Fremsat den 26. maj 2014 af Frank Aaen (EL), Christian Juhl (EL), Finn Sørensen (EL), Trine Pertou Mach (SF) og Jonas Dahl (SF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX16209
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/beslutningsforslag/B120/20131_B120_som_fremsat.pdf
Fremsat den 26. maj 2014 af Frank Aaen (EL), Christian Juhl (EL), Finn Sørensen (EL), Trine Pertou Mach (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 96 af 19. maj 2014 om tilsagn om dansk støtte til Global Green Growth Institute (GGGI) tilbage Folketinget opfordrer handels- og udviklingsministeren til at trække aktstykke 96 af 19. maj 2014 tilbage fra Finansud- valget. Aktstykket bemyndiger Udenrigsministeriet til at gi- ve tilsagn på 90 mio. kr. i støtte til Global Green Growth In- stitute (GGGI) i perioden 2014-2016. Danmark skal i stedet bruge bistandsmidlerne til formål, der lever op til strategien for Danmarks udviklingssamarbejde med en klar profil ve- drørende grøn omstilling, fattigdomsbekæmpelse og rettig- hedsbaseret indsats og med en solid inddragelse af civilsam- fundet. Beslutningsforslag nr. B 120 Folketinget 2013-14 AX016209 Bemærkninger til forslaget Med tilbagetrækning af aktstykke 96 af 19. maj 2014 øn- sker forslagsstillerne, at den danske støtte til GGGI stoppes, således at bistandsmidlerne kan bruges til andre og bedre formål. Danmark har støttet GGGI med 90 mio. kr. siden 2011 og regeringen lægger nu med aktstykket op til at støtte organi- sationen med yderligere 90 millioner kroner af den danske udviklingsbistand frem til 2016. Det sker, til trods for at vi det seneste år har været vidne til den ene skandalesag efter den anden, når det handler om GGGI. I efteråret 2013 kom det frem, at formanden for GGGI, Lars Løkke Rasmussen (V), har brugt over 1 mio. kr. på rejser på 1. klasse, luksus- hoteller, limousiner m.v. Efterfølgende viste det sig, at orga- nisationen havde fået hård kritik af den koreanske rigsrevisi- on for overforbrug og økonomiske uregelmæssigheder, her- under manglende udbud, overbetaling af medarbejdere m.v., jf. URU alm. del – svar på spm. 3. I januar 2014 kunne en undersøgelse foretaget af revi- sionsfirmaet Deloitte på vegne af den norske regering kon- statere fortsatte problemer på GGGI’s landekontorer i Indo- nesien og særlig i Etiopien, jf. URU alm. del – svar på spm. 121. Og senest i april 2014 var den gal igen. Denne gang var der konstateret kritisabel økonomiforvaltning i GGGI’s kon- tor i London, jf. URU alm. del – bilag 172. Dertil kommer at organisationen fortsat mangler en strategisk plan for sit ar- bejde de kommende år og der er mangel på konkrete resulta- ter af de mange støttekroner, organisationen har modtaget de seneste 3 år. Alt sammen er med til at efterlade et indtryk af en organisation med manglende styr på økonomien - en or- ganisation, som langt fra lever op til de administrationskrav, som vi normalt stiller til danske og udenlandske ngo’er, hvis de skal have forhåbning om at modtage dansk udviklingsbi- stand. Ud over det økonomiske roderi er hovedparten af GGGI’s aktiviteter rettet mod middelindkomstlande. Organisationen svigter således det erklærede mål om fattigdomsbekæmpel- se, som ligger som fundament for den danske udviklingsbi- stand, ligesom GGGI’s aktiviteter ikke medtager civilsam- fundets vigtige rolle i forhold til fattigdomsbekæmpelse og grøn omstilling. Alt i alt finder forslagsstillerne, at GGGI ikke er egnet som modtager af dansk udviklingsbistand. Forslagsstillerne opfordrer derfor til at stoppe den danske støtte til GGGI, og at midlerne i stedet benyttes til andre udviklingsaktiviteter, som lever op til strategien for Danmarks udviklingssamar- bejde med en klar profil vedrørende grøn omstilling, fattig- domsbekæmpelse og rettighedsbaseret indsats og med en so- lid inddragelse af civilsamfundet. 2 Skriftlig fremsættelse Frank Aaen (EL): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 96 af 19. maj 2014 om tilsagn om dansk støtte til Global Green Growth Institute (GGGI) tilbage. (Beslutningsforslag nr. B 120) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3