Henvendelse af 29/8-22 fra Kristian S. Larsen, Esbjerg vedr. arbejdsmiljø i Folkekirken mv.

Tilhører sager:

Aktører:


    henv KIU

    https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/kiu/bilag/43/2617906.pdf

    From: Kristian Larsen
    Sent: Monday, August 29, 2022 9:51 PM
    To: siaa@km.dk <siaa@km.dk>
    Cc: julie-skovsby@ft.dk <julie-skovsby@ft.dk>
    Subject: Til kirkeministeren
    Til kirkeminister Ane Halsboe Jørgensen
    - cc til kirkeudvalgets formand Julie Skovsby
    Kære Ane Halsboe Jørgensen
    Hermed en stilfærdig respons og tak for din medvirken i P1 i formiddag. Du fik fint sat ord på, at
    sognemenigheders ret til at ønske en mandlig præst er en ordning med baggrund i ønsket om en
    rummelig folkekirke. Du formulerede klart, at du selv gerne så ordningen ændret, hvis folkekirken
    var klar til det. Fair nok. Men du viste også overblik og overskud til at forstå og - i hvert fald i nogen
    grad - forsvare ordningen, som den er nu.
    Dermed viste du større overblik og mere respektfuldhed end mange andre politikere og også nogle
    af Folkekirkens egne ledende folk, som i dagens løb har været meget hurtige til at ville afskaffe
    ordningen.
    Jeg vil gerne opfordre til, at ordningen fastholdes. Måske skal den omformuleres og præciseres,
    men det synspunkt, at præsteembedet er et mandligt embede, må der være plads til både blandt
    præster og menighedsråd. Det er et teologisk begrundet synspunkt, som i øvrigt deles af millioner
    af lutheranere, katolikker, ortodokse og andre verden over.
    Synspunktet er ikke en legitimering af mobning eller anden form for dårligt psykisk arbejdsmiljø. Vi
    skal selvfølgelig på kryds og tværs af alle forskelligheder opføre os ordentligt og respektfuldt over
    for hinanden! Men en rummelig folkekirke må også kunne rumme og respektere dette synspunkt.
    Med de bedste hilsner,
    Kristian S. Larsen
    cand.theol., formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse, www.kirkelig-samling.dk
    Esbjerg Ø
    Offentligt
    KIU Alm.del - Bilag 43
    Kirkeudvalget 2021-22