meget stor andel af de anerkendte trossam-
fund og menigheder har vanskeligt ved at overholde formkravene til årsregn-
skaber og donationsoplysninger.
Med henblik på at nedbringe den store andel af manglende eller fejlbehæftede
årsregnskaber og donationsoplysninger foreslår Kirkeministeriet, at der i for-
bindelse med revisionen af trossamfundsloven gennemføres følgende tiltag:
• Tydeliggørelse af trossamfundenes ansvar for indberetning af årsregn-
skabet til Trossamfundsregistret.
• Eventuel indførelse af et nyt krav om ekstern revision af trossamfunde-
nes årsregnskaber.
19
Side 19
Akt nr. 242560
• Indførelse af et nyt krav om brug af elektronisk løsning ved indberet-
ning af donationsoplysninger til Trossamfundsregistret. Kirkeministe-
riet iværksætter it-udvikling af det digitale Trossamfundsregister med
henblik herpå.
• Præcisering af tidsfristen for indberetning af medlemstal.
På baggrund af ønsker fra flere anerkendte trossamfund og menigheder om, at
det bliver lettere at foretage den lovpligtige godkendelse af årsregnskaber på
sommermøder, foreslås endvidere:
• Forlængelse af tidsfristen for indberetning af årsregnskab og medlems-
tal.
4.1. Tydeliggørelse af trossamfundenes ansvar for indberetning af års-
regnskabet til Trossamfundsregistret
Kirkeministeriet foreslår, at bestemmelsen i trossamfundslovens § 21, stk. 1,
præciseres, så det tydeliggøres, at trossamfundene indsender årsregnskabet
ved at uploade det på trossamfundets ”side” i Trossamfundsregistret. Regnska-
bet og eventuelle bilag bliver herefter offentligt tilgængelige.
Med ændringen tydeliggøres det, at årsregnskabet indberettes direkte til Tros-
samfundsregistret af trossamfundet ved digital selvbetjening. Præciseringen er
således med til at understrege, at det er trossamfundets forpligtelse at sikre, at
årsregnskabet bliver indberettet.
Præciseringen svarer til den hidtidige udmøntning af trossamfundsloven, jf. be-
kendtgørelse om Trossamfundsregistret § 19, stk. 4.
Gældende ret
Det fremgår af trossamfundslovens § 21, stk. 1, at et anerkendt trossamfund
hvert år skal udarbejde og indsende det seneste årsregnskab til Kirkeministe-
riet med henblik på offentliggørelse på Trossamfundsregistrets hjemmeside.
Bestemmelsen indebærer, at anerkendte trossamfund og de menigheder, der er
omfattet af trossamfundets anerkendelse, hvert år skal udarbejde og indsende
et årsregnskab. Indsendelsen sker via Trossamfundsregistret, og årsregnskabet
bliver offentliggjort på Trossamfundsregistrets hjemmeside, jf. bekendtgørelse
om Trossamfundsregistret § 19, stk. 4.
Kirkeministeriet har ikke med bestemmelsen i trossamfundslovens § 21 fået en
forpligtelse til at godkende årsregnskabet eller til at revidere det, men med kra-
vet om årlig indsendelse af regnskaberne skabes mere åbenhed og gennemsig-
tighed om trossamfundenes økonomi og organisation.
4.2. Eventuelt nyt krav om ekstern revision af trossamfundenes årsregn-
skaber
Som opfølgning på Statsrevisorernes kritik af at 47 % af trossamfundene i 2020
havde fejl i regnskaberne overvejer Kirkeministeriet, om trossamfundenes og
menighedernes årsregnskaber skal være revideret af en godkendt revisor, når
20
Side 20
Akt nr. 242560
de indberettes til Trossamfundsregistret. Dette vil i givet fald være en skær-
pelse i forhold til årsregnskabslovens aflæggelse af regnskab efter regnskabs-
klasse A.
