KIU alm. del - svar på spm. 79 om oversendelse af ministerens talepapir fra det åbne samråd den 31. august 2022 om kontrol og tilsyn med trossamfund, fra kirkeministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KIU alm. del (Spørgsmål 79)
Aktører:
Samrådstale - KIU alm. del samrådsspørgsmål H.docx
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/kiu/spm/79/svar/1905169/2617518.pdf
Notat Samråd i Kirkeudvalget den 31. august 2022 kl. 12:00 – 13:00, Folketinget Lokale 1-113 vedr. besvarelse af Samrådsspørgsmål H Talepunkter [DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] • Tak for lejligheden til at møde jer her i Kirkeudvalget. • Og tak for muligheden for at redegøre for Trossam- fundsregistret og Kirkeministeriets tilsyn med aner- kendte trossamfunds pligt til at indberette oplysninger om blandt andet medlemstal, økonomi og donationer til registeret. • Samrådsspørgsmålet henviser særligt til Statsrevisorer- nes beretning nr. 17/2021 om Kirkeministeriets forvalt- ning af Trossamfundsregistret, som blev offentliggjort før sommerferien, den 13. juni 2022. • Kirkeudvalget har også fået oversendt den ministerre- degørelse, som Statsrevisorerne har bedt mig om, og som jeg sendte til dem den 15. august 2022. • I redegørelsen beskriver jeg nærmere de overvejelser og foranstaltninger, som beretningen har givet anled- ning til i Kirkeministeriet. • Men jeg har naturligvis heller ikke noget imod at rede- gøre nærmere for beretningen og forvaltningen af Tros- samfundsregisteret på samrådet med jer her i dag. Dato: 28. august 2022 Akt nr. 236392 Sagsbehandler Lena Bhakti Marcussen Petersen Offentligt KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 79 Kirkeudvalget 2021-22 Notat Side 2 Akt nr. 236392 [Generelt] • Jeg vil først og fremmest gerne understrege, at jeg tager Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes be- mærkninger alvorligt. • Jeg har derfor også i ministerredegørelsen til Statsrevi- sorerne tilkendegivet, at jeg vil tage de nødvendige skridt for at styrke forvaltningen af Trossamfundsregi- stret. • Det er naturligvis ikke acceptabelt, at trossamfundene har fejl i næsten halvdelen af indberetningerne, sådan som Rigsrevisionens gennemgang af årsregnskaberne for 2020 viser. • Det gælder også, selvom det stadig er relativt nyt for de anerkendte trossamfund, at de skal indberette årsregn- skaber til Trossamfundsregistret hvert år, fordi tros- samfundsloven jo ikke er særlig gammel. • De første årsregnskaber, der skulle indberettes, var regnskaberne for 2018, og det var altså kun tredje gang for trossamfundene, da de indberettede de regnskaber for 2020, som Rigsrevisionen har undersøgt. • Selv om trossamfundenes fejlrate er alt for høj, så hører det dog med, at langt de fleste trossamfund heldigvis retter op på deres fejl og mangler, når ministeriet gør dem opmærksom på det. • Og det ligger faktisk som en udtrykkelig bestemmelse i trossamfundsloven, at de skal have mulighed for det. o [Det følger af trossamfundslovens § 22, stk. 3, at et tros- samfund skal have en frist på højst 6 måneder til at af- hjælpe den manglende opfyldelse af trossamfundets for- pligtelser, såfremt sådan afhjælpning er mulig.] Notat Side 3 Akt nr. 236392 • Der er med andre ord ikke noget, der tyder på, at det er ond vilje fra trossamfundenes side, at fejlandelen er så høj. Der er i øvrigt heller ingen systematisk sammen- hæng mellem dem, der laver fejl, og hvilken trosretning, de kommer fra. • Det handler nok snarere om, at kravene er nye for tros- samfundene, og at mange trossamfund jo er ganske små og drives af frivillige, som måske ikke helt har forstået, hvordan man lever op til reglerne i årsregnskabsloven og de præcise krav til, hvordan oplysninger om donatio- ner skal afgives. • Derfor handler det for mig at se først og fremmest om at styrke reglerne, vejledningen og systemunderstøttelsen, så mange flere trossamfund og menigheder kan over- holde alle kravene til indberetninger og gøre det til ti- den. • For det er jo grundlæggende formålet med Trossam- fundsregistret, at det skal sikre åbenhed om trossam- fundenes forhold, herunder deres økonomi. • Jeg vender tilbage til de konkrete tiltag, som vi planlæg- ger