Henvendelse af 31/8-2022 fra Mandecentret om deres ”Forslag til Folketingsbeslutning – Alle voldsudsatte skal have ret til hjælp på krisecenter”

Tilhører sager:

Aktører:


    Beslutningsforslag - ligestilling af voldsudsatte (sendt den 31. august 2022)[41]

    https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/liu/bilag/92/2617462.pdf

    Forslag til folketingsbeslutning
    om ligestilling af voldsudsatte mænd og kvinders ret til at søge hjælp på
    krisecenter
    Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag, der sikrer
    voldsudsatte mænd og deres børns samme ret til hjælp, som voldsudsatte kvinder og deres
    medfølgende børn i dag har efter servicelovens § 109.
    Offentligt
    LIU Alm.del - Bilag 92
    Ligestillingsudvalget 2021-22
    2
    Bemærkninger til forslaget
    Formålet med dette beslutningsforslag, er at sikre ligestilling således, at voldsudsatte mænd og deres
    medfølgende børn sikres samme ret til hjælp på krisecenter, som voldsudsatte kvinder og deres
    medfølgende børn i dag har efter servicelovens § 109.
    Kommunerne er efter servicelovens § 109 forpligtet til at tilbyde midlertidigt ophold i boformer til
    volds- og kriseramte kvinder og til bl.a. at tilbyde støtte og rådgivning til kvinderne i forhold til bolig,
    økonomi, arbejdsmarked, sundhedsvæsen, skole, daginstitution mv.
    Servicelovens § 109 er i dag kun rettet mod kvinder, der har været udsat for vold, trusler om vold eller
    en tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Herudover er kvindernes eventuelle børn
    omfattet af bestemmelsen.
    Forslagsstillerne mener, at hjælp til volds- og kriseramte personer ikke skal afhænge af personens
    køn. Forslagsstillerne har således den opfattelse, at hjælp til volds- og kriseramte personer bør være
    ens for alle, uanset køn. Dette gælder også for personer, som ikke identificerer sig med deres juridiske
    køn, og som derfor ikke oplever at kunne søge og/eller få relevant hjælp på et kvindekrisecenter.
    Det fremgår af regeringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab1, at der hvert år er ca.
    82.000 kvinder og ca. 43.000 mænd, der udsættes for fysisk, psykisk, seksuel eller økonomisk
    partnervold. Af handlingsplanen fremgår det endvidere, at Syddansk Universitet estimerer at 5,5 pct.
    af kvinder (ca. 118.000) og 4,0 pct af mænd (ca. 83.000) over 16 år har været udsat for fysisk og/eller
    psykisk partnervold i 2021.
    Hvor en voldsudsat kvinde i dag kan søge hjælp på et krisecenter med specialiseret voldsfaglighed
    og tilbud om bl.a. psykologhjælp til både kvinden og hendes medfølgende børn, så må manden og
    hans medfølgende børn flygte til et herberg efter servicelovens § 110.
    I sommeren 2020 fik voldsramte kvinder ret til 10 timers psykologhjælp under ophold på et
    krisecenter. Efterfølgende blev der i november 2020 afsat midler til en forsøgsordning, hvor Lev Uden
    Vold i 2022 og 2023 kan tilbyde 10 timers psykologhjælp til de voldsudsatte mænd, der har søgt