Et krav om ekstern revision og dermed en professionel gennemgang af regn-
skabet, inden det indsendes til Trossamfundsregistret, må forventes at med-
virke til en højere kvalitet i de indberettede regnskaber og dermed være med
til at sikre den ønskede åbenhed og gennemsigtighed om trossamfundenes
økonomi. En væsentligt lavere fejlrate i de indberettede årsregnskaber og do-
nationsoplysninger vil desuden reducere ressourcebehovet i forbindelse med
langvarige vejlednings- og opfølgningsforløb over for det enkelte trossamfund,
når det skal rette konstaterede fejl og mangler.
Heroverfor står dog at kravet vil være forbundet med både administrative og
økonomiske byrder for trossamfundene og menighederne.
Det bemærkes, at overvejelsen skal ses uafhængigt af forslaget i afsnit 3.1 om,
at et trossamfund i forbindelse med anmodning om anerkendelse kan vælge at
indsende enten et revideret eller et reviewet regnskab.
Gældende ret
Regnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabs-
loven og som minimum aflægges i overensstemmelse med reglerne for regn-
skabsklasse A, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelse om Trossamfundsregistret.
Det er ikke et krav i årsregnskabsloven, at der medvirker en godkendt revisor
ved udarbejdelse af årsrapport for virksomheder og foreninger i regnskabs-
klasse A. Hvis en godkendt revisor har underskrevet en påtegning eller erklæ-
ring til årsrapporten, skal påtegningen henholdsvis erklæringen indgå i denne.
4.3. Nyt krav om brug af elektronisk løsning ved indberetning af donati-
onsoplysninger til Trossamfundsregistret
Kirkeministeriet foreslår, at der indføres et nyt krav til trossamfund og menig-
heder om brug af en elektronisk blanket, som Kirkeministeriet stiller til rådig-
hed, ved indberetning af oplysninger om donationer til Trossamfundsregistret.
Hermed vil indberetning af oplysninger om donationer fremover være omfattet
af formkrav, og der vil ikke være valgfrihed i forhold til, om oplysningerne syn-
liggøres enten i årsregnskabet eller i et særskilt bilag.
Samtidig foreslås det, at der tilføjes en funktion i Trossamfundsregistret, som
gør det muligt, at et trossamfund i forbindelse med tilsynsprocessen kan indbe-
rette et nyt årsregnskab, uden at det tidligere regnskab slettes, før det nye er
godkendt af ministeriet. Dette vil lette sagsgangen og ressourceforbruget ved
tilsynet.
Forslaget om indførelse af et nyt krav om anvendelse af elektronisk løsning til
indberetning af oplysninger om donationer har til formål at reducere den høje
fejlrate ved indberetning af oplysninger om donationer og vil desuden lette
trossamfundenes administrative byrde ved, at det bliver mere gennemskueligt,
hvilke informationer der skal indberettes og hvordan.
21
Side 21
Akt nr. 242560
Samtidig med at der bliver en mere ensartet indberetning af oplysninger om
donationer, vil løsningen muliggøre et mere aktivt tilsyn. Løsningen vil således
bidrage til at reducere tvivlsspørgsmål hos de indberettende trossamfund, gøre
registreringerne mere valide, samtidigt med at det nemmere kan fremsøges,
hvor mange donationer der gives til hvilke trossamfund, og hvor de kommer
fra (i det omfang, navn og adresse på donator skal oplyses).
Gældende ret
Det følger som nævnt af § 21, stk. 1, i trossamfundsloven, at et anerkendt tros-
samfund hvert år skal udarbejde og indsende det seneste årsregnskab til Kirke-
ministeriet med henblik på offentliggørelse på Trossamfundsregistrets hjem-
meside.
Af trossamfundslovens § 21, stk. 2, følger det endvidere, at kirkeministeren
fastsætter nærmere regler om regnskabets udformning, revision, indsendelse,
offentliggørelse m.v., herunder om anvendelse af den digitale løsning, som Kir-
keministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening), samt frister herfor.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 21, stk. 2, er udmøntet i bekendtgørelse om
Trossamfundsregistret, hvor der er fastsat nærmere regler for indberetnings-
pligten for trossamfund og menigheder samt om anvendelse af registret. I be-
kendtgørelsens § 17, stk. 1-3, er der således fastsat krav om, hvilke oplysninger
der skal gives om donationer, mens det af bekendtgørelsens § 17, stk. 4, frem-
går, at oplysningerne om donationer enten kan fremgå af årsregnskabet eller af
et bilag til regnskabet.