i lyset af beretningen, om et øjeblik. • Men lad mig først minde om de rammer for det nye Trossamfundsregister – og for Kirkeministeriets tilsyn – som vi har etableret på grundlag af den nye trossam- fundslov, der blev vedtaget af et enigt Folkeparti for fem år siden: Alle partier stemte dengang for loven, på nær Enhedslisten, som hverken stemte for eller imod. Notat Side 4 Akt nr. 236392 [Trossamfundslovens åbenhedskrav og mulighed for tilbagekal- delse] • Trossamfundsloven, som trådte i kraft den 1. januar 2018, er først og fremmest en åbenhedslov, som skal give os alle sammen et indblik i de anerkendte trossam- funds forhold. • Loven indførte som noget nyt et Trossamfundsregister – og et krav om, at de anerkendte trossamfund selv lø- bende indberetter deres vedtægter, årsregnskaber og oplysninger om donationer m.v. til registeret. • Man kan kalde oplysningspligten for en slags ”selvangi- velse” for de anerkendte trossamfund. • Og Trossamfundsregisteret er først og fremmest en of- fentligt tilgængelig oversigt over de indberettede ”selv- angivelser”. • Loven indførte også som noget nyt, at Kirkeministeriet fører tilsyn med trossamfundenes overholdelse af deres oplysningspligt. Altså at de rent faktisk udformer og ind- beretter deres ”selvangivelser”, som de skal. • Og endelig blev det lovfæstet, at kirkeministeren – efter en konkret vurdering – kan tilbagekalde et trossam- funds anerkendelse, hvis det ikke opfylder de forpligtel- ser, der følger af loven. • Det har Kirkeministeriet faktisk gjort for 21 trossam- fund og menigheder, siden loven trådte i kraft. Tilbage- kaldelserne har været begrundet i forskellige forhold: o 6 tilbagekaldelser er sket pga. manglende indbe- retning af stamoplysninger om kontaktperson, vedtægt, trosgrundlag og ritualer mv. Notat Side 5 Akt nr. 236392 o 12 tilbagekaldelser er sket pga. manglende indbe- retning af årsregnskaber og/eller medlemstal, og o 3 tilbagekaldelser er sket pga. for lavt medlemstal – for loven kræver, at anerkendte trossamfund skal have mindst 50 myndige medlemmer. • Tilbagekaldelse af en anerkendelse betyder, at trossam- fundet ikke længere har mulighed for at ansøge om for- skellige andre fordele som for eksempel skattefradrag og vielsesbemyndigelse. [Fejl i trossamfundenes indberetninger om økonomi mv.] • Statsrevisorernes beretning bygger først og fremmest på Rigsrevisionens undersøgelse af, om trossamfunde- nes ”selvangivelser” lever op til kravene i trossamfunds- loven. • Det vil sige, om oplysningerne til Trossamfundsregistret rent faktisk bliver indberettet, og om de overholder de formkrav til indberetningerne, som trossamfundsloven stiller. • I forhold til årsregnskaberne handler det om: o om de er forsynet med en ledelsespåtegning, og o om de indeholder en resultatopgørelse og en ba- lance og en redegørelse for den anvendte regn- skabspraksis. • Og når det gælder donationer, skal det være angivet: o hvor stort det samlede donationsbeløb er, o om der er modtaget donationer på over 20.000 kr. fra den samme donator, Notat Side 6 Akt nr. 236392 o hvor store donationer over 20.000 kr. der er mod- taget fra samme donator, og o navn og adresse på donatorer, som har givet over 20.000 kr. – medmindre der er tale om enkeltper- soner eller enkeltmandsfirmaer. • Det er især i overholdelsen af disse formkrav til års- regnskaber og donationer, at Rigsrevisionen har fundet en meget høj fejlrate i trossamfundenes årsregnskaber. • Rigsrevisionen har nærmere bestemt gennemgået års- regnskaberne og donationsoplysningerne for 2020 fra samtlige 417 trossamfund og menigheder, som var op- ført i registeret i begyndelsen af 2022. • Og Rigsrevisionen fandt i den gennemgang én eller flere formelle fejl i hele 47 procent af de 417 trossamfunds og menigheders årsregnskaber og oplysninger om donatio- ner. • Det tal er jeg enig i er alt for højt. Det skal vi klart ar- bejde målrettet på at få ned. Og det vender jeg tilbage til om lidt. • Inden da vil jeg lige nævne, at trossamfundene også skal indberette deres medlemstal hvert år, og at de løbende skal opdatere deres stamoplysninger om kontaktper- son, vedtægt, trosgrundlag og ritualer mv. • De oplysninger i Trossamfundsregisteret har