    tilflugt fra volden på et herberg. Hvis det er muligt at opnå moderens samtykke, vil der også i
    ordningen kunne tilbydes 10 timers psykologhjælp til mandens medfølgende børn. Hvis manden har
    bopælsretten over børnene, er et forudgået samtykke fra begge forældre dog ikke nødvendigt.
    Lev Uden Vold opstartede forsøgsordningen med psykologhjælp fra april måned 2022, og ordningen
    løber til udgangen af 2023.
    1 https://www.trm.dk/media/1azfc5zv/udspil-til-handlingsplan-mod-partnervold-og-partnerdrab2206.pdf
    3
    I februar offentliggjorde Lev Uden Vold en rapport om mænds voldsudsathed2. Rapporten – der var
    bestilt af regeringen – dokumenterede, at mænd udsættes for de samme voldsformer som kvinder.
    Rapporten estimerede, at omkring 400 mænd årligt tager ophold på herberger og
    mandekrisecentre som følge af at have været udsat for vold i nære relationer.
    Erfaringerne fra Norge viser, at antallet af mænd, der tog ophold på et krisecenter steg, da mænd i
    2010 fik ret til et ophold på krisecenter. Efter et par år blev antallet igen forholdsvist stabilt, og det
    er forblevet på dette højere niveau. Udviklingen i Norge indikerer, at der er mænd i Danmark, som
    på nuværende tidspunkt ikke tager ophold på et herberg, men som har behov for et
    krisecenterophold. Det er derfor forventeligt, at antallet af mænd, der vil søge hjælp på et
    krisecenter vil stige såfremt lovgivningen ændres. Vi estimerer en stigning på omkring 400 pladser.
    Plads til personer, der ikke identificerer sig med deres juridiske køn
    Forslagsstillerne opfordrer samtidig regeringen til at sikre, at personer, der ikke identificerer sig med
    deres juridiske køn, også sikres adgang til samme hjælp, som kvinder og deres medfølgende børn i
    dag har efter servicelovens § 109.
    Det skal således være muligt at tilbyde specialiserede krisecentre rettet mod både kvinder, mænd
    samt en eller flere målgrupper indenfor LGBT+ personer.
    Ligestilling er en af Danmarks grundværdier
    Forslagsstillerne mener, at det er i strid med grundlæggende danske værdier, at lovgivningen
    forskelsbehandler på baggrund af køn.
    Det er forslagsstillernes opfattelse, at der med bl.a. Lev Uden Volds rapport foreligger så meget viden
    om mænds voldsudsathed og behovet for hjælp, at det er uacceptabelt at have lovgivning, der
    kun giver ret til hjælp til kvinder.
    Forslagsstillerne overlader afdækningen af den lovgivningstekniske udformning til regeringen
    herunder om dette bedst sker ved en
    • udvidelse af servicelovens § 109 til at omfatte alle personer
    • ny § 109a i serviceloven rettet mod dem, der ikke er omfattet af den nuværende § 109
    • revideret § 109, der omfatter alle personer.
    2 Rapporten ”Når mænd udsættes for vold i nære relationer - en undersøgelse af voldsudsathed blandt mænd på herberger og
    mandekrisecentre” fra 17. marts 2022 (https://levudenvold.dk/viden-om-vold/publikationer/rapport-nar-maend-udsaettes-for-
    vold-i-naere-relationer-en-undersogelse-af-voldsudsathed-blandt-maend-pa-herberger-og-mandekrisecentre/)
    