Indberetning af årsregnskaber og oplysninger om donationer skal pr. 1. januar
2019 opfylde de formkrav, som er beskrevet i §§ 16 og 17 i bekendtgørelse om
Trossamfundsregistret. Dette betyder bl.a., at årsregnskabet skal være udfor-
met i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven og indeholde oplys-
ninger om det samlede beløb, der er modtaget i donationer, samt specifikation
af donationer over 20.000 kr.
4.4. Præcisering af tidsfristen for indberetning af medlemstal
Kirkeministeriet foreslår, at det tydeliggøres i bekendtgørelse om Trossam-
fundsregistret, at indberetning af medlemstal skal foregå samtidig med indbe-
retning af årsregnskabet. Herved fastsættes en specifik årlig tidsfrist for indbe-
retning af medlemstal.
Formålet er at skabe større klarhed over de krav, der stilles til trossamfund og
menigheder vedr. indberetning af oplysninger til Trossamfundsregistret og at
reducere behovet for at indlede tilsynssager vedr. manglende indberetning af
medlemstal.
Gældende ret
Det følger af bekendtgørelsen om trossamfundsregistrets § 19, stk. 5, at års-
regnskabet og evt. tilhørende bilag skal indsendes senest 5 måneder efter regn-
skabsårets afslutning. Kirkeministeren kan i særlige tilfælde forlænge denne
frist med op til 3 måneder.
22
Side 22
Akt nr. 242560
Det fremgår af trossamfundslovens § 20, stk. 1, at anerkendte trossamfund,
skal indberette ændringer i medlemstallet til Trossamfundsregistret. Kravet
fremgår også af § 13, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om Trossamfundsregistret.
I praksis indberettes medlemstallet en gang årligt i forbindelse med indberet-
ning af årsregnskabet. Kravet fremgår således af Kirkeministeriets brev til tros-
samfundene om åbning for indberetning af årsregnskaber, ligesom Kirkemini-
steriet i forbindelse med tilsynet med, at årsregnskaberne er indberettet, sik-
rer, at trossamfund og menigheder har indberettet medlemstal.
4.5. Forlængelse af tidsfristen for indberetning af årsregnskab og med-
lemstal
Kirkeministeriet foreslår, at fristen for indberetning af årsregnskab og med-
lemstal, der fremgår af bekendtgørelsen om Trossamfundsregistrets § 19, stk.
5, ændres fra 5 til 8 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Formålet med en udvidelse af tidsfristen er at fremme det lokale demokrati i
anerkendte trossamfund og menigheder. Før indførelse af trossamfundsloven
var det udbredt praksis blandt anerkendte trossamfund og menigheder, at god-
kendelse af årsregnskabet foregik på årlige sommermøder. Ved indførelse af en
tidsfrist for indberetning af årsregnskaber på 5 måneder efter regnskabsårets
afslutning er denne tradition blevet vanskeliggjort. Flere anerkendte trossam-
fund og menigheder har således gjort Kirkeministeriet opmærksom på, at de
har været nødt til at afholde ekstraordinære generalforsamlinger, hvori god-
kendelse af årsregnskabet ofte er det eneste punkt på dagsordenen.
Hvis trossamfundet har skattefradrag efter ligningsloven, vil trossamfundet
skulle aflevere gaveskema til Skattestyrelsen senest ved udgangen af maj, jf. §
8, stk. 3, i bekendtgørelse om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2,
og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser,
institutioner m.v. og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-
land. Denne frist ændres ikke, selv om fristen for indsendelse af årsregnskab til
Trossamfundsregistret ændres.
Gældende ret
Det følger af § 21 stk. 1, i trossamfundsloven, at et anerkendt trossamfund
hvert år skal udarbejde og indsende det seneste årsregnskab til Kirkeministe-
riet med henblik på offentliggørelse på Trossamfundsregistrets hjemmeside.