Rigsrevisi- onen også kontrolleret, men her ser det ikke ud til, at trossamfundene generelt har nævneværdige problemer med at opfylde deres oplysningspligt. Notat Side 7 Akt nr. 236392 [Kirkeministeriets tilsyn med trossamfundenes indberetninger] • Det er nok ikke mindst på baggrund af den høje fejlrate i trossamfundenes årsregnskaber og oplysninger om do- nationer, at Statsrevisorerne sætter fokus på Kirkemini- steriets opfølgning på, om trossamfundene indberetter de korrekte oplysninger til registret. • Derfor er der nok grund til, at jeg siger et par ord om, hvordan Kirkeministeriets tilsyn er tilrettelagt. • Og her skal man være opmærksom på, at der er forskel på at føre en 100-procents kontrol og at føre en stikprø- vekontrol. Det gælder jo på rigtig mange tilsynsområder – fra fødevaretilsynet til arbejdstilsynet. • Kirkeministeriet gør begge dele: • Kirkeministeriet fører et 100 pct. tilsyn med: o At der rent faktisk sker indberetning af stamop- lysninger o At der rent faktisk sker indberetning af årsregn- skaber o At der rent faktisk sker indberetning af medlems- tal og o At anerkendte trossamfund har indberettet et medlemstal på mindst 50 medlemmer. • Kirkeministeriet fører modsat et stikprøvetilsyn med: o Overholdelse af formkravene til årsregnskaberne og donationsoplysningerne fra omkring 10 pro- cent af trossamfundene og menighederne. o Dette tilsyn føres to gange årligt: Først med de trossamfund og menigheder, hvis regnskabsår føl- ger kalenderåret. Og derefter med de trossamfund Notat Side 8 Akt nr. 236392 og menigheder, hvis regnskabsår ikke følger ka- lenderåret. • Det er værd at bemærke, at Kirkeministeriet ikke som led i tilsynet skal revidere eller godkende regnskaberne, men kun påse, at de er indberettet og udarbejdet i over- ensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven, at års- regnskaberne som minimum aflægges i overensstem- melse med regnskabsklasse A, samt at årsregnskaberne indeholder fyldestgørende oplysninger om donationer. • Stikprøvetilsynet tilrettelægges løbende således, at der kan lægges vægt på særlige fokusområder. Stikprøvetil- synet for 2018 og 2019, som var de første to år med det nye tilsyn, havde for eksempel særligt fokus på oplys- ninger om donationer. I 2019, som var det første år, hvor regnskaberne skulle udarbejdes i overensstem- melse med reglerne i årsregnskabsloven, havde stikprø- vetilsynet også fokus på dette. • Kirkeministeriets stikprøvetilsyn med årsregnskaber og donationer for 2020 var imidlertid endnu ikke påbe- gyndt, da Rigsrevisionen valgte at lave en 100 pct. gen- nemgang af alle regnskaberne. • Det ændrer ikke på, at fejlraten var høj. Men det betyder omvendt også, at trossamfundene endnu ikke havde haft den lovbestemte mulighed for at rette de fejl og mangler, som tilsynet kunne have afsløret. [To centrale kritikpunkter fra Statsrevisorerne] • Det rejser jo to spørgsmål i forhold til Kirkeministeriets forvaltning, som også er centrale i Statsrevisorernes be- retning: Notat Side 9 Akt nr. 236392 • For det første: Hvorfor var Kirkeministeriets tilsyn med regnskaberne for 2020 ikke gået i gang endnu, da Rigs- revisionen kom på besøg i februar 2022? Fristen for indberetning af regnskaber udløb jo i slutningen af juni 2021, altså et halvt år før. • Og for det andet: Burde Kirkeministeriet ikke udvide sin stikprøvekontrol, når ministeriet har fået, hvad Statsre- visorerne kalder ”et markant bevillingsløft” til at admi- nistrere Trossamfundsregistret? • Med hensyn til det første spørgsmål er jeg naturligvis enig i, at tilsynet med årsregnskaberne og donationsop- lysningerne for 2020 ideelt set burde være gennemført tidligere. • Men netop i 2020 og 2021 var vi som bekendt ramt af corona-pandemien. • Corona-restriktionerne gjorde det for det første svært for trossamfundene at få afholdt de generalforsamlin- ger, som er nødvendige for at kunne indberette et god- kendt regnskab. Derfor måtte fristerne udsættes både i 2020 og 2021. • Corona-restriktionerne gjorde i øvrigt også, at Kirkemi- nisteriet ikke – som ministeriet havde gjort i 2018 og 2019 – kunne arrangere vejledningsmøder for trossam- fundene om kravene til deres indberetninger til Tros- samfundsregisteret. • Og