Aktstykke om bidrag til to solidaritetsfonde
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke om Solidarity Fund
https://www.ft.dk/samling/20211/aktstykke/aktstk.360/aktstykke/1904471/2616210.pdf
Transportministeriet. København, den 31. august 2022. a. Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at indtægtsbevillingen til afgiftsbe- talingen fra Eurocontrol på § 28.51.01. Trafikstyrelsen nedskrives med 4,5 mio. kr. i 2022. Min- dreindtægten i 2022 vil blive anvendt som Danmarks bidrag til to solidaritetsfonde, der skal afhjælpe konsekvenserne af krigen i Ukraine for de berørte luftnavigationstjenester. Nedskrivningen af indtægtsbevillingen på 4,5 mio. kr. under § 28.51.01. Trafikstyrelsen håndteres uden modgående finansiering som følge af situationen i Ukraine. b. Luftnavigationstjenester i de enkelte lande finansieres af afgiftsbetalinger fra luftfartsselskaberne, som anvender luftrummene. Det er Eurocontrol (mellemstatslig organisation for lufttrafikstyring, hvor 41 lande er medlemmer, herunder alle 27 EU-lande) som opkræver afgifterne for flyvninger- ne. Eurocontrol overfører løbende de opkrævede afgifter til medlemslandene, svarende til de opkræ- vede afgifter fra overflyvninger over de respektive luftrum. Det er Trafikstyrelsen, som modtager afgiftsbetalingerne i Danmark. Flere lande har som følge af krigen i Ukraine oplevet et fald i overflyvninger i deres luftrum, som derfor har konsekvenser for de enkelte luftnavigationstjenesters økonomi. Eurocontrol har på den baggrund stillet forslag til to solidaritetsfonde til hhv. en donation til Ukraine og Moldova samt én til et udlån til Polen, Estland, Letland og Litauen. Betalingen til hhv. donationen og udlånet sker med seks månedlige reduktioner af afgiftsbetalingen til de øvrige lande, fra oktober 2022 til marts 2023. Solidaritetsfond til donation til Ukraine og Moldova Den første fond, solidaritetsfonden, skal understøtte luftnavigationstjenesterne i Ukraine og Moldova med en donation. For begge lande gælder, at lufttrafikken, og dermed indtægterne, stort set er væk som følge af krigen i Ukraine. Luftnavigationstjenesterne i de to lande kan derfor ikke betale løn til deres ansatte. Det bringes på den baggrund til afstemning blandt Eurocontrols medlemslande, hvorvidt der skal etableres en solidaritetsfond på i alt 46,5 mio. euro til at støtte de to landes omkostninger til luftnavi- gationstjenester i 2022 og 2023. Fonden vil blive administreret af Eurocontrol og kan udelukkende anvendes til at understøtte luftnavigationstjenesterne i Ukraine og Moldova ved primært at fastholde flyveledere og teknikere. Aktstykke nr. Folketinget -NaN 2021-355 DG000476 Offentligt Finansudvalget 2021-22 Det samlede danske bidrag til fonden vil udgøre 4,5 mio. kr. (0,6 mio. euro) og er fastsat ud fra Danmarks andel af afgifterne i Eurocontrol i 2019 på 1,3 pct. Dette foreslås finansieret gennem en reduceret afgiftsbetaling til Danmark. Etableringen af solidaritetsfonden til donation til Ukraines og Moldovas luftnavigationstjenester vedtages ved enstemmighed mellem Eurocontrols medlemslande. Medlemslandene skal senest den 9. september 2022 oplyse, om man kan godkende, at den særlige europæiske solidaritetsfond etable- res. Det foreslås, at Danmark i lighed med den hidtidige støtte til Ukraine stemmer for forslaget og bidrager til solidaritetsfonden. Transportministeriet vil derfor med indeværende aktstykke afskrive sig indtægter svarende til 2,2 mio. kr. i 2022 og 2,3 mio. kr. i 2023. Frivillig midlertidig solidaritetsfond Polen, Estland, Letland og Litauen har alle oplevet betydelige fald i lufttrafikken som følge af krigen i Ukraine, hvilket har medført likviditetsproblemer for luftnavigationstjenesterne