Svar på spm. nr. S 1210: Vil ministeren følge anbefalingen fra Forbrugerrådet og forbyde PFAS i tandtråd?
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Vil ministeren følge anbefalingen fra Forbrugerrådet og forbyde PFAS i tandtråd? ()
Aktører:
Svar på spm. S 1210.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s1210/svar/1905841/2618926.pdf
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk J.nr. 2022 - 9584 Den 5. september 2022 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1210 stillet den 30.august 2022 af Carl Valentin (SF). Spørgsmål nr. S 1210 ”Vil ministeren følge anbefalingen fra Forbrugerrådet og forbyde PFAS i tandtråd? Begrundelse Der henvises til artiklen »Fluorstof findes i nogle slags tandtråd: »Det er højrisiko med et produkt, som du putter direkte ind i munden. Hver dag«.«, jf. politiken.dk den 30. august 2022” Svar Jeg deler Forbrugerrådet TÆNKs bekymring om den udbredte anvendelse af og forureningen med per- og polyfluorerede stoffer (PFAS). Derfor har jeg besluttet, at få udarbejdet en national strategi for PFAS. Det er vigtigt, at vi får begrænset de mange kilder til udsættelse for PFAS, herunder PFAS’en PTFE i tandtråd. Derfor er de danske myndigheder gået sammen med myndighederne i Nederlandene, Norge, Sverige og Tyskland om, at udarbejde et forslag under REACH- forordningen om at begrænse så mange anvendelser af så mange PFAS som muligt. Forslaget skal indsendes til det Europæiske Kemikalieagentur januar 2023. Når der er indsamlet tilstrækkeligt med information i det forberedende arbejde med EU- begrænsningen, vil jeg undersøge muligheden for en national begrænsning af PFAS for relevante produktgrupper, som f.eks. tekstiler og tandtråd. Nationale begrænsninger skal være proportionale og kræver derfor dokumentation på linje med det, der ligger bag en begrænsning i EU, for ikke at være i strid med EU-retten. Indtil EU-begrænsningen er på plads, bakker jeg op om Forbrugerrådets arbejde med at informere forbrugerne om at vælge tandtråd og andre produkter uden PFAS stoffer. Lea Wermelin / Henrik Søren Larsen Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22