Spm. om, hvorfor det er nødvendigt for personer, der rejser til Færøerne fra et land uden for Schengen, at have en speciel påtegnelse i sit multi-schengenvisum og om hvorfor praksis ikke håndhæves, til udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FÆU alm. del (Spørgsmål 29)
- Hovedtilknytning: FÆU alm. del (Spørgsmål 29)
- Hovedtilknytning: FÆU alm. del (Spørgsmål 29)
Aktører:
- Stiller: Sjúrður Skaale
- Adressat: udenrigsministeren
- Stiller: Sjúrður Skaale
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Sjúrður Skaale
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Relevant for: Europaudvalget
Udvalgsspørgsmål.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/fæu/spm/29/2618413.pdf
Færøudvalget Til: Udlændinge- og integrationsministeren Dato: 6. september 2022 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: FÆU alm. del Spørgsmål 29 Når en person uden for schengenområdet skal til Færøerne, kræver det en speciel påtegning i personens multi-schengenvisum. Det, der giver adgang til Danmark og resten af Schengen, giver ikke adgang til Færøerne, selv om der ikke udøves paskontrol mellem Færøerne og Schengen landene. Det er særdeles besværligt og tidskrævende at få påtegningen, da den besøgende skal bestille tid på en dansk ambassade. Det sker derfor jævnligt, at folk aflyser deres rejse til Færøerne, når de gøres bekendt med bestemmelsen. Spørgeren forstår ikke, hvorfor denne specielle påtegnelse kræves, særligt da der i prak- sis ikke er behov for den. De, der kommer uden påtegnelsen, rejser ind i Færøerne præcis som dem, der har den. For det færøske erhvervsliv virker kravet om den specielle påtegnelse derfor både upraktisk, besværligt, dyrt – og helt unødvendigt. Færøerne er formelt ikke en del af Schengen-samarbejdet. Ikke desto mindre er det bestemt i artikel 5, stk. 2 i “tiltrædelsesaftalen til Schengen-konventionen”, at der ikke ud- føres kontrol ved grænserne af personer, som rejser mellem på den ene side Færøerne og Grønland og på den anden side Schengen-landene samt Norge og Island. Vil ministeren i lyset heraf oplyse: – Hvorfor det er nødvendigt for personer, der rejser til Færøerne fra et land uden for Schengen, at have en speciel påtegnelse i sit multi-schengenvisum? – Hvorfor en speciel påtegnelse er nødvendig, når det alene er et formelt krav, som ikke håndhæves i praksis? – Vil ministeren arbejde for at få fjernet kravet om en speciel påtegnelse? Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF). Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på Sjurdur.Skaale@ft.dk og til lov@ft.dk. På udvalgets vegne Edmund Joensen formand 1/1 Offentligt (Omtryk - 08-09-2022 - Ændret adressat) FÆU Alm.del - Spørgsmål 29 Færøudvalget 2021-22