i de fire lande. For at afhjælpe disse problemer og dermed understøtte landenes muligheder for at fastholde operationelt og teknisk personale, foreslås det, at landenes luftnavigationstjenester, via Eurocontrol, samlet kan låne maksimalt 46,1 mio. euro i 2022 af de øvrige medlemslande. Det er frivilligt for medlemslandene, om de vil deltage i denne fond. Det er dog en forudsætning for fondens etablering, at alle medlemslande godkender etableringen - også de lande der ikke ønsker at deltage. Det samlede danske bidrag til fonden er 4,6 mio. kr. (0,6 mio. euro) og er fastsat ud fra Danmarks andel af afgifterne i Eurocontrol i 2019 på 1,3 pct. Senest den 5. september 2022 skal landene meddele Eurocontrol, om de har til hensigt at deltage i de to fonde, og den 6. september 2022 vil Eurocontrol udsende en liste med de pågældende lande. Den 9. september 2022 skal den endelige beslutning om deltagelse meddeles til Eurocontrol. Det foreslås, at Danmark i lighed med den hidtidige støtte i forbindelse med krigen i Ukraine stemmer for forsla- get og bidrage til solidaritetsfondene. Transportministeriet vil derfor med indeværende aktstykke afskrive sig 4,6 mio. kr. i 2022-2023 i afgiftsbetaling, heraf 2,3 mio. kr. i 2022. Tilbagebetalingen er forudsat til at finde sted i 2024. Det samlede danske bidrag til de to solidaritetsfonde indebærer således, at Trafikstyrelsen giver afkald på indtægter fra Eurocontrol på 4,5 mio. kr. i 2022 og 4,6 mio. kr. i 2023. I 2024 modtages tilbagebetaling fra udlånet til Polen, Estland, Letland og Litauen, svarende til en øget indtægt på 4,6 mio. kr., jf. tabel 1. Tabel 1. Effekt på Trafikstyrelsens indtægtsbevilling efter vedtagelse af de to solidaritetsfonde Mio. kr. (2022-pl) 2022 2023 2024 Indtægtsbevilling -4,5 -4,6 4,6 På § 28.51.01.20. Lufttrafiktjeneste Danmark, hvor både indtægter fra Eurocontrol og de tilsvarende udgifter til lufttrafiktjenesten konteres fra, fremgår det i anmærkningsteksten, at: ”Trafikstyrelsen skal på underkontoen tilstræbe balance over en syvårig periode. Dog må eventuelle underskud ikke videreføres ud over den femårige referenceperiode. ” Nedskrivningen i indtægtsbevillingen på 4,5 mio. kr. i 2022 uden modgående finansiering vil således medføre en fravigelse fra balanceprincippet på underkontoen. 2 Nedskrivningen af indtægtsbevillingen på 4,5 mio. kr. i 2022 under § 28.51.01. Trafikstyrelsen foreslås håndteret uden modgående finansiering som følge af situationen i Ukraine, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2022 optages følgende: § 28.51.01. Trafikstyrelsen (Driftsbev.) Indtægt 20. Lufttrafiktjeneste Danmark 13. Kontrolafgifter og gebyrer -4,5 mio. kr. De udgiftsmæssige konsekvenser for 2023 og 2024 vil blive indarbejdet på kommende bevillingslo- ve. c. Aktstykket forelægges Finansudvalget med henblik på at opnå bevillingsmæssig hjemmel til at frasige sig afgiftsbetaling, så Danmark kan bidrage til solidaritetsfondene. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalget tilslutning til, at indtægtsbevillingen til afgiftsbetalingen fra Eurocontrol på § 28.51.01 Trafikstyrelsen nedskrives med 4,5 mio. kr. i 2022 til dækning af Danmarks bidrag til en solidaritetsfond, der skal afhjælpe konsekvenserne af krigen i Ukraine for de berørte luftnavigationstjenester. Nedskrivningen af indtægtsbevillingen på 4,5 mio. kr. under § 28.51.01. Trafikstyrelsen håndteres uden modgående finansiering som følge af situationen i Ukraine, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2022 optages følgende: Indtægt (mio. kr.) § 28.51.01. Trafikstyrelsen (Driftsbev.) -4,5 f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 31. august 2022 Trine Bramsen / Thomas Jørgensen Til Finansudvalget. 3