    Mandecentrets brev til Social- og Ældreministeren, Ligestillingsministeren og ordførerne (31. august 2022)[93]

    https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/liu/bilag/92/2617463.pdf

    Mandecentret
    Købmagergade 9, 1150 København K
    7025 9006 ▪ Info@mandecentret.dk
    Mandecentret.dk ▪ Cvr.nr. 36502746
    Social- og ældreminister Astrid Krag, Ligestillingsminister Trine Bramsen samt
    social- og ligestillingsordførere fra Folketingets partier
    Forslag til Folketingsbeslutning – Alle voldsudsatte skal have ret til hjælp på krisecenter
    Kære Social- og ældreminister, Astrid Krag, Ligestillingsminister Trine Bramsen samt Folketingets
    social- og ligestillingsordførere.
    I Mandecentret ser vi hver dag, hvordan den manglende ligestilling på voldsområdet har store
    konsekvenser for de voldsudsatte mænd og deres børn.
    Jeg tillader mig derfor at skrive til regeringen og Folketingets partier med opfordring til hurtigst
    muligt at tage en principiel beslutning om, at ligestilling skal indarbejdes i lovgivningen, og at der
    allerede i det kommende folketingsår skal fremsættes forslag, der sikrer mænd, kvinder og
    personer, der ikke identificerer sig med deres juridiske køn, ret til samme hjælp.
    Forskel på retten til hjælp
    Voldsudsatte personers ret til at søge hjælp på krisecenter afhænger i dag af hvilket køn
    vedkommende har. Hvis den voldsramte er kvinde, har kvinden og hendes børn mulighed for at
    søge hjælp på et krisecenter efter servicelovens §109.
    Hvis den voldsramte er en mand, har han ikke samme ret. Han må i stedet flygte til et herberg
    efter servicelovens § 110, der ikke nødvendigvis har voldsfaglighed og/eller plads til medfølgende
    børn.
    En voldsudsatte mand kan derfor stå i den frygtelige situation, at han er nødsaget til at efterlade
    børnene hos deres voldelige mor.
    Lev Uden Vold har fået midler til en 2-årig forsøgsordning, hvor de voldsudsatte mænd og deres
    børn i muligt omfang tilbydes op til 10-timers psykologhjælp. Det er dog vores forventning og
    store bekymring, at ordningen rent ressourcemæssigt slet ikke kan møde behovet. Midlerne til
    forsøgsordningen dækker således kun få psykologer, der skal dække alle herberg i hele landet.
    Og særligt i forhold til børnene er det en udfordring, at psykologhjælpen sker online. Og hvis ikke
    far har bopælsretten skal psykologhjælpen foregår efter forudgået samtykke fra begge forældre.
    Voldsudsatte mænd og deres børn lider under den manglende ligestilling
    Den manglende ligestilling er både praktisk og principielt meget problematisk.
    Vi oplever dagligt, hvordan den manglende anerkendelse og ligestilling af voldsudsatte mænd
    skader mændene. Rent praktisk ser vi, hvordan kommunerne møder mændene som hjemløse og
    ikke som ofre for partnervold. Samtidig oplever vi, at kommunerne bruger hjemløseaftalen til, i
    stigende grad, at presse de krise- og voldsramte mænd tilbage i egen bolig før de er klar. Det
    forværrer mændenes vilkår og muligheder for at komme ud af krisen og fri af volden. Så sent som
    i sidste uge blev en voldsudsat mand, der bor hos os, krævet udskrevet af kommunen, da ”vi jo
    ikke skulle tro at vi var et kvindekrisecenter”.
    31. august 2022
    Offentligt
    LIU Alm.del - Bilag 92
    Ligestillingsudvalget 2021-22
    2
    I Norge fik mændene ret til (også) at søge på krisecenter i 2010. Efter implementeringen af denne
    nye ret steg antallet af mænd, der tog ophold på et krisecenter. Erfaringerne fra Norge indikerer
    derfor, at den manglende anerkendelse og ligestilling ud over at forringe hjælpen til mændene
    også samtidig medfører, at rigtig mange mænd aldrig søger hjælp.
    Viden forpligter
    Voldshandlingsplanen fremhæver med al tydelighed, at partnervold mod mænd er et stort
    samfundsmæssigt problem.
    Vi ved, at mænd udsættes for de samme voldsformer som kvinder1. Forskellen på mænds og
    kvinders voldsudsathed findes alene i antallet af udsatte. Og de mænd, der rammes af f.eks. den
    samme personfarlige vold som kvinder, har behov for samme individuelt tilpassede indsats som
    hvis han havde været en kvinde.
    Det betyder ikke, at køn ikke har betydning. Køn kan have stor betydning for den dynamik, der
    leder til volden samt for den udsattes identitet og reaktion på volden.
    Men vi kan ikke længere forklare den manglende ligestilling med, at ”mænds voldsudsathed er
    noget andet”.
    Ligestilling kræver lovændring
    Med det nuværende vidensniveau vil det være uacceptabelt og i strid med
    menneskerettighedernes grundlæggende forbud om diskrimination på grund af køn, hvis der ikke
    snart tages skridt til en juridisk ligestilling af voldsudsatte personers ret til hjælp.
    Tiden til handling er nu.
    Jeg fremsender derfor Mandecentrets forslag til Folketingsbeslutning, som jeg håber både
    regeringen og de øvrige partier vil kunne bakke op om.
    ---ooo0ooo---
    Samtidig med fremsendelsen af dette brev har vi anmodet om foretræde for Folketingets Social-
    og ældreudvalg.
    Herudover vil jeg meget gerne invitere jer alle til et besøg på en af vores afdelinger rundt i landet,
    for en uddybning af Mandecentrets erfaringer og overvejelser i forhold til forslaget.
    De bedste hilsner
    Jacob E. Astrup
    Direktør i Mandecentret
    1 Se bl.a. Lev Uden Volds rapport fra marts 2022 ”Når mænd udsættes for vold i nære relationer - en undersøgelse af
    voldsudsathed blandt mænd på herberger og mandekrisecentre”