Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 1. september 2022
Tilhører sager:
Aktører:
AX28123
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l206/20211_l206_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 1. september 2022 Betænkning over Forslag til lov om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken, engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere [af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)] 1. Ændringsforslag Beskæftigelsesministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be- handling. Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling. 3. Indstillinger Et flertal i udvalget (S, V, EL, SF, RV, DD og ALT) ind- stiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændrings- forslag. Et mindretal i udvalget (KF, DF og NB) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag ved 3. behandling. Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag. Frie Grønne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be- tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Politiske bemærkninger Venstre Venstres medlemmer af udvalget bakker op om, at vi med lovforslaget sikrer en økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken på 5.000 kr. fordelt på 2022 og 2023 og et engangsbeløb på 2.000 kr. til visse overførselsmodtagere, su-handicaptillægsmodtagere og enlige forsørgere på su. Venstre har med aftalen »Kompensation af borgere for stigende energipriser« af 24. juni 2022 været med til at sikre lavere skat i 2022 og 2023 og billigere strøm. Venstre er tilfredse med, at regeringens lånefinansierede forslag til aftaleudkast blev erstattet af reducerede offentlige udgifter i 2022 og 2023. Mere konkret afsættes der nu 500 mio. kr. i 2022 og 500 mio. kr. i 2023 til at hæve det maksimale beskæftigelsesfra- drag, og elafgiften nedsættes. Det vil medføre, at det bedre kan betale sig at arbejde, og flere af de penge, danskerne tje- ner, kan blive i deres lommer på et tidspunkt, hvor priserne stiger. Der barberes også noget af de høje elafgifter, så alle for- brugere rammes mindre af de aktuelle prisstigninger. Derfor støtter Venstres medlemmer af udvalget samlet set lovforsla- get. 5. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF, DF og NB): Til lovforslag nr. L 206 Folketinget 2021-22 AX028123 Til § 11 1) Som stk. 5 indsættes: »Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte regler om udbetaling af engangsbeløb efter § 10, stk. 1, nr. 1, til uddannelsessøgende, der i perioden fra den 1. februar 2023 til og med den 30. juni 2023 modtager en afgørelse om tilde- ling af stipendium som tillæg på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse efter SU-lovens § 7, stk. 3, for marts 2022, og som ikke har fået udbetalt engangsbeløb på baggrund af en ansøgning efter stk. 3.« [Tilføjelse af bemyndigelsesbestemmelse, hvormed uddan- nelses- og forskningsministeren efter forhandling med be- skæftigelsesministeren kan fastsætte regler for udbetaling af engangsbeløb til visse uddannelsessøgende] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der på bag- grund af ansøgning træffer afgørelse om tildeling af su-han- dicaptillæg. Baggrunden for forslaget er, at der kan være ud- dannelsessøgende, som i sager med forlænget sagsbehand- lingstid, f.eks. begrundet i behov for at indhente supplerende lægefaglig dokumentation, eventuelt ad flere omgange, ikke har modtaget en afgørelse om berettigelse til su-handicaptil- læg for marts 2022 før den 15. februar 2023, hvor mulighe- den for at ansøge om engangsbeløb ellers udløber. Hertil kommer, at der ligeledes kan være en forlænget samlet sags- behandlingstid i en række sager som følge af klagebehand- ling hos Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordnin- ger af Uddannelses- og Forskningsstyrelsens afgørelser om su-handicaptillæg. Den 30. juni 2023 vil med bestemmelsen være den endelige frist, og det vil således ikke være mu- ligt at udbetale engangsbeløb i sager, hvor der måtte blive modtaget afgørelse om berettigelse til su-handicaptillæg for marts 2022 efter dette tidspunkt. Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at for uddannelsessøgende, der i perioden fra den 1. februar 2023 til og med den 30. juni 2023 modtager en afgørelse om tildeling af su-handicaptillæg for marts 2022, vil Uddannelses- og Forskningsstyrelsen videregive oplys- ninger om disse uddannelsessøgende til Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for udbetaling af engangsbeløb efter § 10, hvis engangsbeløbet ikke er udbetalt på baggrund af ansøgning efter § 11, stk. 3. Videregivelsen af oplysninger forventes ikke at ske løbende, men oplysninger forventes at blive samlet for en given periode med henblik på en sam- let behandling og udbetaling for perioden uden individuel ansøgning. Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fast- sætte regler om Uddannelses- og Forskningsstyrelsens be- handling af personoplysninger og videregivelse heraf til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. den foreslåede tilsva- rende bestemmelse i lovforslagets § 12. Bemyndigelsen forventes videre anvendt til at fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil udbeta- le engangsbeløbet efter § 10, stk. 1, nr. 1, til de uddan- nelsessøgende, der er omfattet af regler fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, uden ansøgning til deres NemKonto. Arbejdsmarkedets Tillægspension anmoder ud- dannelsessøgende, som ikke har en NemKonto, om at anvise en NemKonto med henblik på udbetaling af engangsbeløbet, jf. § 11, stk. 2. 6. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 23. august 2022 og var til 1. behandling den 25. august 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudval- get. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud- valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin- gets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde. Høringssvar Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 19. august 2022 sendte beskæftigelses- ministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla- get. Skriftlige henvendelser Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi- nisteren har besvaret. Maria Gudme (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S) Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Jette Gottlieb (EL) Jonathan Simmel (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V) nfmd. Anne Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Stén Knuth (V) Ulla Tørnæs (V) 2 Bent Bøgsted (DD) Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) René Christensen (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA) Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 49 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Radikale Venstre (RV) 14 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 13 Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 8 Dansk Folkeparti (DF) 6 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3 Alternativet (ALT) 1 Moderaterne (M) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 6 3