Det følger af bekendtgørelsen om Trossamfundsregistrets § 19, stk. 5, at års-
regnskabet og evt. tilhørende bilag skal indsendes senest 5 måneder efter regn-
skabsårets afslutning. Kirkeministeren kan i særlige tilfælde forlænge denne
frist med op til 3 måneder.
23
Side 23
Akt nr. 242560
5. Erfaringer og forslag vedrørende trossamfunds
og vielsesforretteres anerkendelse af dansk æg-
teskabslovgivning m.v.
Siden vedtagelsen af trossamfundsloven i 2017 har blandt andet medieomtale i
2020 af eksempler på religiøse ægteskabs- og/eller skilsmissekontrakter, der
indeholder en række krav for at opnå fx. skilsmisse, og som tillægges juridisk
værdi i visse andre lande fx i forhold til at kunne indgå nyt ægteskab, givet an-
ledning til debat og præciseringer af anden lovgivning.
Ved lov nr. 415 af 13. marts 2021 om ændring af straffeloven, lov om pas til
danske statsborgere m.v. og udlændingeloven (Styrket indsats mod negativ so-
cial kontrol m.v.) er der således i straffelovens § 243 (om psykisk vold) indsat
en henvisning til negativ social kontrol som eksempel på psykisk vold omfattet
af bestemmelsens anvendelsesområde. I lovbemærkningerne blev det i den for-
bindelse præciseret, at ægteskabs- og/eller skilsmissekontrakter, der efter de-
res indhold har til formål at fastholde en person i et ægteskab eller en lignende
samlivssituation med henvisning til forestillinger om ærbarhed og/eller famili-
ens generelle status eller udsætte forurettede for anden negativ social kontrol,
at isolere en person fra sit barn eller dennes nærmeste, at afpresse en person,
eller som på anden vis har til formål at lægge pres på en person til at træffe el-
ler undlade at træffe bestemte livsbeslutninger vedrørende fx skilsmisse eller
valg af (kommende) ægtefælle, partner, bopæl eller uddannelse, er udtryk for
negativ social kontrol, der – afhængig af de nærmere omstændigheder – kan
udgøre psykisk vold.
Det blev desuden præciseret, at straffelovens § 243 i kraft af den almindelige
medvirkensregel i straffelovens § 23 også omfatter den, der ved tilskyndelse,
råd eller dåd har medvirket til udøvelse af psykisk vold omfattet af bestemmel-
sen. Som eksempel herpå nævner lovbemærkningerne bl.a. religiøse forkyn-
dere og andre personer, der må anses for at have en særlig autoritet i forhold
til forurettede og dennes nærmeste, og som ved hjælp af fx udarbejdelsen af en
ægteskabs- og/eller skilsmissekontrakt medvirker til, at gerningsmanden over
for forurettede udøver negativ social kontrol på en af de førnævnte måder.
Kirkeministeriet foreslår i forlængelse heraf, at der i forbindelse med revisio-
nen af trossamfundsloven gennemføres følgende tiltag:
• Indførelse af et nyt krav om udtrykkelig anerkendelse af dansk ægte-
skabslovgivning for alle anerkendte trossamfund.
• Præcisering af løfteerklæringen ved anmodning om vielsesbemyndi-
gelse med henblik på anerkendelse af retten til at blive skilt.
• Udvidelse af dekorumkravet for vielsesforrettere ved udøvelse af viel-
sesretten.
• Fastholdelse af det gældende krav til vielsesforrettere om gennemfø-
relse af kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre.
24
Side 24
Akt nr. 242560
5.1. Nyt krav om udtrykkelig anerkendelse af dansk ægteskabslovgivning
for alle anerkendte trossamfund
Kirkeministeriet foreslår, at der indføres en ny betingelse om, at alle aner-
kendte trossamfund skal underskrive en tro- og love-erklæring om, at trossam-
fundet anerkender dansk ægteskabslovgivning, herunder at man i Danmark
har ret til at indgå ægteskab, og at man har ret til skilsmisse, herunder på bag-
grund af at blot en af parterne ønsker det.