Corona-situationen lagde frem for alt et meget stort beslag på Kirkeministeriets begrænsede sagsbehandler- kapacitet i lange perioder. • Corona-situationen er med andre ord den enkle grund til både udsættelsen og forsinkelsen af tilsynet med regnskaberne for 2020. Notat Side 10 Akt nr. 236392 • Som udvalget ved, så har corona-travlheden også med- ført forsinkelser på andre områder af Kirkeministeriets ressort, men der arbejdes på at indhente forsinkelserne. • Og jeg er glad for at kunne sige, at Kirkeministeriet i slutningen af juni 2022 har påbegyndt tilsynet med ind- beretning af årsregnskaber 2021 og medlemstal pr. 1. januar 2022. • Tilsynet med de seneste regnskaber og donationsoplys- ninger er med andre ord gået i gang kort efter udløbet af indberetningsfristen, som var den 31. maj 2022 for de trossamfund og menigheder, hvis regnskabsår følger ka- lenderåret. • Det andet spørgsmål handler ganske enkelt om Kirke- ministeriets størrelse og kapacitet til at gennemføre 100 pct kontrol med alle regnskaber og donationsoplysnin- ger – eller blot en udvidet stikprøvekontrol, sådan som Statsrevisorerne opfordrer til, i hvert fald i en periode. • Her er der grund til kort at dvæle ved, hvordan finansie- ringen af Kirkeministeriet og administrationen af tros- samfundsloven hænger sammen. • Kirkeministeriet er normeret med i alt ca. 40 årsværk på finansloven. Langt de fleste medarbejdere løser Kir- keministeriets opgaver med folkekirkens økonomi, sty- relse og personale. Og et lille antal medarbejdere arbej- der med forvaltningen af den nye trossamfundslov. • Det såkaldte ”markante bevillingsløft”, som statsreviso- rerne taler om, skal ses i lyset af, at Kirkeministeriet kun fik tilført en ganske lille bevilling i 2018 i forbindelse med vedtagelsen af trossamfundsloven. • Den bevilling viste sig hurtigt alt for lille til at admini- strere den nye lov, og det var blandt andet det, der blev Notat Side 11 Akt nr. 236392 rettet op på med et – begrænset – bevillingsløft fra 2021 og de følgende år. • Men det er for det første vigtigt at være opmærksom på, at de tilførte midler på finansloven ikke kun skulle gå til administration af trossamfundsloven, men også til an- dre områder inden for Kirkeministeriets ressort. • Og formålet var for det andet ikke en udvidelse af det forudsete tilsyn, men blot at Kirkeministeriet kunne løfte de opgaver, som trossamfundsloven viste sig at kræve. • Under alle omstændigheder var bevillingstilførslen ikke større, end at Kirkeministeriets bevilling i perioden ef- ter løftet i 2021 samlet set blev fastholdt på 2020-ni- veauet. Der er altså ikke netto tilført flere ressourcer til Kirkeministeriet. [Initiativer for at styrke forvaltningen af Trossamfundsregi- stret] • Det ændrer naturligvis ikke på, at vi skal iværksætte alle de tiltag, vi kan, for at få trossamfundenes fejlrate mar- kant ned. • Hvordan vi gør det, er i virkeligheden det centrale spørgsmål, og det vil jeg bruge den sidste del af min be- svarelse på. • Helt konkret vil Kirkeministeriet tage fire initiativer: [Initiativ 1 – udvidet tilsyn med årsregnskaber 2020] • Rigsrevisionens 100 pct. gennemgang af samtlige års- regnskaber og oplysninger om donationer for 2020 gi- ver for det første mulighed for en væsentlig og målrettet Notat Side 12 Akt nr. 236392 udvidelse af stikprøvetilsynet med årsregnskaberne 2020. • Kirkeministeriet vil på den baggrund tage kontakt til alle 175 trossamfund og menigheder, hvis årsregnska- ber og oplysninger om donationer i 2020 ifølge Rigsre- visionens gennemgang ikke opfylder formkravene til årsregnskabet og/eller kravene om oplysninger om do- nationer. o [Ministeriet overvejer p.t. nærmere, hvordan den præ- cise vejledning og opfølgning over for disse trossam- fund bliver tilrettelagt, ligesom det overvejes, hvordan stikprøven med årsregnskaber 2021 skal tilrettelæg- ges.] • Det er klart forventningen, at en målrettet indsats over for disse 175 trossamfund og menigheder vil betyde, at de fremover vil lave færre fejl: I alle de tilfælde, hvor Kirkeministeriets eget tilsyn i 2018 og 2019 har konsta- teret fejl og mangler i de indberettede regnskaber og donationsoplysninger, har trossamfundene hidtil