Henvendelse af 1/9-2022 fra Dialog mod Vold om finansieringen af handlingsplanen mod partnervold og partnerdrab på den kommende finanslov hvor de opfordrer til prioritering af indsatser målrettet udøverne

Tilhører sager:

Aktører:


    Brev til Ligestillingsudvalget 010922

    https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/liu/bilag/93/2617475.pdf

    Dialog mod Vold er det største – og et af de eneste –
    behandlingstilbud i Danmark til voldsudøvere, der udøver
    vold i nære relationer. Årligt behandler Dialog mod Vold ca.
    300 voldsudøvere i vores afdelinger i København, Aarhus,
    Odense og Ålborg. Men vi dækker langt fra det omfattende
    behov på omkring 1500 pladser årligt. Trods nogen regional
    spredning er der også store områder af Danmark, hvor man
    i dag ikke kan få hjælp, ligesom vores lange ventelister på
    op til et år er længe at skulle vente med et akut problem.
    Dialog mod Vold ønsker, at vores behandlingstilbud til
    udøvere af vold i nære relationer gøres landsdækkende,
    som foreslået i Ligestillingsministerens handlingsplan mod
    partnervold og kvindedrab, og vi ønsker en større kapacitet,
    så ventelisterne nedbringes.
    På den måde griber vi fat om kerneproblemet: at der er
    voldsudøvere, der begår vold. Færre børn og voksne
    vil i fremtiden skulle leve i frygt for vold og drab i deres
    eget hjem, og vi kan med en tidligere indsats hindre de
    langvarige og omfattende konsekvenser, som vold i nære
    relationer har, ikke mindst for de mange børn, som nu lever
    med vold i hverdagen.
    VOLDENIDEDANSKEFAMILIER
    Desværre er omfanget af vold i de danske familier stort.
    Ifølge VIVE udsættes 82.000 kvinder og 43.000 mænd årligt
    for partnervold, som enten er fysisk, psykisk, seksuel eller
    økonomisk vold (VIVE: 2022). 38.000 kvinder og 19.000
    mænd udsættes årligt for fysisk partnervold (Deen et al.:
    2018). I enkelte tilfælde ender det endda med drab.
    Ca. 12 kvinder dræbes hvert år af deres nuværende eller
    tidligere partner (Hedegård Thomsen: 2020).
    Hertil kommer den store andel af børn, der både udsættes
    for og overværer vold. I en gennemsnitlig 8. klasse har hver
    femte elev (22 %) en eller flere gange været udsat for fysisk
    vold fra deres forældre det seneste år (Børns Vilkår: 2022).
    Konsekvenserne er vidtrækkende, både menneskeligt og
    samfundsøkonomisk.
    Vi har beregnet, at en behandlingskapacitet på omkring
    1500 udøvere årligt vil kunne hjælpe de hårdest ramte
    familier, der er udsat for gentagen vold og med episoder
    af grov eller livstruende karakter.
    KRISECENTRENEHJÆLPERDEUDSATTE
    –MENSTOPPERIKKEVOLDSUDØVERNE
    Krisecentrene og de ambulante tilbud til voldsudsatte
    leverer en uovertruffen og uundværlig indsats i at holde
    familier sikre i alvorlige situationer rundt i det meste af
    Danmark. Men selv på et krisecenter kan de voldsudsatte
    ikke altid føle sig sikre. En undersøgelse fra Danner og SDU
    viser, at 57,3 % af de undersøgte kvinder er blevet udsat for
    vold under deres krisecenterophold, og 38,1 % af kvinderne
    oplevede nye voldsepisoder efter krisecenteropholdet
    (Dokkedahl: 2021).
    Indsatsen kan derfor ikke stå alene, fordi problemet ikke
    er kvinderne eller børnene på centrene. Problemet er
    udøverne af volden. Det er dem, der skal ændre adfærd.
    Gerne uden at partner og børn må flygte fra hus og hjem
    først, eller risikerer liv og helbred for at blive hjemme. Og
    voldscirklen stopper ikke her. For uden behandling kan
    voldsudøveren fortsætte volden i forhold efter forhold efter
    forhold. Volden går desværre også i mange tilfælde videre til
    børnene. 70 % af udøverne i behandling i Dialog mod Vold
    er selv vokset op i et hjem med vold.
    BEHANDLINGAFUDØVEREVIRKER
    I Dialog mod Vold har vi i 20 år arbejdet med behandling af
    udøvere af vold i nære relationer og deres familier, og vores
    indsats virker. Et år efter gennemført behandling rapporterer
    82 % af udøverne, at der ikke har været flere voldsepisoder.
    74 % af partnerne kan bekræfte dette.
    Med god hjælp fra Folketingets partier og SSA-reserven er
    Dialog mod Vold nu til stede i København, Odense, Aarhus
    og Aalborg. Vi kan i alt behandle ca. 300 voldsudøvere
    om året. Behovet på landsplan er som nævnt ca. 1.500.
    Vi er altså på rette vej men langt fra målet. Det er især en
    udfordring, hvis man bor langt fra en af byerne med tilbud
    til voldsudøvere.
    Det er derfor altafgørende for mange familier, at Dialog mod
    Vold får mulighed for at tilbyde behandling over hele landet,
    som foreslået i handlingsplanen mod partnervold
    og kvindedrab.
    SÅDANBREMSERVIVOLD
    OGDRABIFAMILIER
    IDANMARK
    Offentligt
    LIU Alm.del - Bilag 93
    Ligestillingsudvalget 2021-22