Det vil herved blive tydeliggjort over for trossamfundet, at man i Danmark har
ret til at indgå ægteskab og ret til at blive skilt, herunder på baggrund af at blot
en af parterne ønsker det, også selvom skilsmisse måtte være i strid med tros-
samfundets religiøse normer. Endvidere vil det efter en konkret vurdering
kunne få betydning for trossamfundets anerkendelse, hvis trossamfundets reli-
giøse autoriteter vejleder gifte par eller parter, som ønsker at blive gift, i strid
med tro- og loveerklæringen.
Der vil være tale om en skærpelse af kravene til anerkendelse af trossamfund,
for så vidt angår vielser og ægteskab. Herved tydeliggøres det, at trossamfunds
medvirken til at fastholde personer i ægteskaber mod deres ønske eller til at
lægge pres på en person til at træffe eller undlade at træffe bestemte livsbeslut-
ninger vedrørende skilsmisse eller valg af (kommende) ægtefælle med henvis-
ning fx til, at et ægteskab forudsætter en ”religiøs” vielse eller ægteskabs-
kontrakt, eller til at skilsmisse kun er mulig, hvis en religiøs autoritet ophæver
en ”religiøs” vielse eller udfærdiger en ”religiøs” skilsmissekontrakt, ikke er ac-
ceptabelt.
Tro-og-love-erklæringen vil også skulle afgives af allerede anerkendte trossam-
fund. For nye trossamfund, der søger om anerkendelse, vil erklæringen skulle
afgives i forbindelse med ansøgningen.
Gældende ret
Forslaget indebærer et nyt krav til anerkendte trossamfund.
Der stilles i dag alene krav om, at vielsesforrettere afgiver en erklæring om
samvittighedsfuldt at ville overholde dansk lovgivning herunder gældende reg-
ler for vielse efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. § 18 i trossam-
fundsloven.
5.2. Præcisering af løfteerklæringen ved anmodning om vielsesbemyndi-
gelse med henblik på anerkendelse af retten til at blive skilt
Kirkeministeriet foreslår, at den eksisterende bestemmelse om vielsesforrette-
res løfteerklæring præciseres, således at den pågældende også anerkender, at
man i Danmark har ret til at blive skilt, herunder på baggrund af at blot en af
parterne ønsker det.
En forkynder i et anerkendt trossamfund skal således allerede i dag i forbin-
delse med en ansøgning om vielsesbemyndigelse afgive en løfteerklæring om,
at den pågældende samvittighedsfuldt vil overholde dansk lovgivning, herun-
der de gældende regler for vielse efter lov om ægteskabs indgåelse og opløs-
ning.
25
Side 25
Akt nr. 242560
Præciseringen af løfteerklæringen ved ansøgning om vielsesbemyndigelse vil
gøre det tydeligt over for forkyndere, som søger om vielsesbemyndigelse, at
man har ret til skilsmisse i Danmark, herunder på baggrund af at blot en af par-
terne ønsker det, også selvom skilsmisse måtte være i strid med trossamfun-
dets religiøse normer.
Det er ofte en del af religiøse forkynderes virke at yde vejledning eller sjæle-
sorg til trossamfundets medlemmer i svære livssituationer og i den forbindelse
også at vejlede om skilsmisser. Selv om anerkendte trossamfund og deres for-
kyndere ikke har formel kompetence i forhold til skilsmisse i Danmark, vil det
derfor være af betydning, at det med løfteerklæringen tydeliggøres, at man i
Danmark har ret til at blive skilt, herunder på baggrund af at blot en af parterne
ønsker det.
Erklæringen vil i den nye udvidede form skulle afgives af vielsesforrettere, når
de efter ændringen søger om ad hoc vielsesbemyndigelse eller om en ny stå-
ende vielsesbemyndigelse, fx grundet stillingsskifte eller forlængelse af op-
holdstilladelse.
Gældende ret
Forinden en person bemyndiges til at forrette vielser, skal den pågældende af-
give en erklæring om samvittighedsfuldt at ville overholde dansk lovgivning,
herunder de gældende regler for vielse efter lov om ægteskabs indgåelse og op-
løsning, jf. § 18 i trossamfundsloven.