rettet fejlene. • Det kan naturligvis ikke udelukkes, at de pågældende trossamfund har lignende fejl i de regnskaber for 2021, som de har indberettet på nuværende tidspunkt. • Men det må alt andet lige forventes, at deres fejlrate med en målrettet vejledning vil være markant lavere for fremtidige regnskaber. [Initiativ 2 – elektronisk indberetningsløsning vedr. donationer] • For det andet vil vi se på, om der kan etableres en elek- tronisk indberetningsløsning for indberetning af oplys- ninger om donationer. Notat Side 13 Akt nr. 236392 • Vi har en formodning om, at en af grundene til fejl i op- lysninger om donationer er, at der ikke er faste form- krav til, hvordan specifikationen konkret skal opstilles. • Det giver lidt for mange fejlmuligheder og er i virke- ligheden ikke i nogens interesse. • Derfor vil vi se på, om ikke en elektronisk løsning med faste forvalg og formater kan bidrage til at reducere den høje fejlrate ved indberetning af oplysninger om donati- oner. • Vi tror også, at det vil lette trossamfundenes administra- tive byrde ved, at det bliver mere gennemskueligt, hvilke informationer der skal indberettes og hvordan. [Initiativ 3 – krav om revision af en godkendt revisor inden ind- beretningen af årsregnskabet til Trossamfundsregistret] • For det tredje overvejer ministeriet, om der skal fast- sættes et krav om, at anerkendte trossamfund og menig- heders årsregnskaber skal være revideret af en god- kendt revisor, når de indberettes til Trossamfundsregi- stret. • Dette vil være en skærpelse i forhold til årsregnskabslo- vens krav ved aflæggelse af regnskab efter regnskabs- klasse A. • Det er klart, at sådan et krav vil være en ekstra byrde for alle anerkendte trossamfund, herunder økonomisk. • Omvendt må en professionel gennemgang af regnska- bet, inden det indsendes til Trossamfundsregistret, for- ventes at medvirke til en højere kvalitet i de indberet- tede regnskaber. Notat Side 14 Akt nr. 236392 [Initiativ 4 – styrket vejledningsindsats] • Endelig vil ministeriet for det fjerde videreføre og mål- rette sin vejledningsindsats. • Ministeriet vil frem for alt genoptage sin praksis fra før corona-perioden med årlige informationsmøder for trossamfund med råd om vejledning om kravene i tros- samfundsloven og i Trossamfundsregistret. • Ministeriet vil også – som det allerede er sket i forbin- delse med åbningsbrevet vedrørende 2021-årsregnska- berne – styrke den skriftlige vejledningsindsats om de hyppigst forekommende fejl i årsregnskaberne. • Og vi vil løbende vurdere, om der er behov for yderli- gere vejledningstiltag. [Afslutning] • Så for at opsummere: • Jeg tager Statsrevisorernes bemærkninger alvorligt, for jeg er naturligvis helt enig i, at formålet med Trossam- fundsregisteret er at sikre åbenhed og gennemsigtighed om de anerkendte trossamfunds forhold, herunder de- res økonomi. • Derfor tager vi også en række konkrete skridt i lyset af beretningen: o Vi udvider tilsynet med årsregnskaberne for 2020. o Vi arbejder på at indføre en elektronisk løsning ved indberetning af donationsoplysninger til Trossamfundsregistret. Notat Side 15 Akt nr. 236392 o Vi overvejer at indføre et nyt krav om ekstern re- vision af trossamfundenes årsregnskaber. o Og vi styrker ministeriets vejledningsindsats. • Jeg ser frem til jeres bemærkninger. Tak for ordet.
Svar på KIU alm. del spm 79.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/kiu/spm/79/svar/1905169/2617517.pdf
Kirkeudvalget har ved brev af 31. august 2022 (KIU alm. del – spørgsmål 79) bedt om min besvarelse af spørgsmål: ”Vil ministeren oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 31. august 2022 om kontrol og tilsyn med trossamfund, jf. KIU alm. del - samrådsspørgs- mål H?” Svar: Hermed sender jeg mit talepapir til brug for min besvarelse af samrådsspørgs- mål H ved samrådet i Kirkeudvalget den 31. august 202. Ane Halsboe-Jørgensen / Lena Bhakti Marcussen Petersen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 e-post km@km.dk Akt nr.: 243655 Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 2. september 2022 Folketingets Kirkeudvalg lov@ft.dk Offentligt KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 79 Kirkeudvalget 2021-22