Afgivelse af løfteerklæringen skal ses i sammenhæng med, at den religiøse for-
kynder med vielsesbemyndigelsen får en offentlig bemyndigelse til at foretage
vielser med borgerlig gyldighed og er undergivet et dekorumkrav. Dette er
også baggrunden for, at løfteerklæringen, hvori vielsesforretteren erklærer at
ville overholde den danske lovgivning og hermed de regler og forskrifter, der
vedrører den borgerlige side af ægteskabsstiftelsen, afgives samtidig med an-
søgningen, og ikke efterfølgende, når vielsesbemyndigelsen er meddelt.
Alle forkyndere, der har søgt om vielsesbemyndigelse siden 1. april 2017, er
omfattet af kravet om deltagelse i kursus i dansk familieret, frihed og folke-
styre, jf. afsnit 5.4. På kursus er der bl.a. en gennemgang af reglerne om skils-
misse, om ægtefælles forsørgelsespligt og om forældremyndighed.
5.3. Udvidelse af dekorumkravet for vielsesforrettere ved udøvelse af vi-
elsesretten
Kirkeministeriet foreslår, at der indføres krav om, at religiøse forkyndere, som
er bemyndiget til at forrette vielser med borgerlig gyldighed efter trossam-
fundsloven, ikke i forbindelse med udøvelse af vielsesretten må modarbejde el-
ler underminere demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettighe-
der.
En vielsesforretters overtrædelse af et sådant krav vil efter en konkret vurde-
ring kunne betyde, at forkynderens vielsesbemyndigelse tilbagekaldes.
26
Side 26
Akt nr. 242560
Det gældende dekorumkrav i trossamfundsloven indebærer, at en vielsesbe-
myndiget forkynder skal udvise en adfærd, der ikke gør den pågældende ueg-
net eller uværdig til at udøve offentlig myndighed. Det svarer til det dekorum-
krav, der gælder for offentlige ansatte, herunder præster i folkekirken.
Formålet med forslaget om at udvide dekorumkravet er udtrykkeligt at under-
strege, at vielsesforretteren i forbindelse med udøvelse af vielsesretten ikke må
modarbejde eller underminere demokrati og grundlæggende friheds- og men-
neskerettigheder.
Det bemærkes, at en udvidelse af dekorumkravet for vielsesforrettere ved udø-
velse af vielsesretten vil gælde alle vielsesforrettere, uanset om vielsesbemyn-
digelsen er modtaget før eller efter ændringen.
Gældende ret
Det følger af trossamfundslovens § 16, stk. 1, nr. 3, at en vielsesforretter, som
udøver af offentlig myndighed skal udvise en adfærd, der ikke gør den pågæl-
dende uegnet eller uværdig til at udøve offentlig myndighed.
Kirkeministeren kan tilbagekalde en vielsesbemyndigelse, hvis den bemyndi-
gede ikke længere opfylder dekorumkravet, eller såfremt den bemyndigede
ikke i udøvelsen af sin funktion overholder danske lovgivning, herunder de reg-
ler, der gælder for vielser efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf.
trossamfundslovens § 19, stk. 2 og 3.
En vielsesforretters manglende overholdelse af dansk lovgivning, herunder de
regler der gælder for vielser efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning,
kan derfor få betydning for vielsesforretterens adgang til at foretage vielser.
Spørgsmålet om, hvorvidt dekorumkravet er overtrådt, beror på en konkret
vurdering. En overtrædelse af dekorumkravet foreligger, hvis den religiøse for-
kynder har udført handlinger eller udvist en adfærd, der er ”egnet” til at fratage
vedkommende den agtelse og tillid, som stillingen kræver, fx grovere straffe-
lovsovertrædelser o.l. Det kræver ikke, at der konkret kan påvises et tab af ag-
telse og tillid i særlige kredse eller hos bestemte personer. Der gælder i dag
ikke et udtrykkeligt krav om, at vielsesforretteren under udøvelse af vielsesret-
ten skal have en adfærd, der ikke modarbejder eller underminerer demokrati
og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
5.4. Fastholdelse af det gældende krav til vielsesforrettere om gennemfø-
relse af kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre
Kirkeministeriet foreslår ikke ændringer i det gældende krav til vielsesforret-
tere om gennemførelse af kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre, uanset
at flere anerkendte trossamfund og menigheder har nævnt, at man ved en revi-
sion af trossamfundsloven bør indføre en øget mulighed for fritagelse for kur-
suskravet. Der er i den forbindelse fra trossamfundenes side stillet forslag om,
at der kan gives dispensation, hvis vielsesforretteren har dansk statsborger-
skab og har gennemført dansk skolegang og en videregående uddannelse.
27
Side 27
Akt nr. 242560
Gældende ret
Det følger af § 17, stk. 1, i trossamfundsloven, at tildeling af vielsesbemyndi-
gelse skal betinges af, at vielsesforretteren inden 6 måneder efter tildelingen af
bemyndigelsen gennemfører et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre.
De nærmere regler om kurset herunder regler om fritagelse fra kurset er regu-
leret i bekendtgørelse nr. 168 af 5. marts 2018 om kursus i dansk familieret, fri-
hed og folkestyre for vielsesforrettere i trossamfund uden for folkekirken (kur-
susbekendtgørelsen).
Efter de nugældende regler kan fritagelse meddeles, hvis vielsesforretteren kan
dokumentere et tilsvarende kendskab til dansk familieret, frihed og folkestyre,
som erhverves ved kursus, jf. trossamfundslovens § 17, stk. 1, 3. pkt. I bekendt-
gørelsen. Ifølge kursusbekendtgørelsens § 15, stk. 2, kan fritagelse fx ske hvis
vielsesforretteren har gennemført et undervisningsforløb med et tilsvarende
indhold som findes i kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre, eller hvis
vedkommende har gennemført undervisningen på pastoralseminariet eller har
afsluttet en dansk uddannelse som BA. jur., cand.jur. eller socialrådgiver.
I forbindelse med vedtagelsen af reglerne om kursuskravet var det en forud-
sætning, at kravet skulle omfatte alle, der søgte om vielsesbemyndigelse efter
1. april 2017, og at der kun rent undtagelsesvis skulle gives dispensation fra
kursuskravet, hvis den pågældende vielsesforretter kunne dokumentere et til-
svarende kendskab til dansk familieret, frihed og folkestyre fx gennem tidligere
uddannelse eller kursusvirksomhed.
Som det fremgår af forarbejderne til Lov om ændring af lov om ægteskabs ind-
gåelse og opløsning (Decorumkrav og obligatorisk kursus i dansk familieret,
frihed og folkestyre), som blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den
15. december 2016, er udgangspunktet således, at kursusdeltagelse er obliga-
torisk:
”Med lovforslagets § 1, nr. 1, (forslaget til ægteskabslovens § 16, stk. 5) fore-
slås det i overensstemmelse med den politiske aftale, at det bliver en forud-
sætning for tildeling af vielsesbemyndigelse til religiøse forkyndere i tros-
samfund uden for folkekirken, at de gennemfører et kursus i dansk familie-
ret, frihed og folkestyre. Kurset bliver således obligatorisk for religiøse for-
kyndere i trossamfund uden for folkekirken, der ønsker vielsesbemyndi-
gelse. ”
I forbindelse med behandlingen af lovforslaget oplyste kirkeministeren (svar af
12. december 2016 på spm. 46 til L 30, 2016-17), at der ikke ”er tanker om at
lave differentieret kursusindhold alt efter, om den pågældende vielsesforretter
er født og opvokset i Danmark eller i udlandet. Tilsvarende vil den kendsger-
ning, at vielsesforretteren er født og opvokset i Danmark, ikke i sig selv kunne
begrunde, at vedkommende fritages fra kursusdeltagelse.”
Kirkeministeriet har siden reglernes ikrafttræden meddelt 21 fritagelser og gi-
vet afslag i 11 tilfælde.
28
Side 28
Akt nr. 242560
Kirkeministeriet har på den baggrund ikke foreslået en udvidelse af mulighe-
den for fritagelse fra kravet om gennemførelse af kursus i dansk familieret, fri-
hed og folkestyre som en del af den kommende revision af trossamfundsloven.